Jeg fastholder stadig den rolige barsel, og det fungerer SÅ godt. Når Lillebror vågner om morgenen, ved man, at så er han træt igen to timer senere. Så på de to timer skal Kongen og Badutten gøres klar og afleveres. Når Lillebror så sover sin første lur, slapper jeg typisk af. Nogle gange sover jeg, andre gange ser jeg tv – det er forskelligt, men tit har jeg brug for at lade batterierne op. For nok nyder jeg mine drenge og min barsel, men det er ikke nogen hemmelighed, at det selvfølgelig er hårdt med tre små børn under 4 1/2. Der er altid nogle behov og ønsker, der skal passes og plejes, og under Lillebrors formiddagslur lades mine batterier op, så jeg også kan følge med. Derfor har jeg helst ikke planer der, men det kan selvfølgelig ske indimellem, som for eksempel i morgen, hvor Badutten skal til ørelægen klokken 10, og min mormor så kommer herhjem og lytter efter Lillebror, mens hans sover. Det er nemlig meget vigtigt for mig, at Lillebror får lov at sove sine lure i barnevognen udenfor i fred og ro. Og ikke mindst vigtigt for ham! Den tid, hvor han kunne sove godt både ude og inde og i både ro og larm, er for længst forbi.

Når han vågner, får han frokost, og så er han vågen i et par timer, inden han er træt til næste lur. Han er som sagt meget motorisk bevidst og bruger sin krop meget i vågentiden, så han har brug for sin søvn. Tidligere har jeg forsøgt at gå op for at hente Kongen og Badutten under Lillebrors eftermiddagslur, men så vågnede han altid, når vi kom derop. Så nu tager vi af sted, når han er færdig med eftermiddagsluren, selvom det betyder, at Kongen og Badutten altså ikke kan blive hentet klokken 15 hver eneste dag. Men de går samme sted og har hinanden, og de hygger sig og bliver desuden afleveret sent hver dag, så det er bedst på den her måde, for at resten af dagen glider.

Under Lillebrors anden lur får jeg ordnet praktiske ting og gør klar til resten af dagen og sørger for, at jeg er klar til at komme af sted efter Kongen og Badutten, når Lillebror vågner. Indimellem passer det med, at Hr. Arbejdsom kan tage dem med på hjemvejen, men det er ikke så tit. Og indimellem henter mine forældre dem. Men for det meste er det mig. Det er helt underligt at tænke på, hvor meget frihed, man havde i sin første barsel. Man skulle aldrig af sted efter noget! Til gengæld var der så meget andet, man var usikker på, fordi det var første barn, så alt i alt synes jeg stadig, denne barsel er den bedste hidtil, også selvom der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed. Det næste halve år behøver bestemt ikke flyve af sted 🙂