Min ældste veninde

Veninder. Dem har jeg heldigvis nogle rigtig dejlige nogle af, og de skal hyldes i denne uge. Desværre ser jeg ikke nogen af dem så ofte, som jeg gerne ville. Sådan er det nok bare, når man har fået børn? I hvert fald mens de stadig er små; man har tusind ting om ørerne, og tiden flyver af sted.

Vi starter med C, som er min ældste veninde, og hun kommer i dag. Altså ældste på den måde, at vi har kendt hinanden siden 3. klasse, hvor min familie flyttede til en ny by, jeg flyttede skole og kom i parallelklasse med hende. Det er helt særligt, når man har en person i sit liv, der har kendt en så længe. Der er ikke noget, vi kan snakke om, som den anden ikke ved, hvad drejer sig om, for vi har helt sikkert været en del af hinandens liv, da det skete. Det er utrolig nemt og befriende – og virkelig, virkelig rart!

C er selv mor, som de fleste af mine veninder efterhånden er. Til to dejlige børn, en dreng og en pige. Faktisk var hun den første af mine veninder, der fik børn, så hendes ældste går allerede i 1. klasse. Vildt! Han er født samme år, som vi ville have fået vores første barn, hvis jeg ikke havde aborteret.

C er sådan en person, der vil gøre alt for en – også uden at blive spurgt. Engang, da Kongen var baby og meget syg, så lavede hun lige aftensmad og kom med til os. Længere tilbage i tiden, en af de gange jeg havde aborteret, satte hun en hyggepakke uden for vores dør med det slik, jeg allerbedst kan lide, en god film og det sødeste, personlige, håndskrevne kort fra hende. Hun ved nemlig også godt, hvornår man har brug for at være alene, men stadig finder det utrolig rart at vide, at man er tænkt på. Hun kan finde på at sy noget, for eksempel et par bukser til en af drengene, bare fordi (og hun er vildt god til det!) Da Lillebror var knap to måneder gammel, og min farfar døde, kom hun og passede ham, så hele familien kunne komme til begravelse. I øvrigt en af de eneste ud over mine forældre, som jo også skulle til begravelse, som jeg ville være tryg ved at overlade min meget lille baby til! Og har man brug for at snakke, kan hun altid få det passet ind. Jeg VED, at hvis jeg fortæller hende noget i fortrolighed, så kommer det aldrig videre. Hun er meget empatisk, en god lytter og har et hjerte af guld. Og så er hun en af de sejeste, jeg kender, fordi hun i dén grad har brudt den sociale arv og har fået både uddannelse, job, et velfungerende familieliv og et dejligt sted at bo. Der går tit lang tid imellem, at vi ses, selvom vi bor et kvarters tid i bil fra hinanden – der kan godt gå nogle måneder, og det er virkelig så åndssvagt. Men vi har 5 børn til sammen, hun arbejder og jeg har en mand, der arbejder meget, og den ene dag tager jo bare den anden. Men når vi ses, hvad enten der er gået en uge eller en måned, så er det altid SÅ dejligt at se hende, og jeg ville ikke undvære hende i mit liv for noget.

I dag, når hun kommer, vil jeg foreslå hende, at vi skal have en fast aftale om at ses hver gang, vi skilles. Så den ene dag ikke bare får lov til at tage den anden, og der til sidst er gået flere måneder. Sidst, vi sås, er præcis en måned og 12 dage siden. Der var vi i sommerhus, og hende og hendes mand og børn kom på besøg. De kom om formiddagen og skulle blive til frokost, men det endte med, at de først kørte til børnenes sengetid, og det var en virkelig dejlig dag i godt selskab og fantastisk vejr!

Hun er lige på trapperne nu. Jeg glæder mig!