Jeg har fået en noget speciel jordemoder denne gang.
Første besøg hos hende gik meget på, om jeg nu huskede at lave knibeøvelser, fordi jeg har født så stort et barn sidst. Og ja, det gør jeg faktisk pr. automatik næsten dagligt. Ikke for at spille hellig, for så er der så meget andet, jeg ikke er god til at huske (f.eks. at bruge tandtråd dagligt, som tandlægen siger, man skal), men det skræmte mig enormt meget, da Badutten på 5480 gram og 54 cm. var født, at jeg slet ikke havde kontrol over strålen, når jeg tissede (sorry for the details…) Så jeg kneb og kneb, heldigvis med et godt resultat. Jordemoderen valgte at overhøre, at jeg rent faktisk laver dem, og sagde – og jeg citerer: “Ja, for hvis man glemmer det, så er det en god ide at stikke fingeren op i skeden om aftenen, inden man lægger sig til at sove, og så mærke efter, om man kniber godt sammen om den, for så ved man, at man gør det rigtigt”. Oooooookay så. Til gengæld havde hun stor forståelse for vores to tidligere forløb med børn i kuvøse med sonde på neonatal, der gør amningen svær, og hun ville gerne sørge for, at vi kan få en nat eller to på Barselshotellet denne gang for at få hjælp til at få amningen i gang, selvom det egentlig er forbeholdt førstegangsfødende, hvis alt selvfølgelig går, som det skal, og vi ikke igen ender på neonatal.
Andet besøg hos hende var noget af en farce. Da jeg kom, stod sneen ned udenfor, men hun rendte rundt i bare tæer og havde lige lakeret sine tånegle, hvilket hun glad fortalte mig om. Der gik ti minutter, fra jeg kom, til jeg var ude i bilen igen, for hun fejede bare alle mine spørgsmål af vejen og lod til at have glemt alt, hvad vi havde snakket om under første besøg. Jeg var både ked af det og skuffet, men besluttede mig for at give hende en chance til.
Det var så i dag. Og jeg havde virkelig brug for at få vendt mange ting, fordi jeg nu længe har gruet alvorligt meget for fødslen. HELDIGVIS var hun god, forstående og ikke mindst lyttende i dag, og følgende ting fik jeg styr på:
- Lillebror vurderes nu til 3200 gram her i uge 36+3. Hun siger, at babyer normalt tager 1 kilo på fra uge 36-40 i graviditeten, så jeg ender med at skulle føde en baby på maks. 4200 gram – og det er jo småting i forhold til 5480 gram… Jeg HÅBER, hun får ret!
- Min mave ser stor ud (jf. tvillingekommentaren i sidste uge), fordi den for relativt kort tid siden har været udvidet til en kunne rumme en baby på 5480 gram. Da hun så mig komme ind, tænkte hun også “hold da op!”, men da hun så mærkede på mig, kunne hun mærke, at han slet ikke var så stor som som først antaget. Phew!
- Barselshotellet blev kontaktet, og jeg blev allerede i dag ringet op af en anden jordemoder, som inviterede mig til en såkaldt ammesamtale den 5. april med henblik på, at vi kan få en nat eller to der og få amningen i gang. Så bliv derinde til efter den 5. april, Lillebror!
- Jordemoderen tror ikke, at fødslen vil blive lige så slem denne gang, fordi der for nylig har været skabt passage til 5480 gram baby, og HVIS det alligevel skulle trække ud, vil de tilstedeværende kunne se i min journal, hvad der skete sidst, og derfor være klar til at få fat i en scanner, hvis det igen trækker ud, så de kan se, om det er fordi han er større end antaget.
- Jordemoderen har selv 5 børn og et forlist parforhold bag sig, så hun rådede mig til at sørge for at have en time for mig selv hver eneste dag, hvor jeg enten svømmer, læser en god bog, går en tur eller lignende – tak for rådet, men jeg har styr på det 😉