web analytics

Drengemor.dk

Mit liv som drengemor

Arkiv for august 2014

Luksusbaby.dk – åbning og rabatkode!

Som I ved, sender jeg ikke drengene af sted i børnehave og vuggestue i dyre mærker, og deres hverdagsgarderobe består da også mest af tøj fra H&M, Name it og endda lidt Bilka. Men jeg kan godt lide at have nogle få lækre ting i gemmerne, som de kan have på ved særlige lejligheder (når der ikke er så stor fare for, at der bliver klippet hul i det, at der kommer tusch på det eller sågar en omgang boller i karry fra vuggestuen 😉 )
Derfor ved jeg allerede nu, at jeg skal have shoppet blandt andet en skøn lille cowboyskjorte fra Levi’s til Lillebror, når Luksusbaby.dk slår de virtuelle døre op i dag, fredag den 29. august, klokken 10.00.
De har ved åbningen mærker som Marmar, Petit by Sofie Schnoor, Petit Bateau, Soft Gallery, Mini Rodini, Huttelihut, Baby Converse og Levi’s, og i løbet af de næste uger kommer der også Ver de Terre, FUB, Tommy Hilfiger, Mini A Ture og Ida Ising. Størrelserne ligger fra str. 0-4 år. Med rabatkoden drengemor kan I endda få minus 15 % på ALLE varer fra i dag og frem til næste fredag den 5. september!
Du kan også finde Luksusbaby.dk på Instagram her og på facebook her. Så går du ikke glip af info om nye varer, konkurrencer osv.!

 

På skolebænken igen (for en kort bemærkning)

Jeg har været på kursus i denne uge fra mandag-torsdag. Det handlede om at få alle med i læseundervisningen, hvilket jo er interessant for mig, der lige har startet en 1. klasse op. Kursusholderen var yderst interessant og en meget glad, levende og inspirerende fortæller. Alligevel var det godt nok HÅRDT at sidde på en stol og bare lytte i seks timer hver dag! (Især efter kun 3-4 timers søvn på grund af Lillebror to af nætterne. Så holder det sgu hårdt at holde sig vågen sidde stille og lytte!) No wonder, at de små børn i 1. klasse også synes det 😉
Det gode ved det var, at jeg har haft tid til at lade alle indtrykkene fra de første uger på arbejdet synke ind. Mens jeg har lyttet, har jeg tænkt og fået gode ideer – og jeg har evalueret på de ting, jeg har lavet med dem her i opstarten. Jeg har lagt en ny slagplan ud fra, hvad der har virket godt, og hvad der har virket knap så godt. Det har været meget afstressende, og mødetiderne har også været således, at vores morgener har været knap så stressede, og der har været mere ro på om eftermiddagen. (Hvem kan skaffe et job, hvor man møder fra 9-15 hver dag?) I dag nåede jeg endda til lægen med Lillebror inden kursusstart. Han skulle have sin (lidt forsinkede) 15 måneders-vaccination. Så er der styr på det 😉
Da jeg hentede drengene i eftermiddags, var Badutten helt slatten og sad og puttede sig ind til en pædagog. Han var varm, rystede og faldt i søvn i bilen med det samme, og da vi kom hjem, viste det sig, at han havde 39,1 i feber. Han ligger og sover ved siden af mig nu. Han virker så lille, når han er syg – meget, meget skøn og meget, meget stakkels! Så nu ved jeg godt, hvad jeg skal lave på min fridag i morgen 😉
Og så lige til slut: Hvor sigende er det ikke, at dette citat stod på min Gajol-pakke på kurset i dag? 😉

 

Vind Mano mælkekande og sukkerskål fra Kähler

Jeg har jo lovet en ny give away og har flere ting i ærmet, der står og venter på nye hjem. Men hvad ville være mere oplagt i disse Kähler-tider end at starte med at udlodde denne lækre mælkekande og sukkerskål? 😉
Det er jo ingen jubilæumsvase, meeeeen… måske en eller flere kan bruge det alligevel? 😉
Skriv en kommentar herunder, så er du med i konkurrencen. Jeg trækker en vinder den 5. september klokken 21.00. 
Følg mig gerne (men intet krav) på:

Fotoshoot med drengene i sommerferien

Vi har aldrig tidligere fået taget billeder af drengene af en fotograf. Jo, engang i forbindelse med mit arbejde, hvor der skulle tages billeder af personalet, kunne man også få fotograferet sine børn. Dengang havde vi kun Kongen og Badutten, og de meget opstillede billeder var for det første svære for fotografen at tage (no wonder med to små børn), og de blev heller ikke særlig gode. Derfor har jeg ikke siden brugt energi på at få dem fotograferet af andre end os selv – det er jeg til gengæld også temmelig god til at få gjort 😉
Men i sommerferien så jeg tilfældigvis på facebook, at Nicholaine fra House of BB havde haft dygtige Frederik fra FJ Foto til at fotografere til deres bryllup, og han viste sig at bo i samme by, som vores sommerhus ligger. Jeg kontaktede ham, og han havde tilfældigvis et sommertilbud, der lød på halv pris på en times fotosession, hvis det foregik i eller omkring hans egen by. Hans måde at fotografere børnene på er at være en flue på væggen, imens de leger et sted, de kender godt og er trygge ved.
Mine forventninger var faktisk ikke særlig høje, men fordi det var sådan et godt tilbud, skulle det prøves af. Det startede da også ud med, at Badutten var sur og pylret, men han tøede op efterhånden – nok også, fordi han fik lov at tage nogle billeder sammen med Frederik, som var rigtig god til børnene. Lillebror var også lidt skeptisk, fordi det var en fremmed, der kom, så hans kæmpe smil, som kendetegner ham størstedelen af tiden, er ikke med på så mange af billederne. Kongen, som der var knap 5 år og normalt er svær at fange et godt billede af, fordi han enten skeler eller fjoller, kunne vi jo forklare om det inden, og han tog det med højt humør og syntes, Frederik og hans store kamera var utrolig spændende.
Alt i alt blev jeg meget positivt overrasket over billederne, og mine ti yndlings får I at se her:
Mine tre <3
Elsker det her af Lillebror i sort/hvid
Frække Badutten 😉
Kongen og Lillebror <3
Kongen efter en rutchetur
Badutten giver den gas på gyngen
Kongen i fuldt firspring på trampolinen
Et lille, forsigtigt smil fra Lillebror på trampolinen
Kongen venter tålmodigt på, om Lillebror tør at rutche ned
Alle tre på den (selvfølgelig slukkede) crosser. Kongen giver den gas; Badutten titter frem, og Lillebror har endelig fundet det store smil frem 😀

Hvis du bor i Aalborg eller omegn, kan et besøg af Frederik virkelig anbefales. Han er en ung, stille og rolig mand, som kan sit kram og hurtigt vandt børnenes tillid, og han fik fanget en masse gode billeder af dem – også mange flere, end jeg har vist her. Han svarer hurtigt på henvendelser, f.eks. via sin facebookside, og han er effektiv og sørger for, at billederne hurtigt er færdige og klar. Vi havde besøg af ham en mandag i ferien, og allerede om tirsdagen var billederne klar til gennemsyn. Torsdag havde vi vores fine billedpakke og USB-stik med alle billederne og et fint slideshow på.

Det er en genial måde at få fotograferet børnene på, og det er bestemt ikke sidste gang, vi gør det!

