Man må dele sol og vind lige…
… når man er 4 1/2, og allerede storebror til to.
Lillebror kommer typisk i seng ved 18.30-19.00-tiden, og så er der stadig (her efter sommertidens indtræden, i hvert fald) en god times vågentid for Kongen og Badutten.
Kongen elsker tydeligvis begge sine små brødre, men bliver meget nemmere irriteret på Badutten (der dog heldigvis ikke lader sig kue 😉 ) Lillebror derimod; han kan stort set gøre, hvad der passer ham, og alligevel er Kongen helt forgabt i ham. Derfor synes Badutten naturligvis, at hans times tid om aftenen alene med Kongen er noget så herlig!
Den anden aften arbejdede Hr. Arbejdsom sent, og mens jeg ryddede op i køkkenet efter aftensmaden (og Lillebror var puttet), sad Kongen og Badutten og spillede “sommerfuglespillet” (Paint My Wings fra Toca Boca) på iPad’en – selvfølgelig på samme stol 😉 Men Badutten havde faktisk mere travlt med at sidde og kramme sin storebror. SÅ, SÅ sødt!
Det her med god tid om morgenen er altså uvurderligt! Jeg ser bestemt ikke frem til, når vi til august skal ud af døren alle mand senest klokken 7.15 (eller måske endda 7.00? Rygtet forlyder, at jeg skal møde på min arbejdsplads klokken 7.45 og ikke 8.15, som det ellers plejer at være). Jeg prøver at skyde tanken fra mig, så jeg kan nyde de fire måneder, der er tilbage uden stress og jag!
Forunderlig søndag morgen
![]() |
Jo, den er god nok – Lillebror sov hele natten fra klokken 21-8 uden det mindste lille pip! |
![]() |
Alfons Åberg-app’en kan varmt anbefales! |
![]() |
En aquadoodle-tegnemåtte er også et hit, og en god ting at være fælles om, også til små, utrænede tegnere. |
![]() |
Det er egentlig Kongens måtte, men Badutten elsker den også, og får heldigvis tit lov til at være med 😉 |
Jeg håber, I alle havde en dejlig søndag 🙂
Hvordan læser I blogs?
Jeg er lidt nysgerrig. For da jeg startede denne blog og gjorde mig mange tanker om, hvordan den skulle være (og også har ændret på egne holdninger siden hen), brugte jeg allerede Bloglovin’, som jeg synes er yderst smart. Derfor aner jeg ikke, hvad al den snak om Google Readers lukning handler om, for jeg har aldrig brugt det.
Jeg har en Bloglovin’-app på min iPhone, og det er som oftest den (og indimellem iPad’en), jeg læser blogs fra. Fordele: Det er hurtigt og nemt og virkelig god godnatlæsning – meget nemmere end at holde en bog, og lyset er der automatisk 😉 Man tilføjer nemt de blogs, man vil følge, og får besked, når der er nye indlæg. Ulemper: Det er lidt mere besværligt at kommentere, og man ser ikke bloggenes rigtige (og ofte flotte og gennemførte) designs og ekstra features.
Hvordan gør I – sidder I altid foran computeren og læser, eller læser I med fra telefonen ligesom mig?
Jeg tjekker stort set aldrig blogs bare for at tjekke, om der er nyt, for det ved jeg allerede igennem Bloglovin’. Men sidder jeg alligevel ved computeren (hvilket ikke engang sker hver uge), så kan jeg godt finde på at tjekke de blogs, jeg holder allermest af at følge, bare for at se dem rigtigt i designet osv.
Jeg får ikke altid kommenteret så meget, som jeg gerne ville, og det skyldes nok primært, at det er lidt mere besværligt fra app’en (men dog bestemt ikke umuligt), og så fordi jeg tit ikke gider skrive ret meget fra telefonen. Så kan jeg tænke, at næste gang, jeg kommer til den rigtige computer, så skal jeg huske at kommentere på det og det, men det glemmer man jo… tit, i hvert fald.
Jeg har hørt (okay, læst på andre blogs), at man kan kategorisere de blogs, man følger med i, og sortere i, hvad man vil læse nu og her og ved lejlighed, men den funktion har jeg ikke opdaget i app’en i hvert fald, så måske er det på hjemmesiden fra en computer, at man kan det. Men de blogs, jeg har tilføjet, er dem, jeg virkelig gerne vil følge med i, så jeg behøver heller ikke at sortere.
Langt de fleste af de blogs, jeg læser, er andre mor-blogs, men hvis I læser med fra en rigtig computer, kan I se min blog-roll nederst på siden for at se, hvor jeg følger med. Jeg følger et par enkelte modeblogs, men det skyldes slet ikke tøjet, men personerne bag, som på forskellig vis tiltaler/interesserer mig. Er egentlig slet ikke til det modeblog-halløj, for hvem har budget til at følge med der alligevel? Krea-blogs følger jeg sjældent, i hvert fald hvis de er udelukkende krea – jeg kan slet ikke sy og sådan noget selv, så på den måde har jeg intet behov for at hente inspiration.
Jeg ville være rigtig interesseret i at høre jeres overvejelser omkring emnet 🙂
Reshopper
Kender I app’en Reshopper? Min veninde, der er mor til to børn på 2 og 5 år, fortalte mig om den i weekenden. Den er altså SÅ smart, hvis man gerne vil sælge og købe ting til sine børn fra folk i nærområdet, så man ikke behøver tænke på porto, posthus osv. Man tager bare et billede med telefonen og klik klik, så er annoncen oprettet. Og så kan man vælge, om man kun vil se annoncer fra folk i en 5 kilometers radius fra en selv, udvide til 10 kilometer osv. Min veninde og hendes mand er færdige med at få børn, og i løbet af no time har hun fået solgt alle sine babyting fra børnene på Reshopper. Læser man om app’en, er den endda lavet af en flok fædre! Smart altså.
Test med tablet/smartphone pen
Drengene gav bl.a. Hr. Arbejdsom denne pen i fars dags-gave, men den stod stadig uåbnet indtil for to minutter siden…men så ville jeg altså lige prøve den, når han ikke ville (endnu i hvert fald, kan muligvis skyldes tidsmangel 😉 )
Vil dog sige, at jeg indtil videre synes, det er nemmere med fingrene her fra min iPhone…måske gør øvelse mester, måske er den bedre til iPads og andre tablets i den størrelse – eller måske man bare skal holde sig til fingrene? 😉
Syntes bare den var SÅ smart, da jeg så den!