web analytics

Drengemor.dk

Mit liv som drengemor

På skolebænken igen (for en kort bemærkning)

Jeg har været på kursus i denne uge fra mandag-torsdag. Det handlede om at få alle med i læseundervisningen, hvilket jo er interessant for mig, der lige har startet en 1. klasse op. Kursusholderen var yderst interessant og en meget glad, levende og inspirerende fortæller. Alligevel var det godt nok HÅRDT at sidde på en stol og bare lytte i seks timer hver dag! (Især efter kun 3-4 timers søvn på grund af Lillebror to af nætterne. Så holder det sgu hårdt at holde sig vågen sidde stille og lytte!) No wonder, at de små børn i 1. klasse også synes det 😉
Det gode ved det var, at jeg har haft tid til at lade alle indtrykkene fra de første uger på arbejdet synke ind. Mens jeg har lyttet, har jeg tænkt og fået gode ideer – og jeg har evalueret på de ting, jeg har lavet med dem her i opstarten. Jeg har lagt en ny slagplan ud fra, hvad der har virket godt, og hvad der har virket knap så godt. Det har været meget afstressende, og mødetiderne har også været således, at vores morgener har været knap så stressede, og der har været mere ro på om eftermiddagen. (Hvem kan skaffe et job, hvor man møder fra 9-15 hver dag?) I dag nåede jeg endda til lægen med Lillebror inden kursusstart. Han skulle have sin (lidt forsinkede) 15 måneders-vaccination. Så er der styr på det 😉
Da jeg hentede drengene i eftermiddags, var Badutten helt slatten og sad og puttede sig ind til en pædagog. Han var varm, rystede og faldt i søvn i bilen med det samme, og da vi kom hjem, viste det sig, at han havde 39,1 i feber. Han ligger og sover ved siden af mig nu. Han virker så lille, når han er syg – meget, meget skøn og meget, meget stakkels! Så nu ved jeg godt, hvad jeg skal lave på min fridag i morgen 😉
Og så lige til slut: Hvor sigende er det ikke, at dette citat stod på min Gajol-pakke på kurset i dag? 😉

 

En mavepumper af hverdagen

Da jeg gik ned ad gangen den første mandag i skoleåret for lidt over to uger siden, en time før eleverne skulle møde ind; tungt belæsset med alverdens ting, tabte jeg et spejl, som jeg skulle hænge op på væggen i klasselokalet. Jeg spekulerede over, om det var et varsel, og om jeg mon nu skulle til at have 7 års ulykke (selvom jeg faktisk slet ikke er overtroisk).
Da jeg i den kommende uge både fik stjålet min iPhone (gys og gru!), gik fra en grædende Lillebror hver morgen i dagplejen, sov elendigt om natten OG stod TIDLIGT op hver morgen (også tidligere end nødvendigt – her tager Lillebror igen “æren”), fik seneskedehindebetændelse og havde en crappy weekend med sure børn, overvejede jeg seriøst, om det splintrede spejl alligevel spillede mig et puds.
Ugen efter klarede det dog op – min telefon var retur med “kun” 800 slettede billeder ud af 5300, Lillebror affandt sig med dagplejen (og nu er han endda helt glad for det og forstår udmærket, at jeg kommer igen efter ham og smiler og vinker, når jeg går). Natteroderiet fik også en ende de fleste nætter, men de tidlige morgener holdt ved. Vi snakker 4.50, 5.15, 5.20… gaaab! Efter en særligt lang og hård onsdag (hvor jeg har fri klokken 17.00), var mine batterier ved at være temmelig flade. Men så stod Hr. Arbejdsom der pludselig med alle vores drenge, da jeg havde fri, og jeg var ved at boble over indvendig af glæde! De blev vist rundt på skolen, og derefter gik vi sammen hjem:
På vej hjem fra mors arbejde

***

Jeg savner virkelig vores hyggelige morgener. Det er noget af det, jeg savner allermest nu. I denne uge er jeg på kursus, og skal derfor først møde klokken 9.00, så vi nyder en snert af morgenhyggefølelsen igen. Den time betyder alverden!
To morgentrætte drenge i sidste uge – Kongen og Lillebror <3

***

Det går ok på arbejdet. Mine kolleger er søde og flinke til at hjælpe. Jeg bruger enormt meget tankevirksomhed på at omstille min hjerne fra at tænke indskoling i stedet for udskoling. Og jeg tager mig selv i at savne at have de store klasser; det velkendte, hvor jeg er tryg. Det føles næsten som at komme som helt ny lærer fra seminariet at skulle arbejde med et område, hvor jeg intet har med i rygsækken; ingen erfaringer har at trække på. Jeg prøver mig frem og overraskes over, HVOR små de er i 1. klasse. Timerne over middag er hårde for dem. Og de skal være der helt til klokken 14.15!

Jeg savner også tiden før reformen, hvor man faktisk havde mulighed for at slippe ud fra skolen efter endt undervisning. Efter 6 timer med tryk på hos de små – og her mener jeg VIRKELIG tryk på, for der er hele tiden brug for en på alle mulige måder – skal man så med snurrende hoved direkte i gang med forberedelse, samtaler med forældre, møder… Her mangler jeg faktisk at kunne give hovedet ro, hente egne børn i ordentlig tid og derefter sætte mig med lidt arbejde om aftenen. Tit kommer ideerne til mig, når mit hoved får ro om aftenen. Der skal jeg lige lære at få mest muligt ud af tiden, efter eleverne er gået hjem, og lære at nyde, at der er FRI om aftenen.

