Arkiv for februar 2017

Konkurrence: Vind flotte navnelabels fra Labelking.dk

februar 23, 2017

Sponsoreret

Hos labelking.dk laver de mange flotte navnelabels. Man kan både få de helt almindelige i sort/hvid, eller man kan vælge dem i farve og endda med et billede af barnet på! Derudover kan man også selv vælge, om det skal være klistermærker eller strygemærker.

Jeg har bestilt til drengene med billeder på og i farver. Vi plejer faktisk at bruge navnelabels i sort/hvid og med både efternavn og telefonnummer på, men jeg har valgt at lave disse kun med navnet på, da rigtig mange af vores navnelabels går til ting, de små har med i børnehave, og så synes jeg det er lettere genkendeligt – også for de andre børn – med et bilede på og så navnet i stort format. Sidst, vi løb tør for labels til Buster, kom han i børnehave med et kært stykke legetøj – en Pokeball – som en anden dreng så påstod var hans, hvilket havde medført stort drama. Så aldrig mere ting med uden navn på 😉

Navnelabels, der skal i tøj, overtøj og sko, synes jeg virkelig, man skal have navn OG telefonnummer på. Vi har fået både en mistet handske samt en badmintonketcher hjem igen på den måde 😉

Det er vildt nemt at bestille en label på labelking.dk, også selvom man vælger at designe en med eget billede. Og netop nu har du chancen for at vinde et valgfrit sæt navnelabels til dit barn! Du skal blot skrive en hilsen i kommentarfeltet, så er du med i lodtrækningen. Vinderen trækkes på søndag aften (den 26/2) kl. 21.00, og hvis du hopper ind på bloggens facebookside, har du endda også en chance for at vinde der!

Legeværk

februar 20, 2017

Sponsoreret

Legeværk er et nyt, spændende koncept for hele familien, som skaber nærvær og fællesskab. Der er fokus på at udvikle både barnets sproglige og finmotoriske færdigheder. Vi har afprøvet en kasse, og jeg kan roligt sige, at det er længe siden, noget har fanget alle mine tre drenge på samme tid i en sådan grad!

Det helt unikke ved Legeværk er, at man møder en figur, bæveren Bertram, som har sendt et kort og en historie med, og han siger på kortet: “Hej, jeg hedder Bertram. Nu skal vi lege!” Jeg startede med at præsentere ham for drengene, og alle lige fra den knap 4-årige til den 7,5-årige var helt optagede og fascinerede af, at de havde fået en pakke fra Bertram. At have en figur med på den måde er genialt, fordi børn elsker genkendelige figurer, og de kommer lynhurtigt på fornavn med sådan en ny ven. Buster på knap 4 ønsker sig nu Bertram i bamse, så den opfordring er hermed givet videre til de søde mennesker bag Legeværk 😉

Vi havde også modtaget en fin legeværktøjskasse med tuscher, lim, tape, saks og lineal i, og den åbnede vi sammen og jeg fortalte drengene, at de her ting skulle vi bruge til de aktiviteter, vi snart skulle i gang med, og de fik lov at kigge nærmere på dem.

Så gik jeg i gang med historien. Historien er lavet som en tegneserie, hvori Bertram selvfølgelig optræder, og alle tre drenge var vildt optagede af historierne og syntes, de var sjove. Det geniale er, at hver historie i tegneseriehæftet så passer til den aktivitet, man dernæst skal i gang med. Der er tre historier og dermed tre aktiviteter i en kasse.

I vores kasse var der jo så tre poser til hver aktivitet, og de var fint nummererede. Da jeg havde læst den første historie om Bertram, der møder en snemand, som kaster snebolde efter ham med en katapult lavet af træ, og Bertram til sidst får lov at være med, og de hygger sig sammen, gav jeg drengene en pose hver. De var vildt spændte, og jeg tror nærmest, de følte, at de havde fået en gave 🙂 Indeni var der så materialer til at lave en snemand og en katapult selv, og der var små “snebolde” med, så man bagefter kunne afprøve det.

Koncentrationen var stor! Det, der gjorde mig positivt overrasket var, at aktiviteterne var meget håndgribelige for både den lille, den mellemste og den store, og de kunne sagtens se, hvad meningen med det var (og kunne man ikke det, er det så fint forklaret i tegneseriehæftet). De kunne sagtens starte op med projektet selv, og skulle så alle have hjælp undervejs, hvilket jo er rigtig fint, så det stadig bliver noget, man laver sammen som familie, men samtidig kan de sidde og nørkle med noget selv, mens man er i gang med at hjælpe en af de andre.

