web analytics

Drengemor.dk

Mit liv som drengemor

Arkiv for juni 2014

Hvad man vil være, når man bliver stor

Da jeg var en lille pige, før jeg startede i skole, ville jeg gerne være frisør. Jeg elskede at ordne hår på mine dukker og Barbie’er og kunne ikke forestile mig noget bedre end at skulle gøre det dagen lang.
Da jeg så startede i skole, vidste jeg hurtigt, at jeg ville være lærer. For er der næsten noget sejere end ens lærer, når man lige er startet i skole? Jeg var sådan en, der havde lært at læse inden skolestart, så tidligt i mit liv begyndte jeg også at skrive. Og da jeg nåede mellemtrinnet, vidste jeg, at jeg ville være journalist.
Det var jeg opsat på helt frem til de store klasser, hvor jeg ændrede kurs og begyndte at tænke på at blive psykolog. Den plan holdt jeg mig til igennem hele gymnasietiden, og da jeg blev student, var planen også, at jeg ville læse psykologi efter et sabbatår.
Jeg var sproglig student, som det hed dengang (og O-M-G, hvor føler jeg mig bare GAMMEL, når jeg skal skrive “som det hed dengang”, men jeg håber, at mit O-M-G inden ligesom tog brodden lidt af det, ha ha), og derfor havde jeg ikke matematik på c-niveau, som er et af adgangskravene for at komme ind på psykologistudiet. Jeg kunne have valgt det som et valgfag i gymnasiet, men jeg kæmpede virkelig med naturfag i 1. og 2.g, og decideret matematik ville have gjort det til et helvede for mig at gå i gymnasiet, da jeg altid har været über-sprogligt anlagt, så jeg valgte psykologi og drama for at få et behageligt år i 3.g.
Da jeg blev færdig med gymnasiet i 2001, tog jeg ikke et år til USA som au pair, som jeg ellers havde tænkt på, men til gengæld blev jeg ung pige i huset i min egen by. Det blev 4 måneder i helvede, som faktisk næsten kræver et indlæg helt for sig selv en dag, men kort fortalt gjorde det, at jeg ikke gennemførte min aftenskole med matematik på c-niveau. Jeg kom næsten aldrig til tiden, fordi den familie, jeg arbejdede for, ud over mange andre ubehagelige ting ikke kunne forstå, at jeg skulle være en 15 minutters cykeltur væk klokken 17.00 hver tirsdag, og jeg blev jo nødt til at vente på, at de kom hjem og overtog DERES børn. Jeg kunne faktisk slet ikke samle mig om matematikken, fordi mine tanker var fuldt optaget af det job, jeg havde påtaget mig og ikke kunne få mig til at kvitte, selvom det var ved at køre mig helt i sænk. Så jeg droppede det, og måtte revidere mine uddannelsesplaner.
Jeg besluttede mig for at læse til lærer. Jeg vidste, at jeg ville kunne blive en god lærer, for jeg har stor tålmodighed med folk og er god til at lære fra mig. Desuden kan jeg godt lide at have med andre mennesker at gøre og at hjælpe andre godt på vej i livet. Jeg tænkte, at studiet måske også ville være noget mere varieret end et psykologistudie, fordi man både kom ud i praktik og gik i skole, og en del af undervisningen der var jo også netop psykologi. Men skal jeg være helt ærlig, så havde jeg stadig søgt ind på psykologistudiet, hvis jeg havde kunnet opfylde adgangskravene.
Jeg var aldrig sådan HELT vild med at læse til lærer. Men jeg var heller aldrig alvorligt træt af det. Så fra 2002-2006 gik min tid med at uddanne mig til lærer med fagene dansk, engelsk, dansk som andetsprog og billedkunst.
I foråret 2006 var jeg til jobsamtaler flere steder. Min første jobsamtale var så kikset grænsende til det tragikomiske, at den kræver et indlæg helt for sig selv en dag. Min næste gik allerede meget bedre, og jeg blev endda indkaldt til samtale nummer to, fordi de var kommet i tvivl om, hvorvidt de ville have mig eller deres faste vikar igennem det seneste år. Desværre faldt valget på at beholde vikaren, som modsat mig på daværende tidspunkt havde en masse erfaring, men jeg følte, at det var et skulderklap, at jeg alligevel kunne gøre dem i tvivl.
Min egen gamle folkeskole, hvor jeg også havde været vikar indimellem igennem studietiden, søgte en lærer til deres 10. klasse-center, og den stilling søgte jeg velvidende, at de allerhelst ville have en med matematik. Til mit held stod en af de faste lærere i 7.-9. klasse samme sted for at skulle opereres i knæet, og jeg blev kaldt ind som langtidsvikar i august 2006. Det gik så godt, at jeg allerede i december 2006 fik et fast skema inklusive tre eksamenshold – et dansk og to engelsk – fordi to af de andre faste lærere gik på barsel. Den store frygt blandt mange på seminariet, da vi var ved at være færdige, var at være nødt til at takke ja til et job, der indebar at føre folk til eksamen, men faktisk syntes jeg, det var vildt spændende. Den klasse, jeg både skulle føre op i dansk og engelsk, fik jeg et fantastisk forhold til, mens den klasse, jeg kun skulle føre op i engelsk, var så sure over, at deres lærer, som de havde haft siden de var små og elskede højt, ikke skulle gøre dem færdige alligevel, og det skulle naturligt nok (…) gå ud over mig. Men i sommeren 2007 fik jeg ført dem alle op til eksamen med flotte resultater, og det var det vildeste kick!
Jeg var samtidig blevet klasselærer for en 7. klasse. En dejlig klasse på mange måder, men har man som lærer prøvet at have 7. klasse sådan generelt set, så ved man, at det er et meget svært år at være lærer for nogen. Og dem her var ingen undtagelse. Faktisk kæmpede jeg så meget med dem, at jeg i sommerferien efterfølgende seriøst overvejede, om det var det, jeg skulle bruge mit liv på. Men på magisk vis var de en ny og forbedret udgave af sig selv, da de startede i 8. klasse, og det hjalp helt sikkert også på det, at de begyndte at få karakterer og kunne ane eksamen forude.
Jeg endte med at få et fantastisk forhold til dem, og i 9. klasse havde jeg dem med til London sammen med to andre lærere, hvor jeg stod med hovedansvaret for turen. Et kæmpe ansvar, en kæmpe udfordring, men også en kæmpe oplevelse! Jeg ville virkelig gøre alt for den flok unge mennesker, og jeg tror godt, man kan sige, at jeg var deres “mor i skolen”. De nød godt af, at jeg ikke var nogens mor derhjemme endnu og virkelig havde en masse indestængt mor-trang, der skulle ud, ha ha 😀 Det passede afslutningsvist så perfekt med, at jeg endelig var blevet gravid og ventede Kongen, og lige nåede at føre dem til eksamen i 9. klasse i sommeren 2009, inden jeg gik fra til barsel.
Jeg var på barsel frem til september 2010, hvor jeg vendte tilbage, men havde der ønsket at prøve kræfter med 4.-6. klasse. Jeg forestillede mig, at jeg ville være glad for ikke at skulle rette stakkevis at store opgaver, når jeg nu havde min egen lille skat at komme hjem til hver dag.
Jeg husker starten efter barsel som hård. Kongen var svær at aflevere i dagpleje, og jeg gik fra en storgrædende dreng hver dag. Det satte en dæmper på min lyst til arbejdet, og jeg kæmpede også med følelsen af ikke at gøre det godt nok længere. For mig var “godt nok” jo før jeg fik børn, at jeg ville gøre ALT for mine elever, for det havde jeg tid til. Nu tænkte jeg mest på, at jeg bare gerne ville hente min egen lille dreng hurtigst muligt, så jeg kunne se ham igen.
Jeg nåede at være på arbejde i knap et år, før jeg skulle gå fra til barsel igen. Som jeg tidligere har skrevet om, havde vi på grund af mine mange aborter ikke planlagt, hvor lang tid, der skulle gå, før vi igen skulle have et barn. Jeg var væk fra arbejdet igen fra august 2011-august 2012, og da jeg kom tilbage, endte jeg igen i 7.-9. klasse og blev klasselærer for en klasse, jeg kendte fra tidligere, og som nu gik i 8. klasse. Bortset fra en 7. klasse, der (igen) satte skår i arbejdsglæden, var det faktisk ikke så slemt som efter første barsel at starte på arbejde igen (måske også, fordi Badutten var nem at aflevere i vuggestuen), og jeg nød virkelig min fantastiske 8. klasse, som nok er den bedste klasse, jeg hidtil har haft.
Vi gjorde ikke noget for, at jeg ikke skulle blive gravid igen, men samtidig troede jeg faktisk heller ikke, det ville ske. Jeg havde på daværende tidspunkt været gravid 6 gange og havde to børn, og jeg var sikker på, at så heldig var man ikke tre gange. Men da jeg efter at have været tilbage på arbejdet i en lille måneds tid var helt overvældet af træthed om aftenen og egentlig syntes, det var lige voldsomt nok, at det skulle være SÅ hårdt at komme i gang igen, slog det mig, at det da egentlig var ved at være læææænge siden, jeg sidst havde menstruation. Jeg tog en test, og fik faktisk et chok, da den var positiv! Jeg turde slet ikke tro på, at det ville ende med et barn. Samtidig var jeg også nervøs over folks reaktion så kort tid efter min barsel med Badutten, og i særdeleshed min leders og mine kollegers. Men det gik godt det hele. Det var vemodigt at skulle tage afsked med min 8. klasse, men tilbage i februar sidste år gik jeg fra til barsel med Lillebror i maven. 
Jeg havde stadig noget barsel tilbage fra Badutten, så på grund af det og noget ferie, jeg havde til overs, har jeg kunnet blive hjemme indtil nu. Når jeg starter på arbejde til august, har jeg været hjemme i halvandet år. Det er meget priviligeret, det ved jeg godt! Men derfor gruer jeg stadig for starten.
Mit arbejde som sådan har aldrig og vil aldrig komme til at fylde en hel masse på bloggen. Jeg vil på grund af tavshedspligten selvfølgelig aldrig kunne skrive om specifikke situationer, men nu jeg er i gang med at skrive om det generelle, vil jeg gerne fortælle, hvad jeg skal i gang med til august.
Jeg havde faktisk ønsket at komme i vores 10. klasse-center, når jeg kom tilbage, som jeg jo oprindeligt havde søgt tilbage i 2006, men der var der ikke plads til mig. Jeg blev så spurgt, om jeg kunne tænke mig at starte en 1. klasse op, og det har jeg aldrig prøvet før. Jeg er jo uddannet til det, og det skræmmer mig ikke – og jeg synes egentlig også, at det er på sin plads, at jeg prøver at være i indskolingen, når jeg ellers har haft alle de andre klassetrin.
Så jeg skal være 1.As nye klasselærer, når de starter i skole den 11. august. Jeg skal have dem til dansk, engelsk (ja, engelsk starter jo i 1. klasse efter sommerferien!) og billedkunst. Jeg skal desuden også have engelsk i 2. og 3. klasse. Jeg går på nedsat tid, så jeg skal kun arbejde mandag-torsdag, og jeg har deltaget i nok møder her op til sommerferien til at føle mig nogenlunde godt klædt på. Jeg starter jo også allerede på arbejde den 4. august, hvor vi på grund af reformen (modsat tidligere) har mødepligt i ugen op til elevernes start, så der får jeg det sidste på plads.
Lillebror og jeg har været ovre at hilse på de elever, jeg skal have, og det var meget overvældende. De var helt vilde med Lillebror; ja og mig også, faktisk, og den form for hengivenhed viser man selvfølgelig ikke sin lærer i de store klasser. Det bliver en ny verden at skulle undervise en aldersgruppe, der som udgangspunkt slet ikke er skoletrætte endnu. Men det tror jeg nu bliver dejligt!
Min frygt er stadig, at jeg ikke vil føle, at jeg gør det godt nok, fordi jeg nu selv har tre dejlige børn, og de ER jo de vigtigste i mit liv. Jeg vil aldrig mere komme til at give lige så meget af mig selv, som jeg gjorde i mine tre første år som lærer, før jeg fik børn. Men måske er det også godt nok? På plussiden kan man sige, at jeg virkelig forstår forældrene, fordi jeg ved, hvordan jeg selv vil have det, når Kongen næste år skal starte i skole. Jeg ved, at man har brug for en (ja, eller flere), som ens barn er tryg ved i skolen, og jeg vil selvfølgelig gøre alt, hvad jeg kan for, at de børn, jeg skal have, bliver glade for at gå i 1. klasse.
Nu skal skoletasken pakkes igen…

