web analytics

Drengemor.dk

Mit liv som drengemor

Arkiv for 0

Tak, Karoline!

Var så heldig at vinde to lækre Mamalicious-toppe hos søde Karoline for noget tid siden. Det var SÅ heldigt, da jeg faktisk havde solgt mit ventetøj fra sidst, så jeg stod virkelig og manglede. Men før det blev offentliggjort, at vi venter nummer tre, ville jeg ikke råbe for højt om det 😉

Og hvad sker der i øvrigt for, at det er så svært at finde tøj til at være gravid om vinteren i? De to andre gange har jeg været højgravid om sommeren, hvilket tøjmæssigt var utrolig nemt, men vand i kroppen-mæssigt utrolig belastende. Det håber jeg så ikke bliver tilfældet denne gang, nu det er så svært at finde tøj! Vi bor faktisk i en af Danmarks største byer, men alligevel lukkede vores deciderede ventetøjsbutik for et par år siden, og Vero Moda lukkede også sin Mamalicious-afdeling, efter jeg havde været gravid første gang. Så valget er H&M eller nettet, hvor jeg bestilte en vinterjakke, desværre i et nummer for lille (på sigt – min mor mener kun, maven kan være deri i to måneder mere 😉 ), men jeg har alligevel været nødt til at beholde den, fordi den eller lignende jakker SLET ikke er til at opdrive i nogle internetbutikker mere. Alt er næsten væk eller helt utrolig dyrt, og jeg giver altså ikke over 1000 kr. for en jakke, jeg kun får brug for denne vinter (rigtigt forstået, vi stopper efter tre børn 🙂 ) Selv på Trendsales er der kun tre ventejakker til salg pt., og de er slet ikke varme (eller også alt for små).

Men som sagt så satser jeg stærkt på, at vandet så bliver ude af kroppen, og egentlig er det faktisk ret fantastisk at prøve at være gravid og stadig fryse indimellem 😉

At spille spil med sine børn

Da jeg var barn, var noget af det bedste, jeg vidste, når min mor eller far gad at spille et spil med mig. Jeg havde en fantastisk barndom med meget nærværende, opmærksomme og omsorgsfulde forældre, men lige at spille var ikke det, de var mest vilde med. Især ikke min mor – min far gad godt indimellem, men så var det sådan noget som Stratego, vi spillede, hvor jeg virkelig blev udfordret, men også lærte meget.

Jeg er helt vild med, at Kongen nu er så stor, at vi kan spille spil, og at han forstår det. Det begyndte i det små, da han blev to år med simple vendespil og billedlotteri. Han ønsker sig bl.a. Vildkatten til jul – jeg håber, han får det 🙂

Den anden aften spillede vi billedlotteri:

Kalenderlys

Jamen dog! Det er rent faktisk lykkes os at nå ned til den rigtige dato på kalenderlyset her 13 dage inde i december, endda selvom jeg fik købt det for sent…nu skal det nok nå at blive jul <3 data-blogger-escaped-br=””>

At være drengemor

Jeg har virkelig svært ved at forstå, at mange mennesker går så højt op i, hvilket køn, deres børn bliver. Vi har ikke i nogle af mine graviditeter vidst, hvilket køn, vi fik, og har også været helt ligeglade – hvis man er så heldig overhovedet at kunne få børn, der oven i købet er sunde og raske, så kan man efter min mening ikke bede om mere!
Da jeg var gravid med Badutten, og vi havde Kongen i forvejen, spurgte mange, om vi så ikke ønskede os en pige denne gang… selv folk på gaden, jeg ikke kendte! Der skal meget til for at gøre mig sur, men det gør mig virkelig så ked af det og vred. Da Badutten så kom, ville folk vide, om vi så ikke skulle have en tredje “for at prøve at lave en pige?” En på mit arbejde spurgte endda, om vi kun kunne lave drenge hjemme ved os? Helt ærligt!!! Kvinden fra et af vores vennepar sagde til sin søn på (dengang) knap 3 år, da Badutten kun var 2 måneder, at sådan en ville de godt nok også gerne have derhjemme, men så skulle det helst være en lillesøster… og så stod jeg der med min dejlige lille Badut og vidste slet ikke, hvordan jeg skulle give hende svar på tiltale. Hun venter så nummer to nu, som er endnu en dreng… håber hun lærer, at livet som drengemor er skønt og dejligt!
Det mærkelige er, at før jeg selv fik børn, skænkede jeg aldrig en tanke, hvilke køn andre folks børn var. I min familie er der helt klart født flest piger – har mange kusiner, men ikke ret mange fætre, og min mormor har tre søstre, min mor en og jeg selv en.
Første gang jeg bed mærke i, at det åbenbart var noget, folk gik op i, var da Kongen var blevet født, og vi var indlagt, og en anden nybagt mor (til en pige) sagde, at alle i familien var SÅ glade for, at der endelig kom en pige, fordi der ellers kun var drenge. Og siden hen er det bare væltet ned med kommentarer af den slags. Særligt efter vi fik Badutten – dreng nummer to. I den mødregruppe, jeg var i med Badutten, var der en, som faktisk var okay sød, men som virkelig ikke tænkte, før hun talte. Sådan en, der altid bemærkede, hvis de andre babyer havde mærketøj på, hvis navne i familien alle startede med samme bogstav og som syntes, at det var mest rigtigt, at man fik et barn af hvert køn. Hvilket alle de andre i mødregruppen også havde – en enkelt havde først fået to drenge og var så i mødregruppen med os med sin nummer tre, en pige. Den omtalte kvinde påtalte ofte, at jeg havde to børn af samme køn, og hvor hårdt det ville blive med kun drenge, om jeg ikke godt gad have en pige, at jeg ikke skulle bekymre mig om at købe tøj i lyserød osv. osv. … simpelthen så anstrengende!
Heldigvis er jeg jo dybest set ligeglad med, hvad andre mener. Det, der gør mig ked af det, er, at jeg føler, folk mellem linjerne siger, at hvad jeg har, ikke er godt nok, når de taler om det allerbedste i mit liv, som jeg ikke ville bytte væk for noget! Vi har to fantastiske drenge født med to års mellemrum, som beriger vores liv med lykke, glæde og kærlighed hver eneste dag! Selvfølgelig er der hårde stunder, men det går jeg ud fra, der også er med piger 😉 Men derfor synes jeg stadig, at folk burde være taknemmelige for, hvad de har, og tænke sig om, før de taler.

Sidste dag på barsel…

Længe siden sidst. Har været i tvivl om, hvorvidt jeg egentlig VIL bloggen og i så fald hvordan. Er i tænkeboks endnu, men føler lige jeg må skrive en lille smule her på denne allersidste aften, inden arbejdet kalder igen i morgen for første gang i et helt år. Det er med blandede følelser, at jeg skal i gang…tror på mange måder det bliver helt fint, også for Badutten, der er 10 måneder i dag, men hvor kommer jeg dog også til at SAVNE mine hverdage med ham…han er simpelthen SÅ sød, dejlig, glad og nem, og det er ret hjerteskærende, at andre nu skal have ham og passe på ham i en del af døgnets timer :'(
Kongen er for nylig blevet 3 år og er startet i børnehave. Baduttens vuggestue er samme sted, så det er altid noget.
Det var både noget og ingenting, men det skulle lige ned på skrift. Håber at have mere samlede tanker, næste gang jeg skriver!

