Konkurrencen er slut – vinderen blev Stine. Tillykke!
Vi var sidste søndag inviteret en tur på Jensen’s Bøfhus for at afprøve deres Happy Sunday-koncept. Hver søndag er familien nemlig i fokus på Jensen’s Bøfhus. Vi tog af sted med drengene samt min mor og far, drengenes højtelskede mormor og morfar. Så var der virkelig basis for hygge og familietid – og med fire voksne til tre børn måske også en smule afslapning? 😉
Happy Sunday går ud på, at for hver voksen, der spiser hovedret, er der en GRATIS børnehovedret og softice til et barn. Desuden er der som altid balloner og malebøger til børnene, og man optjener ydermere 20 % rabat i point hos Club Jensen’s efter klokken 16, som man kan bruge mandag-torsdag. Inden besøget downloadede jeg Club Jensen’s app, så jeg nemt kunne få mine point registreret under besøget derinde. Der er en del fordele ved at være medlem af Club Jensen’s, som du kan læse meget mere om her.
Vi valgte at besøge Jensen’s Bøfhus på Nytorv i Aalborg, som er en temmelig ny restaurant. Det ses tydeligt – den er SÅ flot og indbydende!
Vi blev budt velkommen af sødt og venligt personale og kunne selv vælge, om vi ville side ude eller inde. Det var en temmelig varm dag, så det havde været oplagt at side ude, men vi valgte alligevel at blive placeret indenfor tæt på legerummet, så drengene kunne boltre sig der. Vi sad helt perfekt med god udsigt både ud til gaden og tæt på drengene, mens de legede i det hyggelige og farverige legerum.
Vi havde tre sultne drenge, der var lidt gnavne til at starte med derinde, men det føltes ikke som noget problem, fordi der på Jensen’s Bøfhus virkelig er plads til alle, og fordi det er så børnevenligt. Ventetiden blev fordrevet med hygge i legerummet, og maden kom også ret hurtigt, så de kunne blive spist af og derefter lege videre 😉
Imens de legede, kunne vi voksne nyde vores mad og få hyggesnakket lidt, og det var skønt efter en hektisk arbejdsuge for os alle.
Kongen opdagede, at de delte balloner ud nedenunder, og hentede sine lillebrødre ned for at de også kunne få balloner. Det blev en hel seance i sig selv, og drengene var ellevilde med de fine balloner og de søde tjenere, der gjorde et stort nummer ud af at dele ud til dem. Vi sad ovenpå, og jeg kunne fotografere det hele derfra.
Højdepunktet (ud over ballonerne) opstod, da det blev desserttid. Drengene var alle tre ellevilde med tag selv-softicen, og at de selv kunne vælge, hvad de ville have på. Så blev der for alvor ro ved bordet 😀
Under hele besøget oplevede vi, at der var tid, plads og opmærksomhed fra tjenerne, og at de var meget opmærksomme på at give børnene en god oplevelse. De fik endda en ekstra ballon hver, da vi gik, hvilket var heldigt, da Baduttens ballon sprang i parkeringshuset, da vi skulle hjem 😉
På sådan en søndag får man virkelig noget for pengene, fordi børnene som sagt spiser gratis, og det er et rart sted at tage hen med børn – man behøver ikke stresse over børn, der ikke gider sidde ved bordet så længe, og man kan alligevel have en hyggelig og afslappende stund som voksne. Og det har du nu mulighed for at opleve sammen med din familie!
I samarbejde med Jensen’s Bøfhus udlodder jeg nemlig to gavekort a’ 500 kroner til brug på netop den Jensen’s restaurant, du ønsker. Et udloddes her på bloggen, og et andet på Instagram (@drengemor.dk). For at deltage her på bloggen, skal du blot skrive en kommentar herunder om, hvem du vil invitere med, hvis du bliver den heldige vinder! Vinderen trækkes på torsdag den 16. juli klokken 21.30.
Held og lykke!