web analytics

Drengemor.dk

Mit liv som drengemor

Midlertidigt soveværelse (og noget om vores hus)

Vi bor i et rækkehus, som oprindeligt var på 118 m2, da vi købte det i 2002. Dengang kom vi fra en lille lejlighed i byen på kun 41 m2, så det, at vi pludselig havde to etager, to badeværelser, ekstra værelser og endda et loft også, føltes helt vildt!

I køkkenet føltes det, som om vi havde oceaner af skabsplads. Og vi kunne endda få hver vores kontor og et gæsteværelse! Med tiden har vi dog fyldt pladsen rigtig godt ud 😉

Når man kommer hen til vores hus, møder man en carport og et skur, hvori vi har vaskemaskine, tørretumbler osv. Træder man ind i huset, kommer man ind i verdens mindste gang, og ellers er der på underetagen køkken, stue med udgang til stor træterrasse, gæstetoilet, gang, lille depotrum under trappen… og nu også soveværelse! Det er dog en midlertidig løsning.



Går man op ad trappen, finder man nemlig tre værelser og et badeværelse. Tidligere havde vi soveværelse i et af værelserne, men det blev lavet til Lillebrors værelse lige efter nytår. Vi synes, det er bedst, at alle tre drenge har værelser samlet, og gangen ovenpå er så tilpas lille, at de med få skridt kan rende ud og ind af hinandens værelser.

Der er en dør mere på anden sal, og den fører ind til det, der tidligere bare var et depotrum uden vinduer og med en loftslem op til det ret skumle loft. Men for et par år siden renoverede Hr. Arbejdsom det, således at man nu træder ind på det lækreste kontor med højt til loftet, fjernbetjente vinduer, så der er masser af lys, og en stige op til en skøn hems med to værelser. Det er helt utroligt, hvad han har fået gjort ved det – jeg havde aldrig troet, det var muligt at udnytte det så godt!

I første rum er der gæsteseng, sofa, sofabord, fjernsyn og akvarie. Så er der en lille dør ind til næste rum, hvor vi har boghylder, opbevaring og… en racerbane!


Hr. Arbejdsom har ofte snakket om, at som barn var det vildt irriterende, når ham og hans lillebror havde bygget den bedste racerbane, som så skulle pakkes sammen igen om aftenen. Så han har altid drømt om at kunne give vores drenge et rum, hvor de kan race løs og ikke tænke på, at noget skal skilles ad – de kan bare gå derop og lege videre næste dag 😉


Men tilbage til soveværelset. For det befinder sig, som I kan se på billedet, nu i stuen. Hr. Arbejdsom byggede det på en eftermiddag i januar. Han ville oprindeligt have lavet det i træ uden farve, men da planen er, at det skal være sådan de næste par år, kan jeg altså ikke leve med noget, der ligner en sauna i stuen 😉 Så det blev til hvidmalede brædder, og lige nu går jeg og pønser på, hvad jeg kan gøre ved det for at kunne nyde at se på det, indtil det skal pilles ned igen. Selvom det kun er midlertidigt, må det gerne være pænt 🙂 Jeg tænker en Happy Lights lyskæde, evt. i hvid, øverst langs med loftet på den side, hvor døren (der er lavet som en skydedør) ikke er, og så enten en fin billedvæg eller et stort foto på lærred af børnene længere nede. Men hvis du har en god ide, hører jeg den gerne 🙂

Grunden til det midlertidige soveværelse er, at vi i sommeren 2016 vil renovere hele underetagen. Vores køkken er det oprindelige køkken fra 1969, da huset blev bygget – det er dog i virkelig pæn stand trods alderen. Vi har kun skiftet bordplader, sat stål op og lavet træloft.


Billedet her har jeg lige taget, og selvfølgelig er jeg da træt af det gammeldags komfur, som dog er fra 2002 og installeret af os, da vi købte huset – men stadig… Ligeledes er det virkelig besværligt at komme ind bagerst i skabene, så jeg drømmer om smarte skuffer med overblik, når vi laver om.