I sidste uge blev jeg syg. Det var SÅ pinligt, for jeg havde snakket om sygdom med et par kolleger og proklameret, at jeg aldrig var syg. Herregud, jeg har været hjemme med Lillebror i halvandet år uden at være så syg, at jeg ikke kunne tage mig af ham! Faktisk har jeg ikke været så syg, mens vi har haft børn, at jeg ikke kunne rejse mig op og tage vare på deres behov (7-9-13). Jeg havde haft ondt i halsen i et par dage, og da jeg så kom hjem en aften, blev det helt tosset. Jeg frøs og rystede; jeg kunne næsten ikke synke, og mit hoved værkede. Senere på aftenen vågnede jeg badet i sved. Natten blev forfærdelig, men jeg var fuldt ud indstillet på at skulle op og på arbejde. Jeg stod op og gjorde børnene klar, men mens jeg stod ved puslebordet med Badutten, løb sveden så meget af mig på grund af feber, at det begyndte at dryppe ned på gulvet (!) Det svimlede for mig; Hr. Arbejdsom måtte køre børnene af sted, og jeg meldte mig syg. SÅ pinligt i anden uge tilbage! Og måske også en reaktion fra kroppen på, at det hele var ved at være lidt for meget, og nu sagde den så stop. Heldigvis går det bedre nu, selvom der stadig sidder en forkølelse og generer.
Hverdagen er sgu hård; især på de dage, hvor det er tidligt op og af sted, arbejde, hente, lave aftensmad, bade og i seng. Og det var så dén dag. Så føles det lidt som om, at hverdagen bare skal overleves, så man kan holde weekend. Heldigvis har jeg fri om fredagen på grund af nedsat tid. Det er meget tiltrængt. Indtil videre har børnene ikke holdt fri om fredagen – jeg har handlet ind, gjort rent, været hos frisøren osv., og så er de kommet senere af sted og er blevet hentet tidligere. Jeg tror sjældent, de vil komme til at holde fri alle tre på den samme fredag, men jeg vil helt klart også bruge fredagene på at holde fri med dem enkeltvis. Især Kongen elsker, når det bare er os to (og han er jo også den eneste af dem, der nogensinde har prøvet at bo alene uden søskende), og næste år er han jo en skoledreng og kan ikke bare sådan holde fridage, så vi skal i hvert fald benytte os af fredagsfridagene i år, ham og mig <3
Denne weekend var dog meget bedre, især søndag. Hr. Arbejdsom sov ud efter en lang og våd nat i byen; Lillebror kom ned til mormor og morfar, og så drog Kongen, Badutten og jeg ellers i Fårup Sommerland for at se Ramasjang Mysteriet (og selvfølgelig for at prøve en masse ting). Det blev en herlig dag! Så kan man lidt igen 😉
Kongen havde glædet sig meget til at opleve Kristian live
To brødre venter spændt
“Danse-Staffan var rigtig levende!”, sagde Kongen efter showet. “Syntes du ikke, han lignede Kristian?”, spurgte jeg og fik svaret: “Nej, for han har jo sådan nogle krøller!” Ha ha 😀
En tur på motorcyklerne er obligatorisk for Kongen og Badutten og vækker begejstring hver gang

Trippel-selfie – glad Konge, halv Badut og mor med dobbelthage…
… som her er dækket af børnene – tak for det ;P

***

Så alt i alt går det jo ok. Men når Lillebror synes, vi skal op, når klokken hedder noget med 5, så er jeg ikke meget værd om aftenen. Derfor er der også gået hele 16 dage siden sidste indlæg. Det skal blive bedre, for jeg VIL gerne en masse med bloggen, og det sker ikke af, at den står stille 😉 Eget domæne er købt og på vej, nyt design er i tænkeboksen, noter og kladder til en masse indlæg ligger og venter og nye give aways er på vej! Det samme er svar på jeres dejlige kommentarer på de seneste indlæg også… de er alle læst og SÅ værdsat, men de skal bestemt også svares på!

Hvis du er nået så langt, så har jeg også døjet med en masse S P A M i kommentarfeltet. De har gjort min indbakke til bloggens mail helt uoverskuelig og bragt nogle indlæg op i toppen af populære indlæg kun på grund af det. Jeg er egentlig ked af at sætte kommentarkoder på, for jeg forestiller mig, at det gør det mere besværligt for folk at kommentere, men nu er det altså gjort – for en stund, i hvert fald. Min indbakke trænger til ro (fra den side, i hvert fald – vil RIGTIG gerne høre fra jer!)

Lillebrors dagplejestart: Nemt om dagen, hårdt om natten

Lillebror tog sin første dag i dagpleje i mandags i stiv arm. Tirsdag blev han også afleveret uden at kny, men havde så grædt uafbrudt fra klokken 8.30-9.00 dernede. Seriøst – jeg tror aldrig, han har grædt en halv time i træk i hele sit LIV ellers!

