Warning: Use of undefined constant CHILD_THEME_VERSION - assumed 'CHILD_THEME_VERSION' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/drengemor.dk/public_html/wp-content/themes/graceful/functions.php on line 17

Drengemor.dk

Mit liv som drengemor

80 år

I dag fylder min mormor 80 år. Min mor, som var ude at spise brunch med hende i formiddags, tog dette billede. Jeg er stolt af at have en mormor, der ser så godt i i en alder af 80 (FIRS!!!) år, og jeg er så taknemmelig over, at hun stadig er frisk både fysisk og mentalt! Da jeg kom til at sidde og nærstudere billedet her til aften, blev jeg helt rørt, og en masse barndomsminder kom strømmende til mig.

Jeg har haft stor glæde af min mormor hele livet. Som barn var det oftest hos hende og min bedstefar, jeg blev passet, når min mor og far skulle noget, og jeg elskede deres hus og have, hvor der var mange rum og mange gode gemmesteder. Min mormor gad altid læse for mig om aftenen, og hun gad altid spille et spil eller lære mig at strikke selv lige inden sengetid, hvis det var det, jeg havde lyst til. Vi bagte meget, og jeg stod altid op til duften af lune rundstykker, når jeg havde sovet der. Min mormor og bedstefar fik gerne en Gammel Dansk til morgenmaden i weekenden, og jeg elskede duften af den bitre drik, som mindede mig om dem. De havde hund, mens jeg var barn og ung, og da vi ikke selv havde dyr hjemme, nød jeg selskabet af en firbenet ven. Vi havde ikke selv badekar hjemme, men det havde de, og jeg fik altid lov at komme i karbad, når jeg sov der, og nød lange, varme bade med små sæber formet som roser, som min mormor gemte i sin håndklædeskuffe, og søde små badedyr formet som skildpadder. Min mormor var – og er stadig – rigtig god til at pynte med fotos af familien både på vægge, men også i massevis af fotoalbums, som jeg elskede at bladre igennem gang på gang. Hun havde et syværelse, hvor jeg med hendes hjælp fik produceret forskellige ting. Hun var syerske som ung og blev siden i en moden alder pædagog, så hun var både kreativ og dygtig med sine hænder, og samtidig havde hun tålmodigheden til at lære det videre.

Om sommeren nød jeg deres store have, hvor der var masser af bær, ærter og mange andre lækre sager, masser af gode gemmesteder og ikke mindst muligheden for at ligge i telt eller på en drømmeseng og læse en masse bøger, eller på særligt varme dage hoppe hvinende af glæde igennem vandsprederen. De havde en bålplads, hvor vi altid holdt Sankt Hans med snobrød over bålet. Og så spillede vi badminton og stangtennis!

Når jeg skriver det i datid, skyldes det heldigvis ikke, at de ikke er her mere, men at de solgte deres hus, som lå 10 minutter i bil fra os, for cirka 5 år siden. Vores børn har dermed enten ikke oplevet det eller kan ikke huske det. De bor nu i en lejlighed under 10 minutters gang fra os, og det er nu også utrolig dejligt at have dem så tæt på! Mine forældre bor lige så tæt på, faktisk lidt tættere, og det er skønt at have meget af familien i gåafstand.

Min mormor og bedstefar er mennesker, jeg har en hel del til fælles med trods aldersforskellen. Vi læser for eksempel alle mange bøger og elsker at snakke om dem, og de elsker at eje de nye bøger, når de udkommer, og er meget flinke til at låne dem ud. De er aktive mennesker, som går en lang tur hver dag, og de svømmer også. Og så er de gode mennesker, som vil os alle det allerbedste!

Min mormor, som nu også i 7 år har båret titlen olde, har et fantastisk overskud til vores drenge. Hun inviterer dem på skift på hyggedage hos sig, hvor der bliver bagt, spillet spil og læst bøger til den helt store guldmedalje. Tænk overhovedet at have overskud til det i den alder! Faktisk tænker jeg aldrig rigtig over hendes alder, og når jeg ser tallet 80 på skrift, kan jeg ikke helt forstå, at min mormor er det nu. For 80, det er da ret gammelt, ikke? Min mormor er ikke gammel – faktisk troede en kollega i sidste uge, hvor hun gik rundt sammen med Kongen, at det var hans mormor, han gik sammen med. Min bedstefar er typen, der – selvom han også er på vej mod de 80 – sætter sig ned på gulvet og leger længe med drengene, som alle tre elsker at komme hos olde og oldefar. De to er virkelig nogle dejlige mennesker, og jeg håber inderligt, at jeg er lige så frisk (og holder mig lige så godt 😉 ), når jeg når deres alder!

