web analytics

Drengemor.dk

Mit liv som drengemor

Arkiv for april 2013

Kongen som storebror for anden gang

Kongen er fuldstændig forelsket i sin nye lillebror.

De første dage hjemme gjorde han tydeligt forskel på Lillebror og Badutten – Lillebror måtte MEGET gerne komme ind på hans værelse osv., mens Badutten ikke måtte. Men Lillebror piller jo heller ikke ved alting (endnu 😉 )

Heldigvis har han nu plads til dem begge to. Badutten har (stort set, med få undtagelser…) lært at ae, så han aer både sin lillebror og storebror, hvilket Kongen i stor stil lader sig charmere af 😉 Badutten deler også mysser ud til begge sine brødre.

Kongen vil hele tiden gerne holde sin lillebror, og ELSKER, hvis han kan ligge og kigge på ham og ae ham. Det lyder ofte: “Se, han har små tæer, mor!”, “Se mor, han rækker tunge!” og “Mor, han bumler!” (dirrer/bæver med munden; ved ikke hvorfor Kongen har fundet på, at det hedder “bumler” – han kendte selvfølgelig nok ikke andre ord for det, så egentlig meget godt fundet på 🙂 ).

Vi har flere vennepar med børn lidt ældre end Kongen, som “først” har fået barn nummer to nu (først og først, ikke at alle behøver få børn i vores tempo – men I forstår, hvad jeg mener, ikke? 😉 ), og hvor jalousien virkelig er stor. Der glæder jeg mig over, at selvom vi ikke selv har valgt, hvor længe der skulle være imellem vores børn, så er det helt perfekt nu, hvor Kongen har prøvet det der med at blive storebror før, og på ingen måde er jaloux, men bare GLAD – og Badutten har kun få gange pevet, når jeg har skiftet ble på Lillebror, og han også gerne ville op til mig. Ellers synes han, Lillebror er utrolig sød og spændende, og griner højt af glæde, hver gang Lillebror er vågen, så han kan se ham. Der tror jeg også helt klart, det er en fordel, at Kongen og Badutten har hinanden, så der ikke står et barn og venter på, at mor bliver færdig med at made/skifte/trøste baby – de leger bare sammen imens, skønt!

Herunder lidt billeder af en meget betaget Kongen – kunne ikke lige finde ud af at få vendt de nederste :/

Børn og sprog

Kongen var meget tidlig til at få et sprog. Det udviklede sig i al hast, fra han var halvandet år gammel, og da han blev to, talte han stort set rent, og vi kunne føre lange samtaler med ham. Det gjorde mig selvfølgelig pavestolt, fordi jeg havde været bange for, om han skulle komme mærkbart bagud, når han nu var født for tidligt.
Han har altid bidt mærke i ord og vendinger. Helt sikkert noget, han har fra mig, for jeg er den største sprognørd og retskrivningsfreak. Helt fra lille har han elsket at læse bøger, hvilket han også har fra mig, og det hjælper selvfølgelig også på sproget.
Den dag i dag, som 3 1/2-årig, kender han alle bogstaver i alfabetet og kan stave til flere forskellige ord.  Nogle gange siger han noget, hvor jeg bare tænker: Hvor har han det fra? For eksempel som 2-årig, hvor han fik at vide, at han skulle til at op fra badekarret, og han svarede: “Er det på høje tid?”, som helt sikkert er en vending, han har hørt et eller andet sted – men så også formået at bruge korrekt i en sammenhæng.