Onsdag græd han for første gang hjerteskærende, da han blev afleveret. Torsdag græd han allerede, da vi nærmede os hendes dør. Og fredag græd han så snart, han opdagede, at jeg ville tage ham ud af autostolen. 
Det er, hvad det er. For han stopper få minutter efter, at jeg er ude af døren. Jeg får en sød sms, når han er okay igen. Men allerede natten mellem mandag og tirsdag var helt anderledes her på matriklen: Lillebror, der har sovet igennem i månedsvis, vågnede og var utrøstelig. Han endte derfor i vores seng, hvor han lå klynget oven på mig resten af natten. Det har stået på lige siden. Og han er også begyndt at være svær at putte. Han skriger som en SINDSSYG! I går ville han ikke engang sove middagslur. Og efter at have kæmpet med ham i over to timer i går aftes, måtte jeg sætte ham i autostolen og køre en tur med ham, hvorpå han sov efter 6 minutter og kunne løftes lige ind i seng bagefter. I dag godtog han kun middagsluren, fordi jeg trillede ham i barnevognen (han plejer jo ellers at sove i sengen indenfor).
Han får stadig en sutteflaske at sove på, men i dag blev jeg så irriteret indvendig, for han sover jo tydeligvis ikke bedre af den, og de sidste to aftener har han kastet med den i arrigskab over at skulle puttes, så i dag tog jeg den beslutning, at nu er det SLUT med sutteflasken. Utroligt nok gik det ok med at blive puttet her til aften uden den, men vi havde også spist og leget hos gode venner i dag, så han var godt brugt (men det ville jeg nu også mene, han var i går, efter at have sprunget middagsluren over…) Han skreg voldsomt, men kort. Og nu sover han. Hvem ved hvor længe?
Det er næsten som at have en uforudsigelig nyfødt i huset igen. Men jeg ved jo godt, at det er HANS reaktion på alt det nye; dagplejen og at være væk fra mig. Heldigvis er han glad, når han er der i dagtimerne. Og jeg er mærkeligt nok ikke ved at falde om af træthed (endnu), selvom jeg skal op og på arbejde efter en nat med en 16-måneders “baby” oven på mig. Sidst, jeg havde været på barsel, var jeg jo allerede gravid, da jeg startede igen, og jeg var TRÆT som et ondt år om aftenen. Kunne dårligt holde mig vågen lige så længe som børnene. Denne gang er jeg ikke gravid (og skal heller ikke være det), og det hjælper altså gevaldigt på at holde sig vågen om aftenen, ha ha 😀
I morgen starter 1.a, min nye klasse, i skole. Det føles næsten som første arbejdsdag, som nu snart er en uge siden, om igen. Jeg har planer om at møde op klokken 7.15, så jeg kan nå at få ordnet de sidste småting og få styr på nerverne, inden eleverne og deres forældre kommer. Er nu mest nervøs over at skulle stå foran 20 elevers forældre på én gang, især på grund af det her – wish me luck 😉
Man kan godt være glad, selvom man er en lille bandit, der laver natteroderi…
… men det er okay, når man er så skøn og dejlig, og ikke selv kan gøre for det <3

“Så håber jeg, du skal have én til baby!”

Sådan sagde Kongen i går aftes, da jeg bad ham lægge sig til at sove, fordi han skulle tidligt op igen næste dag. “IGEN – skal jeg det HVER dag?!?”, ville han vide, selvom vi har snakket om det mange gange. Da jeg måtte fortælle ham, at ja, det skal han jo, var hans svar så: “Så håber jeg, du skal have én til baby!” Det skal jeg så IKKE. Og han vænner sig forhåbentlig til det med tiden 😉
***
I går var det nemlig min første arbejdsdag i halvandet år samt Lillebrors allerførste dag i dagpleje nogensinde. 
Børnene var SVÆRE at vække – Kongen faldt i søvn igen tre gange, inden det lykkedes mig at holde ham vågen. Badutten halvsov stadig på puslebordet, men jeg havde åbnet døren ind til Lillebrors værelse, inden jeg vækkede de andre, og pludselig hørte jeg et højt “HEJ!” inde fra hans seng, så han vågnede heldigvis selv af at høre os andre rumstere rundt. 
Kongen og Badutten kom i tøjet og af sted uden problemer eller brok, og de tog det så pænt at blive afleveret efter en måneds ferie. De har jo også hinanden der! 
Lillebror klarede også afleveringen flot. Vi havde jo besøgt hans dagplejer flere gange op til ferien, og han kunne tydeligvis genkende stedet og hende. Han gik glad i gang med at lege med det samme, og søgte kun mig indimellem for at få et kram. Da han satte sig hos hende af sig selv med en bog om traktorer, mente jeg, det måtte være et perfekt tidspunkt at gå på (også fordi jeg skulle møde kort tid efter 😉 ) Jeg overvejede kort lydløst at smutte, så han ikke blev ked af det, men han SKAL jo lære, at jeg går, men kommer igen, så jeg sagde pænt hej-hej til ham. Han brokkede sig lidt uden dog at græde, og efter at have været på arbejde kort tid modtog jeg dette billede med en besked om, at han legede glad og gerne uddelte kram <3
Han havde også spist godt, og lagde sig pænt til at sove i barnevognen klokken 11.30 på trods af, at han i månedsvis har sovet i sengen i stedet. Min mor blev ringet efter, da han vågnede klokken 13.35, for jeg havde først fri klokken 15.30 og ønskede ikke for ham, at han skulle have en alt for lang første dag, når nu en langsom indkøring ikke kunne lade sig gøre. 
Da jeg havde fri, hentede jeg Kongen og Badutten. Kongen var blevet fejret i børnehaven i går, og også Badutten havde haft en god dag og var særdeles glad for at se mig. Min mor kom med Lillebror, da vi havde været hjemme lidt. Jeg havde forventet skrig og skrål og sure, trætte børn, men måske fordi det på forhånd var planlagt, at den stod på rugbrødsmadder til aften, var det så dejligt nemt, at der ikke skulle laves mad alt for længe med trætte, sultne børn ved siden af sig. Da klokken var 19.45, sov stadig ingen børn (!), men klokken 20.00 sov både Kongen og Badutten. Jeg havde egentlig regnet med, at det ville være tidligere! Lillebror, den lille skid; han skulle selvfølgelig brokke sig helt vildt og skreg til sidst så meget, at han måtte tages op. Han sov først klokken 21.00! Det forstår jeg altså ikke… jeg mener; han sov kun lur i lidt over to timer?!
Og for det ikke skal være løgn, så blev det den mest crazy nat i lang tid. Jeg var DØDtræt; trættere end jeg havde følt mig meget længe, og lige, da jeg var faldet i søvn, vågnede Lillebror igen og skreg helt vildt. Det fortsatte han så med, indtil jeg tog ham op og stod og vuggede ham, men da jeg blev træt i ryggen, prøvede jeg at lægge ham ned igen. Den gik ikke… han var SÅ ked af det. Lille mand! Vi har sådan en foldemadras til at stå til leg og hygge, som jeg lagde på gulvet, og så puttede Lillebror ellers oven på mig der, som da han var helt nyfødt. Han faldt ikke helt i søvn, for han lå og moslede, og jeg fik indimellem en arm i hovedet, men efter et par timer var der helt ro. Jeg lagde ham forsigtigt ned ved siden af mig og listede selv i seng. Der lå Kongen så ved siden af Hr. Arbejdsom… og der var slet ikke plads til mig. Jeg gik op i Kongens seng, hvor jeg lige nåede at falde i søvn lidt, inden Lillebror græd igen… og inden længe skulle vi op. Hold nu OP, jeg var træt – nærmest lige så træt som efter en fødsel, når trætheden sætter ind efter adrenalinsuset!
Men op, af sted og i gang kom vi da. Børnene var endda ikke lige så svære at vække i dag. Og vi har både i går og i dag haft nogle skønne eftermiddage uden ret meget pylren og med drenge, der bestemt ikke var putteklare klokken 19.00, som jeg havde regnet med. I dag gik putningen dog meget bedre. Lillebror accepterede, at han skulle sove, så jeg krydser fingre for en rolig nat! Han må jo snart trænge til det…
Han havde også haft en god dag i dagplejen i dag bortset fra i en halv time fra klokken 8.30-9.00, hvor han havde grædt uafbrudt og søgt mod døren. Måske det der virkelig gik op for ham, at jeg var gået fra ham? Han ville heller ikke have formiddagsmad eller noget at drikke, men ville gerne sidde ved dagplejemoderen, mens han var ked. Og da hun så havde foreslået, at de gik ud at lege, blev han straks glad og legede ude fra 9.00-10.30 uden at søge hende en eneste gang. Men han ELSKER også at være ude!
Hvis du er med endnu, så vil jeg lige fortælle lidt om, hvordan starten har været for mig. For jeg tror faktisk, at den har været værst for mig! I går havde jeg det helt seriøst, som om jeg var med i en drøm, og at jeg inden længe ville vågne op og igen være hjemme i min hyggelige, rare, trygge barselsbobbel sammen med Lillebror. Jeg følte mig helt ved siden af mig selv og temmelig utilpas ved situationen. I dag fortalte en (sød) kollega mig også, at jeg i går havde lignet en, der var faldet ned fra månen, og det passer sgu nok meget godt, ha ha 😀 I dag gik det bedre, og det sank ligesom mere ind, at nu er det det, jeg skal. Men det vil helt klart tage tid at vænne sig til den helt nye hverdag. Oveni det er det jo noget helt nyt, jeg skal i gang med, omend det er på samme arbejdsplads, og det kræver også en tilvænning. Jeg har i dag prøvet at forlige mig med, at jeg ikke kan nå at vide og lære ALT, til eleverne starter på mandag, for i starten af dagen følte jeg mig frustreret og modløs over de mange løse ender og at jeg ikke kunne overskue, hvor jeg skulle starte. For jeg ville jo så meget! Senere på dagen fandt jeg fred i, at lokalet vigtigst af alt skal stå klar på mandag sammen med de ting, vi skal lave de første dage. Og så må resten komme hen ad vejen. Rom blev ikke bygget på én dag, og det hele skal nok gå. Ikke? 😉

Hvornår lærer jeg…

… at livet med børn er totalt uforudsigeligt?

Ja, det ved jeg selvfølgelig godt allerede, men alligevel sker det gang på gang, at jeg har planlagt noget inde i mit hoved, som SLET ikke bliver sådan i virkeligheden. Og det behøver bestemt ikke at være en dårlig ting!
Men det var det i dag. For natten til i dag var hæslig på så mange punkter, men især fordi Lillebror var ked af det og vågnede utallige gange, uden at jeg kunne finde ud af hvorfor. Og det sker ellers aldrig!
Han var ikke sulten, havde ikke feber, ville ikke ligge ned, ikke op… til at starte med, i hvert fald. Så gad han godt op, og så sad han og puttede ved mig i flere timer, for hver gang, jeg troede, at NU kunne jeg lægge ham i seng igen, så skreg han vildt og inderligt. Det eneste, der holdt mig oppe – og vågen – til sidst, var tanken om den dejlige lur, jeg kunne tage senere. Den fantasi varede lige indtil Kongen begyndte at kaste op klokken 6.30, og jeg bandede mig selv langt væk indvendigt over at have glædet mig til noget så dejligt alt, alt for tidligt. 
Badutten kom i vuggestue, og dagen er så gået med at vaske dyner, sengetøj og tøj i MASSEVIS og selvfølgelig sørge for Kongen og Lillebror. Jeg prøvede at lokke Kongen til en hyggelur, mens Lillebror sov, men den gik ikke, så i stedet har jeg holdt mig kørende ved at rydde op og gøre rent i pauserne mellem alt det andet. Hvis jeg er helt afsindigt træt, duer jeg ikke til at sidde stille, når det ikke betyder, at jeg kan komme til at sove, og så fungerer det faktisk bedst for mig at holde mig i gang. 
Sådan her så Kongen ud det meste af dagen:

Og da Badutten atter var hjemme, kunne de to små som sædvanlig ikke komme tæt nok på deres storebror, selvom han sad og var helt lille, slatten og bleg:
Kongen har ikke kastet op siden i eftermiddag, og han har spist lidt her til aften, så jeg håber, det var det. Og jeg håber og beder også til en rolig nat, selvom de to, der ikke har kastet op i dag, lige pt. hoster om kap fra hver deres værelse… oh, the joys of Winter!