Meningen er, at når vi (okay, who am I kidding: Hr. Arbejdsom, mens børnene og jeg flytter andetsteds imens 😉 ) bygger om, skal vi have soveværelse ud til carporten, der hvor køkkenet er nu, og så skal vi have stue og køkken i ét. Det har jeg drømt om i mange år, og endnu mere, efter vi fik børn. Det er bare SÅ træls at stå gemt væk ude i køkkenet, mens alle andre er i stuen, og ofte er jeg jo alene med børnene, mens der skal laves mad, og så står de der i ulvetimen; trætte, pylrede og sultne, og piver og hiver i mig, mens jeg stresser over at få maden klar. Jeg forestiller mig, at hvis vi var samlet i stuen/køkkenet, så ville de kunne lege og hygge med andre ting, fordi de kan se mig imens. Nu kommer det jo først til at ske, når Kongen er startet i skole, men også der ser jeg frem til sådan et rum, hvor vi alle er samlet, og børnene kan sidde med lektierne, mens jeg kigger til maden og hjælper dem.

Hvorfor skal det så først laves om to år? Jo, til den tid er Lillebror blevet 3 år, og det er den alder, Kongen havde, da han ikke længere var så slem til at svine, og ikke kastede rundt med legetøjet til højre og venstre mere. Hr. Arbejdsom vil være træt af at bruge en masse tid og penge på at renovere, og så gå og være øm over det og hele tiden være efter børnene, som sviner med mad, kører rundt på wheely bugs, bumler ind i tingene med gåvogne osv. – jer med små børn ved nok, hvad jeg mener 😉 De skal have lov at være små børn på en underetage, der kan holde til det. De skal selvfølgelig også have lov at være børn bagefter, det er klart 😉 Men så er det på en anden måde, de færdes i huset, og til den tid forestiller jeg mig også, at de har endnu mere glæde af at have værelser tæt på hinanden og vil nyde at lege deroppe sammen, for det gør de allerede i stor stil nu.

Så nu mangler jeg bare, at folk holder op med hele tiden at spørge: “Skal I ikke flytte? Har I plads nok her? Har I ikke kigget på noget andet? Vil I godt nok blive boende? Kan I godt være her allesammen?” osv. osv. For vi HAR faktisk masser af plads, nu endda i tre etager, selvom det måske ikke syner af så meget, lige når man træder ind i huset. Og endnu bedre udnyttelse af pladsen is coming up in 2016 – stay tuned 😉

Når en far har fødselsdag…

… så skal der bages kage!

Hr. Arbejdsom fyldte 33 år i dag!
Og det blev der. Denne gang uden hjælp fra mine to små bagere. Jeg havde sat mig for at bage en chokoladekage, der ikke blev tør, inden den næsten havde forladt ovnen, og stødte tilfældigt på denne opskrift, som en havde skrevet til en anden inde på Instagram:
600 gram mel
600 gram sukker
6 spsk. kakao
3 tsk. natron
1 1/2 dl. olie
1 liter kærnemælk
Først blandede jeg de tørre ingredienser, og bagefter kom de våde i. Så bagte jeg kagen (som var en god, stor portion) i ovnen i 30 minutter ved 175 grader. Det var hurtigt, nemt og med et tilfredsstillende resultat! Smagsdommerne havde i hvert fald ingen klager 😉 Ovenpå kan man jo komme hvad som helst, men jeg puttede hurtigt en masse stykker mørk pålægschokolade (70 %) ovenpå, mens den var helt varm, og det smeltede lynhurtigt. Det smurte jeg så jævnt ud over kagen, og dryssede krymmel på til sidst.
***
I morges var Hr. Arbejdsom tidligt ude af døren, men Kongen og Badutten endte med først at komme i børnehave og vuggestue klokken 10.15. De lavede nemlig fødselsdagstegninger til Hr. Arbejdsom. Kongen er SÅ meget en storebror, som er god til at planlægge, organisere og hjælpe – for eksempel lagde han et stykke papir til både ham og Badutten frem på sit skrivebord, og skrev deres navne på hver sit stykke. Så var det ellers bare med at komme i gang!
Kongens tegneevner overrasker mig for hver gang, jeg ser ham gøre sig umage med en tegning. Han kan stadig godt sjuske og tegne kruseduller, når han ikke gider, men han kan søreme også tegne noget så flot! I dag var der både en sol med ansigt, et flag og tre mennesker med på tegningen. Det var ham selv, Badutten og Hr. Arbejdsom, som efter sigende var i gang med at lege et eller andet 😉
Badutten er stadig i krusedullealderen. Han er også i en alder, hvor han har opdaget, at det er utrolig spændende at få lov til at smide affald i skraldespanden, og han gør det med glæde, hver gang vi har det mindste stykke skrald. I dag, da Hr. Arbejdsom efter endt arbejdsdag skulle have overrakt tegningerne, krøllede Badutten i stedet sin sammen lige for næsen af ham og smed den i skraldespanden. Vupti, så havde han da lige lavet et stykke skrald! Det var nu lidt sjovt 😉 Kongens fine tegning, som blev leveret med en god historie om, hvad den forestillede, ligger heldigvis stadig fint på vores køkkenbord 🙂
Kongen er i gang med at tegne
Kongen viser stolt sin fine tegning frem <3
Hvis der er noget, Hr. Arbejdsom elsker, så er det flæskesteg med hele svineriet. Det havde jeg forberedt i løbet af dagen, og da drengene og jeg kom hjem efter afhentning af Kongen og Badutten, kunne jeg lige få sat stegen i ovnen, mens de var meget optagede af at se vores vinduespudser pudse vores vinduer. Han kommer hver anden måned, og hvor er det dog lækkert ikke at skulle tænke på det selv! Og for drengene er det jo en hel festforestilling at få lov at kigge på og følge ham rundt i hvert rum og se, hvad der nu sker – ren win-win 😉
Vinduespudsning på første parket 😉
Vi havde en god aften, selvom Kongen endte med at være den eneste, der var nem at putte i dag. Men der blev ro, og jeg så sådan frem til et par hyggelige timer med min fødselar. Men så var der alligevel ikke ro fra Badutten, og jeg endte med at ligge og halvblunde på en madras ved siden af hans seng (hvilket åbenbart var det, der skulle til, for at han faldt i søvn i dag), og så var meget af aftenen pludselig gået med det. Da vi voksne så var klar til at sove, begyndte Lillebror at hoste helt vildt, og det vågnede han af… og det tog så det meste af halvanden time for at få ham til at finde ro igen. Så ville man måske synes, at jeg burde finde sengen med det samme, der blev ro, men kender I ikke det med, at så er man LIGE faldet i søvn, og så vågner der et barn? Så jeg sidder her og skriver for at være helt sikker på, at der nu ER ro, inden jeg lægger mig 😉
Inden Lillebror vågnede, lå han helt tosset i sengen 😉

Godnat, derude!

Pragteksemplaret Lillebror

I går havde vi besøg af sundhedsplejersken for for første gang, siden Lillebror var nyfødt. Hun skulle lave en BOEL-prøve på ham, og desuden måle og veje ham. Jeg var lidt spændt på især mål og vægt, da han ikke er blevet målt og vejet siden sin 5-måneders undersøgelse hos lægen.
Det var et utrolig hyggeligt besøg. Den sundhedsplejerske, vi har denne gang, tager sig altid god tid, og hun var her i næsten halvanden time. Meget af tiden gik med at hyggesnakke, og hun virkede oprigtigt interesseret i mig og børnene. Hun var meget imponeret over Lillebror, som hun kaldte for en kvik, harmonisk og meget motorisk dygtig baby. Og det kunne hans mor jo godt lide at høre 😉
Men han ER også en virkelig dejlig baby. Sundhedsplejersken spurgte ind til, om jeg trives med tanken om at skulle gå hjemme et halvt år endnu (hvilket jeg i allerhøjeste grad gør!!!), og det har åbenbart lagret sig i mit baghoved, for i nat drømte jeg, at det var august, og jeg skulle på arbejde, og at jeg var fuldstændig uforberedt og HADEDE alt ved det. Jeg vågnede op, helt ked af det. GODT der er LÆNGE til august! Selvom jeg selvfølgelig godt ved, at tiden kommer til at flyve af sted, og før, jeg får set mig om, er det august. Men det vil jeg forsøge ikke at tænke mere på nu!
Se lige den her dejlige, dejlige dreng. Han var netop vågnet fra sin lur i går efter sundhedsplejerskebesøget, da jeg tog dette billede. Man kan se i hans ansigt, at søvnen ikke er rystet helt af ham, og alligevel ser han SÅ glad, blid og mild ud. Kan man andet end glæde sig til et halvt år mere hjemme sammen med ham?
Og da storebrødrene kom hjem, skulle han selvfølgelig lige have en kildetur af Kongen. Dejlige drenge!
Senere skulle Kongen ud på et ærinde sammen med Hr. Arbejdsom, og så legede Badutten og Lillebror køkken på Baduttens værelse:
***

Jeg fastholder stadig den rolige barsel, og det fungerer SÅ godt. Når Lillebror vågner om morgenen, ved man, at så er han træt igen to timer senere. Så på de to timer skal Kongen og Badutten gøres klar og afleveres. Når Lillebror så sover sin første lur, slapper jeg typisk af. Nogle gange sover jeg, andre gange ser jeg tv – det er forskelligt, men tit har jeg brug for at lade batterierne op. For nok nyder jeg mine drenge og min barsel, men det er ikke nogen hemmelighed, at det selvfølgelig er hårdt med tre små børn under 4 1/2. Der er altid nogle behov og ønsker, der skal passes og plejes, og under Lillebrors formiddagslur lades mine batterier op, så jeg også kan følge med. Derfor har jeg helst ikke planer der, men det kan selvfølgelig ske indimellem, som for eksempel i morgen, hvor Badutten skal til ørelægen klokken 10, og min mormor så kommer herhjem og lytter efter Lillebror, mens hans sover. Det er nemlig meget vigtigt for mig, at Lillebror får lov at sove sine lure i barnevognen udenfor i fred og ro. Og ikke mindst vigtigt for ham! Den tid, hvor han kunne sove godt både ude og inde og i både ro og larm, er for længst forbi.

Når han vågner, får han frokost, og så er han vågen i et par timer, inden han er træt til næste lur. Han er som sagt meget motorisk bevidst og bruger sin krop meget i vågentiden, så han har brug for sin søvn. Tidligere har jeg forsøgt at gå op for at hente Kongen og Badutten under Lillebrors eftermiddagslur, men så vågnede han altid, når vi kom derop. Så nu tager vi af sted, når han er færdig med eftermiddagsluren, selvom det betyder, at Kongen og Badutten altså ikke kan blive hentet klokken 15 hver eneste dag. Men de går samme sted og har hinanden, og de hygger sig og bliver desuden afleveret sent hver dag, så det er bedst på den her måde, for at resten af dagen glider.

Under Lillebrors anden lur får jeg ordnet praktiske ting og gør klar til resten af dagen og sørger for, at jeg er klar til at komme af sted efter Kongen og Badutten, når Lillebror vågner. Indimellem passer det med, at Hr. Arbejdsom kan tage dem med på hjemvejen, men det er ikke så tit. Og indimellem henter mine forældre dem. Men for det meste er det mig. Det er helt underligt at tænke på, hvor meget frihed, man havde i sin første barsel. Man skulle aldrig af sted efter noget! Til gengæld var der så meget andet, man var usikker på, fordi det var første barn, så alt i alt synes jeg stadig, denne barsel er den bedste hidtil, også selvom der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed. Det næste halve år behøver bestemt ikke flyve af sted 🙂

Taknemmelighed

Det er nytårsnat, og klokken er lidt over to. Alle her i feriehuset i Lalandia sover efter en dejlig nytårsaften, der endte med at blive helt god efter en temmelig stressende dag. 
Rundt omkring mig sover mine tre drenge. Mine elskede drenge. De sov også fra al larmen klokken tolv, alle tre. Hold op, hvor er de nuttede, og hvor er de bare det allerbedste i mit liv <3
De havde alle tre lidt svært ved at falde i søvn på grund af larmen fra fyrværkeriet, så Kongen og Badutten faldt i søvn sammen, og Lillebror i barnevognen ved siden af. Derfor er der nu ikke plads til Hr. Arbejdsom herinde, så han sover i rummet lige ved siden af – og Badutten er et værre snorketræ, så det har han det vist fint med 😉 Inden jeg gik ind til drengene, havde vi dog lidt nussetid, så jeg føler mig fyldt op af kærlighed og nærhed. Ikke en dårlig start på 2014! 
Godt nytår, allesammen – håber I kom godt ind i det!

