Fredag den 2. januar var den sidste aften, Badutten blev puttet med sin sut. Jeg har ikke turdet skrive dette indlæg før nu af frygt for at jinxe det – men nu tør jeg godt sige, at vi (endelig!) er godt ovre suttestoppet!
Vi har jo været igennem det én gang før, da Kongen skulle stoppe med at bruge sut i 2012. Han var UTROLIG glad for sine sutter og sneg sig til at gå og sutte på dem i tide og utide. Da han var 2 år og 11 måneder og netop havde haft sidste dag i vuggestuen, for derefter at holde en måneds sommerferie og starte i børnehave, kom Julemanden på besøg (i juli måned 😀 ) med en gave, et brev og en opfordring til at sende sutterne i en medfølgende kuvert. Altså, det ringede bare på døren, og uden for stod det hele – Julemanden var selvfølgelig forduftet, inden Kongen åbnede, for ikke at blive set, men uden på brevet var et billede af Julemanden og det hele 😉 Kongen puttede til vores store overraskelse sutterne i kuverten uden problemer, og kun samme aften og næste igen spurgte han til dem, men helt uden gråd. Den sidste samtale om sutterne lød cirka således:
“Moar, må jeg ikke få mine sutter?”
“Nej, du har jo sendt dem til Julemanden er er en stor dreng nu, der ikke bruger sut!”
“Jamen, det er bare så HYGGELIGT!”
Ja, det sagde min 2 år og 11 måneder gamle dreng dengang, men derefter hørte vi aldrig ét ord mere til den. Han har altid været så fornuftig og kunne godt se pointen i, at når man var så stor, at man snart skulle starte i børnehave, så skulle man ikke bruge sut mere. Imponerende!
Baduttens suttebrug var helt anderledes. Siden 1-års alderen nægtede han alt kendskab til sin sut, når han var vågen; også selvom han blev ked af det, og vi forsøgte at give ham den som en trøst. Vi tolkede det altid som om, at han forbandt den SÅ meget med at sove, at han ikke ville risikere, at nogen ville finde på at putte ham i utide, hvis han takkede ja til den 😉 Han stoppede jo (desværre) allerede med at sove middagslur 2 år og 4 måneder gammel, og siden dengang har han KUN brugt sutten til at falde i søvn med om aftenen. Ofte blev den spyttet ud igen, når han var faldet i søvn. Han ville også altid kun have ÉN sut i sin seng, hvor Kongen havde mange – og det samme har Lillebror nu. Så skulle man jo tro, den ville være nem at komme af med, men vi ventede alligevel, til han var 3 år og næsten 3 måneder gammel. Jeg havde faktisk en fornemmelse af, at han ikke ville give op uden kamp, og vi tænkte også, at SÅ galt var det vel ikke, når han kun brugte den til at falde i søvn med? Hans sprog blomstrer jo også først nu på grund af ørerne, så havde vi forsøgt, allerede inden han fyldte 3, ville det have været svært at kommunikere ordentligt med ham omkring det.