Jamen, hvad ER der med de søndage?

For anden søndag i træk er jeg nu vågnet af mig selv. Og det har bestemt ikke været nogen specielt rolig eller søvnfyldt uge op til! Faktisk har jeg af en eller anden grund haft en uro i kroppen, der har gjort, at jeg har haft svært ved at falde i søvn om aftenen og heller ikke har kunnet falde i søvn om formiddagen, mens Lillebror sov, selv hvis jeg følte mig meget træt. Kender I ikke det med, at man ligger og tænker: “Nu skal du bare falde i søvn, nu SKAL du bare falde i søvn!”, og så går det stik modsat, og man bliver helt stresset i maven?

Natten til i går var forfærdelig. Kongen havde tynd mave, Lillebror vågnede (hvad der føltes som) en milliard gange, og intet virkede. Jeg fik cirka to timers søvn fordelt over en 4-5 portioner, og børnene vågnede også tidligt stik modsat, hvad de plejer, og var pylrede og trætte. Vi havde heldigvis en aftale med et hyggeligt besøg af en længe savnet veninde og hendes to skønne piger, der er på alder med Kongen og Badutten, og det hjalp gevaldigt på det. Men da det blev sidst på eftermiddagen, og de var gået, var jeg så træt, at jeg kunne være faldet i søvn op ad en væg. Vi endte med at bestille mad udefra, og Badutten sov meget tidligt. Lillebror var noget genstridig at få til at sove, men klokken 21.00 var der endelig ro fra alle tre drenge. Der var jeg så brugt, at man skulle tro, det var løgn, og klokken 21.30 lå jeg klar i sengen til at sove. Jeg vågnede klokken 5.40, og selvom det er tidligt, så var det altså helt fantastisk, for jeg havde sovet HELE natten uden afbrydelser fra nogen – SÅ skønt! Badutten kaldte efter en sut klokken 6.00, men sov så videre til klokken 7.45, og der vågnede Kongen også. Lillebror vågnede godt nok klokken 6.30, men så havde han også sovet igennem hele natten, og jeg føler mig som et helt andet menneske i dag modsat i går. Det er fantastisk! Søndag ER da vist en rigtig hviledag herhjemme 😉

I dag har vi ingen planer, så den står på hygge herhjemme. Lige nu ser børnene Troldeungen på Krageøen på Ramasjang, hvilket de er vældig optagede af. Om lidt skal vi have morgenmad, og så må man ellers have nattøj på så længe, man vil 😉

Apropos tøj, så har jeg også planer om at få sorteret lidt i børnenes tøj i dag – der er en Badut, der vist definitivt er ude af str. 92, som han længe har brugt kombineret med 98. Men nu må 92 pakkes ned, til når Lillebror når den størrelse – han er pt. i str. 80 med en lille smule 74 iblandet. Det er skønt, at man bare kan hente en kasse på loftet, når de små når en ny størrelse! Kongen, den lange dreng, bruger str. 116 trods sine kun 4 år – han er så lang og tynd, præcis som sin far! Hvilken størrelse bruger jeres børn (og hvor gamle er de?)

Crappy, crazy week and a half

Det her indlæg hed oprindeligt “Sygeugen med Badutten” i mine kladder, og længere var jeg så ikke kommet… for den sidste halvanden uge har seriøst været den hårdeste i LANG tid! SHIT, altså! I dag kom Badutten i vuggestue for første gang siden den 10/1, og lige nu ånder alt fred, ro og (nogenlunde) raskhed her på matriklen. PLEASE lad det forblive sådan!

Jeg er bagud med SÅ meget. Bagud med at blogge, bagud med at besvare kommentarer (men det kommer!), bagud med at være sund (men er ved at indhente det igen), bagud med søvn… uha, sådan en sygdomsperiode trækker tænder ud på alle fronter! Altid noget, at jeg er på barsel… ellers var de da blevet noget trætte af mig på mit arbejde! Eneste fordel, jeg lige umiddelbart kan komme i tanker om ved at være på arbejde og have syge børn er, at man så har barnets første og anden sygedag, og kun skal tage sig et ét barn (hvis de da ikke er syge samtidig). Baby og to syge børn samtidig kan ikke anbefales!

Efter operationen i forrige uge havde jeg tænkt, at nu måtte der bare ikke blive nogle børn syge herhjemme, når jeg kun havde én arm til rådighed i 14 dage. Og det samme havde en sød Instagram-veninde også skrevet til mig derover. Men der jinxede vi det (sgu), Mette!

