arbejde

Hvad går jeg egentlig og laver for tiden?

maj 30, 2017

Jeg er sløv til at blogge for tiden… eller det har jeg egentlig været længe! Jeg har så travlt og rigtig meget at se til. Men jeg SAVNER det! Og har virkelig meget at fortælle om. Så måske jeg kunne sparke mig selv i gang igen ved at skrive en liste over, hvad jeg har lavet på det seneste?

Det altoverskyggende er, at vi er ved at renovere vores hus. Som I gennemrenovere helt ind til benet! Vi nåede at få lavet Arthur og Louies værelser inden jul sidste år, så de er færdige, men efter påske startede vi på alt andet. Når jeg siger “vi”, mener jeg selvfølgelig Peter (og en masse gode hjælpere), da jeg ikke har evner udi den slags 😉 Men jeg sørger for mad og drikke, ha ha 😀 ALT (undtagen de to værelser) er blevet brækket ned og pillet ud i huset, hvor alt skal være nyt. Vi er derfor flyttet et lillebitte stykke væk; dog kun i få minutters gåafstand. Vi har et mål om at være tilbage i vores eget hus igen senest den 1. september!
Som følge af den midlertidige bolig er Louie og Buster flyttet på samme værelse med køjeseng. Vi overvejer, om de skal dele værelse, når vi kommer tilbage i vores eget hus igen; om ikke andet så bare for en periode. De leger stort set altid sammen alligevel på det ene af deres værelser, og så kan vi voksne også få et bedre soveværelse. Men nogle dage er jeg virkelig i tvivl… især søndag aften, hvor drengene i to dage har sovet længere end sædvanligt og dermed SLET ikke er trætte, og især Buster, som nu er fyldt 4 år, virkelig synes, der skal holdes fest, når det er godnattid i køjesengen. Så skal der kæmpes for, at han ser ud som på billedet nederst til højre, og det skulle der aldrig med nogle af dem, da de sov på hvert deres værelse!
Louie er nu 5 1/2 år og skal starte i skole til sommer. Tænk sig, at jeg så har hele TO skolebørn – det bliver så vildt! Jeg kommer til at savne hans fantastiske børnehave, men efter ham og Buster blev skilt ad for over et år siden, har det også trukket tænder ud at skulle tre forskellige steder hen om morgenen. Det bliver noget nemmere efter sommerferien! Louie er virkelig et dejligt, kærligt, omsorgsfuldt og socialt menneske, og han går mere op i, hvordan andre har det, end at lære alfabetet. Og det har jeg det rigtig fint med! Det skal nok komme. Arthur kunne skrive en hel del ting allerede som 3-årig, hvor Louie først for et halvt år siden lærte at skrive sit eget navn og endnu ikke kan stave til det (damn you alle de vokaler efter hinanden!), men til gengæld kedede Arthur sig lidt fagligt i 0. klasse og havde svært ved at falde til socialt, da han ikke er så god til at møde nye mennesker, som Louie er. Louie har også været med på besøg i skolen en hel del gange, og han glæder sig meget og er SÅ klar – det skal nok blive godt!
Jeg har været på den hyggeligste bloggerweekend her i mit elskede Aalborg arrangeret af søde Kamilla fra diary.dk. Med på turen var også Nanna, som jeg delte værelse med på hotellet, samt Trine, Lou og Maria. Sidstnævnte er et helt nyt bekendtskab for mig både blogmæssigt, på Instagram og selvfølgelig IRL – men hun er virkelig sød og bestemt værd at kigge med hos! Født og opvokset i Aalborg troede jeg, jeg vidste alt, hvad der var værd at vide om byen, men jeg blev overrasket flere gange og er nu begyndt at bruge min by på en ny måde; også sammen med børnene – der var der nok gået lidt for meget hverdag og leverpostej i den og lidt for lidt eventyrlyst 😉 Jeg skriver meget mere om oplevelserne snarest!
Jeg er startet på Fit Challenge sammen med min dejligste kollegaveninde. Et forløb på 8 uger, hvor man bliver bodyscannet til at starte med, midtvejs og til slut, og træner sammen udendørs i en park to gange om ugen. Til slut er der en fest med præmier til de bedste resultater. Det er sgu fedt – også federe, end jeg havde regnet med! Også det kommer I til at høre meget mere om senere.
Mine børn er blevet større. Surprise 😉 Større på den måde, at de kan mange ting selv. De kan hjælpe til med maden, de kan gå på legepladsen (som dog ligger lige ved siden af huset) selv, de finder tøj selv og klæder sig på selv… alt muligt! Jeg har bestemt nok at fylde tiden ud med, men hvor er det dog dejligt, at de er mere og mere selvhjulpne. Jeg savner IKKE at have en baby i huset og kunne ikke være mindre skruk!
Jeg går og glæder mig til, at vi i weekenden skal en tur til Samsø hele familien – os, mine forældre, mine bedsteforældre, min søster og svoger, min moster og onkel og min kusine og hendes kæreste. Vi var af sted for to år siden, men kunne så ikke få samme sted igen sidste år, fordi vi var for sent ude. Så bookede vi det med det samme til i år, og nu er det snart NU!
Sommerferien er også lige om hjørnet, og i år skal den ud over at renovere hus gå med endnu en tur til vores favoritdestination i Tyrkiet, nu for 4. gang siden oktober 2015. Vi har ikke prøvet at være der i højsæsonen, hvor der er virkelig varmt, men det skal afprøves denne sommer, og vi glæder os alle helt vildt!
Selvom der snart er sommerferie, og ferie altid er dejligt, så nyder jeg virkelig også at komme på arbejde. Lige så hårdt det var at starte en 1. klasse op (efter i årevis at have haft de store klasser) lige efter min tredje barsel og samtidig med, at skolereformen gjorde sit indtog i de danske folkeskoler, lige så godt er det efterhånden blevet, og jeg elsker virkelig min dejlige klasse, som nu går i 3. – snart 4. klasse! Mine kolleger er også fantastiske, og jeg står glad op hver morgen og ser hver dag frem til at møde dem.
Hvis I synes, jeg er for sløv her på domænet, kan man altid følge med på Instagram eller Facebook – lige nu er der en konkurrence i gang på Facebooksiden Mit liv som drengemor om at vinde en af de populære fidget spinnere i sølv!