Kan I forresten bedst lide det øverste eller nederste billede af alle tre drenge sammen? Hælder umiddelbart til det øverste, fordi Kongen og Badutten ser så glade ud derpå, men på det nederste smiler Lillebror mest 😉

En mavepumper af hverdagen

Da jeg gik ned ad gangen den første mandag i skoleåret for lidt over to uger siden, en time før eleverne skulle møde ind; tungt belæsset med alverdens ting, tabte jeg et spejl, som jeg skulle hænge op på væggen i klasselokalet. Jeg spekulerede over, om det var et varsel, og om jeg mon nu skulle til at have 7 års ulykke (selvom jeg faktisk slet ikke er overtroisk).
Da jeg i den kommende uge både fik stjålet min iPhone (gys og gru!), gik fra en grædende Lillebror hver morgen i dagplejen, sov elendigt om natten OG stod TIDLIGT op hver morgen (også tidligere end nødvendigt – her tager Lillebror igen “æren”), fik seneskedehindebetændelse og havde en crappy weekend med sure børn, overvejede jeg seriøst, om det splintrede spejl alligevel spillede mig et puds.
Ugen efter klarede det dog op – min telefon var retur med “kun” 800 slettede billeder ud af 5300, Lillebror affandt sig med dagplejen (og nu er han endda helt glad for det og forstår udmærket, at jeg kommer igen efter ham og smiler og vinker, når jeg går). Natteroderiet fik også en ende de fleste nætter, men de tidlige morgener holdt ved. Vi snakker 4.50, 5.15, 5.20… gaaab! Efter en særligt lang og hård onsdag (hvor jeg har fri klokken 17.00), var mine batterier ved at være temmelig flade. Men så stod Hr. Arbejdsom der pludselig med alle vores drenge, da jeg havde fri, og jeg var ved at boble over indvendig af glæde! De blev vist rundt på skolen, og derefter gik vi sammen hjem:
På vej hjem fra mors arbejde

***

Jeg savner virkelig vores hyggelige morgener. Det er noget af det, jeg savner allermest nu. I denne uge er jeg på kursus, og skal derfor først møde klokken 9.00, så vi nyder en snert af morgenhyggefølelsen igen. Den time betyder alverden!
To morgentrætte drenge i sidste uge – Kongen og Lillebror <3

***

Det går ok på arbejdet. Mine kolleger er søde og flinke til at hjælpe. Jeg bruger enormt meget tankevirksomhed på at omstille min hjerne fra at tænke indskoling i stedet for udskoling. Og jeg tager mig selv i at savne at have de store klasser; det velkendte, hvor jeg er tryg. Det føles næsten som at komme som helt ny lærer fra seminariet at skulle arbejde med et område, hvor jeg intet har med i rygsækken; ingen erfaringer har at trække på. Jeg prøver mig frem og overraskes over, HVOR små de er i 1. klasse. Timerne over middag er hårde for dem. Og de skal være der helt til klokken 14.15!

Jeg savner også tiden før reformen, hvor man faktisk havde mulighed for at slippe ud fra skolen efter endt undervisning. Efter 6 timer med tryk på hos de små – og her mener jeg VIRKELIG tryk på, for der er hele tiden brug for en på alle mulige måder – skal man så med snurrende hoved direkte i gang med forberedelse, samtaler med forældre, møder… Her mangler jeg faktisk at kunne give hovedet ro, hente egne børn i ordentlig tid og derefter sætte mig med lidt arbejde om aftenen. Tit kommer ideerne til mig, når mit hoved får ro om aftenen. Der skal jeg lige lære at få mest muligt ud af tiden, efter eleverne er gået hjem, og lære at nyde, at der er FRI om aftenen.

I sidste uge blev jeg syg. Det var SÅ pinligt, for jeg havde snakket om sygdom med et par kolleger og proklameret, at jeg aldrig var syg. Herregud, jeg har været hjemme med Lillebror i halvandet år uden at være så syg, at jeg ikke kunne tage mig af ham! Faktisk har jeg ikke været så syg, mens vi har haft børn, at jeg ikke kunne rejse mig op og tage vare på deres behov (7-9-13). Jeg havde haft ondt i halsen i et par dage, og da jeg så kom hjem en aften, blev det helt tosset. Jeg frøs og rystede; jeg kunne næsten ikke synke, og mit hoved værkede. Senere på aftenen vågnede jeg badet i sved. Natten blev forfærdelig, men jeg var fuldt ud indstillet på at skulle op og på arbejde. Jeg stod op og gjorde børnene klar, men mens jeg stod ved puslebordet med Badutten, løb sveden så meget af mig på grund af feber, at det begyndte at dryppe ned på gulvet (!) Det svimlede for mig; Hr. Arbejdsom måtte køre børnene af sted, og jeg meldte mig syg. SÅ pinligt i anden uge tilbage! Og måske også en reaktion fra kroppen på, at det hele var ved at være lidt for meget, og nu sagde den så stop. Heldigvis går det bedre nu, selvom der stadig sidder en forkølelse og generer.
Hverdagen er sgu hård; især på de dage, hvor det er tidligt op og af sted, arbejde, hente, lave aftensmad, bade og i seng. Og det var så dén dag. Så føles det lidt som om, at hverdagen bare skal overleves, så man kan holde weekend. Heldigvis har jeg fri om fredagen på grund af nedsat tid. Det er meget tiltrængt. Indtil videre har børnene ikke holdt fri om fredagen – jeg har handlet ind, gjort rent, været hos frisøren osv., og så er de kommet senere af sted og er blevet hentet tidligere. Jeg tror sjældent, de vil komme til at holde fri alle tre på den samme fredag, men jeg vil helt klart også bruge fredagene på at holde fri med dem enkeltvis. Især Kongen elsker, når det bare er os to (og han er jo også den eneste af dem, der nogensinde har prøvet at bo alene uden søskende), og næste år er han jo en skoledreng og kan ikke bare sådan holde fridage, så vi skal i hvert fald benytte os af fredagsfridagene i år, ham og mig <3
Denne weekend var dog meget bedre, især søndag. Hr. Arbejdsom sov ud efter en lang og våd nat i byen; Lillebror kom ned til mormor og morfar, og så drog Kongen, Badutten og jeg ellers i Fårup Sommerland for at se Ramasjang Mysteriet (og selvfølgelig for at prøve en masse ting). Det blev en herlig dag! Så kan man lidt igen 😉
Kongen havde glædet sig meget til at opleve Kristian live
To brødre venter spændt
“Danse-Staffan var rigtig levende!”, sagde Kongen efter showet. “Syntes du ikke, han lignede Kristian?”, spurgte jeg og fik svaret: “Nej, for han har jo sådan nogle krøller!” Ha ha 😀
En tur på motorcyklerne er obligatorisk for Kongen og Badutten og vækker begejstring hver gang

Trippel-selfie – glad Konge, halv Badut og mor med dobbelthage…
… som her er dækket af børnene – tak for det ;P

***

Så alt i alt går det jo ok. Men når Lillebror synes, vi skal op, når klokken hedder noget med 5, så er jeg ikke meget værd om aftenen. Derfor er der også gået hele 16 dage siden sidste indlæg. Det skal blive bedre, for jeg VIL gerne en masse med bloggen, og det sker ikke af, at den står stille 😉 Eget domæne er købt og på vej, nyt design er i tænkeboksen, noter og kladder til en masse indlæg ligger og venter og nye give aways er på vej! Det samme er svar på jeres dejlige kommentarer på de seneste indlæg også… de er alle læst og SÅ værdsat, men de skal bestemt også svares på!

Hvis du er nået så langt, så har jeg også døjet med en masse S P A M i kommentarfeltet. De har gjort min indbakke til bloggens mail helt uoverskuelig og bragt nogle indlæg op i toppen af populære indlæg kun på grund af det. Jeg er egentlig ked af at sætte kommentarkoder på, for jeg forestiller mig, at det gør det mere besværligt for folk at kommentere, men nu er det altså gjort – for en stund, i hvert fald. Min indbakke trænger til ro (fra den side, i hvert fald – vil RIGTIG gerne høre fra jer!)

