Lige nu overspringshandler jeg. Vi tager nemlig i sommerhus i morgen, og jeg er ved at vaske og pakke. Har en kæmpe bunke vasketøj, der skal lægges sammen lige nu… suk! Men jeg går faktisk og varmer mig gevaldigt på alle de kommentarer, der er kommet til give away-indlægget fra i går. I aner ikke, hvor glad det gør mig at læse om, hvordan I fandt herind, og hvor hyggeligt det er at “hilse” på nogle af jer, der har læst med længe, men som jeg ikke anede læste med. Der er også kommet nogle nye til, og det glæder jeg mig bestemt også over – I skal være så hjerteligt velkomne her; her er altid plads til en til 😉
Det bliver dejligt at komme på ferie i sommerhuset. Men det er slet ikke med samme følelse som sidste år, at jeg tager af sted. Dengang var jeg så afslappet (på trods af 3 måneder gammel baby, der skulle spise om natten og i øvrigt var vågen meget af aftenen), fordi tanken om, at jeg havde ET HELT ÅR mere hjemme med Lillebror var sindssygt afstressende. Det var helt fantastisk! Jeg kan også tydeligt huske, da jeg skrev dette indlæg i august sidste år, hvor der stadig var over 11 måneder tilbage af barslen.
De måneder er selvfølgelig fløjet af sted. Sådan går det ALTID med en barsel. Jeg kan huske, at jeg fulgte nogle på Instagram, som netop skulle til at starte på arbejde igen på det tidspunkt, og jeg syntes, det var SÅ synd for dem og var glad for, at det ikke var mig. Nu er der en ny flok af nybagte mødre, som jeg følger og omvendt, og de er helt sikkert glade for, at de ikke er mig lige nu – og jeg misunder dem!
Vi tager i sommerhus i tre uger. Når vi kommer hjem, er der ganske få dage til, at jeg skal starte på arbejde. Og derfor har jeg det faktisk ret ambivalent med at tage af sted. For jeg ved, at jeg denne gang ikke vender hjem til et år fuld af ro og tid til familien. Det gør faktisk lidt ondt. For jeg har fået børn for at være sammen med dem! Det har vi vel forhåbentlig alle, og jeg kunne heller ikke tænke mig, at de slet ikke gik i børnehave og vuggestue (og dagpleje for Lillebrors vedkommende). Vi er jo så heldige, at Kongen og Badutten går samme fantastiske, lille sted, hvor der er mange voksne til børnene, lyst og venligt og ikke specielt larmende, fordi de ikke er så mange. De trives begge rigtig godt der, og det er godt for dem at komme ud og være sammen med andre børn og opleve fællesskabet sammen med andre end dem, de bor med. Men jeg frygter de lange dage, de nu skal til at have på grund af mit arbejde. De vil skulle afleveres omkring klokken 7.30 hver morgen og kan først blive hentet igen mellem 16 og 16.30. Fordi de nu skal tidligt op, vil de være sindssygt trætte, når de bliver hentet, og mad, bad og putning bliver noget, der skal ske hurtigt, så de kan komme i seng og bare være nogenlunde friske til næste dag. Det gør mig trist, at vi får så lidt tid sammen mellem afhentning og sengetid, og at den tid formodentlig vil få os til at opleve, hvad ulvetimen virkelig betyder. Heldigvis har jeg fri om fredagen, så den forlængede weekend skal NYDES i fulde drag! Jeg er selvfølgelig klar over, at dette scenarie udspiller sig i langt de fleste danske børnefamiliers hverdag, og at mange endda ikke er så heldige at kunne holde fredagen fri, men det ændrer ikke på, at JEG også synes, det er noget møg. Og det er bare lidt som om, at ved at vi tager af sted i sommerhus, giver jeg det lov til at nærme sig… selvom det selvfølgelig er noget pjat, for et minut er 60 sekunder uanset hvor, man opholder sig.
Jeg skal nok lige sove på det, og så vågne op og GLÆDE mig over, at vi skal være sammen i hele tre uger i vores dejlige sommerhus – og så lade være med at tage sorgerne på forskud!
