Jeg har slet ikke fået sagt ordentligt GODT NYTÅR herinde. Så godt nytår – jeg håber, I alle har fået taget rigtig godt hul på det!

2015 blev ikke et år med lige så meget blogtid som i 2014, hvor det blev til en hel del skriverier herinde. Mit mål for i år er at køre samme blogstil som i 2014, for jeg elsker det og har savnet sådan rigtig at få skrevet i 2015. Bevares, jeg har da skrevet, og hver eneste måned endda… men bare ikke ret meget. Sådan er det nogle gange, og det synes jeg er helt okay, men jeg vil da gerne fortælle om året sådan i grove træk alligevel.

Jeg synes, vinteren og foråret var hårde ved os. Drengene var syge på skift, og jeg rendte ind i en hård omgang sygdom for første gang, siden jeg blev mor. Hr. Arbejdsom og jeg var faktisk heller ikke ret gode til at være kærester i den periode. Jeg tror, der gik for meget hverdag, pligter og arbejde i den, og op til sommerferien var jeg virkelig bange for, hvordan det skulle gå os, for jeg følte, vi var så langt fra hinanden. Sådanne ting kommer jeg aldrig til at gå i detaljer omkring herinde, for Hr. Arbejdsom er så anti-sociale medier, at han end ikke har en facebook-profil, og han har ikke meget fidus til det der blogging heller… men han accepterer selvfølgelig, at det er min interesse. Selv hvis han var typen, der gerne stod frem på de sociale medier, ville jeg alligevel føle, at det var for privat at skrive om, når ens parforhold havde trange kår. Jeg ønsker, at bloggen er en, drengene ikke vil krumme tæer over eller blive kede af at læse engang om nogle år, og derfor skal der aldrig skrives om sådanne ting. Men jeg nævner det da gerne – jeg ønsker ikke at fremstå perfekt, og det er godt for folk at vide, at alle har deres at slås med! Mit overskud var på sit allerlaveste i den periode, og så bliver selvfølgelig kun de allermest nødvendige ting prioriteret: Man sørger for, at børnene har det godt. Man arbejder. Man har styr på det basale. Men der er mange mennesker, man gerne ville se, og hvor et besøg, en snak eller blot en sms er waaaaaay overdue, og som man alligevel ikke får set. Som blogger lærer man også en masse mennesker at kende i det univers, de kalder Blogland, hvilket faktisk betyder rigtig meget for mig, men også her halter det med at få læst særlig grundigt med og kommenteret, når der er vigtigere ting på spil i privatlivet. Og sådan må det så være i sådanne perioder!

Nå, men det hele ændrede sig i løbet af sommerferien. Heldigvis! Vi havde den skønneste sommer og fandt virkelig hinanden igen. Og det tog vi med os langt ind i efteråret! Det havde vi også brug for, for det tog lidt hårdt på Kongen at starte i skole, og det krævede ekstra energi på overskudskontoen især hos mig, som var den, alle frustrationerne gik ud over om eftermiddagen, når vi kom hjem.

Kongens skolestart gjorde faktisk også, at min lyst til at blogge blev mindre, og at han blev et ansigt, jeg meget sjældnere viste frem på f.eks. Instagram… og sådan er det faktisk stadig. Der er bare et eller andet over det med, at de starter i skole, der gør, at det ændrer sig, synes jeg. Dagpleje, vuggestue, børnehave… piece of cake. Men man ønsker jo ikke, at ens barn pludselig bliver drillet i skolegården med noget, de andre har fra de sociale medier, vel? Jeg ved godt, det er meget firkantet stillet op, men I forstår nok alligevel, hvad jeg mener. Jeg kan bare mærke, at jeg værner meget mere om hans privatliv nu, hvor han er startet i skole. Der er indlæg, jeg har haft lyst til at skrive med ham som hovedperson, som jeg har ladet forblive i tankerne. Jeg bruger den målestok, at hvis der er nogle, jeg kender eller kender til, som jeg ikke ønsker skal læse det, jeg skriver, så skal det slet ikke skrives. For “alle” kan jo potentielt støde på det herude på det store internet. Men alt det her er nok i virkeligheden stof nok til et helt andet indlæg – en anden god gang 😉

Men ser man bort fra alt det med skolestarten, så kørte det hele faktisk sådan nogenlunde på skinner helt frem til og med efterårsferien, hvor vi jo var på ferie i Tyrkiet. At tage på ferie på den tid af året var noget, der gav os et ekstra skud sommer og afslapning og dermed en fornyet energi vel hjemme i Danmark igen – og det fik vi brug for, for nu begyndte drengene på skift at være syge. I ugevis! Der var faktisk rigtig mange maveproblemer. Omgangssyge igen og igen. Også til de voksne! I så høj en grad, at der skulle sendes afføringsprøver ind. Jeg havde været så glad over ikke at være nødt til at sygemelde mig eller børnene på arbejdet fra sommer frem til efterårsferien, men det skal jeg da lige love for blev ændret på derefter 🙁

Sygdom på sygdom på sygdom varede faktisk næsten helt frem til jul. Mærkeligt nok startede det ofte om mandagen, der jo er min ugentlige fridag, som jeg bruger på at lade op, gøre klar til ugen, rengøring, lægebesøg, frisøraftaler osv. Den gik bare tabt utrolig mange gange på grund af sygdom, og overskuddet begyndte at svinde ind. Heldigvis havde jeg et par omsorgsdage til gode, som skulle bruges inden årsskiftet, og dem tog jeg i forbindelse med en weekend og mandagsfridagen, således at jeg havde fem fridage i træk (fire af dem sammen med drengene), hvor der kunne lades op og ordnes ting til jul. Det gav lidt overskud og energi igen!

At vi så havde en utrolig dejlig jul og efterfølgende en juleferie, hvor drengene sov så sindssygt godt og længe hver dag, at vi alle blev ekstremt veludhvilede og fyldt med energi, var bare helt perfekt – og meget tiltrængt!

Nytårsaften holdt vi sammen bare os fem. Hr. Arbejdsom plejer at være noget af en festabe, og vi har ikke holdt nytårsaften bare os i al den tid, vi har haft børn. Jeg spurgte Hr. Arbejdsom, om det virkelig var “godt nok” til ham bare at være os, og han svarede, at nu havde der været så meget igennem lang tid (her snakkede han også om de mange julefrokoster, han især havde været til), at han syntes, vi trængte til bare at være os. Det var helt perfekt! Det viste sig, at en del af vores naboer var hjemme, så vi endte hjemme hos nogle for at se Dronningens nytårstale, og senere var vi ude at skyde det nye år ind sammen med nogle andre. Kombinationen af at se mennesker samtidig med, at vi kunne trække os tilbage og bare være os, var fantastisk, og vi endte med at have den skønneste aften, hvor drengene stornød feststemningen og al den fine pynt, jeg havde shoppet lidt amok i, og vi voksne sov først kl. 4.

Det nye år er også i fuld gang herhjemme, og på sygdomsfronten er vi allerede bedre hjulpet i år. Min far er nemlig gået på efterløn her op til jul, og kan nu hjælpe os ved sygdom. Selvfølgelig vil jeg selv være hjemme hos drengene, når de er meget syge, men når de så på anden- eller tredjedagen “kun” er slatne og egentlig har bedst af en ekstra dag hjemme, kan morfar tage over <3 Vi har allerede haft en dag i forrige uge, hvor Kongen havde mavepine uden det var alt for voldsomt, hvor han fik en morfar-dag.

Forskellen på ferie og hverdag er i sandhed STOR, og det er jo godt nok, for ellers forstod man nok heller ikke at nyde ferien så meget. Men efter Badutten er kommet af med bleen og børnehaven er startet op igen, er han gået fra at være en glad, tryg dreng, der sover godt om natten, ikke er til at vække om morgenen og sover LÆNGE i weekenderne til at være bange for alt muligt, har mareridt om natten og vågner mange gange – og også meget tidligt om morgenen. Han er slet ikke sig selv efter nu flere uger uden god søvn, og helt ærligt så hænger vi andre også noget i bremsen efterhånden. Han snakker meget om ulve, og at de er farlige og at han er bange for, at de kommer ind i vores hus, og selvom vi gang på gang forklarer ham, at de ikke sker, så sidder en eller anden drøm kombineret med en historie, en større dreng i børnehaven har fortalt ham, desværre alt for godt fast hos den lille mand 🙁 Jeg håber, det snart vender!

Nå, men det var lidt om en hel masse herfra. Hvis du er en af dem, der mener, vi burde have set hinanden noget mere i 2015, eller hvis du savner kommentarer på din blog fra mig, som jeg engang var så god til at komme med, så skal du vide, at jeg helt sikkert har sendt dig tanker i årets løb – og at jeg har planer om at vende stærkt tilbage!