Vi havde hele tiden sagt i juleferien. Men både jul og nytår kom og gik, og vi tog os ikke sammen. Jeg følte nærmest en forudanelse komme snigende om, at det ikke ville blive nemt, men i baghovedet havde jeg også den dér med, at “man” synes, børn stopper med sut, når de bliver 3 år, og så at tandlægen allerede sidste forår sagde, at han havde begyndende suttetænder. Så fredag den 2. januar snakkede vi med ham om, at nu var det sidste aften med sut, og lørdag den 3. januar skulle slaget så stå. Vi gjorde lidt af det samme som dengang med Kongen: Det ringede på døren, og uden for var der gaver og et brev fra Julemanden. Gaven var et sværd fra Jake og Piraterne samt en pose vingummisutter (i stedet for rigtige sutter 😉 ), og han puttede glad sutterne i kuverten og var helt lykkelig for sit fine sværd og det faktum, at han havde SÅ stor en pose vingummier, som var hans, og han delte gladelig ud af dem til højre og venstre. Men…
… for ja, der kom et men. Da putningen kom, var han ked af det. Ikke SÅ ked af det, men dog ked. Og hvor han normalt falder i søvn i løbet af nul komma fem uden at sige et kvæk, havde han en uro over sig i tre kvarters tid. I løbet af den første uge uden sut blev det faktisk værre og værre for hver aften. Han begyndte at græde og skulle lægges ned mange gange. Så snart, vi havde puttet ham igen, rejste han sig op; fuldstændig blank i øjnene af træthed – men om han skulle ligge ned uden sut, der kunne vi tro nej! Det krævede nogle aftener, hvor putningerne tog 30-60 minutter og en masse snak om i går og i dag og i morgen og forvisninger om, at han nok skulle sove godt trods mangel på sut. “Mig IK’ sove godt!”, blev han ved med at sige, og det gjorde faktisk helt ondt i min mave at se ham bearbejde sit tab 🙁 Men selvfølgelig var der ingen vej tilbage. Nogle nætter vågnede han også og græd, men det skete kun et par gange, og han vågnede tidligt om morgenen stik mod sædvane. Han var i et ret stort søvnunderskud efterhånden!
På dag 12 efter suttestop var han så træt, at han faldt i søvn, inden der var gået ti minutter. Og ud af det blå fandt jeg på at sige til ham en aften, at nu skulle han blive liggende, for så ville jeg holde øje med, hvem af ham og hans brødre, der faldt i søvn først, og så skulle vi råbe “HURRA!” næste morgen, hvis det var ham. Sjovt nok virkede det – og nu behøver jeg bare at sige godnat og at han skal skynde sig at sove, så han måske er den, der sover først; så bliver han helt glad og putter sig pænt inden for kort tid 😀 Jeg HÅBER, det så var dét! Og så glæder jeg mig over, at der er omkring halvandet år, til vi behøver frarøve næste barn i rækken sine sutter 😉 Lillebror er nemlig ligesom Kongen med sine sutter, men så kan det jo være, det går nemt?
Har I været igennem et suttestop, eller står I måske over for det? Del gerne jeres tanker og erfaringer i kommentarfeltet 😀
Som det ses, er der faktisk stadig plads til en sut i Baduttens mund, som han sover nu – men nu ER det endegyldigt slut!
Baduttens
nåh, hvor er det godt, at han har accepteret, at sutterne er væk – og sikke en god idé med at sige ‘hurra’ om morgenen! Jeg ville aldrig gøre det af frygt for, at mine drenge ville vågne kl. 4, men skønt, at det virker for jer 🙂 Hos os er det kun den ældste, der har brugt sut, og det var kun til at sove, ligesom her. Og det tog kun et par nætter med afvænning efter et tandlægebesøg, hvor han selv var kommet frem til, at tandlægen havde sagt ‘slut med sut’. (lidt ligesom jeres sommer-julemand 🙂 ).
Ha ha, nej det ville ikke være så fedt 😀 Men Badutten har heldigvis et godt sovehjerte, som nu er tilbage for fuld skrue. Han sov til klokken 9 i morges – herligt 😀 Det lyder supernemt for jer – og så endda kun med én af dem, skønt!
Åha, den søde Badut! Det lyder til I er ved at være igennem det nu. Jeg krydser fingre…
Med Aksel var det lidt det samme. Sov kun med den om natten, 3 år og 3 mdr kom Julemanden forbi med gaver, og han afleverede pænt sine sutter. Men han kunne tydeligvis ikke overskue konsekvensen af det valg. Han tænkte her og nu.
Han greb som det første ud efter sin sut, da vi skulle læse historie og jeg måtte fortælle at den havde han jo afleveret.
Da han skulle sove, blev han ked af det. Hb rodede rundt i evigheder og kaldte på os. Før sov han altid på 5 min helt selv. Til sidst måtte vi selv agere den manglende tryghed og ligge os på en madras hos ham. Det gjorde vi i 3-4 mdr efterfølgende før vi så havde en ny “kamp” med at få ham til at sove alene igen. Men det hele gik og nu er det blot et svagt minde.