Mine tre <3 De første billeder i 2014. Elsker dem!

Efterårsferie (hvor længe går der mon, før man er helt oppe i gear igen?)

Jeg har slet ikke fået blogget siden i starten af efterårsferien. Der er virkelig gået feriestemning i den! Vi har hygget, leget, været på tur til både Kolding og Odense (første gang, vores drenge prøver at køre så lang en tur) og holdt fødselsdag både for Badutten og for mig. Det har været fantastisk dejligt at have masser af tid til at hygge med familie og venner!
I denne uge har det været mere end almindelig svært at nå i børnehave/vuggestue i ordentlig tid – vi sover stadig længe 😉 Og i vores hyggelige, lille institution skal man bare komme, når man kommer, med mindre der skal ske noget ekstraordinært, så det er ok, at vi flere gange i denne uge først er kommet mellem klokken 10.15 og 10.30… men på den anden side synes jeg også, at Kongen og Badutten skal have en almindelig dagligdag deroppe så ofte som muligt. Det er en balancegang, for det er i år, vi har tiden til hyggemorgener, som pædagogerne deroppe også siger. Og hvis drengene vågnede klokken 6, ville der også være rigeligt tid 😉 Men jeg klager nu ikke over, at jeg for eksempel var nødt til at vække Badutten klokken 8.15 i dag, fordi vi skulle være klar. Men i næste uge er der cirkusuge i børnehaven, så der skal Kongen være der inden klokken 9 hver dag. Det hjælper lidt på det, at vi skifter om til vintertid på søndag!
Her kommer en lille billedkavalkade for at opsummere efterårsferien:
En dejlig dag herhjemme i ferien, der bød på masser af leg, hygge, afslapning og risengrød 🙂
Kongen var svært stolt over den store slikkepind, han fik, da ham og Hr. Arbejdsom tog en smuttur til Tyskland en formiddag, hvor vi var hos min moster og onkel i Kolding – i det hele taget var han lykkelig over at komme til Tyskland, et helt andet LAND, og så ALENE med sin far!
En frisk og en træt i bilen på vej fra Kolding til Odense 🙂
Så kører vi over Lillebælt
Kongen er genial til at underholde Lillebror 😀
Hos gode venner i Odense blev Badutten utrolig glad for legepladsens sansegynge…
… og den kunne da også bruges til at tage en slapper på! (Han sover ikke her, nyder bare at slappe af 😉 )
Klatretid for Kongen og Badutten
Vel hjemme igen fyldte jeg 32, og nød en morgen med lækre gaver fra mine drenge; børn, der legede godt sammen og selvfølgelig sang og flag… og ikke at forglemme dejlig middag med min nærmeste familie herhjemme om aftenen <3
Man hygger sig i sådan en ferie… rigtig meget! 

Det er altid trist, når en ferie er slut, som jeg også filosoferede over i sommerferien, da den var ved at være ved vejs ende. Men på den anden side ville ferier heller ikke være noget særligt, hvis man havde dem hele tiden!

