Kongen er fuldstændig forelsket i sin nye lillebror.
De første dage hjemme gjorde han tydeligt forskel på Lillebror og Badutten – Lillebror måtte MEGET gerne komme ind på hans værelse osv., mens Badutten ikke måtte. Men Lillebror piller jo heller ikke ved alting (endnu 😉 )
Heldigvis har han nu plads til dem begge to. Badutten har (stort set, med få undtagelser…) lært at ae, så han aer både sin lillebror og storebror, hvilket Kongen i stor stil lader sig charmere af 😉 Badutten deler også mysser ud til begge sine brødre.
Kongen vil hele tiden gerne holde sin lillebror, og ELSKER, hvis han kan ligge og kigge på ham og ae ham. Det lyder ofte: “Se, han har små tæer, mor!”, “Se mor, han rækker tunge!” og “Mor, han bumler!” (dirrer/bæver med munden; ved ikke hvorfor Kongen har fundet på, at det hedder “bumler” – han kendte selvfølgelig nok ikke andre ord for det, så egentlig meget godt fundet på 🙂 ).
Vi har flere vennepar med børn lidt ældre end Kongen, som “først” har fået barn nummer to nu (først og først, ikke at alle behøver få børn i vores tempo – men I forstår, hvad jeg mener, ikke? 😉 ), og hvor jalousien virkelig er stor. Der glæder jeg mig over, at selvom vi ikke selv har valgt, hvor længe der skulle være imellem vores børn, så er det helt perfekt nu, hvor Kongen har prøvet det der med at blive storebror før, og på ingen måde er jaloux, men bare GLAD – og Badutten har kun få gange pevet, når jeg har skiftet ble på Lillebror, og han også gerne ville op til mig. Ellers synes han, Lillebror er utrolig sød og spændende, og griner højt af glæde, hver gang Lillebror er vågen, så han kan se ham. Der tror jeg også helt klart, det er en fordel, at Kongen og Badutten har hinanden, så der ikke står et barn og venter på, at mor bliver færdig med at made/skifte/trøste baby – de leger bare sammen imens, skønt!
Herunder lidt billeder af en meget betaget Kongen – kunne ikke lige finde ud af at få vendt de nederste :/