Året, der gik

december 30, 2014

Nytår lige om hjørnet. Så er det tid til at gøre status over året, der er gået! Et meget kontrastfyldt år for mit vedkommende, fordi årets første syv måneder blev tilbragt på barsel, og min verden ændrede sig radikalt, da jeg startede på arbejde igen. Her følger en opsummering af årets gang med links til en lille del af alle de mange indlæg, der er blevet skrevet her på bloggen i 2014!

Året startede i Lalandia, hvor vi var på nytårsferie med gode venner. Nytårsnat var jeg opfyldt af taknemmelighed over det, jeg har!

Jeg lavede også en smagsprøve på, hvad jeg havde planlagt for bloggen i det nye år. Ikke alt nåede jeg at tage op, men jeg kan se, at der er ting, jeg stadig har på hjerte, så det må blive en fortsættelse i 2015 😉

I januar var jeg også til mit allerførste blogevent, arrangeret af Kamilla fra diary.dk og Trine fra vebsen.dk. Det skulle blive det første af hele fire events i årets løb, og alle har været skønne oplevelser!

I januar røg jeg også på operationsbordet for første gang i mit liv, ganske uventet. Og i slutningen af måneden var jeg bare så lykkelig over stadig at have et halvt år hjemme med verdens dejligste baby! Jeg nåede også lige at vende det at have søskende gående i samme institution, inden januar var ovre.

I februar startede jeg med at snakke om vægttab igen. Kongen kom atter med en række guldkorn, og Badutten fyldte 2 år og 4 måneder og stoppede med at sove middagslur. Jeg glædede mig over mit aktive kommentarfelt, og jeg tog en hel uge, hvor jeg spiste efter DDV og dokumenterede alle måltider, hvilket du kan læse en opsamling af i linket (og se links til alle ugens 7 indlæg, hvis det har interesse). Jeg startede i Loop (og der går jeg sgu endnu!), og sluttede måneden af med at fortælle om, hvorfor vi har midlertidigt soveværelse i stuen.

I marts fremviste jeg en lille julemand og en ridder, og snakkede om udklædning til børn. Jeg filosoferede også over danskerne, som efterhånden er en nation af krammere – og er det egentlig måden at hilse på? For første gang i evigheder var jeg ude med en flok tøser og havde den skønneste aften til koncert med Rasmus Seebach.