Jeg har tænkt endeløse tanker om min arbejdssituation i de seneste måneder. Det skyldes selvfølgelig, at det har været svært for mig at udholde tanken om, at Lillebror og jeg skal skilles ad i dagtimerne, og at en anden nu skal være sammen med ham i mange af hans glade, vågne timer, og jeg har tænkt meget over, om jeg kunne lave noget andet? Bare så børnene slipper for lange dage i pasning, i det mindste. For med reformen har jeg først fri mellem klokken 16 og 17 hver dag.
Jeg har altid drømt om at skrive en bog. Men det kan vi hurtigt blive enige om, at man ikke ret nemt kan leve af 😉 Psykologistudiet spøger også i kulisserne endnu. Jeg interesserer mig stadig helt vildt for det, og jeg vil ikke bare nøjes med at bygge noget på min læreruddannelse, hvis det skal være. Nej, skal jeg læse igen, vil jeg starte helt forfra på psykologistudiet, men jeg har jo stadig ikke det (skide!!) matematik på c-niveau, og en tilværelse på SU med tre børn er nok heller ikke et drømmescanarie. Hr. Arbejdsom er jo selvstændig, og det med stor succes, men man ved jo aldrig, om det en dag vil vende. Og så er mit faste, kommunale job en stor sikkerhed for os, fordi vi vil kunne sidde i vores hus selv blot med min indtægt. Derfor er den drøm, jeg har haft på det seneste, også meget risikabel – jeg drømmer nemlig om min egen børnetøjsbutik ligesom Jelena, der har sejedrenge.dk. Det skulle være en butik med tilhørende webshop, og så skulle den lukke i så god tid om eftermiddagen, at jeg selv kunne hente børnene, men så til gengæld have åbent nogle aftener om ugen, hvor mødrene så kunne komme og shoppe, når børnene var puttet. Men jeg er dårlig til at tage chancer. Jeg tør ikke helt pt. at satse på, at det ville gå godt, og jeg ved endnu ikke så meget om det at være selvstændig forretningsdrivende. Men man har vel lov at drømme?
Nu starter jeg på arbejde til august og håber, at det bliver til at holde ud godt. Og hvis du sidder og har en masse erfaring med at starte en 1. klasse op eller måske endda med engelsk i de helt små klasser, og brænder for at videregive dit bedste tip, så tøv ikke med at skrive!

