Jeg har jo tidligere udtalt mig omkring børn og tøj, og at det ikke er vigtigt for mig, hvad mærket hedder. Derfor var jeg ikke sen til at takke ja, da vi blev tilbudt at teste noget tøj fra Bilkas 808 tøjmærke.
Det er ikke nyt for os at købe tøj i Bilka, og vi ejer især mange kortærmede bodyer derfra, som bruges som undertøj, men også en del bluser og undertøjssæt. Termotøj og regntøj køber jeg også altid i Bilka.
![]() |
Badutten og Lillebror i hyggelig leg på Baduttens værelse iført 808 børnetøj fra Bilka |
Vi har bestemt været tilfredse med dette også. Faktisk ovenud tilfredse! Tøjet er dejlig blødt, og meget af det er med en smule stretch, så bevægelsesfriheden er optimal. Desuden er det med ecolabel, hvilket jeg altid er glad for at putte mine børn i. Denne kollektion har tøj i str. 50-98, så denne gang blev det Badutten og Lillebror, som bruger hhv. str. 80 og 98, der skulle teste.
![]() |
Her ses Lillebror i en dejlig, blød smækbuks – både de friske farver og stjernerne er jeg helt vild med! |
Priserne er også rimelige og ligger i prislejet 50-99 kr. For eksempel koster det todelte nattøjssæt 99 kroner, mens de to slags body koster hhv. 50 og 60 kroner. Som en ekstra serviceinfo har jeg lige set nøjagtig de bodyer, Badutten og Lillebror har på her, på tilbud på Bilkas hjemmeside til kun 37,50,- og 45 kr.!
![]() |
Lillebror, her med en skøn, langærmet body med striber |
![]() |
Badutten i et par bløde, grå bukser, som dog med hans lårbasser bliver næsten leggingsagtige 😉 |
![]() |
En fin, kortærmet body, som lige pt. bliver brugt som undertøj, men som jeg også påtænker at bruge sammen med et par shorts til sommer |
Jeg har nu haft vasket alle delene flere gange – særligt nattøjet, og har endda også tørretumblet det. Det ser stadig pænt ud, og er bestemt ikke blevet fnusset, som man ofte oplever sker hurtigt ved de dyre mærker.
![]() |
Brødrehygge i nyt tøj – og endda også (helt tilfældigt) med blekasser købt i Bilka på billedet 😉 |
![]() |
Her er Badutten kravlet op i Lillebrors seng, og stikker fødderne ud for at drille ham. Måske ikke særlig relevant, men han er jo iført de fine smækbukser 😉 |
Alt i alt giver jeg tøjet mine varmeste anbefalinger. Jeg ved, at vi ikke har købt tøj i Bilka for sidste gang!
![]() |
Mor og Lillebror siger YAY og tak for det fine tøj! |
Dejlige drenge!!! – og MOR
TAK min søde <3