En helt anden aften end planlagt

Helt frem til tre kvarter inden vi skulle til fest i går, troede jeg, at jeg skulle af sted. Jeg var endda begyndt at glæde mig! Håret var sat, makeuppen lagt, børnene afleveret… jeg manglede bare lige at hoppe i tøjet. Men så ringede min søster.

Kongen havde kastet op. Altså hvad SKER der?!? Kører vi i sygdomsring endnu? Han fejlede intet, da han blev hentet klokken 14.00. Jeg fik ham i røret, og han lød meget lille og vag og ville bare HJEM. Så det kom han selvfølgelig!

Aldrig har jeg set ham se så syg ud, som da han trådte ud af bilen. Han var så hvid i hovedet, at jeg dårligt kunne få øje på hans læber. Og næsten øjeblikkeligt begyndte han at kaste op ud over vores carport. Det gjorde han ad to omgange. Så begyndte han at ryste og kom i en fart ind på sofaen under dynen. Hr. Arbejdsom tog til fest, og jeg blev hjemme og passede på Kongen. Badutten og Lillebror blev hos min mor og far, hvor de var.

Jeg må indrømme, at jeg blev noget så skuffet, da jeg fandt ud af, at jeg ikke kom af sted. Trods sygdom og mangel på søvn kunne jeg mærke, at jeg faktisk havde set frem til en aften, hvor Hr. Arbejdsom og jeg bare skulle koncentrere os om at være kærester og ikke mor og far, og hvor vi skulle hygge i gode venners lag og snakke på en måde, som man bare ikke får gjort, når der er børn til stede. Min søster og hendes kæreste tilbød at passe Kongen trods opkast, og Hr. Arbejdsom tilbød også at bytte med mig, så han blev hjemme noget af aftenen, men jeg ville altså helst selv vil være hos Kongen, når han havde det sådan, og han ville også kun være hos mig. Jeg ville heller ikke kunne nyde aftenen velvidende, at jeg havde en syg dreng derhjemme. Selvom jeg havde glædet mig, var det jo ikke livsnødvendigt at komme med, og hvis jeg tog af sted uden Hr. Arbejdsom, gik meget af meningen med det også af det for mig – og intet kommer før mine børn! Så det blev til en meget rolig aften i sofaen og en nattesøvn ved siden af Kongen.

 

Da vi vågnede i morges, var der en underlig ro i huset, fordi de små ikke var her. Kongen havde det meget bedre, omend han var lidt mat i betrækket, og han nød tydeligvis lidt alenetid med mig. En sms fra min mor afslørede, at Lillebror havde sovet mere end en time længere, end han plejer, så han havde allerede selv udlignet vintertiden. Også Kongen og Badutten vågnede på meget acceptable tidspunkter, så ingen vintertidskvaler herfra 😉

 

Nu virker det som om, at der ånder ro og raskhed over hele linjen (men man ved selvfølgelig aldrig – det kan jo tydeligvis skifte fra det ene øjeblik til det andet 😉 ) Så nu krydser jeg fingre for en uge, hvor vi alle kan komme af sted i dagpleje, børnehave og på arbejde alle dagene!