web analytics

Drengemor.dk

Mit liv som drengemor

Arkiv for juni 2012

Hvornår er det min tur til at skrige?

I eftermiddag var jeg en tur på biblioteket med Kongen og Badutten. Hurra for selvbetjente biblioteker med åbningstid fra kl. 9-21 selv om søndagen!
Der findes sådan noget smart noget, der hedder Zonen, hvor mange nye bøger placeres. Man kan så kun låne dem i 14 dage, men til gengæld er det mulighed for nemt at låne en bog med hjem, man ellers skulle stå i kø for at låne i månedsvis. (Alternativt kunne man også købe bøgerne selvfølgelig, men vi har ikke plads eller råd for den sags skyld til alle de bøger, jeg gerne vil eje!)

I dag fangede den fineste lyserøde bog mig. Den hedder Hvornår er det min tur til at skrige? med undertitlen Da jeg blev mor for anden gang, og den er skrevet af Karin Heurlin. Jeg er ellers i gang med at læse Så kom du af Jennifer Weiner, som jeg virkelig elsker og har læst og slugt alt af, men lige denne her har jeg lidt svært ved at komme igennem. Den er ikke kedelig eller uinteressant, men man følger fire forskellige kvinder, og den aften, jeg startede med den, var jeg så træt, at jeg ikke opdagede, at næste kapitel hed en ny kvindes navn, og blev noget så forvirret – og ofte er jeg ret træt, når jeg har tid til at læse, og så er der altså mange ting at holde styr på lige i den bog. Ville muligvis have det helt anderledes, hvis jeg havde læst den, før jeg fik to blebørn i huset eller om nogle år, når de er større 😉 Men nu skal det jo ikke handle om Så kom du. For Hvornår er det min tur til at skrige? er så indbydende bare at se på, at man  absolut MÅ åbne den med det samme. Så det gjorde jeg så snart, der var mulighed for det (selvom et rodet køkken, en maskinfuld vasketøj og tre uudpakkede tasker fra familieudflugt i går stod og ventede på mig, efter at drengene var faldet i søvn). Og jeg måtte TVINGE mig selv til at lægge den fra mig på side 22 for at nå de praktiske gøremål, nu jeg havde frie hænder til det – og nu kribler det så i mig for at læse i den igen 😉
Hør lige en appetitvækker øverst på bogens bagside:

Hvor meget må man hade et andet menneske – som man er gift med? Og hvor rasende må man blive på to mennesker, der ikke engang er halvanden meter tilsammen? Og som man selv har haft i maven.

Så langt som jeg er nået til nu, har jeg nået at opfange, at forfatterens første barn var supernemt, og det var så ikke tilfældet med nummer to. Det er helt omvendt herhjemme, men stadig glæder jeg mig rigtig meget til at læse en bog, der handler om at få barn nummer to. For det ER virkelig bare en anderledes barsel end den første! Det vil jeg skrive et indlæg om en dag, men indtil da kommer her et blogindlæg fra Babybusiness’ fantastiske univers, som virkelig sætter ord på, hvordan jeg i store træk også synes det er at være på barsel nummer to. Mere følger, når bogen er læst 🙂

God service hos Libero

Vi har brugt Liberos bleer lige siden Kongen blev født. Det var dem, vi fik på sygehuset, og så fortsatte vi bare med dem efterfølgende. Synes ikke, det er dyrt, når man får dem på tilbud i Bilka med tre pakker i en kasse.
For noget tid siden fik vi åbnet en pakke, hvor mindst 2/3 af bleerne var i stykker, enten med flænger i eller hvor tapen helt manglede. Det har vi aldrig prøvet før! Jeg mailede deres kundeservice, som bad mig sende et par af bleerne ind sammen med produktionskoden.
I morges bankede pakkeposten på, og det forstod jeg ikke helt, for han sagde mit navn, og jeg ventede slet ikke post. Men det var en kasse fra Libero med to helt nye pakker i! Selvfølgelig havde jeg da forventet en form for kompensation, men her fik jeg jo mere, end jeg havde købt selv i første omgang. Det er god service!
Spændende, om vi får dem brugt, inden Kongen er blefri – det er en af sommerferieplanerne at sætte det projekt i gang 🙂

Fitflops

Jeg har altid været sådan en med 50 par sko i skabet, det ene par billigere end det andet…hellere et stort og flot udvalg end at gå behageligt, ikke? 😉

Men sidste sommer, da jeg var gravid med Badutten, kom det pludselig over mig, at jeg måtte eje noget ordentligt fodtøj. Og så købte jeg et par Fitflops efter at flere kolleger havde anbefalet dem. De er FANTASTISKE!!! Boede i dem indtil mine fødder var så hævede af vand, at jeg ikke kunne få dem på mere.