Test med tablet/smartphone pen

Drengene gav bl.a. Hr. Arbejdsom denne pen i fars dags-gave, men den stod stadig uåbnet indtil for to minutter siden…men så ville jeg altså lige prøve den, når han ikke ville (endnu i hvert fald, kan muligvis skyldes tidsmangel 😉 )
Vil dog sige, at jeg indtil videre synes, det er nemmere med fingrene her fra min iPhone…måske gør øvelse mester, måske er den bedre til iPads og andre tablets i den størrelse – eller måske man bare skal holde sig til fingrene? 😉
Syntes bare den var SÅ smart, da jeg så den!

Drømmecyklen

Den her fantastiske cykel så jeg i Bilka, og jeg kunne virkelig godt se mig selv eje den og køre rundt med Kongen og Badutten i den. Hr. Arbejdsom har før syntes det var en dårlig ide med sådan en, for han mener ikke, vi har plads til at have den stående, og har hørt, at de er alt for tunge at cykle rundt på. Men måske kan vi låne en i vores ferie og prøve det af – det glæder jeg mig til!

Hvornår er det min tur til at skrige?

I eftermiddag var jeg en tur på biblioteket med Kongen og Badutten. Hurra for selvbetjente biblioteker med åbningstid fra kl. 9-21 selv om søndagen!
Der findes sådan noget smart noget, der hedder Zonen, hvor mange nye bøger placeres. Man kan så kun låne dem i 14 dage, men til gengæld er det mulighed for nemt at låne en bog med hjem, man ellers skulle stå i kø for at låne i månedsvis. (Alternativt kunne man også købe bøgerne selvfølgelig, men vi har ikke plads eller råd for den sags skyld til alle de bøger, jeg gerne vil eje!)

I dag fangede den fineste lyserøde bog mig. Den hedder Hvornår er det min tur til at skrige? med undertitlen Da jeg blev mor for anden gang, og den er skrevet af Karin Heurlin. Jeg er ellers i gang med at læse Så kom du af Jennifer Weiner, som jeg virkelig elsker og har læst og slugt alt af, men lige denne her har jeg lidt svært ved at komme igennem. Den er ikke kedelig eller uinteressant, men man følger fire forskellige kvinder, og den aften, jeg startede med den, var jeg så træt, at jeg ikke opdagede, at næste kapitel hed en ny kvindes navn, og blev noget så forvirret – og ofte er jeg ret træt, når jeg har tid til at læse, og så er der altså mange ting at holde styr på lige i den bog. Ville muligvis have det helt anderledes, hvis jeg havde læst den, før jeg fik to blebørn i huset eller om nogle år, når de er større 😉 Men nu skal det jo ikke handle om Så kom du. For Hvornår er det min tur til at skrige? er så indbydende bare at se på, at man  absolut MÅ åbne den med det samme. Så det gjorde jeg så snart, der var mulighed for det (selvom et rodet køkken, en maskinfuld vasketøj og tre uudpakkede tasker fra familieudflugt i går stod og ventede på mig, efter at drengene var faldet i søvn). Og jeg måtte TVINGE mig selv til at lægge den fra mig på side 22 for at nå de praktiske gøremål, nu jeg havde frie hænder til det – og nu kribler det så i mig for at læse i den igen 😉
Hør lige en appetitvækker øverst på bogens bagside:

Hvor meget må man hade et andet menneske – som man er gift med? Og hvor rasende må man blive på to mennesker, der ikke engang er halvanden meter tilsammen? Og som man selv har haft i maven.

Så langt som jeg er nået til nu, har jeg nået at opfange, at forfatterens første barn var supernemt, og det var så ikke tilfældet med nummer to. Det er helt omvendt herhjemme, men stadig glæder jeg mig rigtig meget til at læse en bog, der handler om at få barn nummer to. For det ER virkelig bare en anderledes barsel end den første! Det vil jeg skrive et indlæg om en dag, men indtil da kommer her et blogindlæg fra Babybusiness’ fantastiske univers, som virkelig sætter ord på, hvordan jeg i store træk også synes det er at være på barsel nummer to. Mere følger, når bogen er læst 🙂