Om tid, der flyver

 

Jeg er næsten lige fyldt 18. Og nu er jeg så 33. How did that happen?

“Stop tiden”, “Hvor blev tiden lige af?”, “Tiden flyver bare af sted” osv. osv. er sætninger, man ofte læser på de sociale medier, især i forbindelse med det at have små børn, der alt for hurtigt bliver store.

Da jeg første gang virkelig oplevede følelsen af, at tiden fløj af sted, gik jeg i gymnasiet. Jeg havde haft en fantastisk folkeskoletid, og mine bedste veninder i dag er også nogle helt fra dengang. Jeg havde rigtig svært ved at starte et nyt sted med nye mennesker, og da jeg startede i gymnasiet efter 9. klasse, var jeg da også hurtigt tilbage i 10. klasse hos mine gamle venner. Jeg var kun 15 og SLET ikke klar – kun bogligt; slet ikke socialt! Et år ældre og klogere – og meget mere moden socialt – startede jeg efter 10. klasse på et nyt gymnasium. Det vred sig i mig det første lange stykke tid, fordi jeg savnede folkeskolen så meget, og hvis jeg skal være helt ærlig, så blev jeg nok aldrig 100 % glad for det. Jeg har veninder fra den tid, som jeg holder meget af, men der går lang tid mellem, at vi ses. Dog tager vi altid tråden op øjeblikkeligt, når vi så endelig ses. Det korte af det lange er, at jeg i starten af 1.g skrev en hilsen til mig selv som 3.g’er i et af mine notathæfter. Jeg drømte mig nok frem til den tid, hvor gymnasiet snart var slut, og følte, at det blev mere håndgribeligt, at jeg kunne skrive til fremtidige mig – kald mig bare crazy 😀 Men inden jeg fik set mig om, gik jeg i 3.g og blev student. Jeg var jo allerede dengang kærester med Hr. Arbejdsom, og jeg tror, at meget af min utilpashed ved gymnasietiden skyldtes en splittelse, fordi jeg jo aldrig blev hende, der gik i byen, drak helt vildt og var sammen med en ny hver weekend. På den måde var jeg ret kedelig 😉 Jeg ville gerne være med, men ville også gerne hygge med min kæreste. Så the full high school experience fik jeg aldrig 😉

Derefter fløj mit sabbatår af sted, og dernæst fire år på seminariet. Jeg var i tvivl, om jeg var landet det rette sted, og heller ikke her var jeg nogensinde superglad for at være – alligevel var der gået fire år, før jeg fik set mig om. Ja, jeg kan være vedholdende, når jeg først starter på noget; også selvom det ikke er en fest hver dag 😉

Jeg havde jo troet, at jeg skulle blive mor lige efter seminariet, men sådan skulle det som bekendt ikke være. Selvom det var nogle triste år med abort efter abort, så havde jeg alligevel nok at se til som ny lærer, og inden jeg fik set mig om, havde jeg Kongen i maven. Og hvis jeg troede, at tiden var gået hurtigt indtil da, så var det da ingenting imod, hvordan den pludselig fløj af sted med en lille en – så to – og så tre små i huset!

Den måde, jeg virkelig mærker tiden, der flyver på nu, er hver eneste uge. Mandag, som er en hård dag på mange måder, er en dag, hvor jeg altid tænker, at der er laaaang tid til weekenden. Tirsdag er det lidt bedre, og onsdag er det allerede min torsdag/lille-fredag, fordi jeg har fri om fredagen. Så når vi når til torsdag, ser det hele allerede meget lysere ud, og når jeg tager af sted fra arbejdet torsdag, fatter jeg slet ikke, at arbejdsugen allerede er slut?!? (Og det er altså ikke, fordi det er en let sag at være lærer, at tiden flyver af sted – nok nærmere, at man har ALT for meget at se til!) Fredag får jeg ordnet en hel masse ting: Handler ind, gør rent, ordner vasketøj, læge,- tandlæge- og frisørbesøg, træner, køber gaver og tøj, holder hyggedage med drengene enkeltvis… nogle gange får jeg endda en lille lur 😉 Lørdag kommer og går hurtigt, og inden længe er det søndag og så mandag igen.

Når en uge starter, har jeg altid en masse planer for, hvad jeg gerne vil nå både arbejdsmæssigt og privat. For det meste når jeg overhovedet ikke det hele. Det er der slet ikke tid til! Der er altså allerede gået næsten 45 UGER af det her år – hvad sker der for det?!? Med andre ord forstår jeg altså godt, hvor tiden bliver af. Det er sgu lidt skræmmende, at den går så stærkt, ikke?

 

Den her uge har faktisk på mange måder ikke været ret fantastisk. Arbejdet har trukket tænder ud, Kongen kom til skade i børnehaven; Lillebror, som ellers er så nem at putte, har pludselig syntes, at han skulle begynde at skrige, når han blev puttet om aftenen (lige i aften har han så heldigvis ikke gjort det – pyha!), min mormor har været indlagt, Hr. Arbejdsom og jeg har slet ikke fået snakket nok sammen, børnene har rodet helt SINDSSYGT og vasketøjet har været uendeligt! Oven i det er alle tre drenge begyndt at hoste og snotte IGEN, Lillebror er begyndt at lave stort i vandet hver gang, han er i badekar (hvad sker der for det – og hvordan får man ham til at lade være?!?) OG han havde feber her til aften, da han skulle i seng. Og ALLIGEVEL er ugen bare fløjet af sted.

For lige at afslutte med ja-hatten på, så passede min mormor Lillebror i mandags, hvor dagplejen havde lukket, og han forguder virkelig sin olde! Kongen og Badutten har nydt en uge i børnehaven, der sluttede med bamsefest fredag; Kongen har sovet ved siden af mig om natten, da han var kommet til skade med kinden i børnehaven, og det var megahyggeligt; jeg kom i Loop her i ugen efter flere ugers pause, vi havde en fredag aften med fuldstændig ro, hygge og leg herhjemme; i morgen skal vi hygge med min moster, onkel og kusine, som vi ikke ser så ofte på grund af geografisk afstand, sammen med min mor og far, søster og svoger OG jeg skal starte et nyt, spændende og personligt projekt op i morgen aften, som jeg håber meget at få tid til at skrive om i morgen eller en af de nærmeste dage. Så det hele går jo egentlig godt nok… jeg er bare bagefter med at sove, så så snart DMA 2014 slutter her klokken 22, er jeg den, der er hoppet i kassen!

Jeg håber, at jeres uge har været god indtil videre 😀