Endnu en omgang guldkorn fra Kongen (om alt fra tis til kys)

Så har jeg igen samlet noter på min telefon igennem de sidste 2-3 måneder, og det er på tide at få Kongens seneste guldkorn samlet i et indlæg. Jeg havde allerede glemt nogle af tingene, siden jeg skrev dem ned, så hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det – har fået mig mange gode grin og “Årrrhhhh”-oplevelser i aftenens løb 🙂

Den skønneste snart 5-årige <3

Om sine testikler: “Der er to kugler i min kuglepose. Kan de godt springe ud?”
Om højde og alder: “Jeg vil blive 100 år, så jeg kan nå helt op til loftet!” og en anden dag: “Hvis jeg sætter en oplader til mig, så vokser jeg megahurtigt!”
Om mit hår, som jeg var ved at glatte: “Er det glat nu?” Mig: “Ja, er det blevet fint?” Kongen: “Ja, der er også sådan noget lidt guldhår!” (Og her snakker han om de gyldne reflekser, jeg har i – har endnu de grå hår til gode, 7-9-13!)
Om “pigeting”: Jeg er ved at tage neglelak på, og det irriterer Kongen, at der er mange ting, som (mest) er forbeholdt piger: “Når jeg bliver en mand, vil jeg trylle, så jeg bliver lavet om til en pige!”

Om hunde (og en specielt sød en, vi mødte på vores vej, som Badutten var helt vild med og næsten ikke kunne gå fra igen): “Jeg bestemmer, at du skal købe sådan en til Badutten!” (Not gonna happen – Hr. Arbejdsom er megaallergisk).
Sidste advarsel: Til Badutten inde på Kongens værelse, sagt med helt rolig stemme: “Det er sidste gang, du gør det herinde! Hvis du gør det én gang mere, så kommer du ud!”
Når man spiller spil: “Badutten, du forstår ikke det her spil! Når man er 4 år, så kan man forstå det. Desværre, du er for lille!”
Til Lillebror: “Jeg befaler, at man skal sidde stille!” (Ha ha, forkert lille pilfinger at befale det til ;D)
I børnehaven efter opdeling i aldersgrupper som noget nyt: Pædagog til Kongen: “Nu skal vi to jo være i børnehavegruppen sammen!” Kongen: “Det VED jeg! Jeg VED alt, og jeg KAN alt!” (Please, giv mig lidt af din selvtillid, min skat!)
I badet: Mig: “Lad lige være med at plaske sådan!” Kongen: “Befaler du det?”
Om latter (til mig): “Hvorfor griner du så pragtfuldt?” (Årh <3)
Om kys og tis: Henvendt til Hr. Arbejdsom og mig: “Hvorfor mysser I?” Mig: “Fordi vi elsker hinanden.” Kongen: Tisser I så også i bukserne med vilje?” (Say W H A T?!?)
Om lånte dyner: Mig: “Er du lige sød at løfte min dyne lidt op? Jeg gider ikke have, at den ligger på gulvet.” Kongen: “Nåååååhhh, jeg troede, det var fars!” (Ha ha ha, jamen så er det da i orden :P)
Om sult: Mig: “Det er vigtigt, du spiser noget, så du ikke dør af sult”. Kongen: “Hvordan dør man af sult?” Mig: “Det er bare sådan noget, man siger, men nogle steder i verden kan man jo faktisk dø af sult.” Kongen: “Ja, i Afrika! Moar, jeg vil sende noget mad med posten til Afrika, og så skal der stå Til børn og voksne og babyer i Afrika derpå! Og så skal det være pizza!”
Om at elske hinanden: Ved sengetid nogle dage efter, at vi havde snakket om, at selvom man bliver sure på hinanden indimellem, så elsker man stadig hinanden: “Godnat! Jeg elsker dig så meget, man kan! Nogle gange elsker jeg dig så dumt, man kan. Men jeg elsker dig stadig!”

Smukke, dejlige, kloge dreng <3
Tidligere guldkorn fra Kongen her, her og her.

JA, jeg har overskud – for jeg får sovet!