April startede med skønne fotos af Lillebror, som morede sig gevaldigt over sine storebrødre. Der var igen herlige guldkorn fra Kongen, som nu var 4 1/2 år – faktisk nogle af mine yndlingsguldkorn! Lillebror begyndte at gå, og Badutten fik dræn i ørerne. Lillebrors 1-års fødselsdag nærmede sig, og jeg var nostalgisk og skrev et indlæg om ens tanker, når ens baby nærmer sig et år, og linkede til indlæg skrevet året før lige før og efter hans fødsel. Vi tog på påskeferie i sommerhus, hvor vi fik ladet op som familie, og aftenen inden Lillebrors 1-års fødselsdag var jeg igen i det emotionelle hjørne 😉 Så fyldte Lillebror 1 år, og det var en dag i familiehyggens tegn. En sød mor i børnehaven lavede gækkebreve sammen med sin søn til Kongen og Badutten, og jeg oplevede for første gang længe, at en bog vandt over Netflix! Lillebror gav mig sved på panden, og vi nåede hurtigt dertil, hvor han gik meget mere, end han kravlede.

I maj var jeg på søster-date og havde den mest fantastiske aften! Jeg satte ord på, hvordan det er at have tre børn, og der blev Mors Dag og jeg skrev om, hvorfor jeg ikke bliver glad for at få en buket blomster. Der kom endelig hul på Baduttens sprog i en alder af 2 1/2, fordi drænene havde god effekt, og vi nød, at maj viste sig fra sin allerskønneste side med masser af sol og varme. Jeg fortalte om, da vi havde skoldkopper i massevis herhjemme, og jeg snakkede om dårligt syn og linser/briller/laseroparation. Jeg talte ned til sæson 2 af Orange is the new Black og sidst i maj kom vores iPad til reparation, hvilket fik mig til at fundere over det der med børn og iPads.

Juni startede med nogle dejlige fridage, og vi nød en søndag af de helt gode. Jeg skrev om alle de udenlandsrejser, jeg ville ønske, jeg havde været på, og anbefalede i samme ombæring et par blogs skrevet af danskere bosat i udlandet. Jeg gav min endelige vurdering af Fifty Shades of Grey, og for første gang i lang tid havde jeg nogle dage, hvor jeg var enormt trist. Jeg skrev om min manglende evne til at købe foran til børnene, og jeg blev glad igen. Jeg glædede mig over barselsdagene, som desværre var ved at rinde ud, og forsøgte at huske at nyde nuet. Jeg var til et fantastisk blogevent i Fårup Sommerland, og jeg skrev om, hvor nemt det er at have overskud, når man får sin nattesøvn. Der var igen en omgang guldkorn fra Kongen, og jeg gik i det tænksomme hjørne og snakkede om fortid, nutid og fremtid, når det gjaldt job og uddannelse.

Juli startede med et indlæg om Baduttens krøller, som altid er genstand for stor opmærksomhed, og jeg viste, hvor han har dem fra. Jeg var (og ER!) taknemmelig over bloggens fantastiske læsere, og jeg gjorde klar til sommerferie med en lille smule blues indblandet. Jeg var med til endnu et skønt blogevent, denne gang forklædt som picnic, og jeg gik igen i det dybe hjørne og skrev om at være voksen og rødme på daglig basis. Vi tog på sommerferie i det mest fantastiske vejr, men på et tidspunkt blev varmen faktisk for meget af det gode. Drengene nød, at deres far efter et meget arbejdsomt forår endelig havde ferie, og jeg funderede over, hvordan alt trods alt virker meget nemmere om sommeren. Jeg kom ind på, hvor godt og vigtigt, jeg synes, alenetid med hvert enkelt barn er, og vi fik tyvstartet med Kongens 5-års fødselsdag på den dejligste og mest ustressede måde. På månedens sidste dag kom vi hjem fra ferie, og jeg tænkte over begrebet tid.

Den 3. august fyldte Kongen 5 år, og vi fik holdt fødselsdag for ham på feriens sidste dag. Dagen efter var min barsel definitivt slut, og Lillebror startede i dagpleje, og hverdagens pludselige indtog fik Kongen til at ønske, at vi skulle have en baby mere! Hverdagen tog virkelig pusten fra os, og først nogle uger senere kom jeg op til overfladen og opsummerede de første uger tilbage på arbejde. Jeg fremviste billeder fra et fotoshoot, vi lavede med drengene i sommerferien, og jeg sluttede måneden af med at være på kursus.

