En mavepumper af hverdagen
![]() |
På vej hjem fra mors arbejde |
***
![]() |
To morgentrætte drenge i sidste uge – Kongen og Lillebror <3 |
***
![]() |
Kongen havde glædet sig meget til at opleve Kristian live |
![]() |
To brødre venter spændt |
![]() |
“Danse-Staffan var rigtig levende!”, sagde Kongen efter showet. “Syntes du ikke, han lignede Kristian?”, spurgte jeg og fik svaret: “Nej, for han har jo sådan nogle krøller!” Ha ha 😀 |
![]() |
En tur på motorcyklerne er obligatorisk for Kongen og Badutten og vækker begejstring hver gang |
![]() |
Trippel-selfie – glad Konge, halv Badut og mor med dobbelthage… |
![]() |
… som her er dækket af børnene – tak for det ;P |
***
Så alt i alt går det jo ok. Men når Lillebror synes, vi skal op, når klokken hedder noget med 5, så er jeg ikke meget værd om aftenen. Derfor er der også gået hele 16 dage siden sidste indlæg. Det skal blive bedre, for jeg VIL gerne en masse med bloggen, og det sker ikke af, at den står stille 😉 Eget domæne er købt og på vej, nyt design er i tænkeboksen, noter og kladder til en masse indlæg ligger og venter og nye give aways er på vej! Det samme er svar på jeres dejlige kommentarer på de seneste indlæg også… de er alle læst og SÅ værdsat, men de skal bestemt også svares på!
Hvis du er nået så langt, så har jeg også døjet med en masse S P A M i kommentarfeltet. De har gjort min indbakke til bloggens mail helt uoverskuelig og bragt nogle indlæg op i toppen af populære indlæg kun på grund af det. Jeg er egentlig ked af at sætte kommentarkoder på, for jeg forestiller mig, at det gør det mere besværligt for folk at kommentere, men nu er det altså gjort – for en stund, i hvert fald. Min indbakke trænger til ro (fra den side, i hvert fald – vil RIGTIG gerne høre fra jer!)
Lillebrors dagplejestart: Nemt om dagen, hårdt om natten
Lillebror tog sin første dag i dagpleje i mandags i stiv arm. Tirsdag blev han også afleveret uden at kny, men havde så grædt uafbrudt fra klokken 8.30-9.00 dernede. Seriøst – jeg tror aldrig, han har grædt en halv time i træk i hele sit LIV ellers!
“Så håber jeg, du skal have én til baby!”
Hvornår lærer jeg…
… at livet med børn er totalt uforudsigeligt?
Jamen, hvad ER der med de søndage?
For anden søndag i træk er jeg nu vågnet af mig selv. Og det har bestemt ikke været nogen specielt rolig eller søvnfyldt uge op til! Faktisk har jeg af en eller anden grund haft en uro i kroppen, der har gjort, at jeg har haft svært ved at falde i søvn om aftenen og heller ikke har kunnet falde i søvn om formiddagen, mens Lillebror sov, selv hvis jeg følte mig meget træt. Kender I ikke det med, at man ligger og tænker: “Nu skal du bare falde i søvn, nu SKAL du bare falde i søvn!”, og så går det stik modsat, og man bliver helt stresset i maven?
Natten til i går var forfærdelig. Kongen havde tynd mave, Lillebror vågnede (hvad der føltes som) en milliard gange, og intet virkede. Jeg fik cirka to timers søvn fordelt over en 4-5 portioner, og børnene vågnede også tidligt stik modsat, hvad de plejer, og var pylrede og trætte. Vi havde heldigvis en aftale med et hyggeligt besøg af en længe savnet veninde og hendes to skønne piger, der er på alder med Kongen og Badutten, og det hjalp gevaldigt på det. Men da det blev sidst på eftermiddagen, og de var gået, var jeg så træt, at jeg kunne være faldet i søvn op ad en væg. Vi endte med at bestille mad udefra, og Badutten sov meget tidligt. Lillebror var noget genstridig at få til at sove, men klokken 21.00 var der endelig ro fra alle tre drenge. Der var jeg så brugt, at man skulle tro, det var løgn, og klokken 21.30 lå jeg klar i sengen til at sove. Jeg vågnede klokken 5.40, og selvom det er tidligt, så var det altså helt fantastisk, for jeg havde sovet HELE natten uden afbrydelser fra nogen – SÅ skønt! Badutten kaldte efter en sut klokken 6.00, men sov så videre til klokken 7.45, og der vågnede Kongen også. Lillebror vågnede godt nok klokken 6.30, men så havde han også sovet igennem hele natten, og jeg føler mig som et helt andet menneske i dag modsat i går. Det er fantastisk! Søndag ER da vist en rigtig hviledag herhjemme 😉
I dag har vi ingen planer, så den står på hygge herhjemme. Lige nu ser børnene Troldeungen på Krageøen på Ramasjang, hvilket de er vældig optagede af. Om lidt skal vi have morgenmad, og så må man ellers have nattøj på så længe, man vil 😉
Apropos tøj, så har jeg også planer om at få sorteret lidt i børnenes tøj i dag – der er en Badut, der vist definitivt er ude af str. 92, som han længe har brugt kombineret med 98. Men nu må 92 pakkes ned, til når Lillebror når den størrelse – han er pt. i str. 80 med en lille smule 74 iblandet. Det er skønt, at man bare kan hente en kasse på loftet, når de små når en ny størrelse! Kongen, den lange dreng, bruger str. 116 trods sine kun 4 år – han er så lang og tynd, præcis som sin far! Hvilken størrelse bruger jeres børn (og hvor gamle er de?)
