Dengang jeg var barn, var Søstrene Grene sådan en butik, hvor man kunne få alle mulige billige skrammelting småting. Det var altid en fest at komme derind, men hvor meget glæde, man havde af tingene på længere sigt, kan man nok stille spørgsmålstegn ved. Jeg kan huske, at drengene i min folkeskoleklasse købte billige viskelædere derinde, og sad og skar dem i småstykker med hobbyknive og kastede efter hinanden i timerne. Tsk tsk… 😉
Men det er fortid nu. Jo, man kan stadig få en masse småting derinde, og også ting, man nok ikke vil have glæde af i mange år fremover, men man kan søreme også få utrolig mange lækre, lækre ting – og det til billige penge! På Instagram kan man ofte se skønne billeder af ting, som folk pynter deres hjem med. Således også hos mig i dag, hvor jeg fremviste disse fine æsker, købt i sidste uge til den nette sum af hhv. 8,90,-, 10,90,- og 14,90,-, og som pynter flot i vores stue.
I Aalborg har vi en SG både i centrum af byen og i storcenteret, og jeg kommer oftest i den i storcenteret, da den i byen ikke er særlig rummelig, og barnevogne osv. er forbudt derinde. Men i sidste uge, da jeg havde fået fjernet sting, havde jeg lidt tid og HELT frie hænder til rådighed, så jeg ville derind en tur for lige at købe nogle af de fine postkort, de har, og som både er perfekte som f.eks. fødselsdagskort OG i rammer på en billedvæg. Og til en stak postkort behøver man ikke en kurv, vel? 😉
Men men men… I kender det nok. Man falder ALTID over mere, man lige må have med sig. Og lige den dag endte jeg med for cirka 370 kroner ting, som jeg ikke kunne lade stå 😉 Praktisk nok var nogle af de ting nogle store dækkeservietter, helt perfekte som underlag til, når børnene er kreative ved stuebordet. Og smart nok kunne jeg så stable de resterende ting ovenpå dem.
Jeg kom op til kassen, smilede til og hilste på ekspedienten, og lagde pænt og forsigtigt mine ting ned. Som udgangspunkt møder jeg altid folk med imødekommenhed og et smil, så jeg fik noget af et chok, da hendes svar – ud over INTET smil retur – var: “Når du kommer ind i butikken, så står der sådan nogle kurve, som du kan tage til at have dine varer i”. Altså på “du er vist lidt retarderet, er du ikke?”-måden. Jeg blev SÅ paf, men valgte at svare med ja-hatten på og sagde: “Det ved jeg godt, men jeg kom egentlig kun herind efter én ting, men så bliver man jo alligevel fristet, mens man går rundt”. Hvilket åbenbart tøede hende en smule op, for selvom hun stadig så sur ud, gjorde hun sig umage med at få ønsket mig tak og god dag. Jeg skal i øvrigt i SG igen snart, da jeg har meldt mig til sådan en pennevennepakkeleg via Instagram, og så vil jeg finde hyggelige ting derinde – men det bliver altså i storcenteret, for der er der vildt søde, unge piger ved kasserne 😉
Det var da os en underlig måde at være på. Mon ikke hun trænger til en fridag, eller et job på et lager i stedet…
Og fine kasser, kommer der alt for sjældent… Mit shoppegen folder sig sjovt nok mest ud i Ikea. Der brillerede jeg med at kører ud hele to gange i dag. Men resultatet er et lækkert skrivbord m. lir til.
Uha, ja, der kommer man ikke tomhændet fra.
– Anne
Åha ja 🙂 En af mine “forældre” fra skolen arbejder derinde, så nu er jeg jo nysgerrig 😉 Det var et fint svar du gav hende. Overskudsagtigt og helt rigtigt!