I september var indlæggene ikke mange, for jeg endte som sofasover og faldt i søvn næsten hver aften på sofaen, når børnene var puttet. Så begyndte jeg at vågne om natten grundet de tidlige aftener og lå og spekulerede over alt muligt. Jeg blev dog sammenlignet med en sød, lille kanin, og det begyndte faktisk at lysne lidt i horisonten. Badutten gik fra body til undertøj, hvilket på mystisk vis gjorde mig trist til mode, og så fik jeg endelig mit eget domæne (og derfor er billederne i alle indlæg linket til frem til nu små og ikke så tydelige, som de er efterfølgende, idet de er rykket med over fra tidligere blogplacering). Oven på en hård måned havde vi en nærmest magisk weekend den sidste weekend i september, hvor vejret viste sig helt vidunderligt og sommerligt – og det var i dén grad tiltrængt!

I oktober startede Badutten i børnehave, og vi var til samtale i børnehaven vedr. Kongen, hvilket gjorde mig umådelig stolt! Der var igen en omgang guldkorn fra Kongen at komme efter, og så forsvandt Dora og Diego pludselig fra Netflix, hvilket udløste en mindre krise i mange hjem. Bloggens facebookside fik en masse nye følgere, og derfor skrev jeg igen om at være drengemor, hvilket er et af mine personlige yndlingsindlæg fra 2014. Jeg glædede mig helt usigeligt over, at vi fik efterårsferie, og fremviste en glad Badut, der skulle på tur for at lave sin helt egen bamse! Jeg nåede lige at skrive en hyldest til Badutten i anledning af, at han dagen efter fyldte 3 år, og så brød sygdomshelvedet ellers løs, og Badutten havde en virkelig dårlig fødselsdag 🙁 Jeg gik igen i det dybe hjørne og overvejede, om man kan have et favoritbarn, og det lykkedes mig at tage ja-hatten på på trods af sygdom i huset, som ramte alle undtagen Hr. Arbejdsom på skift. Jeg fik opdateret omkring det faktum, at Badutten og Lillebror er pseudotvillinger, og viste dejlige billeder taget af min søster fra da Badutten lavede sin bamse i Build-a-Bear. Så blev det min fødselsdag, og jeg havde en dejlig dag, hvor vi også fik holdt erstatningsfødselsdag for Badutten. Jeg holdt omsorgsdag og glædede mig over en ualmindeligt sød kommentar, jeg havde fået her på bloggen; fremviste min nye vinterjakke, og så var der igen sygdom i huset, som fik mig til at glemme en vigtig aftale, jeg havde på arbejdet. Jeg skrev om, hvordan det lader sig gøre at tage ud at handle med tre børn, og jeg gjorde mig klar til fest, som ikke blev til noget alligevel, igen på grund af sygdom 🙁 Al den sygdom iblandet, at jeg var tilbage på arbejdet igen, gjorde mig frustreret, og jeg gik i det dybe hjørne igen og skrev om pasning af ens syge barn. Jeg funderede også lidt (ironisk) over, hvorfor man overhovedet køber legetøj til sine børn, og så afslørede jeg på månedens sidste dag, at jeg faktisk havde stillet mig selv den udfordring i oktober at blogge hver eneste dag – og at det lykkedes!

November startede med et vejr, der bestemt ikke kunne betegnes som almindeligt for årstiden. Der var simpelthen så varmt! Jeg funderede over tiden, som fløj af sted mere end nogensinde, og jeg startede op på et slankeforløb (som btw gjorde, at jeg tabte mig 5 kilo op til jul, hvilket vist er meget heldigt med alt det, jeg har indtaget i juledagene 😉 ) Jeg fremviste mine to små banditter i det skønne tøj fra Magic Robes, og så havde jeg en højst uheldig dag. Og så indfandt julestemningen sig i det lille hjem på novembers sidste dag (inklusiv billede af den mest bedårende, lille nisse!)

Jeg havde nogle ret idylliske drømme for december måned, da den startede, og de viste sig hurtigt at være temmelig urealistiske. Jeg havde en virkelig dårlig fridag, der heldigvis endte godt, og blev helt nostalgisk, da jeg købte julepynt selv for første gang på en hyggedag med Badutten, hvor vi også fik alle julegaverne i hus på rekordtid. Jeg fik besøg af de fantastiske pantindsamlere, fik bestilt familiekalendere til det nye år, fik en ny veninde (og glædede mig over de gamle) og kom også omkring verdens bedste salve til blenumser. Jeg nåede også at gæsteblogge hos Vitterligt V lige inden jul, hvor det handlede om alt lige fra fødsler til parforhold, og for andet år i træk havde vi alle fem en dejlig dag og aften i Aalborgs juleby. Jeg fortalte, hvad drengene skulle have i julegave af os, og viste også senere frem, hvordan de hyggede sig med dem (og snakkede lidt om sortering af ens børns legetøj). Jeg fik ønsket glædelig jul, fremviste drengenes hjemmelavede julegaver til os og senest fortalt om vores jul og juledage.