Buster, som bliver 4 år om to måneder, og altså er lige i underkanten af den anbefalede alder (4+), kunne SAGTENS være med og hyggede sig virkelig meget med det. Da vi var færdige med aktiviteten med snemanden, skulle den selvfølgelig afprøves, og jeg fik fanget et billede af Buster på et virkelig godt tidspunkt, hvor “snebolden” lige var fyret af og var i luften 😀

Hver aktivitet tager cirka 30-60 minutter at lave, og der er til masser af leg bagefter også. I denne kasse skulle vi også lave et vende-spindespil (vendespil med et hjul til, man skulle dreje på som en del af spillet) og et kamera. Man kan have glæde af kassen i lang tid, da man måske ikke laver alle tre aktiviteter samme dag, og når de så er lavet, er det som sagt noget, man kan tage frem og lege med igen og igen bagefter.

… og sådan kan et spisebord, der har haft besøg af Bertram, der skyder med snebolde, se ud – herligt!

Har du fået lyst til selv at prøve Legeværk, kan du bestille her. Jo flere måneder, du bestiller til, jo billigere bliver det pr. gang. Pakken udkommer hver anden måned. Lige kan du endda få – 25 % på din første kasse (samt første legeværktøjskasse, hvis du bestiller sådan en) ved at bruge koden drengemor. (Det er ikke noget, jeg tjener noget på, men jeg takker aldrig nej til at forkæle mine læsere med en god rabatkode 😉 )

Snart operation

februar 18, 2017

Lige efter nytår lovede jeg snart at fortælle mere om min forestående øjenoperation, som skal foretages, fordi jeg skeler på højre øje.

Datoen fik jeg allerede før jul, og det bliver den 1. marts, at jeg skal opereres. Jeg skal møde på sygehuset allerede kl. 7.15 den dag, men der kan godt være ventetid, så det kan sagtens blive sidst på eftermiddagen, før jeg er færdig, selvom operationen kun tager en times tid.

Jeg vil være ærlig og sige, at det fylder ekstremt meget for mig for tiden. Jeg tænker på det mange gange dagligt i lang tid. Jeg tror, det skyldes, at jeg aldrig har været i narkose før, og at det er så sårbart et sted – øjet – der skal skæres i. Jeg får kvalme, hver gang jeg tænker på det i detaljer.

Samtidig har jeg lidt dårlig samvittighed over at gøre det, for det er jo ikke noget, jeg SKAL gøre for at kunne leve videre. Det er ikke et must, men det er noget, der forhåbentlig på sigt vil give mig stor glæde at få gjort. Den dårlige samvittighed kommer sig af, at jeg jo får nogle dage, måske uger, hvor jeg ikke kan det samme, som jeg plejer, og skal dermed have meget mere hjælp til at klare børnene og de dagligdags ting, som jeg plejer at ordne selv, og jeg skal sygemeldes fra arbejdet. Og hvad, hvis noget går galt? Her tænker jeg katastrofetanker, som jeg næsten ikke tør nedfælde “på papir”… men det handler om, hvis jeg mister synet på øjet eller ikke vågner fra narkosen, bare fordi jeg var så egoistisk at ville have mit øje rettet?

Med min fornuft ved jeg jo godt, at det er irrationelt. Lægen, der skal operere, fortalte, at han havde lavet denne operation i 15 år, og det var aldrig gået galt, men han skulle selvfølgelig informere mig om, at hvis det gik galt, kunne jeg blive blind på øjet. Jeg spurgte, om det så kun var på det øje, eller om der var en sammenhæng til det andet? “Jamen, det er jo aldrig sket!”, svarede han, men fortsatte så med, at ja, så var det “kun” det ene øje. Jeg var også til samtale med narkoselægen, som var noget så behagelig at snakke med og sagde, at det var farligere for mig at gå på fortovet ude på Hobrovej (den meget trafikerede vej, sygehuset ligger ud til) end at komme i narkose, og at jeg bagefter ville sige: “Var det bare det?” Jeg håber, han har ret!

Det er en onsdag, jeg skal opereres, og henover weekenden må jeg ikke få pulsen op eller støv i øjet. Derefter skal jeg regne med at se ret slem ud i øjet i nogle uger og stadigvæk være meget rød måske helt op til nogle måneder… faktisk måske “let lyserød”, som de sagde, i op til et helt år efter! Jeg sad og tænkte, hvorfor jeg dog vil udsætte mig selv for det her, når jeg ikke BEHØVER, og prøvede at få operationslægens ærlige mening om, om det var egoistisk af mig. Han sagde: “Har du lagt mærke til, hvordan du sidder, når vi snakker sammen nu? Du sidder faktisk skævt med hovedet for at forsøge at få det til at se ud, som om dine øjne sidder lige for den, du snakker med. Det har du nok helt ubevidst vænnet dig til.” Jeg fortalte ham, hvor bevidst jeg er om mine øjne, når jeg taler med folk; særligt nye mennesker, og hvor meget energi jeg bruger på det. Han sagde: “Lige præcis – og når det her er overstået, vil du være SÅ glad for det! Man taler faktisk om, at en skeleoperation er en social rehabilitering, fordi man bagefter føler sig helt anderledes godt tilpas, når man taler med folk, og ikke længere skal bruge energi på at tænke over, hvordan man ser ud, og hvad andre tænker om det. Så skal vi ikke bare sige, at det er det, vi gør?” Og så sagde jeg ja.