Lillebrors dagplejestart: Nemt om dagen, hårdt om natten

Lillebror tog sin første dag i dagpleje i mandags i stiv arm. Tirsdag blev han også afleveret uden at kny, men havde så grædt uafbrudt fra klokken 8.30-9.00 dernede. Seriøst – jeg tror aldrig, han har grædt en halv time i træk i hele sit LIV ellers!

Onsdag græd han for første gang hjerteskærende, da han blev afleveret. Torsdag græd han allerede, da vi nærmede os hendes dør. Og fredag græd han så snart, han opdagede, at jeg ville tage ham ud af autostolen. 
Det er, hvad det er. For han stopper få minutter efter, at jeg er ude af døren. Jeg får en sød sms, når han er okay igen. Men allerede natten mellem mandag og tirsdag var helt anderledes her på matriklen: Lillebror, der har sovet igennem i månedsvis, vågnede og var utrøstelig. Han endte derfor i vores seng, hvor han lå klynget oven på mig resten af natten. Det har stået på lige siden. Og han er også begyndt at være svær at putte. Han skriger som en SINDSSYG! I går ville han ikke engang sove middagslur. Og efter at have kæmpet med ham i over to timer i går aftes, måtte jeg sætte ham i autostolen og køre en tur med ham, hvorpå han sov efter 6 minutter og kunne løftes lige ind i seng bagefter. I dag godtog han kun middagsluren, fordi jeg trillede ham i barnevognen (han plejer jo ellers at sove i sengen indenfor).
Han får stadig en sutteflaske at sove på, men i dag blev jeg så irriteret indvendig, for han sover jo tydeligvis ikke bedre af den, og de sidste to aftener har han kastet med den i arrigskab over at skulle puttes, så i dag tog jeg den beslutning, at nu er det SLUT med sutteflasken. Utroligt nok gik det ok med at blive puttet her til aften uden den, men vi havde også spist og leget hos gode venner i dag, så han var godt brugt (men det ville jeg nu også mene, han var i går, efter at have sprunget middagsluren over…) Han skreg voldsomt, men kort. Og nu sover han. Hvem ved hvor længe?
Det er næsten som at have en uforudsigelig nyfødt i huset igen. Men jeg ved jo godt, at det er HANS reaktion på alt det nye; dagplejen og at være væk fra mig. Heldigvis er han glad, når han er der i dagtimerne. Og jeg er mærkeligt nok ikke ved at falde om af træthed (endnu), selvom jeg skal op og på arbejde efter en nat med en 16-måneders “baby” oven på mig. Sidst, jeg havde været på barsel, var jeg jo allerede gravid, da jeg startede igen, og jeg var TRÆT som et ondt år om aftenen. Kunne dårligt holde mig vågen lige så længe som børnene. Denne gang er jeg ikke gravid (og skal heller ikke være det), og det hjælper altså gevaldigt på at holde sig vågen om aftenen, ha ha 😀
I morgen starter 1.a, min nye klasse, i skole. Det føles næsten som første arbejdsdag, som nu snart er en uge siden, om igen. Jeg har planer om at møde op klokken 7.15, så jeg kan nå at få ordnet de sidste småting og få styr på nerverne, inden eleverne og deres forældre kommer. Er nu mest nervøs over at skulle stå foran 20 elevers forældre på én gang, især på grund af det her – wish me luck 😉
Man kan godt være glad, selvom man er en lille bandit, der laver natteroderi…
… men det er okay, når man er så skøn og dejlig, og ikke selv kan gøre for det <3