I morgen skal min mormor fejres. En masse familie skal samles på det her dejlige sted, og jeg er sikker på, vi får en dejlig dag! Så skal vi bare lige krydse fingre for, at den høje feber, der har raset i Badutten siden i går aftes, er væk, når han vågner i morgen… ingen af drengene har været rigtigt syge i hele 2016 (7-9-13!), og så sker det selvfølgelig op til en vigtig weekend. Men vi håber det bedste!

Overvældet

Jeg er overvældet. Men GLAD!

Jeg havde virkelig frygtet at udgive indlægget fra i går. Mest af alt var jeg bange for at blive misforstået og at nogle måske ville tro, at jeg ikke er taknemmelig for, hvad jeg har. For det er bestemt ikke tilfældet!

Jeg har altid lært hjemmefra, at private ting bliver inden for hjemmets fire vægge. Og jeg synes heller ikke, man skal fortælle alle folk om alt. Derfor overvejer jeg det meget, før jeg udgiver et indlæg som i går, der i dén grad viser en meget privat og sårbar side af mig selv.

Jeg var virkelig nervøs, da jeg endelig havde trykket udgiv. Og så skete der det vidunderlige, at det begyndte at strømme ind med dejlige kommentarer både på bloggen, på facebook, på Snapchat (nadjabaun), på Instagram, på sms og i min indbakke, og jeg fik tårer i øjnene op til flere gange!

Jeg blev forundret over hvor mange, der kunne sætte sig i mit sted. I er mange derude ligesom mig, og det lettede faktisk meget at vide, at jeg ikke er den eneste i verden, der går og tumler med dumme tanker. Måske netop derfor er det okay (også) at dele de svære tanker – så andre ved, de ikke er alene? På arbejdet i dag kom flere kolleger, som følger med på bloggen, forbi og gav kram og søde ord med på vejen. Igennem de seneste 20 timer er det gået op for mig, at mange af de selvdestruktive tanker, jeg tumler med, nok egentlig mest findes i mit hoved. Men på trods af det er der ingen tvivl om, at min vægt er alt for høj, og at det tynger mig – både bogstaveligt talt og i overført betydning. Og der er også stadigvæk det øje, som driller mig, og som faktisk kræver operation. Men det skriver jeg om senere!

TAK for jer!

Olde og oldefar

Jeg er så taknemmelig for, at vores drenge stadig har et sæt oldeforældre, som er friske og meget gerne vil dem.

I dag havde Kongen hyggedag hos olde og oldefar; noget, som de selv foreslår indimellem, og ham og olde bagte. Han havde virkelig nydt den dejlige dag hos olde, hvor det kun var ham, der skulle hygges om. Han havde bagt de fineste boller, som forestillede skildpadder og mariehøns, og han var SÅ glad og stolt over at kunne dele ud af eget hjemmebag!

    

Min dejlige, store dreng!

Året, der gik

IMG_2426.JPG

Nytår lige om hjørnet. Så er det tid til at gøre status over året, der er gået! Et meget kontrastfyldt år for mit vedkommende, fordi årets første syv måneder blev tilbragt på barsel, og min verden ændrede sig radikalt, da jeg startede på arbejde igen. Her følger en opsummering af årets gang med links til en lille del af alle de mange indlæg, der er blevet skrevet her på bloggen i 2014!

Året startede i Lalandia, hvor vi var på nytårsferie med gode venner. Nytårsnat var jeg opfyldt af taknemmelighed over det, jeg har!

Jeg lavede også en smagsprøve på, hvad jeg havde planlagt for bloggen i det nye år. Ikke alt nåede jeg at tage op, men jeg kan se, at der er ting, jeg stadig har på hjerte, så det må blive en fortsættelse i 2015 😉

I januar var jeg også til mit allerførste blogevent, arrangeret af Kamilla fra diary.dk og Trine fra vebsen.dk. Det skulle blive det første af hele fire events i årets løb, og alle har været skønne oplevelser!

I januar røg jeg også på operationsbordet for første gang i mit liv, ganske uventet. Og i slutningen af måneden var jeg bare så lykkelig over stadig at have et halvt år hjemme med verdens dejligste baby! Jeg nåede også lige at vende det at have søskende gående i samme institution, inden januar var ovre.

