Der er udsalg her, der og alle vegne for tiden… og man kan altså virkelig gøre nogle gode kup! Jeg gør mig normalt ikke SÅ ofte i tøjindlæg her på domænet, men jeg vil alligevel gerne dele med jer, hvilke to webshops, jeg handler mest tøj hos.
Den ene er Danefæs egen webshop. Ud over at der lige nu er udsalg, så er der ALTID gode tilbud at hente i Outlet-kategorien. Jeg elsker virkelig Danefæ til både drengene og mig selv – jeg ejer flere jakker derfra samt bluser og kjoler, og drengene har bluser, bukser, undertøj, nattøj og overtøj derfra i stakkevis! Selvfølgelig er det noget dyrere end at handle i f.eks. H&M, men køber man på udsalg eller i outlet, sparer man meget, og tøjet er i SÅ god en kvalitet: Dejlig blødt og holder sig pænt vask efter vask! Mine drenge er slemme til at få huller i deres tøj, men også her er Danefæ bare i en klasse for sig, fordi det holder bedre end meget andet. Jeg vil være ærlig og sige, at jeg lægger mange penge der årligt, og netop i dag hentede jeg en kasse i pakkeshoppen med gode udsalgskup i til både drengene og mig 😉
Hos kids-world.dk køber jeg også rigtig mange ting til drengene, og der snakker vi både tøj, overtøj og fodtøj. Det er så nemt at købe fodtøj der, fordi der ved ALLE produkter står mål på størrelserne, og jeg har endnu til gode at returnere et par sko, der ikke passede, efter jeg havde målt drengenes fødder herhjemme og derefter bestilt dem. Lige nu har jeg en hel masse i indkøbskurven derinde… er vist liiiige nødt til at sortere lidt i det og se, hvad vi VIRKELIG mangler, før jeg trykker bestil 😉 Det smarte hos Kids World er, at man altid kan betale med børnepenge helt uden renter og gebyrer… det skriver man blot i kommentarfeltet. Så kan man shoppe på “skæve” tidspunkter, hvis man synes, man helst vil vente med betalingen, til der går børnepenge ind.
Hvor handler I mest børnetøj, og har I gjort nogle gode udsalgskup i denne omgang? Fortæl meget gerne i kommentarfeltet – links er også meget velkomne!