Tre en halv dag efter operationen holdt de sig raske. Og så lagde Badutten sig med voldsom forkølelse og feber. LAGDE skal endelig ikke tages bogstaveligt… for han ville faktisk ikke ligge ned. Og da slet ikke for at sove. Ligesom dengang sidste sommer, hvor han døjede med ørerne. Så jeg fik en akut tid hos ørelægen med ham, og desværre var der massiv væske på begge ører. Men da det sidst forsvandt i takt med forkølelsen, så vil ørelægen se ham igen om 14 dage for at se, om det er gået væk af sig selv igen. Ellers bliver der nok tale om dræn.

Lille Badut efter ørelægebesøg i sidste uge


Badutten havde således i sidste uge feber mandag-onsdag, var feberfri torsdag, havde feber fredag, var feberfri lørdag for igen at få høj feber i søndags. Hans forkølelse var fuldstændig crazy, og hans eksem brød ud i lys lue i takt med, at hans immunforsvar bukkede under. Han lignede seriøst noget, der var løgn, især i ansigtet. Og han pylrede SÅ meget! 

Ja, vores seng blev indtaget i dagevis af lille feberdreng

Nogle gange gik det fint nok om dagen, men så blev det slemt igen om aftenen

En dag forsøgte jeg at lave frokost i to timer…

…før det endelig lykkedes mig at få tryllet denne anretning frem. Og det var kun Badutten, der var vågen/hjemme!

Men så kom Kongen hjem onsdag i sidste uge, helt varm og lille. Han ville bare gerne putte sig ved mig og orkede ingenting. Og da han kom ind i vores seng for at se lidt fjernsyn, gik han kold kort tid efter, selvom klokken kun var 18.15. Så ved man, den er helt gal!

Ae ae… Selvom man selv er sløj, skal storebror da aes, når han også er blevet det!


Og så var det en anden lille drengs tur til at overtage voksensengen…
For at det ikke skal være løgn, så fik jeg det selv vildt skidt torsdag. Jeg har (7-9-13) ikke været så syg, mens vi har haft børn, at jeg ikke selv har kunnet tage mig af dem, og det kunne jeg også godt denne gang, men hold nu OP, det var hårdt! Tror faktisk det er den gang i den tid, vi har haft børn, jeg har haft det mest skidt. Heldigvis var min mor og far igen en KÆMPE hjælp! Og det var Lillebror også – han holdt sig nemlig rask (og er det stadig as we speak!), og var SÅ sød, nem og glad, så de to syge storebrødre kunne få den omsorg, de havde brug for, når de ikke sov. Jeg forstår slet ikke, hvordan han har kunnet undgå at blive smittet med så megen sygdom i huset, men måske de gode, lange lure ude i den friske luft, hvor han ikke er i nærheden af bacillerne, hjælper på det. Eller også har han allerede et godt immunforsvar 🙂 Ja, hvem ved… måske har jeg jinxet det nu. Men det håber vi ikke!

Se lige så glad en dreng…

…helt upåvirket af al elendigheden omkring ham 😉
Ja,  og så kom der også sne midt i det hele… og masser af det! Det er smukt, og sjovt for børn og skiløbere, men også bare vildt besværligt med barnevognen, sygdom osv.

Hyggelig lur i sneen 🙂
Men trods alt havde vi også nogle hyggelige stunder herhjemme i de halvanden uge, det stod på. Ud over det vildeste natteroderi, ufattelig mange pakker brugte lommetørklæder, gråd, temperaturtagning en masse og manglende appetit, så fik vi også nusset og krammet en masse, spist en masse yoghurt, set en masse Dora og Diego, leget og endda gjort lidt rent og vasket lidt tøj 😉 Vi kom endda også lidt i bad… men selvom det var midt om dagen, røg der nattøj på igen med det samme, så man var klar til om aftenen = et tøjskift mindre. Derfor de mange nattøjsbilleder 😉


De her tre hyggede sig også sammen alle tre indimellem

Jeg havde tøvet med at gå til egen læge, fordi vi havde været ved ørelægen, og vi jo skulle se tiden an i 14 dage, så jeg troede i ugens løb, at Baduttens vedvarende utilpashed skyldtes ørerne. Men da hans feber søndag igen stod på 39,5 en hel uge efter, den først havde gjort det, besluttede jeg mig for at tage til lægen mandag morgen. Og det var godt, for Badutten og jeg røg straks på penicillin på grund af streptokokker i halsen. Kongen gik fri, og (stadig raske) Lillebror slap helt for at blive undersøgt.


Når man skal vente i en time hos lægen, er det godt at have sine brødre og et bord fuld af legetøj


Nå, men skulle vi så ikke sige, at det var det for denne gang? At vi nu er friske og raske det næste lange stykke tid… og at mit ar er helet, som det skal, trods mangel på ro til armen? Jo, det siger vi 😉


Nattesøvn?