Men det var nu ikke for at prale, at jeg ville skrive dette indlæg. For det er nemlig ikke altid en fordel at have et sprogligt begavet barn. Lige for tiden døjer vi MEGET med, at han taler grimt. Jeg bander meget lidt selv, mens Hr. Arbejdsom godt kan være slem til det til tider – men det er ikke hjemmefra, det kommer. Han har fået en jævnaldrende ven i børnehaven, som har tre noget ældre storebrødre, og den dreng kan altså nogle GRIMME ord, som jeg med garanti ved, at Kongen ikke hører herhjemme. Hver gang, Kongen siger noget grimt, og jeg spørger ham, hvor han dog har det fra, svarer han drengens navn, og jeg har da også selv hørt drengen sige grimme ting.
Sætninger, Kongen nu ryster ud af ærmet, kan være: “Dumme mor, du er en møgunge”, “Lad sgu da være, dit lille lortesvin” (til sin lillebror), “Nej jeg vil sgu da ej” og “For fanden”. Jeg får helt myrekryb af at se det på skrift, og jeg aner faktisk ikke mine levende råd, for jeg synes, vi har prøvet alt. Når vi irettesætter ham og fortæller, at det vil vi ikke høre på, og sådan snakker vi ikke herhjemme, så opmuntrer det ham som oftest til at fortsætte. Det virker faktisk bedre at ignorere ham, når han siger noget grimt, for så er det ikke helt så sjovt – men det generer mig også at lade som ingenting, for jeg vil ikke have, at han skal få opfattelsen af, at vi er ligeglade med, at han taler sådan. Det mærkelige er, at han er MEGET opmærksom på, hvordan andre taler, og kommenterer stort set altid, hvis han hører en, der bander, og siger: “Han bandede, han sagde for fanden, og det må man ikke!” Han bander selvfølgelig heller ikke hele tiden, men jeg er ked af, at mit barn kan finde på at tale så grimt, og vil gerne komme det til livs.

Jeg har talt med børnehaven om det, og de siger, at de havde samme problem med de 3-årige sidste år. Nu er de 4, og spændingen ved at afprøve ordene på den måde er ovre. Og mens Kongen gerne bander og svovler over for os herhjemme, så fortæller han, at ham og vennen kun bander inde i puderummet, så de voksne ikke hører det. Snedigt!

Jeg gad virkelig godt høre fra andre, der har børn på samme alder eller har haft det. Har I oplevet det samme? Hvad gjorde I? Gik det over af sig selv, og hvordan går det nu?

Utroligt, at så sød og smuk en dreng kan tale SÅ grimt…
…men han kan heldigvis stadig godt finde ud af at være en sød, god og glad dreng, så der er håb endnu!

Stemningsbilleder fra Babyland

Der er så mange blogindlæg, jeg vil skrive, kommentarer, jeg vil svare på, blogindlæg, jeg vil kommentere på… men der er forlænget weekend med to aktive drenge og en baby i huset, som er vældig populær hos begge sine storebrødre, så for nu bliver det lige til lidt billeder. Jeg er for træt til mere lige nu – men på den gode måde 🙂

Badutten i kravlegården

Da Kongen og Badutten var små, brugte vi kravlegården, som står i stuen, meget.

Til Kongen brugte vi den til at stille liften i, og så stod han der og sov, når vi var i stuen. Det samme med Badutten, men samtidig blev den også et godt sted at placere ham, hvis man for eksempel lige skulle tisse, og man var bange for, om Kongen ville komme til at pille for voldsomt ved ham imens.

Da Badutten kunne rejse sig op selv, kom kravlegården dog hurtigt til bare at være opbevaringsplads til legetøj – han skreg nemlig som en stukket gris, når man satte ham deri. Han kunne nok ikke lide at være “i bur” 😉

Jeg havde egentlig regnet med at bruge den til liften denne gang også, men det er faktisk allerede blevet sådan, at Lillebror står i soveværelset og sover i liften, når de to store er hjemme. Med en på 1 1/2 og en på 3 1/2, der leger i stuen, synes jeg ikke, Lillebror får nok ro til at sove der. Senere skal han selvfølgelig ud at sove, men hans lure nu er jo stadig, som vinden blæser, og da sundhedsplejersken var her, var han heller ikke oppe på fødselsvægten endnu.