Vinderen af øreringene fra Pernille Corydon er…

… hende her! Stort tillykke, Julie! Det glæder mig usigeligt, at random.org ud af de 40 deltagere valgte lige netop dig. Du fortjener det om nogen med det hårde forår, du har haft i år! Sender du mig ikke lige en mail med din adresse?
Har taget et billede med min telefon af computerskærmen, da jeg havde trukket vinderen. Det blev ikke særlig vellykket, men det ses da 😉
Jeg vil rigtig gerne sige jer alle TAK for at have deltaget. Mange af kommentarerne gav mig store smil på læben, og jeg blev glad og taknemmelig over at læse dem alle. Det er så fedt – og megahyggeligt – at opdage, at nogle, man slet ikke anede læser med, rent faktisk gør det. Så TAK! Der kommer snart endnu en give away. Stay tuned!

“Så håber jeg, du skal have én til baby!”

Sådan sagde Kongen i går aftes, da jeg bad ham lægge sig til at sove, fordi han skulle tidligt op igen næste dag. “IGEN – skal jeg det HVER dag?!?”, ville han vide, selvom vi har snakket om det mange gange. Da jeg måtte fortælle ham, at ja, det skal han jo, var hans svar så: “Så håber jeg, du skal have én til baby!” Det skal jeg så IKKE. Og han vænner sig forhåbentlig til det med tiden 😉
***
I går var det nemlig min første arbejdsdag i halvandet år samt Lillebrors allerførste dag i dagpleje nogensinde. 
Børnene var SVÆRE at vække – Kongen faldt i søvn igen tre gange, inden det lykkedes mig at holde ham vågen. Badutten halvsov stadig på puslebordet, men jeg havde åbnet døren ind til Lillebrors værelse, inden jeg vækkede de andre, og pludselig hørte jeg et højt “HEJ!” inde fra hans seng, så han vågnede heldigvis selv af at høre os andre rumstere rundt. 
Kongen og Badutten kom i tøjet og af sted uden problemer eller brok, og de tog det så pænt at blive afleveret efter en måneds ferie. De har jo også hinanden der! 
Lillebror klarede også afleveringen flot. Vi havde jo besøgt hans dagplejer flere gange op til ferien, og han kunne tydeligvis genkende stedet og hende. Han gik glad i gang med at lege med det samme, og søgte kun mig indimellem for at få et kram. Da han satte sig hos hende af sig selv med en bog om traktorer, mente jeg, det måtte være et perfekt tidspunkt at gå på (også fordi jeg skulle møde kort tid efter 😉 ) Jeg overvejede kort lydløst at smutte, så han ikke blev ked af det, men han SKAL jo lære, at jeg går, men kommer igen, så jeg sagde pænt hej-hej til ham. Han brokkede sig lidt uden dog at græde, og efter at have været på arbejde kort tid modtog jeg dette billede med en besked om, at han legede glad og gerne uddelte kram <3
Han havde også spist godt, og lagde sig pænt til at sove i barnevognen klokken 11.30 på trods af, at han i månedsvis har sovet i sengen i stedet. Min mor blev ringet efter, da han vågnede klokken 13.35, for jeg havde først fri klokken 15.30 og ønskede ikke for ham, at han skulle have en alt for lang første dag, når nu en langsom indkøring ikke kunne lade sig gøre. 
Da jeg havde fri, hentede jeg Kongen og Badutten. Kongen var blevet fejret i børnehaven i går, og også Badutten havde haft en god dag og var særdeles glad for at se mig. Min mor kom med Lillebror, da vi havde været hjemme lidt. Jeg havde forventet skrig og skrål og sure, trætte børn, men måske fordi det på forhånd var planlagt, at den stod på rugbrødsmadder til aften, var det så dejligt nemt, at der ikke skulle laves mad alt for længe med trætte, sultne børn ved siden af sig. Da klokken var 19.45, sov stadig ingen børn (!), men klokken 20.00 sov både Kongen og Badutten. Jeg havde egentlig regnet med, at det ville være tidligere! Lillebror, den lille skid; han skulle selvfølgelig brokke sig helt vildt og skreg til sidst så meget, at han måtte tages op. Han sov først klokken 21.00! Det forstår jeg altså ikke… jeg mener; han sov kun lur i lidt over to timer?!