Der er vinterferie for os heroppe i Nordjylland nu, så jeg har ferie med drengene hele uge 8. Efter ferien skal jeg kun på arbejde mandag og tirsdag, og så er operationen allerede om onsdagen. Så der er virkelig ikke længe til!

Mine forældre passer drengene fra aftenen før, så der er ro på om morgenen herhjemme, når jeg skal tidligt (og selvfølgelig fastende) af sted til sygehuset. De har dem også til minimum dagen efter, så jeg kan hvile ud efter operationen, og står til rådighed efterfølgende også. Peter tager med mig den dag, jeg skal opereres, og er selvfølgelig også hjemme bagefter. Så der er styr på det praktiske – nu skal der bare ro på nerverne, men det kommer der nok først helt, når jeg er godt på den anden side.

Nogle dage fortryder jeg (næsten) min beslutning om operation, og andre dage er jeg sikker i min sag og vil bare gerne have det overstået, som f.eks. da jeg prøvede at tage et fastelavnsselfie på arbejdet i fredags, og mit øje bare ikke ville makke ret. Det styrer jo selv, hvad det vil, fordi musklen er slap, og det kan kun rettes med operation, og jeg er TRÆT af at være så bevidst om det og altid ligne noget, der er løgn på billeder, for jeg ved jo også godt, at det også er sådan, jeg ser ud, når folk ser mig IRL, og det ikke er på et billede. Jeg uploadede det alligevel på Instagram, da jeg tænkte, at det ER nu engang sådan, jeg ser ud, og polerede glansbilleder er jeg ikke fan af – i hvert fald ikke, hvis man ikke også kan være ærlig nok til at vise den anden side også. Mærkeligt nok modtog billedet rigtig mange likes, og det kom bag på mig, da jeg faktisk havde forventet en følgerflugt, når folk scrollede ned og mødte den kvindelige Find Holger, endda i skeleversion. Sådan kan man blive så positivt overrasket nogle gange!

Gode tanker min vej den 1. marts vil blive modtaget med stor taknemmelighed!

Kreakassen

februar 15, 2017

Sponsoreret

Har I hørt om Kreakassen? Et nyt, smart koncept, som jeg ved første øjekast var helt sikker på ville være et stort hit herhjemme! Igennem flere år har jeg brugt hashtagget #kreaarthur på Instagram, fordi Arthur på 7 år altid har elsket at lave kreative ting og også finder på en hel masse selv. Jeg var vild med tanken om at få ideer og materialer tilsendt direkte til døren, så der kunne produceres nye kreating, som vi måske endda ikke selv ville have tænkt på at lave!

Det fungerer på den måde, at man enten fra måned til måned eller som løbende abonnement kan bestille en Kreakasse, og man modtager så en fint og forsvarligt indpakket kasse med fire kreative projekter i. Der er vejledning og materialer med. Basisting som saks, lim og tuscher er ikke med i kassen, da den jo udkommer hver måned, og man derfor hurtigt ville have alt for meget af den slags, men har man det ikke på lager, kan man også bestille en basiskasse, hvor de basale nødvendigheder er i.

Jeg skal love for, at jeg ikke blev skuffet, da kassen kom! Den var så fin og indbydende, og Arthur og jeg pakkede den op sammen. Der bor jo også to små banditter i huset, men de fik ikke lov at være med denne gang – nogle gange er det bare rart med lidt alenetid; også når man er den store, og jeg vidste, at det her ville være noget, Arthur ville elske, vi to lavede sammen. Faktisk har vi gemt lidt af projekterne også, så mon ikke de små får lov at være med senere? 😉 Herover er Arthur (forklædt som Pikachu) i gang med at lave en taske ud af paptallerkener.

Kreakassen er tilpasset måneder, højtider og årstider, så de projekter, der findes deri, passer til den tid på året, vi har. Hvert projekt er pakket for sig med en god vejledning til, hvad man skal, og man kan således gå direkte i gang. Selv for Arthur på 7 år er projekterne nogle, der kræver voksenhjælp og vejledning, men det er netop også noget af det fine ved det: At man laver noget sammen, som giver nærvær og kvalitetstid.

Det hele ser så enormt indbydende ud, at det bare kribler i fingrene for at komme i gang, når man ser alle de lækre materialer!

Kreakassen bliver sendt ud omkring den 5. i måneden, og denne måneds Kreakasse er udsolgt. Man kan dog allerede nu skrive sig op til abonnement på næste måneds Kreakasse her. Prisen er 249,- for en Kreakasse med fire projekter til 1 barn, 339,- til to børn og 429,- til tre børn.

Vi er hooked på ideen og kommer helt sikkert til at købe en kasse indimellem – det er virkelig SÅ smart, som det hele bliver serveret for en lige til døren – så skal der ikke bruges tid på andet end at komme i gang med kreahyggen!