Sponsoreret
Har I hørt om Kreakassen? Et nyt, smart koncept, som jeg ved første øjekast var helt sikker på ville være et stort hit herhjemme! Igennem flere år har jeg brugt hashtagget #kreaarthur på Instagram, fordi Arthur på 7 år altid har elsket at lave kreative ting og også finder på en hel masse selv. Jeg var vild med tanken om at få ideer og materialer tilsendt direkte til døren, så der kunne produceres nye kreating, som vi måske endda ikke selv ville have tænkt på at lave!
Det fungerer på den måde, at man enten fra måned til måned eller som løbende abonnement kan bestille en Kreakasse, og man modtager så en fint og forsvarligt indpakket kasse med fire kreative projekter i. Der er vejledning og materialer med. Basisting som saks, lim og tuscher er ikke med i kassen, da den jo udkommer hver måned, og man derfor hurtigt ville have alt for meget af den slags, men har man det ikke på lager, kan man også bestille en basiskasse, hvor de basale nødvendigheder er i.
Jeg skal love for, at jeg ikke blev skuffet, da kassen kom! Den var så fin og indbydende, og Arthur og jeg pakkede den op sammen. Der bor jo også to små banditter i huset, men de fik ikke lov at være med denne gang – nogle gange er det bare rart med lidt alenetid; også når man er den store, og jeg vidste, at det her ville være noget, Arthur ville elske, vi to lavede sammen. Faktisk har vi gemt lidt af projekterne også, så mon ikke de små får lov at være med senere? 😉 Herover er Arthur (forklædt som Pikachu) i gang med at lave en taske ud af paptallerkener.
Kreakassen er tilpasset måneder, højtider og årstider, så de projekter, der findes deri, passer til den tid på året, vi har. Hvert projekt er pakket for sig med en god vejledning til, hvad man skal, og man kan således gå direkte i gang. Selv for Arthur på 7 år er projekterne nogle, der kræver voksenhjælp og vejledning, men det er netop også noget af det fine ved det: At man laver noget sammen, som giver nærvær og kvalitetstid.
Det hele ser så enormt indbydende ud, at det bare kribler i fingrene for at komme i gang, når man ser alle de lækre materialer!
Kreakassen bliver sendt ud omkring den 5. i måneden, og denne måneds Kreakasse er udsolgt. Man kan dog allerede nu skrive sig op til abonnement på næste måneds Kreakasse her. Prisen er 249,- for en Kreakasse med fire projekter til 1 barn, 339,- til to børn og 429,- til tre børn.
Vi er hooked på ideen og kommer helt sikkert til at købe en kasse indimellem – det er virkelig SÅ smart, som det hele bliver serveret for en lige til døren – så skal der ikke bruges tid på andet end at komme i gang med kreahyggen!