I eftermiddag var jeg en tur på biblioteket med Kongen og Badutten. Hurra for selvbetjente biblioteker med åbningstid fra kl. 9-21 selv om søndagen!
Der findes sådan noget smart noget, der hedder Zonen, hvor mange nye bøger placeres. Man kan så kun låne dem i 14 dage, men til gengæld er det mulighed for nemt at låne en bog med hjem, man ellers skulle stå i kø for at låne i månedsvis. (Alternativt kunne man også købe bøgerne selvfølgelig, men vi har ikke plads eller råd for den sags skyld til alle de bøger, jeg gerne vil eje!)
I dag fangede den fineste lyserøde bog mig. Den hedder Hvornår er det min tur til at skrige? med undertitlen Da jeg blev mor for anden gang, og den er skrevet af Karin Heurlin. Jeg er ellers i gang med at læse Så kom du af Jennifer Weiner, som jeg virkelig elsker og har læst og slugt alt af, men lige denne her har jeg lidt svært ved at komme igennem. Den er ikke kedelig eller uinteressant, men man følger fire forskellige kvinder, og den aften, jeg startede med den, var jeg så træt, at jeg ikke opdagede, at næste kapitel hed en ny kvindes navn, og blev noget så forvirret – og ofte er jeg ret træt, når jeg har tid til at læse, og så er der altså mange ting at holde styr på lige i den bog. Ville muligvis have det helt anderledes, hvis jeg havde læst den, før jeg fik to blebørn i huset eller om nogle år, når de er større 😉 Men nu skal det jo ikke handle om Så kom du. For Hvornår er det min tur til at skrige? er så indbydende bare at se på, at man absolut MÅ åbne den med det samme. Så det gjorde jeg så snart, der var mulighed for det (selvom et rodet køkken, en maskinfuld vasketøj og tre uudpakkede tasker fra familieudflugt i går stod og ventede på mig, efter at drengene var faldet i søvn). Og jeg måtte TVINGE mig selv til at lægge den fra mig på side 22 for at nå de praktiske gøremål, nu jeg havde frie hænder til det – og nu kribler det så i mig for at læse i den igen 😉
Hør lige en appetitvækker øverst på bogens bagside:
Hvor meget må man hade et andet menneske – som man er gift med? Og hvor rasende må man blive på to mennesker, der ikke engang er halvanden meter tilsammen? Og som man selv har haft i maven.
Så langt som jeg er nået til nu, har jeg nået at opfange, at forfatterens første barn var supernemt, og det var så ikke tilfældet med nummer to. Det er helt omvendt herhjemme, men stadig glæder jeg mig rigtig meget til at læse en bog, der handler om at få barn nummer to. For det ER virkelig bare en anderledes barsel end den første! Det vil jeg skrive et indlæg om en dag, men indtil da kommer her et blogindlæg fra Babybusiness’ fantastiske univers, som virkelig sætter ord på, hvordan jeg i store træk også synes det er at være på barsel nummer to. Mere følger, når bogen er læst 🙂