- I februar måned, hvor solen endelig skinnede en dag, og Kongen kiggede ud på terrassen: “Moar! Det er perfekt vejr til badebassin!”
- En fredag, hvor jeg bad ham lade være med et eller andet: “Det gider jeg ikke, for jeg lader ikke være med noget, når det er fredag!”
- Moar, lever jeg frit i Skandinavien? (Øhhhhh…ja?!?)
- Inden sengetid: “Jeg kunne kramme dig sådan her i en uge!”
- Fuglemisundelse: “Moar, hvorfor er det kun fugle, der har vinger og kan flyve, når jeg ikke har?” (Et spørgsmål, der er blevet stillet ofte i mindst et par år…)
- Om MGP (som han ikke så, men hørte om i børnehaven efterfølgende): “Mor, det var Emma Pige, der vandt!” (Nænnede ikke at rette ham 😉 ) Og en anden dag, helt ude af kontekst: “Jeg elsker mest den sang i starten”. Mor: “Hvilken?” Kongen: “Den der MGP 2014. Den var Emma Pige også med i!
- Under aftensmaden: Badutten taber noget ost, og råber: “OST!” Mor, meget ironisk: “Det gør ikke noget, jeg har kun støvsuget én gang i dag.” Kongen, der selvfølgelig ikke forstår (al) ironi endnu: “Dét var heldigt!”
- (Fucking) Kalle fra Ramasjang, der ikke kan høre, hvad voksne siger, må bestemt tage skylden for denne: “Jeg hører ikke efter, hvad du siger, for jeg kan ikke høre, hvad piger siger!”
- Kongen: “Mor, jeg synes vi skal have en baby mere!” Mor (lettere chokeret, men dog glad for, at det ikke har taget for hårdt på ham at blive storebror to gange sin unge alder til trods): “Hvorfor?” Kongen: “Så der kan være to piger i huset! Det er da kedeligt, når der kun er drenge!”
- På vej hjem fra børnehave: “Den frisør bruger mormor!” (Nok ikke decideret sjovt, men alligevel skægt, at han bruger den vending om det 😉 )
- En anden dag på vej hjem fra børnehave: “Du skal kysse skorstensfejeren, for du går på stregerne!” Mor: “Jamen det gør ikke noget, for jeg ser aldrig en skorstensfejer.” Kongen: “Hvorfor ikke?” Mor: “Har du da set en?” Kongen: “Ja, oppe i sommerhuset, da jeg hoppede på trampolin!” Mor: “Nå, det har jeg ikke set.” Kongen: “Det er, fordi du aldrig hopper på trampolin!”
- En tredje dag på vej hjem fra børnehave, hvor der er et eller andet på hjemvejen, der ser anderledes ud, og jeg ikke ved hvorfor: “Jeg tror, det er en af de sædvanlige skurke!” (Den her må Ramasjang Mysteriet tage credit for 😉 )
- En aften, hvor jeg trykkede på hans navle, fordi han er meget optaget af “Da Lotte blev usynlig”: “Aaarrrhhh, min navle er gravid!” (Ikke lige den reaktion, jeg havde regnet med :D)
- Syngende: “Mor har ikke lavet penge, mor har lavet damer… aarrhhh, mor har lavet sig selv!” (Tager tydeligvis sangens tekst HELT bogstaveligt – gudskelov 😉 )
- Er ved at tage tøj på: “Hvorfor kan jeg ikke få store bryster ligesom KONER?!?”
- Gav ham lov til at få kreakassen frem: “Tak, mor! Moar, jeg elsker dig i morgen og i dag – jeg elsker dig for evigt!”
Hold kæft hvor er børn sjove! Tror jeg en dag aberefter og samler nogle af Ankers citater;)
Børns logik er jo helt genial
Ja, det er da nemlig 😀 Gør endelig det – jeg vil ivrigt læse med 😉
Hvor er han herlig 🙂 Jeg er især vild med den med støvsugeren 🙂
Ha ha, ja – det var da også sjovt… bagefter 😉
Haha. Han er ikke så lidt kvik – du må da straks på trampolinhoppetur, så stregreglerne kan blive holdt i hævd 😉
– Anne
Jeg overvejer det, når vi drager i sommerhus på fredag, ha ha 😀
Han er da bare så dejlig!!! Og sikke en skøn børnelogik.
Det er han <3 Børn er fantastiske – også på den måde!