Selvfølgelig bliver vores liv herhjemme ikke altid levet på en lyserød sky. Jeg synes, at mange på Instagram og her i Blogland for tiden funderer over det “perfekte” liv, andre tilsyneladende lever. Jeg håber og tror, at vi alle inderst inde godt ved, at INGENS liv er perfekte! Men jeg mener stadig alt det, jeg skrev om her, og der vil også altid være langt imellem indlæg som dette. Jeg er nemlig født med ja-hatten på. Og jeg oplever også oftest, at glasset er halvt fyldt (modsat halvt tomt). Jeg er et overvejende positivt menneske, der som udgangspunkt tror det bedste om andre!
Vi viser alle det, vi selv vælger at vise frem. Nok bliver vi indimellem personlige, men vi bliver sjældent private. Og selvfølgelig er der mange ting, der aldrig finder vej til bloggen her, men for mit vedkommende er det faktisk sjældent ting, der handler om børnene. For de er sgu dejlige! (Og så er det nu, jeg forventes at skrive, at de også er irriterende nogle gange, for SÅ godt må man heller ikke have det, vel? 😉 )
I går havde jeg en oplevelse, der satte nogle tanker i gang. Jeg havde Lillebror med ovre for at hilse på de elever, jeg skal have efter sommerferien, når jeg skal starte på arbejde igen, og da de fik frikvarter, snakkede jeg med nogle af de andre lærere, jeg skal arbejde sammen med næste år. Spørgsmålene til mig lød: “Er det ikke HÅRDT med tre børn? Er der ikke meget LARM hjemme hos jer? (Den var ny!) Var det MENINGEN, I skulle have dem så tæt i alder?” Jeg kunne mærke, at jeg helst skulle beklage mig over,  at jeg var nedslidt, havde fået nedsat hørelse og at nogle af dem var en smutter, men helt ærligt så gider jeg ikke stå og beklage mig over problemer, jeg ikke har, bare fordi folk forventer, at det er det, de skal høre. Hvorfor spørger ingen, om det ikke er DEJLIGT med tre så fantastiske drenge, og om de ikke har meget glæde af hinanden, når de er født så tæt? Jeg ved godt, at det ikke var ment på nogen træls måde, for de er faktisk rigtig søde, dem jeg skal til at arbejde sammen med. Men alligevel kunne jeg ikke slippe følelsen af, at det blev forventet, at jeg ville fortælle om, at det var HÅRDT!
De fleste dage kan jeg sagtens få tid til et bad, selvom jeg er alene hjemme med børnene, og jeg forundres ofte over den ro, der kan være i huset, selvom der bor tre børn her. De er gode til at fordybe sig i ting og ved, at de ikke skal løbe som vilde dyr igennem huset og råbe og skrige. (Og så er der selvfølgelig også de dage indimellem, hvor jeg ikke når så meget som at komme i nærheden af et bad, og hvor mit hoved er ved at sprænges – men så går vi UD, for det hjælper på magisk vis altid på selv den mest pylrede, lille dreng herhjemme at komme ud under åben himmel. Heldigvis har vejret her i byen i ugevis indbudt til, at man opholder sig meget ude).
Jeg tror, at når man har tre børn, så har man efterhånden lært nogle ting både om sig selv som forældre og det at få det hele til at køre rent praktisk. Man har fundet nogle rutiner, som fungerer med (i vores tilfælde) tre små børn under 5 år. For eksempel var jeg til et blogevent i sidste weekend med dem alle tre, som I snart skal høre mere om, og ærligt så var jeg i tvivl om, hvordan det ville gå. For jeg vidste, at der ville komme en oplægsholder, og ligemeget hvor søde, børn er, så kan man ikke forvente af små børn, at de kan være stille under et helt oplæg. Men jeg tog chancen og var SÅ stolt over mine drenge, som var eksemplariske og hyggede sig hele dagen trods nye omgivelser, ukendte ansigter og en mor, der også skulle bruge tid på andet end lige dem.
Jeg er nu HELT afklaret med, at vi har haft vores sidste baby her i huset, for nu er vi velsignet med tre fantastiske drenge, som er sunde og raske, og hvor tingene bare FUNGERER. Det vil jeg ikke sætte over styr – heller ikke “for at prøve at få en pige”, ha ha 😀
Men det korte af det lange er, at det slog mig, at en af grundene til, at det kører så godt må være, at vi har børn, der SOVER godt. De falder i søvn af sig selv – faktisk er husets 1-årige beboer den, der nemmest og hurtigst falder i søvn. Og så sover de igennem. Hver nat. Selvfølgelig kan én vågne på grund af en drøm, én kan være blevet syg (og ja, sygdom er som hos alle andre også noget, der trækker tænder ud her), én kan ikke finde sutten… men det er jo småting, og det er (7-9-13) længe siden, nogle af dem har været rigtig syge. Langt de fleste nætter hører vi ikke noget fra nogen af dem. Og er det ikke rigtigt, at man SÅ meget er den allerbedste version af sig selv, når man får sin nattesøvn? Det er min påstand, at søvn er alfa og omega for at have overskud, hvad enten man har små børn eller ej. Jeg forstår sgu godt alle dem, der hænger i bremsen, fordi de aldrig får sovet (ordentligt)! I dag vågnede jeg af mig selv klokken 7.30. Lillebror vågnede klokken 8.00, og jeg vækkede Kongen klokken 8.45, fordi han ellers kan have svært ved at falde i søvn i ordentlig tid om aftenen. Klokken blev 9.45, før Badutten vågnede! Han sover jo ikke lur mere, og tager et ordentligt stræk om natten. Okay, i dag sov han også usædvanligt længe, men indtil 8.30/9.00 er helt almindeligt for ham. Ja, vi kan sagtens – for man kan jo nærmest udrette mirakler, når man har fået sin nattesøvn! Eneste (luksus)problem er, at de alle får et chok, når hverdagen viser sit grimme ansigt til august. Mon Badutten så kan klare sig igennem dagen uden en lur? Det virker bare fjollet, hvis han skal til at sove lur igen efter et halvt år uden. Men det må vi tage til den tid.
Hele formiddagen har gledet som smut i olie. Hr. Arbejdsom er på arbejde i dag, men alligevel har jeg fået lagt tre store kurve vasketøj sammen og på plads samt fået ryddet op i skabene og sorteret tøj, mens drengene legede omkring mig. Da Lillebror blev puttet til middagslur, gik jeg i bad, mens Kongen og Badutten, der faktisk ikke har haft særlig meget glæde af hinanden i et stykke tid, virkelig hyggede sig med at lege arbejdsmænd SAMMEN inde på deres værelser. Lillebror sover stadig as we speak, Kongen leger nu med genboens dreng inde hos dem, og Badutten flader ud til et afsnit af Diego.
Efter ferien går vi en tid i møde, som vi ikke har kendt til meget længe, fordi jeg har været på barsel. Der kommer tidlige morgenvækninger, stress med at nå ud af døren, lange dage på arbejde og i pasning og kort tid til at få lavet mad, bade og putte. Og man skal jo også lige nå at være sammen på den gode måde! Heldigvis har jeg valgt at gå på nedsat tid, når jeg starter igen, så vi får en 4-dages uge og så tre dage fri. I træk, endda! Så kan man vist godt lige bide tænderne sammen og klare de fire dage på bedste vis. Det håber jeg i hvert fald! For jeg kan godt lide det liv, vi har fået bygget op nu. For hvert barn, vi har fået, er det blevet bedre og bedre, og Lillebror satte virkelig prikken over i’et på allerbedste vis.
Måske det hele vender, når jeg starter på arbejde igen, og det kan være, at jeg vil kigge på det her indlæg om tre måneder og tænke: “Gid, det stadig var sådan!” Men er det ikke okay, at jeg lige for nu nyder det (og ikke undskylder, at det er – forholdsvist – nemt at have tre børn?) 😉 

Hvis du hader mig lige nu og tænker, at jeg er en skid, fordi dit barn måske aldrig sover og skaber sig fuldstændig hysterisk for tiden, så tænk på, at mine børn heller ikke er perfekte, og så har jeg andre ting at slås med. Vi har ALLE noget at slås med! Øverst på ønskelisten hos mig er for eksempel en 30 kilo lettere krop og en mere romantisk mand. You can’t have it all 😉

