Arkiv for august 2014

Sådan sagde Kongen i går aftes, da jeg bad ham lægge sig til at sove, fordi han skulle tidligt op igen næste dag. “IGEN – skal jeg det HVER dag?!?”, ville han vide, selvom vi har snakket om det mange gange. Da jeg måtte fortælle ham, at ja, det skal han jo, var hans svar så: “Så håber jeg, du skal have én til baby!” Det skal jeg så IKKE. Og han vænner sig forhåbentlig til det med tiden 😉

***

I går var det nemlig min første arbejdsdag i halvandet år samt Lillebrors allerførste dag i dagpleje nogensinde. 

Børnene var SVÆRE at vække – Kongen faldt i søvn igen tre gange, inden det lykkedes mig at holde ham vågen. Badutten halvsov stadig på puslebordet, men jeg havde åbnet døren ind til Lillebrors værelse, inden jeg vækkede de andre, og pludselig hørte jeg et højt “HEJ!” inde fra hans seng, så han vågnede heldigvis selv af at høre os andre rumstere rundt. 

Kongen og Badutten kom i tøjet og af sted uden problemer eller brok, og de tog det så pænt at blive afleveret efter en måneds ferie. De har jo også hinanden der! 

Lillebror klarede også afleveringen flot. Vi havde jo besøgt hans dagplejer flere gange op til ferien, og han kunne tydeligvis genkende stedet og hende. Han gik glad i gang med at lege med det samme, og søgte kun mig indimellem for at få et kram. Da han satte sig hos hende af sig selv med en bog om traktorer, mente jeg, det måtte være et perfekt tidspunkt at gå på (også fordi jeg skulle møde kort tid efter 😉 ) Jeg overvejede kort lydløst at smutte, så han ikke blev ked af det, men han SKAL jo lære, at jeg går, men kommer igen, så jeg sagde pænt hej-hej til ham. Han brokkede sig lidt uden dog at græde, og efter at have været på arbejde kort tid modtog jeg dette billede med en besked om, at han legede glad og gerne uddelte kram <3

Han havde også spist godt, og lagde sig pænt til at sove i barnevognen klokken 11.30 på trods af, at han i månedsvis har sovet i sengen i stedet. Min mor blev ringet efter, da han vågnede klokken 13.35, for jeg havde først fri klokken 15.30 og ønskede ikke for ham, at han skulle have en alt for lang første dag, når nu en langsom indkøring ikke kunne lade sig gøre. 

Da jeg havde fri, hentede jeg Kongen og Badutten. Kongen var blevet fejret i børnehaven i går, og også Badutten havde haft en god dag og var særdeles glad for at se mig. Min mor kom med Lillebror, da vi havde været hjemme lidt. Jeg havde forventet skrig og skrål og sure, trætte børn, men måske fordi det på forhånd var planlagt, at den stod på rugbrødsmadder til aften, var det så dejligt nemt, at der ikke skulle laves mad alt for længe med trætte, sultne børn ved siden af sig. Da klokken var 19.45, sov stadig ingen børn (!), men klokken 20.00 sov både Kongen og Badutten. Jeg havde egentlig regnet med, at det ville være tidligere! Lillebror, den lille skid; han skulle selvfølgelig brokke sig helt vildt og skreg til sidst så meget, at han måtte tages op. Han sov først klokken 21.00! Det forstår jeg altså ikke… jeg mener; han sov kun lur i lidt over to timer?!

Og for det ikke skal være løgn, så blev det den mest crazy nat i lang tid. Jeg var DØDtræt; trættere end jeg havde følt mig meget længe, og lige, da jeg var faldet i søvn, vågnede Lillebror igen og skreg helt vildt. Det fortsatte han så med, indtil jeg tog ham op og stod og vuggede ham, men da jeg blev træt i ryggen, prøvede jeg at lægge ham ned igen. Den gik ikke… han var SÅ ked af det. Lille mand! Vi har sådan en foldemadras til at stå til leg og hygge, som jeg lagde på gulvet, og så puttede Lillebror ellers oven på mig der, som da han var helt nyfødt. Han faldt ikke helt i søvn, for han lå og moslede, og jeg fik indimellem en arm i hovedet, men efter et par timer var der helt ro. Jeg lagde ham forsigtigt ned ved siden af mig og listede selv i seng. Der lå Kongen så ved siden af Hr. Arbejdsom… og der var slet ikke plads til mig. Jeg gik op i Kongens seng, hvor jeg lige nåede at falde i søvn lidt, inden Lillebror græd igen… og inden længe skulle vi op. Hold nu OP, jeg var træt – nærmest lige så træt som efter en fødsel, når trætheden sætter ind efter adrenalinsuset!

Men op, af sted og i gang kom vi da. Børnene var endda ikke lige så svære at vække i dag. Og vi har både i går og i dag haft nogle skønne eftermiddage uden ret meget pylren og med drenge, der bestemt ikke var putteklare klokken 19.00, som jeg havde regnet med. I dag gik putningen dog meget bedre. Lillebror accepterede, at han skulle sove, så jeg krydser fingre for en rolig nat! Han må jo snart trænge til det…

Han havde også haft en god dag i dagplejen i dag bortset fra i en halv time fra klokken 8.30-9.00, hvor han havde grædt uafbrudt og søgt mod døren. Måske det der virkelig gik op for ham, at jeg var gået fra ham? Han ville heller ikke have formiddagsmad eller noget at drikke, men ville gerne sidde ved dagplejemoderen, mens han var ked. Og da hun så havde foreslået, at de gik ud at lege, blev han straks glad og legede ude fra 9.00-10.30 uden at søge hende en eneste gang. Men han ELSKER også at være ude!

Hvis du er med endnu, så vil jeg lige fortælle lidt om, hvordan starten har været for mig. For jeg tror faktisk, at den har været værst for mig! I går havde jeg det helt seriøst, som om jeg var med i en drøm, og at jeg inden længe ville vågne op og igen være hjemme i min hyggelige, rare, trygge barselsbobbel sammen med Lillebror. Jeg følte mig helt ved siden af mig selv og temmelig utilpas ved situationen. I dag fortalte en (sød) kollega mig også, at jeg i går havde lignet en, der var faldet ned fra månen, og det passer sgu nok meget godt, ha ha 😀 I dag gik det bedre, og det sank ligesom mere ind, at nu er det det, jeg skal. Men det vil helt klart tage tid at vænne sig til den helt nye hverdag. Oveni det er det jo noget helt nyt, jeg skal i gang med, omend det er på samme arbejdsplads, og det kræver også en tilvænning. Jeg har i dag prøvet at forlige mig med, at jeg ikke kan nå at vide og lære ALT, til eleverne starter på mandag, for i starten af dagen følte jeg mig frustreret og modløs over de mange løse ender og at jeg ikke kunne overskue, hvor jeg skulle starte. For jeg ville jo så meget! Senere på dagen fandt jeg fred i, at lokalet vigtigst af alt skal stå klar på mandag sammen med de ting, vi skal lave de første dage. Og så må resten komme hen ad vejen. Rom blev ikke bygget på én dag, og det hele skal nok gå. Ikke? 😉