Hvis du er med så langt, så siger jeg TAK – og om ikke andet så har det været et skønt tilbageblik på året, der gik, for mig, mens jeg fandt gamle indlæg frem – jeg har virkelig haft en hyggelig aften med at huske tilbage på gode (og mindre gode) stunder fra årets gang 😀

What a crazy day!

november 20, 2014

Den her dag… den var altså uheldig på SÅ mange måder! Jeg går snart i seng, så der ikke sker flere ulykker 😉

Allerede klokken 2.30 i nat startede det med, at Kongen havde ondt i maven. Han blev ved med at klage over det i en times tid, og endelig ved 4-tiden kastede han op. Han havde det straks meget bedre og mente bestemt, at nu var det morgen. Det mente jeg så ikke 😉 Han faldt dog i søvn igen, men manglede jo så flere timers nattesøvn. Om morgenen måtte jeg derfor meddele mit arbejde, at jeg først ville komme klokken 10, for jeg syntes simpelthen ikke, det var forsvarligt at sende et barn med så stor en søvnmangel i børnehave. Da Kongen vågnede, havde han det helt fint, og der har intet været siden.

Jeg nåede lige at komme på arbejde, hvor jeg skulle holde møde med klassens pædagog i min forberedelsestid, da de ringede fra børnehaven. Jeg blev selvfølgelig bange for, om Kongen nu havde kastet op igen, men det viste sig, at Badutten klagede noget så frygteligt over ondt i ørerne. De havde svært ved at trøste ham, og han kunne ikke være uden en voksen overhovedet. Jeg kørte derfor op for at hente ham, og den måde, han sagde “Moar!” på og sprang mig i armene, da jeg kom, gav mig tårer i øjnene over, hvor meget han havde manglet mig 🙁 På vejen tilbage til arbejdet ringede jeg til ørelægen, som heldigvis gav os en akut eftermiddagstid.

Derefter fulgte et par timer på arbejdet med Badutten, både til møde og i klassen, og han tog heldigvis alle børnenes overstrømmende interesse meget pænt. Indimellem blev han dog ked af det og tog sig til øret. Det var kun venstre øre, den var gal med, og han sagde: “Siger mærkelig lyd i øret!” og “Meget træls i mit øre!”, når han skulle beskrive det.

Jeg nåede også at tabe min telefon noget så eftertrykkeligt på gulvet på mit arbejde, inden vi kørte mod ørelægen, således at skærmen for anden gang blev smadret… men da vi endelig nåede frem til ørelægen, kom vi overraskende nok ind til tiden, så Badutten nåede kun at sætte sig i få minutter for at lege. Det har vi aldrig prøvet før!

Det viste sig, at hans venstre dræn er på vej ud, og samtidig er det stoppet. Det har gjort ham rød og irriteret i øret, og han har så følelsen af, at han ikke så godt kan høre på det øre. Ørelægen forsøgte at rense det, men det var ret voldsomt for den ellers så robuste Badut, som ikke kunne klare mere efter to forsøg med stor nål ind i øret uden bedøvelse 🙁 Nu har vi fået besked på at dryppe øret med saltvandsdråber, og desuden skal han have Panodil, når han klager over ondt i øret. Drænet skal jo helst falde ud af sig selv, men gør det ikke det, og han bliver ved med at have ondt, skal det selvfølgelig fjernes, og et nyt skal muligvis lægges.

I denne uge har Hr. Arbejdsom arbejdet sent hver aften, og vi har endnu ikke spist aftensmad sammen alle fem. Men trods den hektiske dag var det en helt rolig aften, hvor genboens dreng var inde at lege med Kongen, og Badutten og Lillebror legede også godt, så jeg fik faktisk gjort hele underetagen ren efter aftensmaden (som bestod af RUGBRØD – mere overskud var der altså ikke i dag 😉 ). Jeg synes egentlig, jeg har udført dagens dont så rigeligt nu, så jeg vil hoppe i seng med iPad’en og en ny serie, jeg er begyndt at se på Netflix – Lost in Austen. Har desværre aldrig hverken læst eller set Stolthed og fordom, men serien, som jeg kun lige gad give to minutter, fangede mig øjeblikkeligt – så den vil jeg varmt anbefale 😀 God aften derude i stuerne!

