Nå, men det var det der med velgørenhed, vi kom fra… og som jeg skrev, ville fortsætte næste dag. Ups, der kom alt for meget sygdom i vejen, så sådan noget skal man ikke love 😉
 |
| Her i ugen købte jeg hus forbi af en rar, ældre herre uden for Super Brugsen. Jeg får det oftest ikke læst, og jeg går også tit forbi en hjemløs uden at købe et blad – jeg møder virkelig mange, og man må jo sætte grænsen et sted. Men ham her var så rar og slet ikke påtrængende, så jeg gav ham en 50’er i stedet for den 20’er, det koster, og håber, det forsødede hans dag lidt 🙂 |
Men en dag blev jeg ringet op. Medarbejderen i røret ville gerne have mig til at betale mere end 50 kroner om måneden, for hvis man bare prioriterede, så kunne alle jo undvære mere end det? Et af argumenterne, da jeg blev hvervet, var ellers, at det jo KUN var 50 kroner, og hvad brugte man ikke ellers lige 50 kroner på så tit? Men nu ville de så have mig til at prioritere (med min SU) og have mig til at give mere. Jeg var lidt rystet over den frækhed, og jeg fik heldigvis sagt fra. Og så besluttede jeg mig for, at jeg ikke gad mere, når det skulle være på den måde, og at jeg ville støtte gode formål, når det passede mig og min økonomi. Selv efter jeg var meldt ud, blev de ved med at ringe flere år efter. Men nu melder jeg mig ikke ind i flere ting!
I årevis har jeg tænkt på at få et sponsorbarn et sted i verden. Og det kommer også til at ske en dag! Jeg vil gerne gøre det til en del af drengenes opvækst at de ved, at folk andre steder i verden har brug for hjælp, og at vi også bidrager til at hjælpe andre, fordi det er vigtigt at hjælpe, hvor man kan.
Hvad med jer, støtter I nogle gange – og hvad støtter I?
Jeg har længe gerne ville have et sponsorbarn, men er lidt i tvivl hvorfra. Man hører en del om svindel med midler osv.
Jeg støtter alle indsamlinger, der kommer forbi min dør. Nogle gange køber jeg Hus Forbi eller giver dem der tigger penge i toget.
Til jul støtter jeg julehjælpen i vores kirke og generelt menigheds arbejdet. Har altid småpenge med i kirke 😉
Det samme her, Birgitte – når jeg får tid, så vil jeg sætte mig ordentligt ind i det og høre i mit netværk, hvad folks erfaringer er.
Åh, jeg har det lidt stramt med velgørenhed. Jeg vil gerne hjælpe, men det er så svært at vide, hvor man hjælper bedst. Der er så mange historier om midler, der aldrig når frem, og hvordan de, der gør, rent faktisk gør det sværere for befolkningen at hjælpe sig selv (osv., osv.).
Jeg køber sjældent aviser af hjemløse, fordi jeg altid får at vide, at det koster 20 kr. plus en 20’er til sælgeren (hvorfor kan de ikke bare sige, at den koster 40 kr.?!), og det irriterer mig.
Jeg har afleveret sækkevis af brugt tøj i den lokale Røde Kors container, og jeg har endda samlet ind til Røde Kors (med børn!). Men jeg støtter ligesom dig, kun når det føles rigtigt. Jeg er træt af sælgere, og selv om de kun gør deres arbejde, så hader jeg at snakke med dem. Uanset hvad de gør, vil de aldrig overtale mig om, at det er det rigtige at melde mig ind i deres forening.
Jeg havde engang en kæreste, som gav 5% af sin indtægt til velgørenhed. Altid. Selv da han var på SU. Jeg synes, at det er en beundringsværdig politik – men det kommer jeg nok aldrig til 🙁
Ej, hvor er det mærkeligt – herovre koster den altså bare en 20’er, og ikke noget med 20 ekstra. Jeg gav bare en 50’er, fordi jeg lige følte for det i situationen 🙂
Nå ja, det havde jeg da også helt glemt – jeg afleverer også jævnligt tøj og andre sager i genbrugsbutikker, der støtter gode formål, samt til Mødrehjælpen.
Den kæreste var da virkelig en ener! I hvert fald på det punkt 😉 (Nu er du jo ikke sammen med ham mere, så fejl må han have haft 😉 )
Du er sådan et godt menneske, søde Nadja. Gid der var flere som dig! 🙂
Jeg støtter også op hver gang nogle unge mennesker banker på vores dør. Derudover støtter jeg Kræftens Bekæmpelse månedligt – og bed også på Danmarks
Naturfredningsforening en overgang. Men netop de ringede også for at sætte beløbet op, så endte det med jeg hoppede helt fra.
Det seneste jeg har støttet er Red Barnet, da vores klasse solgte julekort fra dem, så købte jeg en del 🙂
Kan nu godt sige nej til dem på gaden, der kommer hen og passer en op (kaldes de facere?!). Det har jeg sjældent tid til, og får de først hold på en, er det først svært at sig fra.
Det er poså virkelig beundringsværdigt at støtte så godt et formål månedtligt – lige præcis det er også noget, der betyder meget for mig at støtte. Mere om det i Velgørenhed #3 🙂
Ja, de hedder facere. Se evt. linket i indlægget 🙂 Og heldigvis er jeg også blevet god til at sige nej til dem!
Hej.
jeg er ny læser, men allerede vid med din hverdag med 3 små (har kun 1 lille fyr på lillebrors alder og synes det kan være hårdt).
Jeg støtter en SOS-børneby fast og Hjerteforeningen fast med Betalingsservice, og så lidt drypvis her og der. Jeg har valgt nogle få ud at støtte fast med betalingsservice, fordi jeg har fået indtryk af, at det er den måde bidraget gør mest gavn (mindre administration og udgifter end landsindsamlinger, breve, shows etc.).
Synes det er flot lige meget hvordan man støtter, og man skal gøre det på den måde, der giver bedst mening for en selv.
Kh
Lotte
ps. Jeg bor i kbh, og der koster Hus forbi også kun en 20´er
Hvor er det dejligt, du læser med – og at du gav dig tid til at kommentere! Tak <3
Hvor er det flot, at du fast støtter to så gode formål!
Hvor kan jeg bare tydeligt se dig for mig, blive overbevist om at købe dit, dut, dat. Og husker også de 50 kr.
Godt at du nu kan støtte det du vil, når du vil!
Det har jeg det også bedst med – men giver vist også noget årligt til kræftens bekæmpelse (og måske Hjerteforeningen). Det går over Pbs, og jeg mangler ikke specifikt de penge 😉
Ja, du kender mig 😉 Men det er egentlig mest, fordi jeg ikke kan få mig til at sige nej :/
Nej, vel? Man mangler dem jo ikke, og bruger dem helt sikkert på andre helt unødvendige ting hundredevis af gange ellers.