I februar startede jeg med at snakke om vægttab igen. Kongen kom atter med en række guldkorn, og Badutten fyldte 2 år og 4 måneder og stoppede med at sove middagslur. Jeg glædede mig over mit aktive kommentarfelt, og jeg tog en hel uge, hvor jeg spiste efter DDV og dokumenterede alle måltider, hvilket du kan læse en opsamling af i linket (og se links til alle ugens 7 indlæg, hvis det har interesse). Jeg startede i Loop (og der går jeg sgu endnu!), og sluttede måneden af med at fortælle om, hvorfor vi har midlertidigt soveværelse i stuen.

I marts fremviste jeg en lille julemand og en ridder, og snakkede om udklædning til børn. Jeg filosoferede også over danskerne, som efterhånden er en nation af krammere – og er det egentlig måden at hilse på? For første gang i evigheder var jeg ude med en flok tøser og havde den skønneste aften til koncert med Rasmus Seebach.

April startede med skønne fotos af Lillebror, som morede sig gevaldigt over sine storebrødre. Der var igen herlige guldkorn fra Kongen, som nu var 4 1/2 år – faktisk nogle af mine yndlingsguldkorn! Lillebror begyndte at gå, og Badutten fik dræn i ørerne. Lillebrors 1-års fødselsdag nærmede sig, og jeg var nostalgisk og skrev et indlæg om ens tanker, når ens baby nærmer sig et år, og linkede til indlæg skrevet året før lige før og efter hans fødsel. Vi tog på påskeferie i sommerhus, hvor vi fik ladet op som familie, og aftenen inden Lillebrors 1-års fødselsdag var jeg igen i det emotionelle hjørne 😉 Så fyldte Lillebror 1 år, og det var en dag i familiehyggens tegn. En sød mor i børnehaven lavede gækkebreve sammen med sin søn til Kongen og Badutten, og jeg oplevede for første gang længe, at en bog vandt over Netflix! Lillebror gav mig sved på panden, og vi nåede hurtigt dertil, hvor han gik meget mere, end han kravlede.

I maj var jeg på søster-date og havde den mest fantastiske aften! Jeg satte ord på, hvordan det er at have tre børn, og der blev Mors Dag og jeg skrev om, hvorfor jeg ikke bliver glad for at få en buket blomster. Der kom endelig hul på Baduttens sprog i en alder af 2 1/2, fordi drænene havde god effekt, og vi nød, at maj viste sig fra sin allerskønneste side med masser af sol og varme. Jeg fortalte om, da vi havde skoldkopper i massevis herhjemme, og jeg snakkede om dårligt syn og linser/briller/laseroparation. Jeg talte ned til sæson 2 af Orange is the new Black og sidst i maj kom vores iPad til reparation, hvilket fik mig til at fundere over det der med børn og iPads.

Juni startede med nogle dejlige fridage, og vi nød en søndag af de helt gode. Jeg skrev om alle de udenlandsrejser, jeg ville ønske, jeg havde været på, og anbefalede i samme ombæring et par blogs skrevet af danskere bosat i udlandet. Jeg gav min endelige vurdering af Fifty Shades of Grey, og for første gang i lang tid havde jeg nogle dage, hvor jeg var enormt trist. Jeg skrev om min manglende evne til at købe foran til børnene, og jeg blev glad igen. Jeg glædede mig over barselsdagene, som desværre var ved at rinde ud, og forsøgte at huske at nyde nuet. Jeg var til et fantastisk blogevent i Fårup Sommerland, og jeg skrev om, hvor nemt det er at have overskud, når man får sin nattesøvn. Der var igen en omgang guldkorn fra Kongen, og jeg gik i det tænksomme hjørne og snakkede om fortid, nutid og fremtid, når det gjaldt job og uddannelse.

Juli startede med et indlæg om Baduttens krøller, som altid er genstand for stor opmærksomhed, og jeg viste, hvor han har dem fra. Jeg var (og ER!) taknemmelig over bloggens fantastiske læsere, og jeg gjorde klar til sommerferie med en lille smule blues indblandet. Jeg var med til endnu et skønt blogevent, denne gang forklædt som picnic, og jeg gik igen i det dybe hjørne og skrev om at være voksen og rødme på daglig basis. Vi tog på sommerferie i det mest fantastiske vejr, men på et tidspunkt blev varmen faktisk for meget af det gode. Drengene nød, at deres far efter et meget arbejdsomt forår endelig havde ferie, og jeg funderede over, hvordan alt trods alt virker meget nemmere om sommeren. Jeg kom ind på, hvor godt og vigtigt, jeg synes, alenetid med hvert enkelt barn er, og vi fik tyvstartet med Kongens 5-års fødselsdag på den dejligste og mest ustressede måde. På månedens sidste dag kom vi hjem fra ferie, og jeg tænkte over begrebet tid.