Om tid, der flyver

november 8, 2014

Jeg er næsten lige fyldt 18. Og nu er jeg så 33. How did that happen?

“Stop tiden”, “Hvor blev tiden lige af?”, “Tiden flyver bare af sted” osv. osv. er sætninger, man ofte læser på de sociale medier, især i forbindelse med det at have små børn, der alt for hurtigt bliver store.

Da jeg første gang virkelig oplevede følelsen af, at tiden fløj af sted, gik jeg i gymnasiet. Jeg havde haft en fantastisk folkeskoletid, og mine bedste veninder i dag er også nogle helt fra dengang. Jeg havde rigtig svært ved at starte et nyt sted med nye mennesker, og da jeg startede i gymnasiet efter 9. klasse, var jeg da også hurtigt tilbage i 10. klasse hos mine gamle venner. Jeg var kun 15 og SLET ikke klar – kun bogligt; slet ikke socialt! Et år ældre og klogere – og meget mere moden socialt – startede jeg efter 10. klasse på et nyt gymnasium. Det vred sig i mig det første lange stykke tid, fordi jeg savnede folkeskolen så meget, og hvis jeg skal være helt ærlig, så blev jeg nok aldrig 100 % glad for det. Jeg har veninder fra den tid, som jeg holder meget af, men der går lang tid mellem, at vi ses. Dog tager vi altid tråden op øjeblikkeligt, når vi så endelig ses. Det korte af det lange er, at jeg i starten af 1.g skrev en hilsen til mig selv som 3.g’er i et af mine notathæfter. Jeg drømte mig nok frem til den tid, hvor gymnasiet snart var slut, og følte, at det blev mere håndgribeligt, at jeg kunne skrive til fremtidige mig – kald mig bare crazy 😀 Men inden jeg fik set mig om, gik jeg i 3.g og blev student. Jeg var jo allerede dengang kærester med Hr. Arbejdsom, og jeg tror, at meget af min utilpashed ved gymnasietiden skyldtes en splittelse, fordi jeg jo aldrig blev hende, der gik i byen, drak helt vildt og var sammen med en ny hver weekend. På den måde var jeg ret kedelig 😉 Jeg ville gerne være med, men ville også gerne hygge med min kæreste. Så the full high school experience fik jeg aldrig 😉

Derefter fløj mit sabbatår af sted, og dernæst fire år på seminariet. Jeg var i tvivl, om jeg var landet det rette sted, og heller ikke her var jeg nogensinde superglad for at være – alligevel var der gået fire år, før jeg fik set mig om. Ja, jeg kan være vedholdende, når jeg først starter på noget; også selvom det ikke er en fest hver dag 😉

Jeg havde jo troet, at jeg skulle blive mor lige efter seminariet, men sådan skulle det som bekendt ikke være. Selvom det var nogle triste år med abort efter abort, så havde jeg alligevel nok at se til som ny lærer, og inden jeg fik set mig om, havde jeg Kongen i maven. Og hvis jeg troede, at tiden var gået hurtigt indtil da, så var det da ingenting imod, hvordan den pludselig fløj af sted med en lille en – så to – og så tre små i huset!

Den måde, jeg virkelig mærker tiden, der flyver på nu, er hver eneste uge. Mandag, som er en hård dag på mange måder, er en dag, hvor jeg altid tænker, at der er laaaang tid til weekenden. Tirsdag er det lidt bedre, og onsdag er det allerede min torsdag/lille-fredag, fordi jeg har fri om fredagen. Så når vi når til torsdag, ser det hele allerede meget lysere ud, og når jeg tager af sted fra arbejdet torsdag, fatter jeg slet ikke, at arbejdsugen allerede er slut?!? (Og det er altså ikke, fordi det er en let sag at være lærer, at tiden flyver af sted – nok nærmere, at man har ALT for meget at se til!) Fredag får jeg ordnet en hel masse ting: Handler ind, gør rent, ordner vasketøj, læge,- tandlæge- og frisørbesøg, træner, køber gaver og tøj, holder hyggedage med drengene enkeltvis… nogle gange får jeg endda en lille lur 😉 Lørdag kommer og går hurtigt, og inden længe er det søndag og så mandag igen.