Og for det ikke skal være løgn, så blev det den mest crazy nat i lang tid. Jeg var DØDtræt; trættere end jeg havde følt mig meget længe, og lige, da jeg var faldet i søvn, vågnede Lillebror igen og skreg helt vildt. Det fortsatte han så med, indtil jeg tog ham op og stod og vuggede ham, men da jeg blev træt i ryggen, prøvede jeg at lægge ham ned igen. Den gik ikke… han var SÅ ked af det. Lille mand! Vi har sådan en foldemadras til at stå til leg og hygge, som jeg lagde på gulvet, og så puttede Lillebror ellers oven på mig der, som da han var helt nyfødt. Han faldt ikke helt i søvn, for han lå og moslede, og jeg fik indimellem en arm i hovedet, men efter et par timer var der helt ro. Jeg lagde ham forsigtigt ned ved siden af mig og listede selv i seng. Der lå Kongen så ved siden af Hr. Arbejdsom… og der var slet ikke plads til mig. Jeg gik op i Kongens seng, hvor jeg lige nåede at falde i søvn lidt, inden Lillebror græd igen… og inden længe skulle vi op. Hold nu OP, jeg var træt – nærmest lige så træt som efter en fødsel, når trætheden sætter ind efter adrenalinsuset!
Men op, af sted og i gang kom vi da. Børnene var endda ikke lige så svære at vække i dag. Og vi har både i går og i dag haft nogle skønne eftermiddage uden ret meget pylren og med drenge, der bestemt ikke var putteklare klokken 19.00, som jeg havde regnet med. I dag gik putningen dog meget bedre. Lillebror accepterede, at han skulle sove, så jeg krydser fingre for en rolig nat! Han må jo snart trænge til det…
Han havde også haft en god dag i dagplejen i dag bortset fra i en halv time fra klokken 8.30-9.00, hvor han havde grædt uafbrudt og søgt mod døren. Måske det der virkelig gik op for ham, at jeg var gået fra ham? Han ville heller ikke have formiddagsmad eller noget at drikke, men ville gerne sidde ved dagplejemoderen, mens han var ked. Og da hun så havde foreslået, at de gik ud at lege, blev han straks glad og legede ude fra 9.00-10.30 uden at søge hende en eneste gang. Men han ELSKER også at være ude!
Hvis du er med endnu, så vil jeg lige fortælle lidt om, hvordan starten har været for mig. For jeg tror faktisk, at den har været værst for mig! I går havde jeg det helt seriøst, som om jeg var med i en drøm, og at jeg inden længe ville vågne op og igen være hjemme i min hyggelige, rare, trygge barselsbobbel sammen med Lillebror. Jeg følte mig helt ved siden af mig selv og temmelig utilpas ved situationen. I dag fortalte en (sød) kollega mig også, at jeg i går havde lignet en, der var faldet ned fra månen, og det passer sgu nok meget godt, ha ha 😀 I dag gik det bedre, og det sank ligesom mere ind, at nu er det det, jeg skal. Men det vil helt klart tage tid at vænne sig til den helt nye hverdag. Oveni det er det jo noget helt nyt, jeg skal i gang med, omend det er på samme arbejdsplads, og det kræver også en tilvænning. Jeg har i dag prøvet at forlige mig med, at jeg ikke kan nå at vide og lære ALT, til eleverne starter på mandag, for i starten af dagen følte jeg mig frustreret og modløs over de mange løse ender og at jeg ikke kunne overskue, hvor jeg skulle starte. For jeg ville jo så meget! Senere på dagen fandt jeg fred i, at lokalet vigtigst af alt skal stå klar på mandag sammen med de ting, vi skal lave de første dage. Og så må resten komme hen ad vejen. Rom blev ikke bygget på én dag, og det hele skal nok gå. Ikke? 😉

Barsel SLUT

“Så kom den aften, vi aldrig troede, skulle komme”, sagde Hr. Arbejdsom i går aftes, inden vi lagde os til at sove og refererede til, at min barsel på halvandet år har været så dejlig lang, at vi aldrig troede, den skulle få en ende.