Den 3. august fyldte Kongen 5 år, og vi fik holdt fødselsdag for ham på feriens sidste dag. Dagen efter var min barsel definitivt slut, og Lillebror startede i dagpleje, og hverdagens pludselige indtog fik Kongen til at ønske, at vi skulle have en baby mere! Hverdagen tog virkelig pusten fra os, og først nogle uger senere kom jeg op til overfladen og opsummerede de første uger tilbage på arbejde. Jeg fremviste billeder fra et fotoshoot, vi lavede med drengene i sommerferien, og jeg sluttede måneden af med at være på kursus.

I september var indlæggene ikke mange, for jeg endte som sofasover og faldt i søvn næsten hver aften på sofaen, når børnene var puttet. Så begyndte jeg at vågne om natten grundet de tidlige aftener og lå og spekulerede over alt muligt. Jeg blev dog sammenlignet med en sød, lille kanin, og det begyndte faktisk at lysne lidt i horisonten. Badutten gik fra body til undertøj, hvilket på mystisk vis gjorde mig trist til mode, og så fik jeg endelig mit eget domæne (og derfor er billederne i alle indlæg linket til frem til nu små og ikke så tydelige, som de er efterfølgende, idet de er rykket med over fra tidligere blogplacering). Oven på en hård måned havde vi en nærmest magisk weekend den sidste weekend i september, hvor vejret viste sig helt vidunderligt og sommerligt – og det var i dén grad tiltrængt!

I oktober startede Badutten i børnehave, og vi var til samtale i børnehaven vedr. Kongen, hvilket gjorde mig umådelig stolt! Der var igen en omgang guldkorn fra Kongen at komme efter, og så forsvandt Dora og Diego pludselig fra Netflix, hvilket udløste en mindre krise i mange hjem. Bloggens facebookside fik en masse nye følgere, og derfor skrev jeg igen om at være drengemor, hvilket er et af mine personlige yndlingsindlæg fra 2014. Jeg glædede mig helt usigeligt over, at vi fik efterårsferie, og fremviste en glad Badut, der skulle på tur for at lave sin helt egen bamse! Jeg nåede lige at skrive en hyldest til Badutten i anledning af, at han dagen efter fyldte 3 år, og så brød sygdomshelvedet ellers løs, og Badutten havde en virkelig dårlig fødselsdag 🙁 Jeg gik igen i det dybe hjørne og overvejede, om man kan have et favoritbarn, og det lykkedes mig at tage ja-hatten på på trods af sygdom i huset, som ramte alle undtagen Hr. Arbejdsom på skift. Jeg fik opdateret omkring det faktum, at Badutten og Lillebror er pseudotvillinger, og viste dejlige billeder taget af min søster fra da Badutten lavede sin bamse i Build-a-Bear. Så blev det min fødselsdag, og jeg havde en dejlig dag, hvor vi også fik holdt erstatningsfødselsdag for Badutten. Jeg holdt omsorgsdag og glædede mig over en ualmindeligt sød kommentar, jeg havde fået her på bloggen; fremviste min nye vinterjakke, og så var der igen sygdom i huset, som fik mig til at glemme en vigtig aftale, jeg havde på arbejdet. Jeg skrev om, hvordan det lader sig gøre at tage ud at handle med tre børn, og jeg gjorde mig klar til fest, som ikke blev til noget alligevel, igen på grund af sygdom 🙁 Al den sygdom iblandet, at jeg var tilbage på arbejdet igen, gjorde mig frustreret, og jeg gik i det dybe hjørne igen og skrev om pasning af ens syge barn. Jeg funderede også lidt (ironisk) over, hvorfor man overhovedet køber legetøj til sine børn, og så afslørede jeg på månedens sidste dag, at jeg faktisk havde stillet mig selv den udfordring i oktober at blogge hver eneste dag – og at det lykkedes!

November startede med et vejr, der bestemt ikke kunne betegnes som almindeligt for årstiden. Der var simpelthen så varmt! Jeg funderede over tiden, som fløj af sted mere end nogensinde, og jeg startede op på et slankeforløb (som btw gjorde, at jeg tabte mig 5 kilo op til jul, hvilket vist er meget heldigt med alt det, jeg har indtaget i juledagene 😉 ) Jeg fremviste mine to små banditter i det skønne tøj fra Magic Robes, og så havde jeg en højst uheldig dag. Og så indfandt julestemningen sig i det lille hjem på novembers sidste dag (inklusiv billede af den mest bedårende, lille nisse!)

