Misforstå mig ikke, jeg ELSKER selvfølgelig at få gaver i alle afskygninger. Elsker næsten endnu mere at give gaver, men det er en anden snak 😉
Men i går besøgte jeg en dejlig veninde fra gymnasietiden, som jeg ikke havde set i mange måneder. Vi har sådan et forhold, at vi altid bare kan tage tråden op fra første sekund, uanset hvor længe siden sidst, det er, så vi hyggede og snakkede løs, så den for tiden ellers så tiltrængte middagslur helt blev droppet.
Hun har selv rigtig meget om ørerne for tiden, så jeg blev utrolig glad og rørt, da hun gav mig en meget sød og fin hjemmelavet gave: Et ophæng til barnevognen med de fineste detaljer, som tydeligvis ikke kun har taget fem minutter at lave – og så bliver man altså varm indeni, fordi nogen, trods egen travlhed og småfolk i huset, har taget sig tid til det. Den er jeg sikker på, at Lillebror bliver utrolig glad for 🙂
Hvor er den fin! Jeg elsker hjemmelavede gaver 🙂
Ja, det er SKØNT!