Det spørgsmål bliver jeg stillet ofte. Flere gange ugentligt, faktisk! Det gør mig ingenting. Jeg forstår godt folks spørgsmål. I Danmark er der rigtig mange familier, der har to børn – det er næsten sådan lidt standard, ikke? Da jeg blev gravid med Lillebror, var der faktisk en dreng i en 7. klasse, jeg havde til engelsk, der ville vide, om jeg ikke var dansker? “For det er da kun indvandrere, der får mere end to børn?”, sagde han – og han stammer selv fra eks-Jugoslavien 😉
Selvfølgelig er min tid fyldt ud. Men jeg kan helt ærligt sige, at det var hårdere kun at have to børn! Måske er det, fordi vores børn er født så tæt (der er 2 år og 2 måneder imellem Kongen og Badutten, og kun 18 måneder imellem Badutten og Lillebror), men da Badutten var lille, og Kongen kun var 2 år, var det tit svært for Kongen, når jeg skulle opfylde nogle af Baduttens basale behov. Hvis han selv gerne ville have sin mor, var det som 2-årig svært at acceptere, at ens lillebror skal skiftes/spise/trøstes osv., før det er ens egen tur. Den dag i dag er han som 4-årig en KÆMPE hjælp og kan sagtens forstå, når der er en lillebror, der har et akut behov. Og Badutten? Ja, han er jo 2 år nu, men i den heldige situation, at han har en storebror, der gerne vil lege med ham, når jeg skal ordne noget med Lillebror. Det er helt fantastisk, og det gør, at det slet ikke er stressende for mig at jonglere med tre børn og en mand, der arbejder rigtig meget. Det er klart, at der selvfølgelig er spidsbelastningsituationer, hvor det hele brænder på. Men jeg synes virkelig, at de er få!
Se dem lige, mine tre skattebasser – billedet er kun et par dage gammelt:
Et andet spørgsmål, jeg stadig få relativt ofte, er: “Skal I så ikke have en mere, så I kan prøve at få en pige?” Det spørgsmål har jeg det på ingen måde okay med at få (men det kan jeg aldrig få mig til at sige til folk). Jeg er helt afklaret med, at NEJ, vi skal IKKE have flere – heller ikke, hvis vi kunne få en pige 😉 Jeg har været inde på det før: Vi har fået børn FOR AT FÅ BØRN, og jeg er ikke i sorg over ikke at have fået en pige – mine drenge er de dejligste i verden, og jeg ville ikke bytte dem for noget! De er virkelig mors drenge, og vil gerne dimse og dutte sammen med mig – og jeg er feminin nok for os alle sammen 😉
Nu er Lillebror blevet 1 år, og det er faktisk utroligt, så nemt alting pludselig er. Der er ro i huset mellem klokken 19 og 20, og alle børn sover igennem på egne værelser hver eneste nat – og der er sjældent nogen vågne før klokken 6.30. Den kan også sagtens blive 7-8-stykker, og for Baduttens vedkommende endnu senere! Lillebror sover nu kun én lur, og Kongen og Badutten sover slet ikke lur, så det er meget nemmere at planlægge ting, fordi der kun skal tænkes én lur ind i det. De er nemme og søde at have med rundt – og jeg har ofte alle tre med alene. Jeg er stolt over tit at få at vide, at “det er sådan nogle gode drenge, du har!” For det ER de virkelig! Selvfølgelig kan de også skeje ud, og det må de også gerne! Det SKAL de jo. Men generelt set er de virkelig nemme at have med på tur, også alene. Jeg synes, det hele kører på skinner nu, og alle er glade, sunde og raske. Det vil jeg ikke sætte på spil “for at prøve at få en pige” (MEGET ironisk, for skulle vi have en mere, var det for at få et BARN, uanset køn!)