Jeg havde nogle ret idylliske drømme for december måned, da den startede, og de viste sig hurtigt at være temmelig urealistiske. Jeg havde en virkelig dårlig fridag, der heldigvis endte godt, og blev helt nostalgisk, da jeg købte julepynt selv for første gang på en hyggedag med Badutten, hvor vi også fik alle julegaverne i hus på rekordtid. Jeg fik besøg af de fantastiske pantindsamlere, fik bestilt familiekalendere til det nye år, fik en ny veninde (og glædede mig over de gamle) og kom også omkring verdens bedste salve til blenumser. Jeg nåede også at gæsteblogge hos Vitterligt V lige inden jul, hvor det handlede om alt lige fra fødsler til parforhold, og for andet år i træk havde vi alle fem en dejlig dag og aften i Aalborgs juleby. Jeg fortalte, hvad drengene skulle have i julegave af os, og viste også senere frem, hvordan de hyggede sig med dem (og snakkede lidt om sortering af ens børns legetøj). Jeg fik ønsket glædelig jul, fremviste drengenes hjemmelavede julegaver til os og senest fortalt om vores jul og juledage.

Hvis du er med så langt, så siger jeg TAK – og om ikke andet så har det været et skønt tilbageblik på året, der gik, for mig, mens jeg fandt gamle indlæg frem – jeg har virkelig haft en hyggelig aften med at huske tilbage på gode (og mindre gode) stunder fra årets gang 😀

Glædelig jul

Jeg vil gerne ønske alle jer, der læser med, en rigtig glædelig jul. Det betyder utrolig meget, at I er her, og jeg vil gerne takke både jer, der er med på en kigger, og jer, der er flittige til at kommentere – I er alle meget værdsat! Jeg håber, jeres jul bliver intet mindre end helt fantastisk!

Vi skal holde juleaften her hos os for femte år i træk, og vores gæster er drengenes mormor, morfar og moster. Det er desværre ikke vores tur til at have oldeforældrene hos os i år, men heldigvis ser vi dem i overmorgen. 1. juledag holder vi altid fri for planer, så vi kan slappe af oven på en aften, hvor drengene nok kommer lidt senere i seng, end de plejer, og så de kan nyde deres gaver i fred og ro. Derefter står den på besøg hos dejlig familie både 2. og 4. juledag, og derimellem får vi besøg af længe savnede venner. Jeg glæder mig til det hele og håber for jer, at I også skal en masse ting, der gør jer glade!

IMG_2154.JPG

Om veninder

IMG_1731.JPGFor et stykke tid siden ovre hos Lortemor læste jeg et indlæg om veninder, der fik mig til at tænke på mine egne veninder. Jeg synes aldrig, jeg har manglet veninder, og jeg har altid været god til at være venner med piger, uden at der gik fnidder i den. Da jeg gik i folkeskolen, senere i gymnasiet og sidst på seminariet, var jeg aldrig i tvivl om, hvem jeg kunne gå til, hvor jeg skulle sidde i pauserne, hvem der gad lave noget i fritiden osv. Nogle venskaber er bestået, mens andre hørte naturligt op, da man stoppede med at dele hverdag.

Da jeg efter endt uddannelse i 2006 fik job på den skole, jeg også arbejder på nu, havde jeg også indtil flere, jeg kunne kalde mine veninder – også uden for arbejdstiden. Det var skidehyggeligt!

Men jeg må indrømme, at der går (alt for) længe mellem, at jeg ser mine veninder nu. Det er egentlig ikke noget, jeg dvæler over i det daglige, fordi dagene galopperer af sted, og jeg har mere end rigeligt at se til. Når jeg så – som nu – kommer til at tænke over det, savner jeg dem sgu! Men jeg tror på, at der er en årrække, mens man har små børn, hvor man ikke har tid til at dyrke veninderne på samme måde som før.