Men det har den fået nu. Aftenen i går var stresset og vemodig, og selvom drengene havde været vækket tidligere end sædvanligt og virkelig var trætte oven på Kongens fødselsdag, var de kede af det over at skulle sove og havde svært ved at finde ro. Lillebror var endda så ked af det, at han måtte op igen, og da han endelig faldt i søvn, gik der kun et par timer, så græd han igen; dog heldigvis kortvarigt, og det kunne reddes med en sut. Kongen var også vågen i nat, fordi han var tørstig. Måske de kunne mærke, at det var en helt anderledes aften? 
Jeg selv er sindssygt træt her til morgen (hvor det meget symbolsk regner lidt) efter alt for lidt søvn, og jeg gruer virkelig for at skulle vække drengene, som helt sikkert også er meget trætte. Jeg gad godt have haft bare en uge eller to alene med Lillebror her efter vores fælles ferie, kunne jeg mærke i går aftes – det gjorde ondt at tænke på, at vores alenetid definitivt ER slut. 
Men vi SKAL jo i gang. Og om vi vil det eller ej, så skal det nok gå. 
Og nu må I have mig undskyldt, for jeg har vist lige omkring tusind ting, jeg skal nå!

Kongen 5 år

I dag er det Kongens 5-års fødselsdag. FEM ÅR – det er jo SÅ vildt, det er 5 år siden, at jeg helt forvirret, fortumlet og forelsket sad med min første lille skat på neonatalafdelingen, fordi han var blevet født i uge 33+4. Og så gik der lige fem år, bare sådan vupti… hvad sker der lige for det?!?
Dagen bød på morgensang af mor, far og lillebrødrene. Vækning var det ikke, for mens vi gjorde klar, råbte han: “Hvornår kommer I?” oppe fra sin seng, ha ha 😀
Gaverne fra os var en sættekasse med både personlige billeder og nogle af hans favoritfigurer i, et trælabyrintspil, en Schweizerkniv i legeudgave (69,95,- i Fætter BR og et KÆMPE hit!) og en minicrosser med en mand til. 
Det obligatoriske billede foran flaget skulle selvfølgelig også tages. Det øverst i indlægget er min favorit.
Så kom der gæster – mormor, morfar, moster og hendes kæreste samt olde og oldefar. Vi havde set, at regnen skulle blive voldsom over middag, så vi serverede brunch på vores terrasse klokken 10. Vi havde virkelig godt vejr!
Kongen fik igen en masse dejlige gaver, som både blev kigget på alene og sammen med gæsterne. I hængekøjen herunder sidder han sammen med sin moster <3
En af favoritterne ud over legekniven var et sæt med bue og pil med sugekopper på. De to ting har han ikke sluppet af syne endnu!
Vi havde en dejlig formiddag, og gæsterne gik så ved 14-tiden, for de fleste af os skal op og i gang i morgen, og for mig er det jo første gang på arbejde i halvandet år. Men mere om det senere. 
Klokken 15 kom der en byge, men slet ikke så voldsom som først antaget. Vi hyggede dog indenfor med film og dyner på sofaen, mens jeg gik lidt til og fra og ryddede op og fandt ting frem til i morgen. I skrivende stund er Kongen og Hr. Arbejdsom af sted for at hente Kongens livret: Pizza fra pizzamanden!
Jeg forudser en travl aften, når børnene er puttet, med klargøring til morgendagen i massevis. Men for nu kan vi vist godt lige fødselsdagshygge og glemme hverdagens realiteter i et par timer mere 😉