Da der for et par uger siden blev godt vejr igen, fandt jeg dem frem. De er seriøst som en drøm at have på! Og samtidig bruger man også sine muskler på en anden måde, så de toner benene, mens man går, hvilket jo bare er en ekstra bonus. Da vejret atter blev til lukkede sko, måtte sandalerne for en stund pakkes væk igen, men så fik jeg simpelthen så ondt i fødderne og benene, at jeg gik på jagt på nettet og fandt et par lækre sneakers. Er helt solgt til Fitflops og kan kun anbefale dem på det varmeste!

Reality tjeck

Jeg har længe haft det helt fint med, at Badutten skal starte i pasning til august. Det havde jeg IKKE, da Kongen skulle starte – jeg havde det SÅ dårligt med ikke at skulle dele alle hans gode, glade, vågne timer med ham mere, at det var helt forfærdeligt. Han var næsten 13 måneder og meget bevidst om, at vi skulle skilles. Skreg HVER morgen i 4 måneder på trods af, at han blev passet et dejligt sted, og efter de første 4 måneder gjorde han det indimellem efter ferier, lange weekender osv. I dag havde han f.eks. også meget svært ved at give slip, selvom han snart er en stor børnehavedreng.

Badutten kommer til at være 10 måneder, når han skal af sted. Egentlig var det 9½ måned, men nu har vi fået plads til ham samme sted som Kongen, bare to uger senere, så det tager vi selvfølgelig med, selvom det lige præcis er den dag, jeg skal starte på arbejde igen. Måske er det nemmere at aflevere anden gang, når man har prøvet det før? Jeg har i hvert fald ikke haft det specielt dårligt ved tanken om at skulle i gang igen denne gang – også fordi det af barslen, jeg ikke bruger hjemme, som jeg gjorde ved Kongen, i stedet bliver lavet om til en ugentlig fridag hver uge hele det første år – hurra! Tror det vil gavne meget familiemæssigt, at jeg får den dag til at få ordnet en masse ting, så min tid er sammen med drengene, når de er hjemme, og min plan er også, at de skal have fridage indimellem (tit, hvis jeg kender mig selv ret 😉 ).

I går skulle jeg til møde på mit arbejde. Og jeg må sige, at jeg nu alligevel har en lille klump i halsen over at skulle starte igen. Det var virkelig tilbage til virkeligheden, så det batter til noget! De havde megatravlt, og jeg får helt nye ansvarsområder og følte mig noget så grøn, på trods af at jeg har været der i 6 år (hvoraf to så har været barsel). Det generer mig, at Badutten ikke får en længere indkøringsperiode, ligesom Kongen fik, men samtidig håber og tror jeg også, at det bliver nemmere med ham, fordi han er det yngre og fordi jeg også selv har det bedre med det denne gang, og så fordi Kongen er samme sted.

Nå, nu er Badutten vågnet, og vi vil en tur i mødregruppe. Begge drenge var syge i sidste uge, og Badutten er stadig ret pylret, så vi tager bare en lille tur af sted nu lige efter han har sovet, så han forhåbentlig er glad og frisk. Det kontrastfyldte barselsliv – arbejdsstress den ene dag og mødregruppe den næste 😉

Så stav dog mit navn rigtigt!

Mit navn er sådan et, der kan staves på flere forskellige måder. Mest almindeligt er to af måderne, men min stavemåde er kun den næstmest brugte. Mit navn er også sådan et, som jeg var den eneste, der hed, da jeg gik i skole, men sidenhen er det blevet lidt mere brugt, dog uden at være “overrendt”. Det synes jeg er rart og har derfor valgt navne til vores børn, som også er lidt specielle på den måde, at man ikke hører dem så ofte, men alligevel har hørt dem før.
Jeg går virkelig meget op i retstavning, og det er også en del af mit arbejde. Min forståelse for folk, der har svært ved at stave, er dog stor, og jeg håner ingen eller påtaler fejl i mit fritidsliv, med mindre jeg bliver bedt om det. Dog er det mig komplet uforståeligt, næsten ligemeget hvor dårlig en staver, man er, hvorfor det somme tider kan være SÅ svært at stave et navn rigtigt. Jeg går vildt meget op i at stave og udtale folks navne rigtigt, og jeg synes faktisk ikke, det kræver så meget andet end en smule opmærksomhed. For mig at se er det fordi man er lidt ligeglad, eller hedder sådan noget som Mette eller Peter, som kun staves på én måde (med mindre vi er ude i noget numerologi med Methe og Pether 😉 ), så man aldrig selv har oplevet, hvor irriterende, der er, at man staver andres navne forkert. Når mit navn ikke bliver stavet rigtigt, så føler jeg slet ikke, at det er mig, det handler om. Og i mit arbejde oplever jeg ofte glæde over, når jeg staver folks navn rigtigt og endda husker navne, som jeg også er en haj til – det forstår jeg så godt, at alle ikke er, for så er der så mange andre ting, jeg ikke kan få ind i hovedet – navne, ansigter og sådan noget er bare der, hvor min klæbehjerne slår til 😉