Jeg har ikke MANGE veninder. Når jeg skriver veninder, så mener jeg dem, jeg er tæt med. Og på arbejdet er dem, jeg før følte mig tæt på og kunne kalde mine veninder, enten på barsel, i nye jobs eller i andre teams, så venskab på arbejdet er ikke noget, jeg føler, jeg har så meget af mere, selvom jeg bestemt også er i team med utrolig søde mennesker nu. Men vi har så TRAVLT, og det er hverken dagligt eller ugentligt, at jeg har tid til at sætte mig ned og få snakket ordentligt med folk. I timerne er vi jo sammen med eleverne, og i pauserne er man ofte gårdvagt eller har ting, man skal have klar til senere. Jeg må også indrømme, at jeg også tit vælger at blive i klasselokalet, når eleverne har spist og er sendt ud, og jeg ikke er gårdvagt, fordi der så ikke er ret lang tid tilbage af pausen, og mit hoved trænger til ro. Jeg var kun på lærerværelset én gang i løbet af hele sidste uge, og der var det halvanden uge siden, jeg var der sidst. Jeg var der hver dag, da jeg havde de store elever, men de er jo også i deres klasser i pauserne og ikke ude at lege som de små. En virkelig sød kollega har ihærdigt prøvet at få mig med til julefrokost på fredag, men jeg må indrømme, at selvom det sikkert ville ende med at blive hyggeligt, så har jeg valgt at takke nej. Jeg har ikke rigtig lyst eller overskud i år, og når jeg går hjem i morgen, torsdag, er der bare dømt FERIE!

Min veninde C og jeg bor ti minutters kørsel fra hinanden, og alligevel har vi ikke set hinanden siden sommerferien! Det er så sindssygt dårligt, og jeg savner hende meget. Heldigvis har vi en aftale om aftenhygge i morgen! Min veninde K bor tre timer herfra, og jeg kan slet ikke huske, hvornår vi sidst har set hinanden 🙁 Min veninde M bor også kun ti minutter herfra, og det er faktisk hende, jeg har set mest på det seneste, men det er fordi, hun også er vores frisør, og så får vi gode snakke, når børnene eller jeg skal klippes. Vi har længe snakket om en hyggeaften i byen, men er ikke kommet videre. Min veninde K bor en god time herfra, og vi ses ikke så ofte, men når vi gør, er det altid, som var det i går. Men nu er hendes baby 10 måneder, og hendes barsel er slut – og jeg har endnu ikke set baby E! Min anden veninde M og jeg kan indimellem godt være gode til at aftale en ny dato, når vi ses, så det bliver regelmæssigt, men får vi det ikke gjort, går der læææænge imellem. Jeg kan ikke huske, om der var forår eller sommer, da vi sidst sås, men længe siden er det i hvert fald!

I sidste uge skete der så noget helt uventet. Der er en mor i drengenes institution, jeg igennem længere tid har snakket rigtig godt med, når vi har hentet børn eller været til arrangementer deroppe. Faktisk sådan helt ekstraordinært godt, og jeg havde i løbet af efteråret tænkt, at det kunne være hyggeligt at ses ud over det, men havde hverken overskud eller mod til at gøre mere ved det. Når man ikke engang får set de veninder, man allerede har, opsøger man nok heller ikke nye?

Men så skete der det, at hendes barn holdt ferie i en måned, hvor de var ude at rejse. Den første dag, de var hjemme igen, mødtes vi under afhentningen, og snakkede, som var den sidste måned slet ikke gået. Da vi gik udenfor, spurgte hun, om jeg havde lyst til at drikke en kop kaffe en dag? Jeg blev helt vildt glad, for jeg havde jo selv tænkt det samme, og sagde selvfølgelig ja. Og nogle gange går tingene stærkt, for nu har vi allerede haft en aften på cafe sammen. En aften, der startede klokken 19.30, og som sluttede klokken 00.45! Vi måtte forlade cafeen, da den lukkede klokken 23.00, og så gav jeg hende et lift hjem. Der sad vi så i bilen uden for hendes hus og glemte alt om tid og sted i næsten halvanden time, fordi vi bare knævrede løs 😉 Det er længe siden, jeg har lært en ny veninde at kende på den måde, og det var virkelig hyggeligt – og faktisk også lærerigt! At fortælle om sig selv og sit liv til en, der slet ikke kender en, og sætte ord på ting, man normalt ikke tænker videre over eller endda tager for givet, var virkelig interessant. Vi har meget til fælles, og alligevel er vi forskellige, og hun stillede mig interessante spørgsmål, som virkelig fik mig til at tænke over tingene. Samtidig var det fascinerende at høre om hendes liv, som på mange måder er så forskelligt fra mit, og så alligevel med mange fællestræk. Vi blev helt sikkert ikke færdige med at snakke 😀 Nogle gange skal man bare kaste sig ud i noget nyt og turde følge mavefornemmelsen, hvis et nyt menneske kommer ind i ens liv, og prioritere at have tid til at gøre mere ved det. Hermed en opfordring til at spørge hende, der måske kun befinder sig i periferien af dit liv, om I skal ses noget mere!