Der har været lidt stille herinde i nogle uger. Som Karoline-med-K for nylig skrev på sin engelske blog, så er der virkelig gået Instagram i Blogland. Og også for mig. Tit uploader jeg et billede derinde og knytter en lille historie til, som jeg måske ikke synes er stor nok til et blogindlæg. Det skal jeg nok blive bedre til, for det behøver jo ikke være kæmpestort eller langt for at skrive om det herinde, men “bare” hyggeligt og hverdagsagtigt 🙂
Men jeg må sige, at det også skyldes træthed. Når Lillebror sover om dagen, ordner jeg enten praktiske ting eller tager en slapper selv. For det er efterhånden mange måneder siden, jeg har fået en god nattesøvn. Jeg tog et billede af Lillebror og jeg i sidste uge, og SHIT, hvor havde jeg kæmpestore, mørke rander under øjnene! Det billede forbliver vist bare på min telefon 😉
I den forgangne weekend havde vi to nætter i træk, der var rigtig slemme. Alle tre drenge (og mig) er blevet forkølede, og for Lillebror er det første gang. Det er svært at være en baby på 5 måneder og ikke kunne forstå, hvorfor man pludselig hoster, snotter og har en smule feber, så han vågnede med jævne mellemrum natten igennem – og han plejer ellers altid kun at vågne én gang for at spise og så sove hurtigt igen. Kongen og Badutten var også vågne og kede af det flere gange, og Badutten sover ellers også altid rigtig godt, og 99 ud af 100 nætter hører vi ikke et kvæk fra ham. Kongen vågner om natten flere gange om ugen og vil egentlig altid kun småting som at have en tår vand, puttes godt ind under dynen osv., og han falder også hurtigt i søvn igen, men når man først har været vågen en 7-8 gange på en nat, bliver man helt stresset til sidst, kender I ikke det? Så tænker man: “Fald nu i søvn, fald nu i søvn, fald nu i SØVN, inden der vågner en igen!”, og så kan man SLET ikke. Så da vi nåede søndag her i weekenden, var vi godt møre. 
Drengenes mormor og morfar har lige været en uge på Kreta, og havde nogle ekstra feriedage, efter de kom hjem. Så de spurgte, om Kongen måtte sove hos dem fra søndag til mandag og holde fri fra børnehave og hygge med dem i går, mandag. Han er så stor, at det betyder utrolig meget for ham at få lov til kun at være ham engang imellem – de andre to har jo aldrig prøvet andet end at have brødre omkring sig 🙂 Og det måtte han selvfølgelig! Så skete det vilde, at både Badutten og Lillebror sov igennem den nat (de var nok trætte af de foregående dages natteroderi 😉 ), så da Hr. Arbejdsoms vækkeur ringede klokken 5.30, og vi havde sovet siden klokken var 22.30, var vi helt rundt på gulvet – og meget, meget friske og veludhvilede 😉 Lillebror vågnede først klokken 6.40, og Badutten en time senere, så jeg var godt nok veloplagt i går 🙂 Kongen derimod havde ikke sovet igennem hos mormor og morfar, fordi han havde hostet en del, så jeg er virkelig taknemmelig for den nat; sådan en gør virkelig underværker og får én til at føle sig som et helt nyt menneske!
Apropos søvn, så så Lillebror noget så sød og nuttet ud i dag, da vi havde været ude at køre, og han var faldet i søvn med sutten i hånden…
… men han så nu mindst lige så skøn og dejlig ud, da han vågnede igen <3

Sikke en dag!

Havde glædet mig til i dag. Er altid lidt ekstra træt efter weekenden, der ikke byder på så meget ro og hvile, som hverdagen gør (hvis baby arter sig). Og lige nu er vi stadig i startfasen af babylivet, hvor det ofte er i mine tanker, hvornår jeg mon kan få sovet et par timer igen; der hvor nogle af de helt store glæder er, når man får 2-3 timers søvn i træk. Fordi man bare er så BRUGT oven på al natteroderiet og alt det andet, der følger med i kølvandet på en ny baby i huset.

Det startede godt. Lillebror og jeg fik afleveret Kongen og Badutten, kom hjem, hyggede, spiste, Lilllebror fik lavet en ordentlig ble, I ved… de vigtige ting, man interesserer sig for i barselslivet 😉 Lillebror faldt i søvn ved middagstid, og jeg var ikke sen til at følge trop. Fik i hvert fald en god times tid på øjet, inden vuggestuen ringede og sagde, at Badutten havde feber og var ked af det :'( Samtidig vågnede Lillebror og krævede mad. Heldigvis har vi en sød genbo, som jeg var i mødregruppe med med Badutten, og hun har fri om mandagen og trådte til som Lillebror-passer, så jeg kunne hente min syge Badut og Kongen hurtigere, end jeg ville kunne med Lillebror “på slæb”. 
Kongen og Badutten går jo samme sted, men jeg lokaliserede først Badutten, som heldigvis var gladere, end jeg havde frygtet, men som straks (og naturligvis) indtog min favn. Kort efter opdagede Kongen, at jeg var kommet, og kom glad løbende, men da han opdagede, at Badutten hang på min arm og at han dermed ikke kunne komme op, var jeg DUM, og han gemte sig under en sofa. Hvor han bestemt IKKE gad komme ud fra. Heller ikke, da en pædagog forsøgte sig. Jeg forsøgte at lade en anden pædagog holde Badutten, så jeg kunne få Kongen ud, for jeg vidste jo godt, at det var det, han ville have. Badutten syntes dog IKKE, at jeg skulle give slip på ham, men kunne heldigvis distraheres med et spændende musikinstrument. Jeg fik Kongen ud, der pludselig ikke kunne (ville) gå selv, tage sandaler på selv, finde sin madkasse selv…for selvfølgelig ville han også gerne være lille og løftes, lige når hans lillebror havde allermest brug for det. Heldigvis kom institutionens fantastiske leder mig til undsætning og spurgte, hvem hun helst skulle løfte ud, og da Badutten stort set alle dage har været nemmere og mere tilpasningsdygtig end Kongen, fik hun ham, og han tog det pænt, fordi hun gentog over for ham: “Såååååå, du skal med mor hjem, jeg løfter dig bare ud til bilen”.
Vi kom hjem, og Kongen blev lidt mere medgørlig, da han blev plantet i sin seng med iPad’en, som han for tiden elsker at høre musik på (fra mit iTunes-bibliotek endda) og nogle kiks. Jamen altså, what else to do med baby, der åbenlyst ikke kan klare sig selv og virkelig syg halvandetårig med 40 i feber og mand på arbejde til sent? Tror dog, dagen ville være forløbet endnu værre, hvis ikke min mor var kommet mig til undsætning klokken 16.30, da hun havde fri fra arbejde. For Badutten var virkelig slatten, og Lillebror bliver mere og mere krævende henad aften. Han har ikke haft en seriøs skrigetur siden forrige fredag, men jeg skal da lige love for, han tog sig en i dag. Så min mor og jeg havde nok at gøre, selvom vi var to, med at få puttet en noget vrangvillig Kongen, en Badut, der endte med at gå kold i vores seng med mig ved siden af sig til at nusse, og en Lillebror, der bare var SUR. 
Da jeg startede dette indlæg, sad jeg og vuggede Lillebror i liften på mine lår. Nu sover han endelig, og jeg sidder nu her med en let snorkende og meget varm Badut ved siden af mig. 
I morgen skal jeg egentlig til 8-ugers undersøgelse hos lægen, men jeg tror, jeg vil bede om at få tiden udskudt, så Badutten kan få min tid og blive tjekket i stedet. Han var så hæs i eftermiddag og lyder noget rallende i sin vejrtrækning, så måske han har brug for penicillin. Så I må gerne krydse fingre for, at Lillebror er sød at have med på tur til lægen i morgen, når Badutten nu skal med og er syg samtidig. 
I må også gerne krydse fingre for, at Badutten er frisk igen onsdag. Min farfar døde desværre i sidste uge og skal begraves på onsdag. Min fantastiske veninde C har sagt ja til at komme her og passe Lillebror imens, og da jeg ikke har bilen hjemme den dag, kan jeg endda tage hendes bil frem og tilbage. Men jeg vil næsten ikke byde hende at skulle passe Badutten også. Samtidig ved jeg også, at jeg er nødt til at få taget den sidste afsked med min farfar. 
Så ja, der sker en del her for tiden, og det var egentlig rart at få skrevet det ned. Det var også kun muligt på grund af den lur, jeg fik, inden kaos brød løs – ellers var jeg drattet omkuld for længst!
Sure sure Lillebror, der var utrolig længe om at overgive sig i dag – det var vist bare ikke vores dag her på matriklen!