En festlig weekend

I lørdags den 12. oktober fyldte Badutten 2 år. TO år!!! Det er jo helt vildt. Min dejlige, lille, charmerende skat. Han er helt fantastisk og helt sin egen!
2-års fødselaren
Men allerede fredag aften startede forberedelserne, for det var en weekend, hvor der skulle ske en masse. Vores gode venner skulle nemlig også giftes lørdag, så vi havde flere ting at fejre den dag 😉
Fredag aften. Sidste billede af Badutten som 1-årig!
Dagen var ellers ikke startet godt. Eller ugen i det hele taget. Vores børn havde alle været utrolig meget vågne om natten hele ugen, og natten til fredag var ingen undtagelse, hvor det endte med, at Badutten fik høj feber og kom ind til os at sove. En Panodil gjorde dog underværker og sænkede feberen fuldstændig, og den kom ikke igen. men han holdt alligevel fri fra vuggestue sammen med Lillebror og jeg. Det betød så, at jeg var virkelig afhængig af mine forældres hjælp for at blive klar til fødselsdag og bryllup, for Hr. Arbejdsom havde en lang arbejdsdag foran sig, så han kunne nå at blive klar til at holde efterårsferie (HELE UGEN!) sammen med os.
Min far kom og legede med Badutten, mens jeg tog Lillebror med mig til frisøren for at få forberedt den eneste festfrisure, man kan få lavet dagen i forvejen (så jeg havde god tid til at fejre Badutten næste dag inden brylluppet), og min mor fik købt forskellige ting, jeg skulle bruge, såsom kort til brudeparret, strømpebukser, Shapewear til at have under kjolen, skjorte til Kongen osv. Jeg ved seriøst ikke, hvad jeg skulle gøre uden mine forældre! Ikke nok med, at de er nogle fantastiske mennesker, der elsker mine børn lige så højt, som jeg selv gør; de er der også altid til at hjælpe, både når det virkelig er nødvendigt, men i dén grad også for hyggens skyld.
Derfor så jeg sådan ud fredag aften:
Ja, med sådan en frisure går man ikke uden for en dør 😉
Lørdag morgen skulle Badutten så vækkes med sang og flag. Og da han lige har lært at sige “flag” (selvom det nu mest lyder ligesom “flaf”), var han så glad for, at vi alle stod der og viftede med flag foran hans seng, at han insisterede på selv at have flag i hånden, mens han pakkede gaver op:
En af gaverne var dette fine låsebræt, som jeg faktisk fandt på Reshopper. Det er virkelig genialt!
Han fik også et bord til Mega Bloks-klodser og en masse nye klodser dertil. Det syntes både Badutten og Kongen var en herlig ting:
Da Kongen blev 2 år, tog jeg dette fine billede af ham uden for vores hus:
Ja, dette er altså Kongen på sin 2-års fødselsdag – men det kunne godt ligne Badutten til forveksling 😉
Det er et af mine yndlingsbilleder af ham, og jeg ville så gerne have et magen til af Badutten, og havde ovenikøbet givet ham den samme natdragt på. Men Badutten har sin egen vilje, og han syntes det var meget sjovere at drille sin mor med at løbe væk fra flaget – og da der også er noget koldere den 12. oktober, end der er den 3. august (selvom vejret nu var virkelig flot i forhold til datoen i lørdags!), gav jeg op – men lidt blev det da til 😉
Mens vi var ved at tage billeder, kom min mor, far og søster for at spise morgenmad sammen med os og fejre Badutten. Det var lige noget, der passede ham!