De fantastiske pantindsamlere

Her i Aalborg er der to unge kvinder, som hele sidste år kørte rundt og indsamlede folks pant for til sidst at give pengene videre til Knæk Cancer under årets store indsamlingsshow. De fik indsamlet over 100.000 kroner, og deres første mål var endda “kun” 10.000!

Jeg fik aldrig afhentet pant sidste år, da vi oftest ikke har ret meget, men jeg overførte et beløb til deres Mobile Pay, som man også kunne, inden pengene skulle doneres.

Jeg så tilfældigvis på facebook den anden dag, at de denne søndag igen ville starte op med at samle pant ind; denne gang med en mand i stedet for den ene kvinde, som er flyttet. Jeg synes, det er SÅ fedt, at de gør det endnu et år! Vi havde tilfældigvis et underskab fuld af flasker, så jeg skrev til dem, at de gerne måtte hente her. Der var ikke mere end to bæreposer, men mange bække små, ikke?

Jeg havde planlagt, at jeg ville købe noget lækkert til dem på deres rute og stille ud sammen med flaskerne. Jeg tænkte på det så sent som i går. Men i dag skete der så det, at mens jeg stadig trissede rundt i min natkjole, i bare fødder, med uglet hår og uden makeup ved 11-tiden, ringede det på døren. (Børnene var selvfølgelig badet og i tøjet… jeg er altid den sidste, fordi jeg skal gøre tre andre klar først 😉 ) Jeg havde glemt ALT om det! Det var utrolig pinligt. Altså selvfølgelig var det ikke værre, end at jeg hurtigt fik pakket flaskerne ned i poser og afleveret ved døren, men jeg havde ikke noget at give dem, og jeg var også så flov over min fremtræden, at jeg ikke fik gjort andet end at smile og sige hej og tak. Det er sgu en ommer næste gang 😉

Men bor I i Aalborg, så tag da at være med til at samle flasker til dette fantastiske initiativ! Du kan se meget mere på deres facebookside Flaskepant til Knæk Cancer – Aalborg.

IMG_0621.JPG

Omsorgsdag

IMG_0451.JPG

Eftermiddagshygge. Badutten sad hos Kongen, som råbte ud til mig i køkkenet: “Moooar, kan du lige løfte Lillebror herop, for han vil også sidde her!” Det ville jeg selvfølgelig gerne. Men LIllebror gad ikke rigtig sidde stille 😉

 

I dag har jeg holdt en længe planlagt omsorgsdag. Jeg har fem, som jeg skal have brugt inden jul, og det her var så nummer to. Jeg synes altid, det er så hårdt at komme i gang igen efter en ferie, og den første morgen, hvor børnene skal af sted, er ofte så hektisk, fordi der skal mere til for at trække dem i gang om morgenen efter mange dages fri, alt deres skiftetøj og overtøj skal med igen og pakkes ud osv., så jeg mente, det ville være en god dag at holde en på. Lillebror blev hjemme hos mig, og jeg overvejede faktisk også, om Kongen og Badutten skulle blive hjemme – efter en ferie sidder jeg altid tilbage med følelsen af, at jeg ikke vil give dem fra mig igen, fordi de i ferien er 100 % MINE (det er de selvfølgelig også ellers, men jeg går jo glip af mange af deres vågne timer i hverdagene). Men af sted kom de, og jeg nød at have god tid med dem i morges, god tid i børnehaven til at pakke ud og til at være der lidt og lege. Det nød Lillebror også – han elsker at være der! Kongen og Badutten var begge tydeligt glade for at gense både børn og voksne i børnehaven. SÅ dejligt!

