SHIT en forskrækkelse – om fire dage fra den ene yderlighed til den anden

Jeg har længe døjet med noget generende betændelse under venstre arm. Faktisk fik jeg allerede en lille kugle under armen, mens jeg var gravid med Badutten, og jeg har flere gange fået min læge til at kigge på det. Hun slog det altid hen og foreslog, at jeg skulle prøve at stoppe med at bruge deodorant (?!?)
Senere kom en ny læge til, som faktisk ikke helt vidste, hvad det kunne være. Da jeg var gravid med Lillebror, hævede det igen op, og da han i juli var tre måneder gammel, blev det pludselig en dag helt hævet, spændt og rødt. Jeg tog til lægen, som skar hul og fjernede betændelse, og derefter fulgte så et par uger, hvor jeg ofte var ved lægen for at få skiftet forbinding, så det kunne hele ordentligt. Men det blev bare aldrig helt godt. Og lægen henviste mig så til en privatklinik, men da jeg endelig kom til der, viste det sig, at de ikke kunne gøre noget ved det, så jeg blev henvist til sygehuset. Jeg fik oprindeligt en tid der, mens vi var i Lalandia, men den måtte jo så flyttes, og det blev den til præcis en uge senere. Det må næsten være skæbnen, for da jeg sad derude og netop havde fået at vide, at der skulle skæres to stykker af under armen, og så skulle jeg lappes sammen igen og hele, hvilket ville kunne ske om et par måneder, sagde de pludselig, at de forresten havde et hul, så jeg kunne komme til med det samme. Hjemme hos os var Lillebror med min mormor, der havde fået besked på, at jeg snart var tilbage, for der stod, at det kun tog 20 minutter, og Kongen var også hjemme, fordi han havde kastet op om morgenen. STRESS, men heldigvis kunne min mor få lov til at gå fra arbejdet og afløse min mormor, som skulle nå noget til frokost. Jeg KUNNE selvfølgelig have takket nej og ventet, men egentlig er der nok bare aldrig et godt tidspunkt, vel? Så det var nok meget godt at få overstået.

Jeg var SÅ nervøs og bange, for jeg er aldrig blevet opereret før, og jeg havde troet, jeg ville have haft længere tid til at forberede mig mentalt. Men det gik heldigvis godt, selvom jeg fik at vide, at jeg skulle holde armen i ro i 14 dage, hvorefter stingene skulle tages – ha ha, i ro i 14 dage i et hjem med tre børn under 4 1/2! Men de første par dage skulle være de vigtigste.

Vel hjemme igen var jeg fuldstændig bombet af indtryk, og jeg var begyndt at få lidt ondt. Normalt kan man tage lidt smertestillende inden for at forebygge det, men det havde jeg jo af gode grunde ikke nået. Heldigvis havde min mor ikke travlt (for Hr. Arbejdsom skulle arbejde indtil sidst på eftermiddagen), så hun legede med Kongen, mens Lillebror sov lur. Badutten var jo i vuggestue. Og dermed fik jeg sovet den dejligste lur i et par timer. Og senere, da min mor skulle til kiropraktor, kom min søster og afløste hende. Om aftenen, da børnene sov, og der var ro i huset, havde jeg det bare så mærkeligt. Det var nok den psykiske eftervirkning oven på den helt uventede operation. Og frygten for, hvordan de næste 14 dage skulle gå. Faktisk er det først helt ovre om fire uger, hvor jeg igen må løfte armen op over hovedet og tage i svømmehal, gå i karbad osv. Og først om et helt år er det ikke længere ekstra lysfølsomt! Heldigvis er det jo under armen.

Men hvor hård torsdagen end var, så blev fredagen SÅ god. Jeg fik sovet lur om formiddagen sammen med Lillebror, og om eftermiddagen kom min mor og passede ham efter arbejde, så jeg kunne tage ind til min veninde (hende med frisørsalonen) og få vasket hår, hvilket jo er en ret vanskelig opgave at klare selv, når man har et kæmpe hår og kun én hånd til rådighed. Hun havde god tid, så jeg blev nusset om og fik hyggesnakket, og på hjemvejen fik jeg handlet lidt (med én hånd, selvfølgelig 😉 ). I mellemtiden var min far kommet op til os, og Hr. Arbejdsom var kommet hjem, og vi aftalte, at min mor og far skulle blive og spise, og at jeg så skulle købe mad med hjem. Jeg samlede min søster op på hjemvejen, og vi endte alle 8 med at have den hyggeligste aften fuld af hygge og grin, og hvor der ikke mindst var masser af hjælp til at få badet og puttet børn. Kender I ikke det med de spontane aftaler, der nogle gange kan ende SÅ hyggelige og rare – næsten bedre end de i forvejen planlagte? Sådan en aften var det virkelig, og jeg gik glad i seng uden ret mange smerter.

Men lørdagen blev hård. Jeg var SÅ træt, da jeg vågnede, og selvom Hr. Arbejdsom var hjemme, kunne børnene bare mærke, at jeg ikke var til rådighed på samme måde mht. at løfte og sådan, og det skabte en masse frustrationer hos dem i form af pyller, brok og gråd, og jeg følte mig SÅ udmattet. Min mor og far ville meget gerne hjælpe, og vi aftalte, at Kongen og Badutten skulle komme derned til spisning og overnatning. Det var en kæmpe hjælp! Om aftenen havde jeg et helt andet overskud, fordi jeg vidste, at selvom Lillebror nok vågnede tidligt næste morgen, så var der mulighed for ro og hvile under hans formiddagslur, og Hr. Arbejdsom og jeg havde den bedste aften! Det var SÅ dejligt. Normalt prioriterer jeg at gå i seng, når Lillebror endelig overgiver sig, så det var skønt at være kærester igen <3

I dag har været en dejlig, rolig dag, selvom Lillebror så ikke har sovet så lange lure, som han plejer. Men ét barn, når man er vant til tre, føles jo nærmest som en ferie 😉 Lige nu sover han dagens tredje lur, selvom han altid kun plejer at sove to, og Kongen og Badutten er hjemme igen og leger en god leg på deres værelser. Jeg føler mig opladet igen, og det i høj grad takket være mine fantastiske forældre, der bare altid er der!

Så kan jeg lidt endnu… og hvis I møder mig i de kommende uger, og jeg sniger mig rundt, så er det bare, fordi jeg føler mig SÅ klam, fordi jeg ikke kan komme til at vaske mig ordentligt under den ene arm, og slet ikke må bruge deodorant under den de næste uger 😛

De her to fik alligevel en god weekend, fordi de kunne hygge sig hos mormor og morfar (billedet er dog herhjemme fra)

Ham her fik en rolig weekend hjemme med to forældre kun til ham, hvilket han jo stort set aldrig oplever – og så fik han da også lige vist, at han kan komme steder, vi ikke troede, han kunne 😉