Når en uge starter, har jeg altid en masse planer for, hvad jeg gerne vil nå både arbejdsmæssigt og privat. For det meste når jeg overhovedet ikke det hele. Det er der slet ikke tid til! Der er altså allerede gået næsten 45 UGER af det her år – hvad sker der for det?!? Med andre ord forstår jeg altså godt, hvor tiden bliver af. Det er sgu lidt skræmmende, at den går så stærkt, ikke?

Billeder fra en uge, der – trods alt – også bød på glade og dejlige stunder <3

Den her uge har faktisk på mange måder ikke været ret fantastisk. Arbejdet har trukket tænder ud, Kongen kom til skade i børnehaven; Lillebror, som ellers er så nem at putte, har pludselig syntes, at han skulle begynde at skrige, når han blev puttet om aftenen (lige i aften har han så heldigvis ikke gjort det – pyha!), min mormor har været indlagt, Hr. Arbejdsom og jeg har slet ikke fået snakket nok sammen, børnene har rodet helt SINDSSYGT og vasketøjet har været uendeligt! Oven i det er alle tre drenge begyndt at hoste og snotte IGEN, Lillebror er begyndt at lave stort i vandet hver gang, han er i badekar (hvad sker der for det – og hvordan får man ham til at lade være?!?) OG han havde feber her til aften, da han skulle i seng. Og ALLIGEVEL er ugen bare fløjet af sted.

For lige at afslutte med ja-hatten på, så passede min mormor Lillebror i mandags, hvor dagplejen havde lukket, og han forguder virkelig sin olde! Kongen og Badutten har nydt en uge i børnehaven, der sluttede med bamsefest fredag; Kongen har sovet ved siden af mig om natten, da han var kommet til skade med kinden i børnehaven, og det var megahyggeligt; jeg kom i Loop her i ugen efter flere ugers pause, vi havde en fredag aften med fuldstændig ro, hygge og leg herhjemme; i morgen skal vi hygge med min moster, onkel og kusine, som vi ikke ser så ofte på grund af geografisk afstand, sammen med min mor og far, søster og svoger OG jeg skal starte et nyt, spændende og personligt projekt op i morgen aften, som jeg håber meget at få tid til at skrive om i morgen eller en af de nærmeste dage. Så det hele går jo egentlig godt nok… jeg er bare bagefter med at sove, så så snart DMA 2014 slutter her klokken 22, er jeg den, der er hoppet i kassen!

Jeg håber, at jeres uge har været god indtil videre 😀

Hvem passer dit syge barn?

oktober 27, 2014

Man skulle næsten tro, det var løgn. Men Kongen var vågen flere gange i nat og klagede over ondt i maven. Klokken 7 i morges tjekkede jeg hans temperatur, som var på 39,3. Og lige bagefter kastede han op. To gange. Han havde det altså SÅ godt hele søndagen, efter at jeg ikke kom til fest lørdag! OM jeg fatter det. Kan ikke komme i tanke om andet end penicillinen, der måske er lidt (for) hård ved ham.

Efter at have været utrolig meget væk fra arbejdet i sidste uge var jeg grædefærdig ved tanken om at måtte melde mig fraværende igen. Og Hr. Arbejdsom kunne under ingen omstændigheder blive hjemme. Han skulle starte noget helt nyt op i dag, og han kan ikke bare sende en vikar – jeg kan trods alt få vikar på, selvom jeg får sindssygt dårlig samvittighed over det, fordi jeg ved, at det betyder, at de andre bare skal løbe stærkere på grund af mig og mine børn. Det trak overhovedet ikke i mig for at komme af sted, men den dårlige samvittighed over for mine kolleger nagede, og desuden gider man heller ikke være hende, der altid er syg, vel?

I sidste uge var det jo Lillebror, der skrantede, og fordi han stadig er så lille, er han sværere at overlade til andre, når han er syg, fordi han ikke kan kommunikere på samme måde som de to andre, og jeg er den, der kender hans signaler bedst. Desuden HADER jeg, at det ikke bare er en selvfølge, at man kan være hos sit barn, når det er sygt, og drengene har ingen bedsteforældre, som går hjemme. Mine egne bedsteforældre, som er i 70’erne, er på pension, men jeg beder dem kun om hjælp til sygepasning, hvis det er virkelig nødvendigt, fordi de trods alt er oppe i årene, selvom de er meget friske af sind.