På vej hjem igen var jeg så fuld af taknemmelighed over, at mine to store drenge bliver passet et sted, der er så fantastisk. I børnehaven er der kun 12 børn, og den ro, der var der, da vi kom i formiddags, hvor klokken nærmede sig 10, og dagen jo var godt i gang, var altså helt uhørt i forhold til mange andre steder, hvor der passes (mange flere) børn. De er så gode til at have børnene til at lege forskellige steder i huset, så der skabes små oaser af leg, fordybelse og hygge, og det er aldrig hektisk at komme der. Pædagogerne har god tid til at sige hej og snakke, og man føler sig altid meget velkommen og nærmest hjemme der. Normalt henter jeg jo først Kongen og Badutten lidt efter klokken 16 på grund af mine arbejdstider. Jeg kan liiiiige nå at hente Lillebror, når dagplejen lukker klokken 16 (de fleste dage), og så er det op efter storebrødrene bagefter. Kongen spurgte i morges, om de ikke godt kunne blive hentet sent i dag, selvom jeg var hjemme? En af hans rigtig gode legekammerater er der nemlig også altid efter klokken 16, og der er mange jo blevet hentet, og jeg fornemmer på ham, at det er ret særligt at have huset næsten for sig selv. Men det fortæller mig også, at han er glad for at være der – og så bliver det altså ikke bedre, når det nu er det, han skal 😉

Dagen herhjemme gik med leg, oprydning og andre dagligdags sysler. Da Lillebror sov middagslur, opdagede jeg denne fantastiske kommentar til indlægget fra i går – og jeg blev SÅ glad! TAK, Rikke, fordi du tog dig tid at skrive – det betyder så meget, og varmede helt utroligt!

IMG_0452.JPGNå, men så er der arbejde igen fra i morgen. Så må vi jo bare glæde os til juleferien 😉

 

En mors stolthed

I Kongen og Baduttens børnehave holdes der en forældresamtale hvert år, når barnet har haft fødselsdag. Den skulle vi til i morges, og så tog vi også lige overleveringen af Badutten fra vuggestuen til børnehaven, nu vi var i gang 😉

Kongen, min fantastiske førstefødte, som nu er en dejlig dreng på 5 år, gjorde sin mor (og far) SÅ stolte! Ord som sød, glad, hjælpsom, dygtig og omsorgsfuld over for de små var ting, vi fik at vide om ham. Desuden fortalte de, at både de små børn og de andre store ser op til ham og rigtig gerne vil lege med ham. Jeg føler virkelig, at personalet SER ham deroppe; også hans følsomme og forsigtige side. Det er et fantastisk sted! Og det gav en dejlig start på dagen.

Bagefter tog Hr. Arbejdsom på arbejde, og jeg smuttede i Loop (for FJERDE gang i denne uge!!!) Derefter handlede jeg lidt og tog så hjem og slappede af. Det er LÆNGE siden, jeg har gjort det på en fridag!

Jeg henter næsten altid Lillebror i dagplejen først, fordi hun lukker tidligst. Så er han med oppe at hente Kongen og Badutten. Vi gav os tid til lidt hygge på børnehavens legeplads, da alt var pakket til weekenden. Mine drenge løb rundt og legede og var så gode ved hinanden, og et syn som det her, hvor Kongen hjalp Lillebror med at gå på line, gør mig virkelig varm om hjertet:

IMG_9776.JPG

Badutten løb rundt og lod sig ikke sådan indfange på et billede, mens Kongen og Lillebror gravede:

IMG_9774.JPG

Kongen er selvfølgelig ikke nogen engel… det er ingen børn vist 😉 Han spurgte mig, inden vi gik ud af døren: “Moar, ved du, hvorfor der er sådan et skilt på mit skab?” Det vidste jeg ikke, måtte jeg erkende. “Det er, fordi det er FORBUDT for piger!” 😀

IMG_9771.JPG

IMG_9772.JPGHa ha 😀 Heldigvis fik jeg alligevel lov at åbne det og pakke hans ting 😉 God weekend, allesammen!

ENDELIG virker mit nye domæne drengemor.dk!

image

Lillebror på mit arbejde en sen eftermiddag… i gang med et næsten lige så uoverskueligt projekt, som jeg begav mig ud i 😉

 

Det var virkelig uoverskueligt og føltes nærmest umuligt for mig, da jeg forsøgte at få bloggen over på eget domæne. Det er over to måneder siden, jeg købte domænet drengemor.dk, og søde Jelena forsøgte faktisk at hjælpe mig, men jeg er ikke nogen ørn til teknik og fik bare lavet endnu mere kludder i det. (Men TAK for forsøget, Jelena!)

I søndags tilbød fantastiske Julie fra På anden til højre sin hjælp, og jeg lagde simpelthen det hele i hendes kyndige hænder. Og hun har ordnet ALT for mig! Jeg er simpelthen så glad for det – og dybt taknemmelig.

Det her indlæg er mest for lige at tjekke, om dem, der følger med via Bloglovin’, stadig får notifikation om det. Det krydser jeg fingre for!