Gid jeg var sådan en, der kunne lide kaffe

Puha, sikke en uge i sidste uge. Badutten havde feber i hele 5 dage, og så kom udslættet, så det var tre dages-feberen (bare i udvidet version 😉 ).

I weekenden tog vi så i sommerhus sammen med gode venner. Baduttens søvnbehov var enormt – han vågnede først ved 9-tiden hver dag og tog lange middagslure på 2 1/2 og 3 1/2 time, og var alligevel putteklar ved 19-tiden. Søndag, da vi kom hjem, sov han fra klokken 18.45 til klokken var 9.15 mandag morgen uden vi hørte et kvæk fra ham. Tal lige om at sove sygdommen ud af kroppen! Men han er nu god til at sove ellers også.

I går var han så af sted i vuggestue igen efter hele 9 dage hjemme (omend lidt sent, da han jo sov til klokken 9.15). Jeg kunne godt mærke, at sidste uge havde trukket tænder ud, og i weekenden skete der også noget hele tiden. Så Lillebror, den dejlige baby, bestemte sig heldigvis for at sove en rigtig lang middagslur i går, som jeg vågnede fra før ham – og der havde jeg sovet i to timer! Det er UTROLIGT, så godt tilpas man føler sig, når man får dækket sit søvnbehov. Under madpakkesmøringen om aftenen drak jeg en Faxe Kondi Booster, som jeg havde købt i et særligt træt øjeblik, fordi der stod, at koffeinindholdet deri var højt, og den kombineret med middagsluren gjorde, at jeg var et helt andet og MEGET friskere menneske i går aftes. Hr. Arbejdsom faldt i søvn før mig! Og vi fik snakket sammen, inden vi sov! Fantastisk. Tror klokken var 23.30, da mine øjnene lukkede sig i. (At Kongen så kaldte klokken 23.50 og var tørstig, og at Lillebror var frisk efter at have spist klokken 3.50 og helt frem til 5.20, hvor han lige sov en time, snakker vi ikke om…)

Men det leder mig frem til indlæggets egentlig formål. Nemlig, at jeg aldrig har lært at drikke kaffe (eller te, for den sags skyld). Jeg eeeeeelsker duften af nybrygget kaffe, der tager mig tilbage til hyggelige morgener og eftermiddage i mit fantastiske barndomshjem, når min far havde lavet kaffe, men jeg kan ikke drikke det. Jeg var engang censor på en lille skole ude på landet, hvor jeg blev tilbudt kaffe, inden eksamen startede, og da jeg takkede nej, blev det dagens sensation på lærerværelset, AT DE HAVDE EN CENSOR, DER VAR SÅ UNG, AT HUN IKKE DRIKKER KAFFE! (Ja, det blev råbt ud over hele lærerværelset af den lærer, jeg skulle være censor for, så alle kiggede min vej. Sjovt). Men jeg er nu 31 og tror, at jeg aldrig lærer det. Kan også sagtens undvære afhængigheden og de gule tænder, men altså: Er det rigtigt, at man kvikker op af kaffe? Min far gør ikke, siger han, men han drikker også MEGET hver dag, så han er nok for vant til det. Jeg kunne nemlig godt vænne mig til at være så frisk om aftenen, som jeg var i går. Men måske jeg bare skal satse på at prøve at få mig en lur, når jeg kan 😉