Jeg havde lyst til bare at sige FUCK DET til arbejdet og være ligeglad og blive hjemme ved min store, syge dreng, men fik det ordnet sådan, at jeg kunne møde to timer senere, og så kom min mormor (som helt præcist er 78) og passede ham, så jeg kunne komme af sted og passe resten af dagens undervisning. Efter at have kastet op og fået en Panodil klarede Kongen også en hel del op og havde det helt okay med, at jeg skulle gå, og han havde nogle hyggelige timer sammen med olde. Da jeg kom hjem igen midt eftermiddag, var han faldet i søvn, og da han vågnede igen, var han atter brandvarm og havde nu 39,7 🙁

Heldigvis kan de også passe ham i morgen. Og han er NEM at passe. Han har faktisk ligget på sofaen det meste af dagen og set fjernsyn, sovet og så lige spillet et spil med olde. Når han får en Panodil, har han nogle timer, hvor han er glad og veloplagt (uden dog at have energi til at gå rundt). Så det må han få i morgen igen. Og så HÅBER jeg virkelig, at han er klar onsdag!

Men det leder mig til mit spørgsmål: Hvad gør I, når jeres barn/børn er syge? Jeg har ikke i ret lange perioder følt mig presset over det, fordi jeg jo har været rigtig meget på barsel. Men NU mærkes det – og jeg hader det! Faktisk så meget, at jeg hele tiden tænker på, hvad jeg mon kan gøre for at kunne være der for mine børn, når de er syge, uden at skulle have dårlig samvittighed over for nogen. Skal jeg begynde at læse igen? Skal jeg starte noget op selv, som kan ordnes hjemme fra computeren? Skal jeg blive nattevagt et sted og dermed være til rådighed i dagtimerne og de mange frinætter (og så er Hr. Arbejdsom der jo, når jeg ikke er)? Eller skal jeg prøve lidt mere ihærdigt at vinde i Lotto, så jeg kan gå hjemme, mens børnene er små? 😉

Smukke, dejlige, varme, store dreng, som tog en eftermiddagslur efter nattens mange opvågninger

Marathon-dag

oktober 8, 2014

Kender I det der med, at man ved, man skal have en lang arbejdsdag dagen efter, så man vil gerne i seng i ordentlig tid, så man er frisk? Hvad der gik galt:

1) Jeg kom ikke heeeeelt så tidligt i seng i går, som jeg havde satset på. Jep, tiden som sofasover er ved at være ovre! 😉
2) Jeg behøver først at stå op klokken 6.30, hvis ALT (madpakker, frugtposer, taske pakket, tøj lagt frem) er ordnet aftenen inden. Men Lillebror (der ellers er begyndt at sove godt igen) vågnede sgu klokken (fucking) FEM i morges!!! Og var skidetræt og pylret. Jeg tænkte virkelig, at de 12 timer (det halve DØGN!!!), der var til, at jeg fik fri fra arbejde, var uendeligt langt ude i fremtiden!

Hvad der reddede dagen:
1) Tiden fløj af sted. Når man er i gang, mærker man ikke, at man er træt!
2) Jeg fik utrolig mange kram og søde ord fra min 1. klasse <3
3) Til personalemødet sidst på dagen, hvor trætheden endelig begyndte at indfinde sig, fordi jeg kom ned at sidde, kom en dejlig kollega, som jeg ikke længere er i team med og ikke får set så ofte, som jeg kunne ønske mig, hen til mig og gav mig et kæmpekram og sagde, at det var så sjældent, hun så mig efterhånden. Det kom helt uventet, men jeg blev SÅ glad 😀 Nu vil jeg virkelig gøre noget for, at vi snart skal ses til noget hyggeligt!
4) Min mor og far hentede drengene fra dagpleje og børnehave, fordi Hr. Arbejdsom og jeg begge havde sent fri, og jeg hentede tre glade drenge hos dem klokken 17.20 og fik sådan et lykkeligt sug i maven, da jeg så dem, fordi de er MINE!
5) Da drengene var puttet, holdt jeg mig sgu vågen til Dicte OG jeg er vågen endnu, nu på 18. time! Så nu falder jeg nok snart i søvn 😉

Summa summarum: Tanken om en lang dag er ofte værre, end den ender med at være i praksis. Og de positive ting overskygger heldigvis de negative!

Ja tak, Lillebror, sådan her vil jeg helst, at du ser ud, når klokken er 5 om morgenen 😉