Arkiv for 0

Jeg har virkelig svært ved at forstå, at mange mennesker går så højt op i, hvilket køn, deres børn bliver. Vi har ikke i nogle af mine graviditeter vidst, hvilket køn, vi fik, og har også været helt ligeglade – hvis man er så heldig overhovedet at kunne få børn, der oven i købet er sunde og raske, så kan man efter min mening ikke bede om mere!
Da jeg var gravid med Badutten, og vi havde Kongen i forvejen, spurgte mange, om vi så ikke ønskede os en pige denne gang… selv folk på gaden, jeg ikke kendte! Der skal meget til for at gøre mig sur, men det gør mig virkelig så ked af det og vred. Da Badutten så kom, ville folk vide, om vi så ikke skulle have en tredje “for at prøve at lave en pige?” En på mit arbejde spurgte endda, om vi kun kunne lave drenge hjemme ved os? Helt ærligt!!! Kvinden fra et af vores vennepar sagde til sin søn på (dengang) knap 3 år, da Badutten kun var 2 måneder, at sådan en ville de godt nok også gerne have derhjemme, men så skulle det helst være en lillesøster… og så stod jeg der med min dejlige lille Badut og vidste slet ikke, hvordan jeg skulle give hende svar på tiltale. Hun venter så nummer to nu, som er endnu en dreng… håber hun lærer, at livet som drengemor er skønt og dejligt!
Det mærkelige er, at før jeg selv fik børn, skænkede jeg aldrig en tanke, hvilke køn andre folks børn var. I min familie er der helt klart født flest piger – har mange kusiner, men ikke ret mange fætre, og min mormor har tre søstre, min mor en og jeg selv en.
Første gang jeg bed mærke i, at det åbenbart var noget, folk gik op i, var da Kongen var blevet født, og vi var indlagt, og en anden nybagt mor (til en pige) sagde, at alle i familien var SÅ glade for, at der endelig kom en pige, fordi der ellers kun var drenge. Og siden hen er det bare væltet ned med kommentarer af den slags. Særligt efter vi fik Badutten – dreng nummer to. I den mødregruppe, jeg var i med Badutten, var der en, som faktisk var okay sød, men som virkelig ikke tænkte, før hun talte. Sådan en, der altid bemærkede, hvis de andre babyer havde mærketøj på, hvis navne i familien alle startede med samme bogstav og som syntes, at det var mest rigtigt, at man fik et barn af hvert køn. Hvilket alle de andre i mødregruppen også havde – en enkelt havde først fået to drenge og var så i mødregruppen med os med sin nummer tre, en pige. Den omtalte kvinde påtalte ofte, at jeg havde to børn af samme køn, og hvor hårdt det ville blive med kun drenge, om jeg ikke godt gad have en pige, at jeg ikke skulle bekymre mig om at købe tøj i lyserød osv. osv. … simpelthen så anstrengende!
Heldigvis er jeg jo dybest set ligeglad med, hvad andre mener. Det, der gør mig ked af det, er, at jeg føler, folk mellem linjerne siger, at hvad jeg har, ikke er godt nok, når de taler om det allerbedste i mit liv, som jeg ikke ville bytte væk for noget! Vi har to fantastiske drenge født med to års mellemrum, som beriger vores liv med lykke, glæde og kærlighed hver eneste dag! Selvfølgelig er der hårde stunder, men det går jeg ud fra, der også er med piger 😉 Men derfor synes jeg stadig, at folk burde være taknemmelige for, hvad de har, og tænke sig om, før de taler.