Nej, nu har vi det godt. Familien er fuldendt. Nu skal de tre gode drenge have al den kærlighed, de fortjener (og det er meget!), og vokse sig store og være med til at udleve nogle af de drømme, vi har som familie, men som de gerne skal være lidt større for at få noget ud af – for eksempel en rundrejse i USA. Følelsen af prikken over i’et kom virkelig, da Lillebror blev født og lynhurtigt gled ind i familien, som om det altid havde været meningen, at han skulle være der. Jeg får SÅ mange kys og kram hver eneste dag, og jeg er dybt taknemmelig over, at lige præcis de her tre drenge fandt vej til OS <3
Til de interesserede følger her nogle billeder af dejlige ture alene med mine tre drenge:
Badutten fik tjekket sine dræn den anden dag her en måned efter, han fik dem i. Jeg havde alle tre børn med til ørelægen, og Kongen var en kæmpe hjælp og holdt Badutten i hånden til og fra bilen, mens jeg løftede Lillebror, og sad med Lillebror, mens Badutten sad på mig og fik tjekket dræn (som sad rigtig fint!) Her ses Kongen og Badutten på vej hen til bilen igen:
På tur til Østre Anlæg for at fodre ænder:
På tur i skoven med dobbeltklapvognen og Kongen foran på cykel:
I VVS-butikken for at hente nogle ting til Hr. Arbejdsom:
Ude at handle:
Fodring af ænder ved sø cirka ti minutters gang fra, hvor vi bor – den vej går vi tit på vej hjem fra børnehave og vuggestue:
I øvrigt er en dobbeltklapvogn helt genial, når man som os har tre børn under 5 år, heraf et sæt pseudotvillinger. Kongen elsker at cykle, så sådan her kommer vi fremad i verden, når vi ikke tager bilen:
(Og jeg regner ikke med, at det er nødvendigt at skrive, at det her ikke skal læses, som om jeg er modstander af piger, vel? 😉 Alle børn ville have været velkomne her uanset køn – tænk, for 5 år siden troede jeg aldrig, vi skulle få børn – men dem, der er landet her hos os, er de helt rigtige <3 )
Hvor lyder det dejligt 🙂 Får også tit den der med at: så skal i da have en mere, så i kan få en pige! Øh.. Jo vi skal have flere børn, om nogle år, men som du så fint skriver. Et barn – kønnet vil så vise sig 🙂
Lige præcis! Folk tænker sig ikke altid om :/
Det spørgsmål får jeg også tit, men jeg må næsten altid svare: Jo, det er megahårdt! Når jeg læser din blog er jeg altid fascineret af at det ser så let ud for dig. Men måske bliver det også lettere for mig når ungerne bliver lidt større. Lige nu står den på meget trodsig treårig og eventyrlystne halvandenårige. Og så synes jeg bestemt ikke det er sjovt at skulle af sted alene med alle tre. Det gør jeg faktisk helst ikke. Det er hårdt nok herhjemme, hvor de i det mindste ikke kan stikke af 🙂
Selvfølgelig er det hårdt til tider, som jeg også skriver, men lige nu er jeg et sted, hvor kanterne er slebet af, og de alle tre har en alder hver især, der er supergod i samspil med både mig og hinanden. Dermed ikke sagt, at jeg ikke nyder, når der er ro om aftenen 😉
Jeg har været nødt til at få det til at fungere at være alene af sted med alle tre, fordi jeg ER meget alene med dem. Og tit er de faktisk sødere ude end hjemme 😉
Jeg kan SAGTENS forestille mig, at det må være hårdt med en trodsig 3-årig og to på halvandet :O Kongen er jo kun få måneder fra at være 5, og det er bestemt en fordel 😉
Jeg har faktisk efterhånden hørt overraskende mange sige, at barn nr 3 er langt nemmere ene barn nr 2. Simpelthen fordi de to store har hinanden, og derfor bliver jalouxi / kamp om mor slet ikke et issue på samme måde. Samtidig er der selvfølgelig altid forskel på børn, og nogle børn er nemmere end andre osv. Nå, men jeg bliver jo helt nervøs når jeg får at vide at følelsen af at være utilstrækkelig og konstant savne den store bliver det dominerende med nr 2. Og så får jeg lyst til at få nr 3, når nu så mange siger, at det nærmest er ren fornøjelse 🙂
PS, jeg har fået en teori om, at det er kvinder der synes det er så vigtigt at få en pige, mens mænd gerne vil prøve at blive far til minimum én dreng. Oplever du også det? Alle mænd jeg taler med, synes i hvert fald at det er over mega fedt at vi får endnu en dreng, mens kvinderne lige skal finde en grimasse der kan passe.
