Den velgørenhedorganisation, jeg støtter oftest, er Kræftens Bekæmpelse. Jeg afleverer vores flasker i en lokal flaskeautomat, hvor man kan donere pengene til børn med kræft; børnene og jeg har samlet ind for Kræftens Bekæmpelse; jeg køber altid, når de kommer med støttearmbånd og støtter altid gerne, hvis andre samler ind. Under min barsel med Lillebror opdagede jeg, at Kræftens Bekæmpelse har en webshop, hvor man kan købe mange lækre ting OG støtte det gode formål, og jeg har for eksempel tre par øreringe derfra. De her købte jeg for ganske nylig, og på ønskesedlen er de her med stjerner og de her fra Mette Scherning.
Jeg har også købt store vægkalendere til mit klasselokale og til børnehaven, og en pakke med perler til at lave UV-armbånd med. Badutten har fået denne fine Alfons Åberg, som han kalder “Såberg”, og herunder kan I se Lillebror lege med de skønne stabelringe, som også Kongen og Badutten har hygget sig meget med. Man kan jo lege med dem på forskellige niveauer – og så til kun 69 kroner!
Kategorierne på siden er TØJ, SMYKKER, ACCESSORIES, TIL BØRNENE, HJEMMET, SPORT og BØGER. Der er virkelig meget at komme efter – ja, der er endda ting fra selveste Kähler 😉 Står man alligevel og skal købe en gave, kan man lige så godt tage et kig derind og købe den der, så man støtter samtidig. Eller gøre som mig: Forkæle sig selv 😉 Det er da det rene win/win!
Tak for tip! Velgørenheds-win, det er fantastisk!
Det er det nemlig! Det var så lidt 😀
Jeg køber også ofte derinde. Deres t-shirts har både kæresten og jeg nogle af. Og til jul har de nogle virkelig søde nisser og engle 🙂
Hvor er det godt at høre! Hvis man alligevel skal købe, kan man jo lige så godt støtte et godt formål samtidig, ikke? 😉