Aftenrunden

• Kongen, der i dagtimerne er så stor, så dygtig, så følsom, så temperamentsfuld… og som han ligger der og sover, ser han så lille og uskyldig ud. Man kan slet ikke forestille sig, at der kan komme grimme ord ud af hans snart 4-årige mund, når han er vågen! 
• Badutten mosler altid rundt i sin seng. Jeg ved nøjagtig, hvordan det foregår, for de få gange, han har haft svært ved at sove og er kommet ind til os, har jeg mærket på egen krop, hvordan han kaster sig rundt for at lægge sig godt til rette – igen og igen og igen 😉 Det føles til sidst, som om man er en menneskelig boksepude, når man gentagne gange har fået fødder i siden, maven eller ansigtet, er blevet nikket en skalle, når man liiiige var faldet i søvn eller har fået en lille, sovevarm krop smidt oven på sig og viklet rundt. Den dag, billedet blev taget, lå han da også omvendt i sengen 😉 Skønne, dejlige dreng. 
• Lillebror er så utrolig nuttet at se på, som han ligger der og knuger sin stofble. Lille mand. Han er sød ved sin mor både dag og nat. Han sover ikke igennem, men spiser de allerfleste gange kun én gang om natten, så jeg føler mig slet ikke så træt mere. Og han er glad fra det øjeblik, han slår øjnene op om morgenen. Jeg bliver varm langt ind i kroppen, når han smiler til mig, for hans smil når helt op til øjnene, der nærmest glimter og stråler. SÅ dejligt! I morges tog jeg følgende billeder af ham – lige vågnet, som man ser på øjnene, men allerede glad og klar til at smage på verden (og i særdeleshed hænderne 😉 )

I aften, da jeg gik en runde, kom jeg ind til Badutten, der lå så sødt. Pga. varmen har han en natdragt uden fødder på, og med sine 21 måneder er han stadig babyagtig på mange måder, både i krop og sprog. De små, hvide ben fuld af elastikker, og de utrolig nuttede fødder og tæer… pludselig slog tanken ned i mig, at hvad så, når de bliver større? Kan jeg så stadig gå runden, uden de vågner? Vil jeg stadig falde i svime over dem, som de ligger der og sover, bare på en anden måde? For man er vel ikke decideret nuttet altid, men så er man stor, dygtig, ansvarsbevidst, smuk, empatisk osv.? For første gang slog det mig, at det måske kunne være meget hyggeligt med en baby mere om 6-8 år. Jeg er stadig kun 31, så det er ikke urealistisk! Så er drengene så store, at de er meget selvhjulpne, og så bliver det nemt med en baby i huset, fordi de bedre kan klare sig selv, mens jeg tager mig af babyen, og de kan også hjælpe mig på et helt andet plan. Og nuttetheden og de små, buttede fingre og lår forbliver i huset 🙂

Men nej. Jeg tror, det blot forbliver ved tanken. For man bliver da for alvor kastet tilbage til stenalderen, hvis man pludselig står med en baby igen, når ens andre børn for eksempel er 6, 8 og 10 år. For ikke at snakke om, at man selv er det ældre, og så er graviditeten og natteroderiet sikkert ingen spøg. Desuden har jeg også hele to kolleger i sidste halvdel af 30’erne, der pt. er gravide med tvillinger ad naturlig vej… den ene skulle efter års overvejelser og børn på 4 og 6 år lige prøve at få en 3’er, men nu er det så nummer 3 og 4. Kan I lige se det for jer, hvis det skete her – FEM børn?!? Nej, vi holder her. Det kom også helt bag på mig selv, at tanken i det hele taget strejfede mig. Det er al den aftennuttethed, der slog benene væk under mig og gjorde mig sentimental 😉 Jeg vil nyde dem i fulde drag, mens de er så små, og huske dette, når det er hårdt. For tiden flyver af sted!