Men jeg er drønnervøs for hvordan det skal gå med V. som går med sut konstantog har sine små gemmesteder til dem. Der er INGEN får hendes sutter og gaver vil hun ikke have!
Tak 😀 Åh, det lyder virkelig som en hård tid. Jeg har også været tæt på at lægge en madras ind ved siden af ham, og en enkelt nat kom han da også ned i vores seng. Men vi har før været inde i en dårlig rytme med, at han kun kunne falde i søvn, hvis der sad en ved siden af ham, og jeg vidste, at den vane kunne jeg lynhurtigt give ham igen. Heldigvis gik det uden! SHIT – jeg bliver helt nervøs på jeres vegne mht. V! Det bliver vist noget af en kamp 🙁 Jeg vil heppe på sidelinjen!
StoreKnægtens suttestop gik så let at jeg knap kan huske det. Vi havde fået og snakket om det længe, men uden at tage den endelige beslutning. Og så en dag i toget sagde han selv at han ville stoppe med sutten, så vi cyklede ud og hængte dem på suttetræet. Og det var det. Ingen problemer overhovedet. Jeg håber det går lige så nemt med de små.
Ja, det lyder godt nok nemt! Hvor gammel var han? Jeg krydser fingre for, at det bliver det samme med de små (især også, når de er to samtidig 😉 )
Oy, Mig ik sove godt! Det gør også helt ondt i min mave. Men fedt at det har vendt og smart med tricks og konkurrence om, hvem der sover først
Dejligt at komme af med sutten 🙂
Jeg har et par tvillingedrenge, der begge var glade for deres sutter. Vi havde taget tilløb længe til suttestop, da det var lidt uoverskueligt med 2 ulykkelige trætte børn. Men en dag på skovlegepladsen med deres kusine, som er et halvt år ældre, hvor hun gik rundt med sin sut, sagde den ene, at han ikke brugte sut mere, hvortil jeg spurgte, om vi så skulle aflevere sutten i Toys r us og have et stykke legetøj i stedet? Og det skulle vi, og brormand var helt med på den idé. Så vi afleverede sutterne om eftermiddagen uden problemer.
Til putning var T meget ked af det, og kaldte på sutten. Så jeg puttede med ham til han sov. O lagde sig bare til at sove uden problemer. Og så har der ikke været noget siden 🙂
Det lyder godt nok heller ikke galt – dejligt, det er godt overstået nu 😀
Oy, Mig ik sove godt! Det gør også helt ondt i min mave. Men fedt at det har vendt og smart med tricks og konkurrence om, hvem der sover først
Er bruges ikke sut, så det bliver jo dejlig let. Til gengæld tager vi slider de første år, hvor det er op i armene om natten for at trøste, eftersom intet andet virker.
Næste gang håber vi på, at sutten accepteres, men afvænning må altid give knuder i maven.
Men tillykke hos jer. Sejt gået – two down, One to go
Det krydser jeg fingre for! Ja, når du siger det på den måde, så lyder det jo egentlig ganske godt – det varer dog en rum tid, før Lillebror slipper sin, er jeg sikker på 😉
Ja, det var ikke sjovt 🙁 Men dejligt, det er ovre nu!
Åh, hvor er det godt, at I er kommet på den anden side af suttestoppet. Jeg frygter virkelig, når vi skal til det. Storesøster brugte jo slet ikke sut, så der var der ingen problemer med at stoppe…
Jeg kan godt huske, at hun slet ikke brugte sut. Det bliver altså spændende med jeres første suttestop – jeg forstår godt, du frygter det 🙁 Men heldigvis varer det som regel ikke så længe, før det er godt igen. Badutten kan stadig godt finde på at brokke sig over at skulle sove her en måned efter suttestoppet, og før syntes han ellers altid, det var DEJLIGT at blive puttet. Sutten bliver dog aldrig nævnt ved ord mere.