Crappy, crazy week and a half
Det her indlæg hed oprindeligt “Sygeugen med Badutten” i mine kladder, og længere var jeg så ikke kommet… for den sidste halvanden uge har seriøst været den hårdeste i LANG tid! SHIT, altså! I dag kom Badutten i vuggestue for første gang siden den 10/1, og lige nu ånder alt fred, ro og (nogenlunde) raskhed her på matriklen. PLEASE lad det forblive sådan!
Jeg er bagud med SÅ meget. Bagud med at blogge, bagud med at besvare kommentarer (men det kommer!), bagud med at være sund (men er ved at indhente det igen), bagud med søvn… uha, sådan en sygdomsperiode trækker tænder ud på alle fronter! Altid noget, at jeg er på barsel… ellers var de da blevet noget trætte af mig på mit arbejde! Eneste fordel, jeg lige umiddelbart kan komme i tanker om ved at være på arbejde og have syge børn er, at man så har barnets første og anden sygedag, og kun skal tage sig et ét barn (hvis de da ikke er syge samtidig). Baby og to syge børn samtidig kan ikke anbefales!
Efter operationen i forrige uge havde jeg tænkt, at nu måtte der bare ikke blive nogle børn syge herhjemme, når jeg kun havde én arm til rådighed i 14 dage. Og det samme havde en sød Instagram-veninde også skrevet til mig derover. Men der jinxede vi det (sgu), Mette!
Tre en halv dag efter operationen holdt de sig raske. Og så lagde Badutten sig med voldsom forkølelse og feber. LAGDE skal endelig ikke tages bogstaveligt… for han ville faktisk ikke ligge ned. Og da slet ikke for at sove. Ligesom dengang sidste sommer, hvor han døjede med ørerne. Så jeg fik en akut tid hos ørelægen med ham, og desværre var der massiv væske på begge ører. Men da det sidst forsvandt i takt med forkølelsen, så vil ørelægen se ham igen om 14 dage for at se, om det er gået væk af sig selv igen. Ellers bliver der nok tale om dræn.
![]() |
Ja, vores seng blev indtaget i dagevis af lille feberdreng |
![]() |
Nogle gange gik det fint nok om dagen, men så blev det slemt igen om aftenen |
![]() |
En dag forsøgte jeg at lave frokost i to timer… |
![]() |
…før det endelig lykkedes mig at få tryllet denne anretning frem. Og det var kun Badutten, der var vågen/hjemme! |
![]() |
Ae ae… Selvom man selv er sløj, skal storebror da aes, når han også er blevet det! |
![]() |
Og så var det en anden lille drengs tur til at overtage voksensengen… |
![]() |
Se lige så glad en dreng… |
![]() |
…helt upåvirket af al elendigheden omkring ham 😉 |
![]() |
Hyggelig lur i sneen 🙂 |
![]() |
De her tre hyggede sig også sammen alle tre indimellem |
Jeg havde tøvet med at gå til egen læge, fordi vi havde været ved ørelægen, og vi jo skulle se tiden an i 14 dage, så jeg troede i ugens løb, at Baduttens vedvarende utilpashed skyldtes ørerne. Men da hans feber søndag igen stod på 39,5 en hel uge efter, den først havde gjort det, besluttede jeg mig for at tage til lægen mandag morgen. Og det var godt, for Badutten og jeg røg straks på penicillin på grund af streptokokker i halsen. Kongen gik fri, og (stadig raske) Lillebror slap helt for at blive undersøgt.
![]() |
Når man skal vente i en time hos lægen, er det godt at have sine brødre og et bord fuld af legetøj |
Nå, men skulle vi så ikke sige, at det var det for denne gang? At vi nu er friske og raske det næste lange stykke tid… og at mit ar er helet, som det skal, trods mangel på ro til armen? Jo, det siger vi 😉
Nattesøvn?
![]() |
Apropos søvn, så så Lillebror noget så sød og nuttet ud i dag, da vi havde været ude at køre, og han var faldet i søvn med sutten i hånden… |
![]() |
… men han så nu mindst lige så skøn og dejlig ud, da han vågnede igen <3 |
Sikke en dag!
Havde glædet mig til i dag. Er altid lidt ekstra træt efter weekenden, der ikke byder på så meget ro og hvile, som hverdagen gør (hvis baby arter sig). Og lige nu er vi stadig i startfasen af babylivet, hvor det ofte er i mine tanker, hvornår jeg mon kan få sovet et par timer igen; der hvor nogle af de helt store glæder er, når man får 2-3 timers søvn i træk. Fordi man bare er så BRUGT oven på al natteroderiet og alt det andet, der følger med i kølvandet på en ny baby i huset.
Gid jeg var sådan en, der kunne lide kaffe
Puha, sikke en uge i sidste uge. Badutten havde feber i hele 5 dage, og så kom udslættet, så det var tre dages-feberen (bare i udvidet version 😉 ).
I weekenden tog vi så i sommerhus sammen med gode venner. Baduttens søvnbehov var enormt – han vågnede først ved 9-tiden hver dag og tog lange middagslure på 2 1/2 og 3 1/2 time, og var alligevel putteklar ved 19-tiden. Søndag, da vi kom hjem, sov han fra klokken 18.45 til klokken var 9.15 mandag morgen uden vi hørte et kvæk fra ham. Tal lige om at sove sygdommen ud af kroppen! Men han er nu god til at sove ellers også.
I går var han så af sted i vuggestue igen efter hele 9 dage hjemme (omend lidt sent, da han jo sov til klokken 9.15). Jeg kunne godt mærke, at sidste uge havde trukket tænder ud, og i weekenden skete der også noget hele tiden. Så Lillebror, den dejlige baby, bestemte sig heldigvis for at sove en rigtig lang middagslur i går, som jeg vågnede fra før ham – og der havde jeg sovet i to timer! Det er UTROLIGT, så godt tilpas man føler sig, når man får dækket sit søvnbehov. Under madpakkesmøringen om aftenen drak jeg en Faxe Kondi Booster, som jeg havde købt i et særligt træt øjeblik, fordi der stod, at koffeinindholdet deri var højt, og den kombineret med middagsluren gjorde, at jeg var et helt andet og MEGET friskere menneske i går aftes. Hr. Arbejdsom faldt i søvn før mig! Og vi fik snakket sammen, inden vi sov! Fantastisk. Tror klokken var 23.30, da mine øjnene lukkede sig i. (At Kongen så kaldte klokken 23.50 og var tørstig, og at Lillebror var frisk efter at have spist klokken 3.50 og helt frem til 5.20, hvor han lige sov en time, snakker vi ikke om…)
Men det leder mig frem til indlæggets egentlig formål. Nemlig, at jeg aldrig har lært at drikke kaffe (eller te, for den sags skyld). Jeg eeeeeelsker duften af nybrygget kaffe, der tager mig tilbage til hyggelige morgener og eftermiddage i mit fantastiske barndomshjem, når min far havde lavet kaffe, men jeg kan ikke drikke det. Jeg var engang censor på en lille skole ude på landet, hvor jeg blev tilbudt kaffe, inden eksamen startede, og da jeg takkede nej, blev det dagens sensation på lærerværelset, AT DE HAVDE EN CENSOR, DER VAR SÅ UNG, AT HUN IKKE DRIKKER KAFFE! (Ja, det blev råbt ud over hele lærerværelset af den lærer, jeg skulle være censor for, så alle kiggede min vej. Sjovt). Men jeg er nu 31 og tror, at jeg aldrig lærer det. Kan også sagtens undvære afhængigheden og de gule tænder, men altså: Er det rigtigt, at man kvikker op af kaffe? Min far gør ikke, siger han, men han drikker også MEGET hver dag, så han er nok for vant til det. Jeg kunne nemlig godt vænne mig til at være så frisk om aftenen, som jeg var i går. Men måske jeg bare skal satse på at prøve at få mig en lur, når jeg kan 😉