Mette, jeg er sikker på, at det også er en meget afgørende faktor at have en mand, som er meget mere hjemme end min var, da vi fik nummer to 😉 Og det lyder virkelig, som om din mand er utrolig god til at tage sin tørn også! Det skal nok blive rigtig godt – og nu er det lige om lidt!
Og jo, jeg tror virkelig, at mange mænd gerne vil have en dreng. Snakkede med en så sent som i sidste uge, som endda har børnebørn også, og både børn og børnebørn er piger. Han stod og kiggede beundrende på vores tre og sagde, at han gerne bare ville have haft ÉN dreng i det mindste 😉
Årh et dejligt indlæg!! Bliver helt glad hele vejen igennem. Vi er jo på nr et lige nu, og hvor mange det bliver må tiden vise, selvom det helst skal være mere end 1. Så må vi se om der bliver mod til 3 😉
Mange tak, og tusind tak, fordi du kiggede forbi 🙂 Ja, det er nok en god ide at tage stilling til det ét barn ad gangen 😉 Jeg troede også, at vi ville stoppe ved to, men heldigvis endte det med tre <3
Dejligt indlæg! Jeg er altid nysgerrig efter at høre andres overvejelser omkring flere børn, hvor mange og ideelt set hvor hurtigt, men lige den der med at man ønsker sig et bestemt køn, den kan jeg heller ikke være med på. Helt enig med det med at man jo bare ønsker sig et (sundt og raskt) barn. Tænker på om det typisk er folk uden børn der spørger om det med kønnet?! Ha! Mit rationale siger endda, at det da er nemmere at få børn af samme køn, for så kan de arve tøj og legetøj fra hinanden lidt nemmere 🙂
Tusind tak, Pernille! dejligt, du kiggede forbi <3 Hmm, jeg er faktisk oftest blevet spurgt om det af folk MED børn, mærkeligt nok… og det stopper nok aldrig :/ Men jeg har før skrevet om det med aldersforskellen, se her: http://drengemor.blogspot.dk/2013/01/planlgning-af-brn.html Vi har jo så IKKE planlagt, hvor længe der skulle være imellem dem;det har naturen bestemt for os 😉
Skønne unger og hold op hvor er I velsignet mht. søvn. Kender mange der ville være misundelige 😉
Tak, søde Birgitte, og JA, det er vi virkelig! De er alle tre kommet på eget værelse i 6-8 måneders alderen og har siden været vant til, at det er der, man sover trygt og godt. Jeg ved godt, at der er mange, der er tilhængere af samsovning, og børnene er bestemt heller ikke forvist fra vores seng, men når vi har prøvet, sover alle bare vildt dårligt – også børnene! De vækker hinanden både om natten og om morgenen, hvor de bestemt ikke vågner på samme tid ellers. Så for os er det det her, der virker! Det er nok også en fordel, at jeg har været på barsel temmelig meget her i deres første år, og de dermed har haft mulighed for at sove, til de vågner, i meget lange perioder. Det frygter jeg meget ved at skulle starte igen, det der med at skulle vække dem :/ Men sådan er virkeligheden jo.
Jeg kan heller ikke det der samsovning! Hvor dejligt at høre at jeg ikke er ene! Min ældste sov i seng i soveværelset indtil han var omkring 6-8 mdr. Nr. 2 sov ret hurtigt igennem og var derfor på eget værelse allerede som 3 mdr. gammel. De har altid sovet vildt godt i egen seng (og ude hos andre). Så det virkede for os 🙂
Sikke et dejligt indlæg, på alle fronter! Og ja, det er bare helt vildt hvor fokuseret folk er på at man da skal have én af hver … jeg var overbevist om jeg ville blive en drengemor, så skulle faktisk lige vænne mig til tanke da jeg hørte vi ventede os en pige. Men ALLE andre sagde næsten uden undtagelse – ej hvor dejligt, så har i en af hver. Jeg kunne og kan ærligt sige at jeg var ligeglad med hvad nr 2 ville blive, bare det er et sundt og rask barn.