De sovende brødre <3

Blogevent i Fårup Sommerland

I sidste uge gav jeg et lille sneakpeek på blogeventet i Fårup Sommerland, arrangeret af søde, seje Kamilla fra diary.dk, og det handlede især meget om det at mødes med andre bloggere – den sociale del af det. Klik på linket, hvis du vil se nogle af dem, jeg mødte den dag! 
Nu er vi så kommet til den del af det, hvor vi blev sluppet løs på egen hånd sammen med vores familier i Danmarks dejligste sommerland. Inden jeg går i gang, skal I dog lige se billederne fra da alle bloggerne var sammen, som jeg ikke fik vist i det første indlæg.
Vi venter uden for Fårups indgang på, at alle er samlet
Niels Jørgen, parkchef for Fårup Sommerland, bød på kølige drikke og en fortælling om Fårups historie – meget spændende!
Hvad ER det dog, der får alle bloggerne til at rejse sig op og fotografere på livet løs?!?
Jo, det er skam Fårups maskotter Egern og Pindsvin, der kom forbi og hilste på 😉
Gruppebillede, inden vi skulle hvert til sit og mødes med vores familier igen
Det var VILDT hyggeligt at mødes med dem, I ser på billedet, og mange af os snakkede om, at vi gerne ville ses igen. Der var simpelthen sådan en god stemning; en helt perfekt (men jo tilfældigt sammensat) gruppe, og snakken gik på livet løs. I øverste række fra venstre ses Kamilla fra diary.dk, Lise fra Motherblog-Lise, Tina fra provinsmor.dk, Maria fra Mor & co, Trine fra vebsen.dk, Natanja fra Frøken Simony, Nanna fra tvillingernesmor.dk, Vibeke fra Idyll by Kjaer, Simone fra Heine og Simone, MIG, Mette fra Hjemmebacht og nederst fra venstre Nicholaine fra house of BB, Jelena fra ivaerksaettermor.dk, Henriette fra blondinemor.dk og Julie fra På anden til højre.
Jeg var taget af sted sammen med min søster, Kongen og Badutten. Hr. Arbejdsom skulle arbejde, og Lillebror var hos mine forældre, så dagen kunne være helt på mine to største drenges præmisser.
Da jeg fandt dem igen efter bloggermødet, var de ved at være sultne, så vi satte os hen til området med den store legeplads, hvor man der alene kan få timevis med sjov og leg til at gå, og spiste vores medbragte madpakker. Der er også mulighed for selv at grille samme sted, eller man kan købe mad i forskellige afskygninger – og her snakker vi ikke kun burgere, franske hotdogs og pommes frites. Sundere alternativer er også at finde!
Kongen og Badutten hygger i sandet
Badutten tager en slapper ved legepladsen
Jeg har været i Fårup Sommerland utrolig mange gange, og er kommet der helt fra barnsben – jeg tror, mange nordjyske familier har den sommertradition, at de bare SKAL derop. Både sidste år og i år har vi haft sæsonkort. En billet til én dag koster 265 kroner, mens et sæsonkort koster 599,-. Børn under 3 år er gratis. Det er hurtigt tjent hjem, hvis man bruger det flittigt 😉 Og så kan man nyde at tage af sted og ikke stresse over at skulle nå det hele på én dag. Vi tager os for eksempel god tid på legepladserne, fordi vores børn elsker dem, hvor man måske ellers ville synes, at man skulle nå en masse deciderede forlystelser, hvis man kun var af sted én dag. Fårup Sommerland har også den mest fantastiske, udendørs aquapark, som vi har snakket om at tage op i en dag kun for at være der.
En ting, vi elsker og altid skal prøve deroppe, er træstammerne – Colorado River. Det er en klassiker! Og i år fik vi endda taget et træstamme-selfie – hvad siger I så? 😉
Min søster, drengenes moster, er kamerafører, og jeg danner bagtrop 😉
Vi havde sat os for, at når vi var af sted både uden en baby i barnevogn og Hr. Arbejdsom, som er noget så allergisk over for alt dyrepels, og i særdeleshed hest, skulle Kongen havde lov at prøve en ridetur. Han spørger altid, men vi kan end ikke nærme os hestene, når vi har Hr. Arbejdsom med, fordi han begynder at klø og få rindende øjne med det samme. Det var en stolt dreng, der med sin moster ved sin side prøvede at sidde på hesteryg for første gang!
Store, seje dreng!
Badutten ville oprindeligt også prøve, og stod også klar med hjelm på, men så ville han pludselig ikke alligevel, da det kom til stykket. Han var svært tilfreds med bare at kigge på hestene og se sin storebror sidde på en.
Kan man se, han går lidt i knæ herpå? “Hej hest! Hej hest!” står Badutten og kalder 😉
Vi prøvede også en anden ting, vi ikke havde prøvet før, den dag. Kongen og Badutten fangede ænder og vandt en bamse hver, og pigen i boden var SÅ sød og gjorde det til en stor oplevelse for dem. Det er i øvrigt kendetegnende for alle de ansatte deroppe, hver evig eneste gang, man er der – de er SÅ søde, hjælpsomme og virkelig servicemindede! Det er noget, man vægter højt hos de ansatte i Fårup, som i øvrigt er en dejlig blanding af unge med sommerferiejob og ældre mennesker, der må arbejde et vist antal timer om året, selvom de er på pension. Stemningen imellem dem er fantastisk!
Så fanges der lige et par ænder eller tre…
… og de her to fyre bor nu hjemme hos os 😀
Nu er alle vores tre børn jo under 5 år. Kongen er høj nok til at prøve langt de fleste forlystelser, og han tør også – han er faktisk ellevild og tør meget mere, end jeg tør! Bare for et par år siden var det en helt anden snak. Men selv hvis man har børn, der er for små eller ikke tør de vildere ting, er der utallige muligheder for dem også. Ud over de fantastiske legepladser og trampoliner og hoppepuder i massevis rundt omkring i parken, så er der et helt børnetivoli for de mindste, hvor de virkelig kan hygge sig. Der er en kæmpe karrusel, små biler, mariehøns, safaribiler, små flyvere osv. osv. Jeg kan sagtens tage derop alene med alle tre drenge og så holde mig til det område, for her kan jeg passe på Lillebror på sidelinjen, mens Kongen og Badutten kan prøve det meste selv.
De små biler er et sikkert hit
Badutten kastede sin kærlighed på gravkøerne, som han var for lille til sidste år, og sad der i lang tid og nægtede at gå med, da vi var nødt til at skulle videre 😉

Men det var jo det der med, at vi skulle prøve ting, vi normalt ikke prøver, når vi ikke havde baby og barnevogn med. Så vi drog friske og frejdige af sted på Skattejagten, som efter sigende skulle tage en halv times tid. Det kunne vi da lige nå, inden vi skulle hjemad, blev vi enige om… over en time senere kom vi ud, fuldstændig svedige og helt sikre på, at hvis vi skulle prøve den igen, blev det enten uden Badutten, som med sine 2 år faktisk var for lille til at klare mange af forhindringerne selv, eller også skal vi fravælge mulighederne “Til skibet” og “Til øen” og i stedet vælge skiltet med “Smutvej”, for hold OP, hvor kom vi på prøve, da vi skulle over vand, ud på broer osv. På et tidspunkt hjalp en mand mig med at få Badutten sikkert over en sø. Venligheden kommer op i alle i Fårup, fordi stemningen er så god der! Og sikkert igennem Skattejagten kunne vi så grine af vores skøre, sjove oplevelse 😀

Mig på alle fire var efter min søsters udsagn er sjovt syn – men se, som solen skinner! Og Kongen skrev stolt et diplom til både ham og Badutten bagefter.
Vejret den dag kunne ikke have været bedre – det var SÅ perfekt! Jelena og familien var endda en tur i Aquaparken også. Det nåede vi ikke, men så er det jo godt, at vi med vores sæsonkort kan komme igen og igen så mange gange, vi lyster. 
I denne sæson er der jævnligt besøg af nogle af de kendte og elskede personer fra Ramasjang. På søndag kommer Kalle for eksempel, og det ser Kongen helt ustyrligt meget frem til! Vi har også set Lille Nørd og havde planlagt at se onkel Reje, men holdt ikke øje med tiden på grund af en særdeles vellykket tur på legepladsen, så det gik vi glip af. I august kommer Kristian fra Ramasjang Mysteriet – det er et must for Kongen at komme op og se ham!
Da vi kørte hjem, havde vi to drenge, der var godt trætte. Badutten var endda meget træt!
Sådan ser man ud efter en dejlig dag med fuld fart på sjov og hygge i Fårup Sommerland

Vi kommer helt sikkert igen – og det ville vi også gøre, hvis vi ikke havde årskort. Det er dejligt med sådan et fantastisk sommerland kun en god halv times kørsel fra hjemmet. Og det slår mig lige, at noget af det, jeg elsker allermest, er, at der er så god plads der. Selvom der er mange deroppe, føler man ikke, at man går som sild i en tønde – der er altid uopdagede spots, man kan hygge på, og man ser ofte folk tage en slapper (og endda en lur) på et medbragt tæppe. Ydermere er der flere muligheder for at se, hvor lang køen er til de store forlystelser – det ses på en skærm ved indgangen til hver forlystelse eller på Fårups smarte app, hvor man kan tjekke køtiden fra sin mobil, selvom man er i den anden ende af parken. Vi bruger den selv herhjemme, og der er også eventkalender og anden info deri – smart!

Tak for en god dag, Fårup Sommerland og tusind tak, fordi du arrangerede det, Kamilla!

Om at huske at nyde

Jeg husker at nyde rigtig meget for tiden. Jeg forsøger at lægge alle bekymringerne omkring arbejdsstart fra mig, så de ikke overskygger al glæden her i allersidste del af min barsel. Tænk, at det her er tredjesidste uge af min barsel alene hjemme med Lillebror! V har faktisk kun 11 hverdage alene sammen, inden ferien starter. Det er en trist tanke! Jeg forstår slet ikke, hvor den barsel blev af. TOTALT kliché, men sådan har jeg det. Og min barsel har endda været lang i forhold til så mange andres! 
Sidste sommer nød jeg tanken om, at jeg allerede havde været hjemme i et halvt år, og at jeg havde et HELT ÅR mere tilbage herhjemme sammen med min dejlige baby. Og nu er det år næsten gået. Jeg suger til mig af Lillebror – indsnuser hans dejlige babyduft, som han stadig har her 14 måneder gammel, kysser hans bløde kinder og imponeres over den fart, han har på i livet (okay, jeg har også samlet 200 vatpinde op fra gulvet for tredje dag i træk, men lad det nu ligge, ikke?) 😉
Han kan allerede så meget. Han har gået stabilt i et par måneder nu, og han klatrer op på alt og har for det meste en klar fornemmelse af, når han er oppe på noget højt og ikke bare skal kaste sig ned igen. Han er meget nysgerrig, elsker andre børn og vil gerne dele sine ting, hvad enten det er legetøj eller sutter. Han elsker sine stofbleer og sine bamser, især en stor Cirkeline, han har fået af mine mor og far. Og så kan han allerede sige en hel del ord: Hej, ja, nej, mor, far, ad, av, hov, ned, det, se, mere er lige dem, jeg kan komme i tanke om nu, og ordene begyndte allerede at komme, da han var fyldt et år. Hej er klart det, han bruger mest for tiden – han hilser faktisk på alle, vi møder på vores vej, så i de sidste par måneder har jeg stiftet bekendtskab med mange nye mennesker på gader og i supermarkeder 😉
Han er bare så skøn en lille skid, og vi har haft den bedste barsel sammen. Jeg håber så inderligt, at han klarer dagplejestarten godt. Han er jo næsten 16 måneder, når han skal starte, og har været i symbiose med mig så længe. Men jeg håber og beder til det bedste! Og nu må I have mig undskyldt – jeg skal op for at tjekke, at mine drenge sover godt, og ae en blød, lille babykind <3

Jeg kommer til at savne den her slags dage…

Jeg vågnede klokken 7.53 i morges. Ingen børn var vågne endnu. De er alle tre ved at lade op til sommerferiestemning, tror jeg, for selv Lillebror er nu begyndt at sove længe. Jeg nyder, at jeg stadig går hjemme og kan give dem al den tid i verden, de har brug for til at sove længe, lege, hygge… og bare VÆRE uden at skulle tænke over så meget andet.
Hr. Arbejdsom skulle først møde lidt senere i dag, så han fik også sovet længe. Og det er nu noget ganske særligt alle fem at kunne sige godmorgen til hinanden, selvom det for i hvert fald tre af os var en ganske almindelig hverdag.
Børnene fik lov at spise morgenmad i stuen med Ramasjang kørende i baggrunden, og Badutten, som ELSKER at kigge billeder på de plakater, jeg har fået lavet af nogle af mine Instagram-billeder, fandt vi pludselig oppe på vores skænk helt optaget af et billede af ham selv på en lille motorcykel. Kongen nåede at komme ud at cykle, som han elsker, men han nåede desværre også at have et lille uheld, og måtte pyntes med fine Dora-plastre. Så sad han og slappede af til Ramasjang med benene oppe, mens jeg fik skiftet ble på først Badutten, så Lillebror, som begge lige havde fyldt den, inden vi skulle ud af døren. Der blev også tid til lidt leg med Badutten og Lillebrors elskede papkassehus, som efterhånden er ved at være temmelig ramponeret, og da klokken blev 10.00, var vi endelig ved at være klar til at gå ud af døren.
Kongen og Badutten blev afleveret, og Lillebror og jeg kørte mod byen, hvor jeg havde et kort ærinde. En dejlig bolle måtte der til på hjemturen 😉
Vi kørte fra byen mod Rema 1000 for at handle ind, og Lillebror ville bare IKKE sidde på sin numse i indkøbsvognen. Klokken var omkring 11.15, så der var ikke så travlt, og derfor fik han lov til at komme op at gå ved siden af vognen, og så løb han ellers rundt i butikken og hyggede sig gevaldigt. Heldigvis havde han mere travlt med højlydt at råbe “HEJ-EJ!” til alle folk end at pille ting ned fra hylderne – det var jo et kæmpe plus 😉
Vi fik blandt andet købt en vandkande, fordi vi “kun” havde to i forvejen herhjemme, og det er jo ikke nok, når der er tre drenge, der absolut helst skal vande samtidig. Jeg var både ved at købe en roulade og nogle jordbærstænger, men havde bestemt mig for, at jeg ville prøve at tage mig sammen igen fra i dag, og søreme om det ikke lykkedes mig kun at putte sunde, nødvendige varer i vognen. “Min” Rema 1000-kassedame spurgte mig, om vi skulle på ferie? Så måtte jeg jo svare, at nej, vi bor bare mange hjemme hos os, og handler så meget som muligt til en uge ad gangen 😉
Lillebror var ikke så tidligt træt i dag, da han jo havde sovet længe, så først da klokken nærmede sig 13.00, puttede jeg ham. Han sover indenfor for tiden, for der bliver så varmt i barnevognen, og vi har air condition på 1.sal, hvor drengenes værelser er. Han sov et par timer, så jeg fik både svaret på blogkommentarer (dog ikke alle endnu, da Blogger til sidst smed mig af igen og igen), slappet af og ryddet op.
Da Lillebror og jeg hentede Kongen og Badutten, kørte vi i Føtex, for vi manglede svømmebleer. For tiden bruger vi meget terrassen til en masse vandpjaskeri, og det er jo ikke så sjovt med ble på, men de sidste par dage har Badutten bevist flere gange, at han ikke kan sige til, når han skal tisse, selvom vi aftaler det, inden bleen ryger af, så svømmebleer måtte der til 😉 SHIT, en god tur i Føtex, på trods af tidspunktet på dagen! Drengene fik en bolle hver, og med Lillebror i den lille autostol, som han stadig bruger, når alle tre er med i bilen, Badutten på vognsædet og Kongen ved siden af, var der så meget styr på dem (og i øvrigt højt humør hos alle), at jeg ud over svømmebleerne også kom hjem med hele fire stykker tøj TIL MIG SELV, som Kongen hjalp mig med at vurdere ved, at vi holdt dem op foran mig. Tøjshopping med tre drenge under 5 år, SÅDAN – og her til aften er det prøvet rigtigt, og alt passer!
Svømmebleerne skulle selvfølgelig prøves af, da vi kom hjem, og for første gang i denne uge skulle Hr. Arbejdsom møde til sent, så aftensmaden bød på rugbrød til drengene og senere den lækre, sunde lasagne fra Åblomst til mig.
Alle tre drenge fik også et bad, og til sidst blev de plantet; helt rene, fine og søde, foran Ramasjang igen, mens mor her fik smurt madpakker, ryddet op og endda støvsuget!
Ja, det var både en god, afslappende og effektiv dag på barsel her i min tredjesidste uge alene hjemme med Lillebror. Det er (selvfølgelig) en meget anderledes barsel nu, end det var, da Lillebror var yngre. Jeg har beskrevet en helt almindelig dag tilbage i oktober sidste år, hvor Lillebror kun var 6 måneder gammel. Utroligt, så meget der sker på relativt kort tid!
Jeg vil savne de her barselsdage. De er både afslappende samtidig med, at jeg når noget. Nogle gange når jeg en masse, og andre gange når jeg bare det, som er nødvendigt. Men det er dejligt, at når jeg går i seng, så er det uden følelsen af stress, fordi vi ikke skal tidligt op næste dag. Vi har den tid, tingene tager, og vi skal ikke stille noget vækkeur. Det er virkelig fantastisk!

Gode mandagstanker (og et sneakpeek fra blogevent Fårup)

Jeg blev meget, meget rørt og helt overvældet af alle de gode ord og tanker, jeg fik til et sjældent trist indlæg, jeg skrev i sidste uge. Således en smule opløftet drog jeg i går af sted til blogevent i Fårup Sommerland, arrangeret af seje Kamilla fra diary.dk. Mere herom en af de nærmeste dage – men jeg kan  allerede nu afsløre, at dagen var en stor succes!
Søde bloggere fra hele landet var samlet i går i Fårup Sommerland
Det, som indlægget her skal handle om, er hvor glad jeg er for, at jeg fik hevet mig selv op af selvmedlidenhedens dybe hul og tog af sted uden at føle mig (ret) pinlig over MIG og hvad jeg har at byde på som person. Sidst jeg var til blogevent, tror jeg mange af de andre tænkte, at jeg var en meget stille person, fordi jeg lod mig kue af mine egne dårlige tanker om mig selv og hellere tiede stille end at risikere at rette fokus mod mig selv og blive rød i hovedet. Jeg havde sat mig for, at det IKKE skulle ske denne gang!
Vi havde fået en mail med links til de andre bloggere denne gang, og det var vildt fedt, at man lige kunne se inden, hvem man skulle møde. Der var faktisk en del, jeg ikke kendte til i forvejen, og nogle enkelte fra sidste blogevent, og så var der to, som jeg har skrevet/læst/kigget så meget med hos både på deres blogs og på Instagram, at jeg nærmest følte, at jeg allerede kendte dem, inden vi overhovedet havde mødtes. Jeg glædede mig helt vildt til at møde dem, men samtidig frygtede jeg også lidt, at den kemi, jeg inden følte, vi havde, kun var af den virtuelle slags. Det var den heldigvis IKKE – og hvor er det fedt at møde mennesker for første gang, som man falder i hak med med det samme, fordi man allerede på forhånd har en stor viden om hinanden.
Her er jeg sammen med søde Simone, som har Noam og Theo, to skønne pseudotvillinger. Klik på hendes navn for at besøge hendes blog, eller find hende på Instagram under navnet @simonewissendorf. Jeg fik også sagt hej til Noam, nusset Theo på kinden og hilst på Heine. Det var sjovt og hyggeligt at møde dem i virkeligheden!
Simone og jeg
Og her er jeg med den seje iværksættermor Jelena, som er indehaver af sejedrenge.dk, selv er tvilling og har pseudotvillingerne Philip og Alexander. Jeg følte virkelig, at jeg snakkede med en gammel ven, og var SÅ glad for at møde hende i virkeligheden! Næste gang, jeg skal til København, VIL jeg besøge hende i butikken på Nørrebro 🙂 Klik igen på navnet, hvis I vil besøge hendes blog, og find hende på Instagram under navnet @ivaerksaettermor.
Jelena og jeg
Vi var ikke sammen med de andre bloggere så længe, da vi skulle opleve parken på egen hånd og dermed danne os et indtryk sammen med vores familier, men jeg kan roligt sige, at jeg rigtig gerne vil ses med den flok igen – det var både fedt at møde dem, man “kendte”, og de (for mig) ukendte virkede også rigtig, rigtig søde.
Resten af dagen tilbragte Kongen, Badutten, min søster og jeg med at hygge os rundt omkring i Fårup, og det skal I høre meget mere om snart. Men her kommer lige et lille sneakpeek fra vores tur i træstammerne, Colorado River – et sjældent set træstamme-selfie 😉
Klar til sjov 😀

Hvis du allerede nu er nysgerrig efter at vide mere om Fårup Sommerland, kan du besøge deres hjemmeside her.

Om at købe foran

Jeg har flere veninder, der er mestre i at købe både tøj og sko til børnene i fremadrettede størrelser. De har styr på, hvornår tingene er billige hos hvilke mærker, og således har de altid en lækker flyverdragt klar, når der bliver vinter, fine sandaler klar til sommerbrug osv., og størrelsen slår sjældent fejl.
Sådan er jeg ikke. Lige mht. tøjet ville jeg nok god kunne regne mig frem til næste størrelse uden alt for mange fejl, med mindre de pludselig tager et ordentligt ryk, men især med fodtøj synes jeg, det er MEGAsvært.
Vi har nogle forskellige sko og sandaler i de helt små størrelser herhjemme helt fra Kongens tid, som Badutten også har brugt, og som er brugt så lidt, at de sagtens kan bruges igen. Således ventede et par dejlige Bundgaard-sandaler i str. 23 på Lillebror, men efter at han har gået i dem nogle gange, måtte jeg indse, at der bare var FOR meget plads foran – også mere end voksetillægget. Så i denne uge gik jagten på et par nye sandaler til ham. Og det skulle vise sig at være noget af en opgave!
Jeg endte med at give næsten 500 kroner for det allersidste par, der kunne opdrives i str. 22 i Aalborg Storcenter i en ordentlig kvalitet, og som jeg syntes var pæne. Jeg synes, det er meget for et par, han kun vil have glæde af i få måneder, men de er virkelig SÅ fine til ham, og han går supergodt i dem. Han får meget hurtigt varme fødder, så jeg tænker, at selvom der kommer en dag her i sommermånederne, hvor der egentlig er for koldt til sandaler, kan han få dem på med strømper indeni (det er med at benytte sig af det, mens det stadig er nuttet og ikke kikset 😉 ) Han har også et par fine Nike-sko, han har arvet fra sine brødre, og dem får han selvfølgelig på, hvis der er for koldt til sandaler i det hele taget.
Ude på opdagelse i de nye sandaler, som blev taget i brug med det samme:
Da vi kom hjem, blev de også testet udendørs – jo, de er godkendt!

Men sig mig, er det bare mig, der først køber tøj og sko, når de faktisk har brug for det? Nu har vi jo også en masse herhjemme, der kan genbruges, så jeg skal ikke af sted så ofte som andre måske skal, og det gør mig nok lidt doven (= ikke-tilbudsjagtende) på det område – eller er I også ligesom mig?

Tungsind

Jeg fik nedtur på i pinsen. Jeg havde glædet mig så meget til fem gode dage med drengene, efter at Grundlovsdagsferien ugen inden havde været så vellykket, men desværre bestod pinseferien meget af sure, pylrede børn, der skændtes, og de to små ville begge kun være ved mig. Bevares, vi havde da også gode stunder, men jeg følte mig for første gang i al den tid, jeg kan huske med børnene, seriøst DRÆNET.

Der er flere ting, der nager mig for tiden. For eksempel er jeg på det nærmeste skrækslagen ved tanken om at skulle starte på arbejde igen. Jeg har ikke været på arbejde siden februar 2013, så når jeg starter til august, har jeg været væk i halvandet ÅR! Jeg skal stå for helt nye ansvarsområder, som jeg ikke har prøvet før, og da jeg er lærer, er der allerede nu en del ting, jeg skal tage stilling til, selvom jeg officielt stadig går hjemme, for at være klar til næste skoleår. Min barsel er slut, men jeg bruger nu en masse gemt ferie. Det er svært at dele mit hoved op i hjemme og arbejde, når Lillebror også er hjemme sammen med mig og kræver mig det meste af tiden, og det er da også ham, jeg bruger langt det meste af min tid på. Man kan ikke andet – han er OVER ALT! Og her taler vi altså i virkelig høj grad; selvom Kongen og Badutten også pillede, slår Lillebror alle rekorder. Man kommer ikke sovende til at passe på ham 😉

I pinseferien, hvor jeg tænkte mange tunge tanker, overvejede jeg (med utrolig dårlig samvittighed til følge), hvorfor jeg ikke havde startet ham op i dagpleje allerede fra 1/6. Jeg ved jo godt hvorfor: Jeg vil gerne have ham for mig selv herhjemme så længe som muligt, og jeg ser heller ingen mening i at starte ham op i juni, holde ferie det meste af juli for så at starte (stort set) forfra i august. Men det går mig på, at jeg på grund af reformen skal starte lidt før antaget, således at både Lillebror og jeg begge skal starte den 4. august. Det bliver lige på og hårdt – ingen blid indkøring her! Dagplejeren holder selv ferie op til, så vi kan ikke starte ham op ugen før. Men vi kender hende fra Kongens tid der, og Lillebror og jeg besøger hende indimellem – sidst for et par uger siden – og det gik rigtig godt, så jeg håber, det går. Det SKAL det jo! Og når det så er sagt, så ER han klar. Han ved ikke noget bedre, end når vi er oppe i børnehaven/vuggestuen for at aflevere og hente Kongen og Badutten. Der skal han jo desværre ikke gå, men pointen er, at han er mere end klar til at have en hverdag sammen med andre børn.

Den 25. juni er der er vigtigt møde i mit nye team på arbejdet, så der har min mor taget fri fra arbejde for at passe Lillebror, så jeg kan komme med. Det bliver dejligt at få styr på nogle ting der, selvom der ikke er noget krav om min deltagelse, da jeg jo officielt ikke er startet op endnu. Men jeg ser det som i min egen bedste interesse at være med.

Jeg har (igen, igen, igen) fejlet totalt på vægttabsfronten. Det er gået op og ned, op og ned, op og ned i månedsvis efterhånden. Jeg har faktisk aldrig haft så svært ved det som denne gang. Det er, som om jeg aldrig rigtig finder den fornødne tid til at fordybe mig i det, og jeg skifter kurs alt for ofte. Og så falder jeg i sukkerfælden alt for ofte! Jeg har fulgt DDV flere gange efter at have skrevet det her sidste år. Men det stresser mig for meget i længden at veje maden, og at jeg altid føler mig besværlig. Jeg har prøvet LCHF, som tiltaler mig meget, og som jeg har taget tilløb til en del gange i et par år, men fedtmængden skræmmer mig. Det gik også fint i noget tid, men jeg savner frugt (og BRØD!) for meget, og falder så i med langt værre ting. Gang på gang! Jeg HADER mig selv for det. Jeg har prøvet Fit på 100 dage af Anne Bech, som helt sikkert også er effektivt, men meget strengt. Jeg havde det svært med for eksempel hakkebøf til morgenmad, og så blev jeg også alt for sulten. Der var også mange ting, jeg skulle købe ind, jeg ikke havde i forvejen, og så var det meget præcist, hvad man skulle spise, og det besværliggjorde min travle hverdag meget. Jeg har forsøgt mig med Nupo, overvejet 5:2, prøvet udrensning med te, talt kalorier og brugt flere tusinde kroner på diverse produkter og medlemsskaber undervejs… og her sidder jeg så lige nu, kun tre kilo lettere end i slutningen af sidste år. Jeg har været nede at veje 8 kilo mindre, og hvor er det FLOVT, at jeg ikke kan holde ved noget. Når jeg stresser og tænker tunge tanker, trøster de søde sager mig. Selvom de jo SLET INGEN trøst er, når alt kommer til alt, for nu er jeg så flov over mig selv, at jeg sidder og er ked af, at jeg skal vise mig uden for min egen dør i morgen aften til en hyggelig cafetur med en skøn og dejlig veninde. Det gør mig nervøs, at jeg skal til et hyggeligt blogevent på søndag, hvor jeg skal møde nogle dejlige kvinder, jeg har skrevet meget med både igennem deres blogs og Instagram (og også nogle for mig helt ukendte), for hvad tænker de ikke om mig? Der kommer hende, der har forsøgt og forsøgt, men er for svag til at tage sig sammen og få tabt sig – og guderne skal vide, at hun trænger til det! Ja, sådan forestiller jeg mig, at de tænker om mig. De ved jo ikke, at tynde mig gemmer sig inden under min nuværende skal, og kæmper for at komme ud. Jeg har endda også forsøgt mig med at lave en separat Instagramprofil til sunde madbilleder for at motivere mig selv til at holde ved, men jeg tror, jeg dropper den, for jeg lægger jo aldrig billeder op af alt det usunde, jeg OGSÅ spiser (meget af), og så føler jeg, at det er “falsk”, hvis I forstår, hvad jeg mener.

Jeg føler mig flov ved tanken om at møde folk (også gode venner), jeg ikke har set længe, fordi jeg levende kan forestile mig, at de tænker: “Nå, hun har STADIG alt for mange kilo på sidebenene… det bliver nok aldrig bedre!” Og det er jeg sgu også selv vanvittigt bange for! Jeg gider ikke være hende den tykke resten af livet… hende, der nok har et pænt (nok) ansigt og pænt hår, men som bare ville tage sig SÅ meget bedre ud, hvis hun vejede 30 kilo mindre. Hold kæft, hvor er det deprimerende! Og hvad gør man lige? Hvad f…. vil virke for mig? Det er ikke godt nok for mig, at jeg da er pæn nok, som jeg er, for let’s be honest… 30 kilo for meget ER bare ikke klædeligt, når alt kommer til alt, og det, at jeg har det så dårligt med det indeni, skinner jo også igennem udvendigt, fordi jeg ingen indre glød har, og fordi jeg er så flov over mig selv, at jeg altid møder folk med en rødmen, der er noget så pinlig og uklædelig. Ja, hvad skal jeg lige gøre? Jeg ved det virkelig ikke. Jeg træner forresten stadig i Loop, men slet ikke så ofte, som jeg gerne vil. Deres åbningstider harmonerer ikke vildt godt med mit liv pt., men jeg er faktisk helt vild med det, når jeg så er af sted, så det vil jeg ikke afskrive endnu.

Jeg har ikke opgivet. Men jeg er i vildrede. Og helt utrolig træt af mig selv!

To sikre tegn på sommer

I dag fik vi for første gang i år luft og vand i badebassinerne, og børnene nød en dag på terrassen med gode venner og MASSER af pjasken!
Sidst på eftermiddagen havde vi et ærinde nordpå, og kom forbi Føltveds lækre jordbærbod i Rærup. De jordbær er fantastiske! Jeg købte også af dem på allersidste dag i sæsonen sidste år, og at der nu allerede har været både efterår, vinter og forår og IGEN er sommer, går over min forstand. Men uanset – de var som altid LÆKRE!