Fik den anden dag en mail af en fra mit arbejde, som er over mig i hierarkiet, og som jeg også kender på det lidt mere personlige plan – og i øvrigt har gjort det i 6 år. Vi havde haft en lidt svær telefonsamtale tidligere på dagen vedrørende min tilbagevenden efter barsel, hvor jeg alligevel ikke kunne få de poster, jeg var blevet lovet, og det tog lidt hårdt på mig, så jeg var en smule skrøbelig. Og så kommer der en mail fra hende, hvori mit navn er stavet forkert (og hun skal endda vælge mig på en liste, hvor navnet står, for at sende mailen, så hun ser det uundgåeligt, inden hun går i gang med at skrive…men SER det så åbenbart ikke alligevel). Det var bare dråben den dag, aaaarrggghhhhh!! Andre dage tager jeg det måske pænere 😉

Og hvem ved, måske er det bare mig, der er for nærtagende på det område? SÅ vigtigt er det jo heller ikke i forhold til så meget andet, men irriterende, DET er det!

På onsdag!

På onsdag skal hr. Arbejdsom til koncert udenbys om aftenen, så når drengene og jeg kommer hjem fra en børnefødselsdag, vi skal til, og de er puttet, så skal der blogges – jeg har overskrifter og stikord til mindst ti indlæg liggende! Lige nu tester jeg Blogger-app’en fra min iPhone, som jeg vel har haft i et par måneder…men tiden flyver som altid!

Læsehesten

Jeg ELSKER at læse. Jeg har det fra min far, som fra da jeg var helt lille læste højt for mig hver dag og ofte tog mig med på biblioteket, hvor vi lånte massevis af bøger med hjem. Jeg lærte at læse, før jeg startede i skole, fordi jeg altid nysgerrigt kiggede med, når min far læste højt – det kom nærmest snigende af sig selv. Og så var linjen lagt 🙂

I skolen var jeg altid flinkeskolepigen, der aldrig fik skældud. Det skete dog én eneste gang i de små klasser, hvor vi skulle læse højt i kor, og jeg var så ivrig, at jeg læste for hurtigt og dermed ødelagde det, og blev som følge deraf bedt om at tie stille, mens de andre læste højt – SÅ pinligt for lille mig.

Da jeg var på vej til at være teenager, havde jeg en veninde, som delte min interesse for bøger, og vi gik på biblioteket sammen flere gange om ugen, læste sammen om eftermiddagen, anbefalede hinanden bøger osv. Bibliotekspersonalet lærte vi rigtig godt at kende, og det blev efterhånden sådan, at min veninde og jeg lavede små udstillinger med vores yndlingsbøger på biblioteket på opfordring fra bibliotekarerne, hvor vi selv lavede skilte osv. til udstillingerne. Det gik vi vældigt op i og var ret stolte af at blive spurgt 🙂

I mit voksne liv har jeg også læst meget. Undtaget er et par måneder før og cirka 4 måneder efter hver af mine fødsler – inden har jeg været for rastløs, og efter har jeg været for træt 😉

Genremæssigt har jeg været omkring det meste. Men i de seneste år har jeg været særligt glad for to ret forskellige ting, nemlig chick lit og svenske krimier. Chick lit er selvfølgelig en let genre, men jeg elsker de der dejlige feel good-historier, som samtidig ofte er utrolig humoristiske. Og er man træt og udkørt, er det rart med en bog, hvor siderne nærmest vender sig selv. Blev færdig med Sophie Kinsellas “Jeg har dit nummer” i går – den er fantastisk! Overvejer at skrive en lille anmeldelse fra nu af herinde, hver gang jeg har læst en bog.

Af svenske krimiforfattere er jeg særligt vild med Camilla Läckberg, Liza Marklund og Mari Jungstedt. Og har selvfølgelig også læst Stieg Larsson.

Kongen har fra ganske lille været meget glad for at læse bøger, hvilket selvfølgelig glæder hans mor enormt 🙂 Han gider ikke se fjernsyn, selvom han nu er 2 år og 10 måneder, men en bog vil han altid læse. Bogstaver interesserer ham også meget, og han kender mange af dem og kan stave til sit navn, mor, far og næsten sin lillebrors navn 😉 Det skal siges, at jeg på ingen måde pacer ham frem til dette, men da hr. Arbejdsom (surprise!) arbejder meget, er drengene mest sammen med mig og ser dermed mest, hvad jeg gør, og jeg elsker ord, sprog og bogstaver.
Til gengæld har jeg kun hørt Kongen tælle rigtigt til 10 to gange, selvom vi har øvet det utallige gange – som oftest siger han bare: “En, to, tre, fire, fem, otte, TI!”, og så keder han sig allerede ved det og er videre til det næste. Sådan har jeg det også selv med tal 😉