Men kravlegården? Den synes Badutten igen er spændende. Vi har fået nye ting dertil, og den er blevet hævet, så han beder søreme selv om at komme op i den – og se lige, hvor sød, smuk og dejlig, den lille storebror ser ud deri:

Hverdag igen

Så er hverdagen startet igen. Hr. Arbejdsom begyndte på arbejde i dag – han er selvstændig, så det går ikke at være for længe væk. Men hvor har det været en dejlig uge med ham til rådighed hele tiden! Bare en skam, at vi brugte over halvdelen af den på sygehuset.

I morges vågnede Kongen kl. 7.24 og Badutten umiddelbart efter. Kl. 8.30 var de to egentlig klar til afgang, men så var Lillebror sulten. Og så lavede han i bleen. Og så var han lidt sulten igen. Og så sov han selvfølgelig, da vi skulle af sted, så jeg var nødt til at tage ham op fra sin søde søvn for at putte ham i autostolen. Kl. 9.30 kørte vi mod vuggestuen/børnehaven.

Kongen var pavestolt over at skulle vise sin nye lillebror frem, mens Badutten bare klyngede sig til mig. Hurtigt blev det dog for meget for Kongen, at alle flokkedes om autostolen med Lillebror i, så han begyndte at stå og vippe med den, hvilket resulterede i en noget dinglende Lillebror. Da jeg bad ham lade være, blev han tosset og smed sig ned og hylede og skreg. Stress! Men han blev ret hurtigt god igen, og Lillebror og jeg kørte lige hen og handlede lidt og så hjem.

Og i morgen tager vi altså barnevognen, selvom det er en halv times gang hver vej – det tæller vel ikke som den slags motion, man ikke må lave før 8 uger efter fødslen, vel? Vi har både et søskendesæde til oven på barnevognen og et ståbræt til under, men tænker, at jeg nøjes med Badutten ovenpå. Hvis Kongen står på brættet, er han lige i Baduttens benhøjde… så Kongen må på løbecykel, hvilket vi har snakket med ham om, og det glæder han sig til, for han elsker sin løbecykel og er megasej til at køre på den. Så er der også mere ro på til at aflevere de to store, når Lillebror står og (forhåbentlig) sover i barnevognen udenfor imens. Selvfølgelig med alarm på!

Nå, men nu håber jeg snart, Lillebror er med på en middagslur. Jeg ligner noget, der er løgn, for mit vand i kroppen efter graviditeten topper altid i ugerne efter fødslen (mærkeligt nok), og det kombineret med rander under øjnene er bare ikke særlig smukt… og jeg er virkelig træt i dag! Heldigvis kan Hr. Arbejdsom holde fri i nogenlunde tid i dag, så han kan tage Kongen og Badutten med hjem. Nu kom de jo også lidt sent af sted i dag.

Til slut skal I lige se et vågenbillede af den smukke unge mand, jeg skal dele døgnet med de næste mange måneder:

A’ det?

Det er sjovt at opleve Kongen og Badutten som hhv. 1. og 2. gangs storebrødre herhjemme. Kongen er utrolig sød og kærlig over for sin nye Lillebror på en helt anden måde, end da Badutten kom til verden. Der kan man godt mærke, at Kongen er blevet ældre siden sidst. Badutten derimod kan vist ikke helt forstå, hvad det er for en størrelse, der er flyttet ind. Lillebror sover endnu meget, når de to store er vågne, men når han så indimellem er vågen, kigger Badutten undrende og somme tider lidt genert på ham, og han kan SLET ikke forstå, når Lillebror græder. I dag prøvede vi at sætte Lillebror i babyindsatsen til Tripp Trapp-stolen (noget vi var vildt glad for at have til Badutten – den er guld værd!), og Badutten, som ellers elsker ostehaps og havde sådan en i hånden, gik helt i stå og sad bare og betragtede Lillebror, og så pegede han på ham og sagde: “A’ det?”, ha ha – det siger han ofte om Lillebror; men hvad pokker, hvordan skal man også vide det, når man kun lige er fyldt halvandet år? 😉 Det blev endda fanget med kameraet: