Jeg er overvældet. Men GLAD!
Jeg havde virkelig frygtet at udgive indlægget fra i går. Mest af alt var jeg bange for at blive misforstået og at nogle måske ville tro, at jeg ikke er taknemmelig for, hvad jeg har. For det er bestemt ikke tilfældet!
Jeg har altid lært hjemmefra, at private ting bliver inden for hjemmets fire vægge. Og jeg synes heller ikke, man skal fortælle alle folk om alt. Derfor overvejer jeg det meget, før jeg udgiver et indlæg som i går, der i dén grad viser en meget privat og sårbar side af mig selv.
Jeg var virkelig nervøs, da jeg endelig havde trykket udgiv. Og så skete der det vidunderlige, at det begyndte at strømme ind med dejlige kommentarer både på bloggen, på facebook, på Snapchat (nadjabaun), på Instagram, på sms og i min indbakke, og jeg fik tårer i øjnene op til flere gange!
Jeg blev forundret over hvor mange, der kunne sætte sig i mit sted. I er mange derude ligesom mig, og det lettede faktisk meget at vide, at jeg ikke er den eneste i verden, der går og tumler med dumme tanker. Måske netop derfor er det okay (også) at dele de svære tanker – så andre ved, de ikke er alene? På arbejdet i dag kom flere kolleger, som følger med på bloggen, forbi og gav kram og søde ord med på vejen. Igennem de seneste 20 timer er det gået op for mig, at mange af de selvdestruktive tanker, jeg tumler med, nok egentlig mest findes i mit hoved. Men på trods af det er der ingen tvivl om, at min vægt er alt for høj, og at det tynger mig – både bogstaveligt talt og i overført betydning. Og der er også stadigvæk det øje, som driller mig, og som faktisk kræver operation. Men det skriver jeg om senere!
TAK for jer!
Du er dejlig som du er, Nadja husk det ❤️ Vi andre tænker slet ikke det du tror, vi tænker om dig…. Tror vi er mange, det kan sættes os i samme sted som dig…. Nogengange har man bare brug for at “puste ud” og bare fordi man har alt, hvad man kan ønske sig, så har man sgu også lov til at synes, at det hele er møjtræls og pissehårdt! Har også en træls periode ligenu og har haft det længe 😞 Kram
Hvor er du sød, Carina – TAK <3 Blev meget glad for din kommentar. Alt det bedste til dig også - håber, vi snart ses!
Du er super sej, det har uden tvivl krævet en del mod og mange tusinder af tanker og frygt at trykke “send” igår!
Men Hey se lige hvor mange der går nøjagtigt ligesom dig og har lignende problemstillinger at tumle med, og hvor er det dejligt at så mange har tilkendegivet overfor dig, både på skrift og live!
Det må være en lettelse for dig!
Jeg håber du finder en god måde at komme af med kg, både de mentale og fysiske!
De går ofte hånd i hånd.
Varme tanker fra en drengemor😊
Tusind tak for din dejlige kommentar – den varmede rigtig meget! Jo, det var utrolig dejligt at få sat ord på. Det hjalp mig faktisk allerede et stykke videre! Nu er det jo ved at være et stykke tid siden, jeg skrev, og jeg synes, det går stille og roligt fremad. At holde ferie hjælper også gevaldigt på det! Tak fordi du læste med <3
Jeg nåede ikke at kommentere, men kan sige på dette indlæg, at jeg synes du er virkelig modig. For at skrive om så sårbar en situation, for at dele dit inderste og ja, bare for at sætte ord på noget vi alle nok tumler med engang imellem. Uanset hvor perfekt vores liv ser ud på facaden. Kram herfra
Tusind tak, Birgitte! Blev meget glad for din kommentar <3
Hej.
Synes du er super sej.
Jeg elsker din blog fordi den sætter mig ind i hvad der venter mig. Haha.
Venter min 3 dreng til oktober. 😝😱🍼
Vores sidste baby.
Ha ha, TUSIND TAK – det er virkelig sødt af dig at skrive <3 Stort tillykke med kommende lillebror!