Jo flere flag, jo bedre!
Han har længe været helt forelsket i en kuffert, som A fra hans vuggestue har til skiftetøj, og “låner” den altid, når den står fremme. Det havde jeg fortalt min mor, så en af gaverne fra dem var denne fine kuffert med flyvemaskiner på, som han også elsker – og lykken i hans øjne og smil er da heller ikke til at tage fejl af 😉 
Da vi nærmede os middagstid, tog mine forældre Badutten og Lillebror med hjem. Vi skulle nemlig være i kirken klokken 13.30, og det var lige, mens de skulle sove lur. Så Kongen skulle med i kirke og til reception, og så var meningen egentlig, at jeg ville køre Kongen hjem til mine forældre inden middagen, så jeg lige kunne se Badutten og Lillebror igen inden selve festen, men min mor fik mig overtalt til at lade være. Det var nok mere mit behov end deres, og hvis Badutten så blev ked af det over, at jeg var nødt til at tage af sted hurtigt igen, så ville det selvfølgelig gøre mig ked af det, og det ville være dumt inden festen, hvor jeg også skulle være toastmaster, så jeg skulle jo virkelig være i mit es 😉 Derfor kom min far og hentede ham inden spisetid.
Nå, men tilbage til over middag, da jeg pillede krøllerne ud, og de virkelig lignede noget, der var løgn. De var både lavet med et andet jern, end jeg tidligere har prøvet, og så sat op med almindelige hårnåle i stedet for opsætningsnåle, så de tog en krig at pille ud, og jeg lignede virkelig Miss Piggy. Mit lange hår var kortere end page, så optrukne var krøllerne! Jeg fik dem trukket nogenlunde ud, men måtte sætte hårnåle i pandehåret for at holde det på plads. Og jeg lovede mig selv, at næste gang, jeg skal have sat hår til noget stort, så bliver det på dagen!
Virkelig kiksede billeder taget med den funktion på iPhone, hvor man vender kameraet om. Men min mor skulle lige se, hvordan det så ud 😉
Brylluppet var fantastisk. Fyldt med traditioner, men ikke stift og formelt – bare hyggeligt, rart, fyldt med gode, glade mennesker og dejlig musik. De gnidninger, der havde været omkring planlægningen af pigernes polterabend, var glemt og virkede nu ligegyldige. Det gik rigtig godt med at være toastmaster, og tiden fløj af sted. Vi lå først i vores seng lidt i 6 næste morgen, da jeg havde været oppe i over et døgn!
Stemningsbillede fra dansegulvet (hvor folks anonymitet vist stadig er sikret 😉 ) Mændene havde været til Nephew-koncert på polterabenden, så da dj’en spillede Nephew, blev glæden og sammenholdet lige løftet endnu en tand 😉
Børnene kom hjem lige over middag næste dag. Vi var slet ikke udhvilede; det var de til gengæld – Badutten havde sovet til klokken 9 og Kongen til 9.30! Lillebror sov, da de kom hjem. Så jeg gik og trippede og ventede utålmodigt på, at han vågnede – tre timer senere! Vi valgte, at Badutten ikke skulle sove lur, for han var alt for frisk – lige indtil spisetid, hvor han tog en slapper med iPad’en ved siden af Hr. Arbejdsom i vores seng 😉
Jeg havde været frygtelig ked af at skulle til bryllup på Baduttens fødselsdag, og jeg havde nok heller ikke gjort det, hvis ikke det havde været nogle af vores allerbedste venner, plus at vi stadig fik fejret ham inden brylluppet. Badutten er jo også stadig så lille, at han knap forstod andet end at råbe “HUAH!” (Hurra 😉 ) Samtidig vidste jeg jo, at han var i de allerbedste hænder hos mine fantastiske forældre. Se bare, hvordan de gjorde en helt almindelig leverpostejsmad til en fest for Badutten, der råbte hurra for hver bid og så satte flaget i en ny bid 😉 (Billedet er tyvstjålet fra min søsters Instagram-profil – hun var nemlig også en del af børnepasserteamet, tak musse 😉 )

Jeg havde det også utrolig mærkeligt med at skulle være en nat væk fra Lillebror, når han kun er et halvt år gammel. Så små var Kongen og Badutten ikke første gang, de prøvede det. Men det gik heldigvis over al forventning, og nu er vi tilbage i den vante gænge – og da jeg på Instagram af en tidligere studiekammerat blev spurgt, om jeg havde fået kort hår (på grund af krøllebilledet), blev jeg nødt til at gøre mig ekstra umage med at få det glattet ud efter weekendens festligheder, så nu ser jeg normal ud igen:

Bare rolig, der er både gjort brug af heldig vinkel og filter 😉

Nu skal der hygges resten af ferien, blandt andet med familiebesøg og besøg hos gode venner. På lørdag er det min fødselsdag, hvor Badutten også bliver fejret igen, og søreme om han ikke også skal have gæster søndag – HUAH! ;D

En helt almindelig dag

Maria fra Mere Maria har fundet på en sjov leg, som jeg rigtig gerne vil være med i. Maria holder meget af hverdagen og skriver også meget om den på sin blog, og her kan i se, da Maria skrev om en helt almindelig hverdag hos hende. Hun opfordrede også andre til at være med, og jeg havde det rigtig sjovt i forgårs, da jeg legede paparazzi i mit eget liv for at dokumentere, hvad vi lavede 🙂 Jeg fik fotograferet så meget, at jeg har lavet små collager af de fleste billeder, så I ikke føler jer helt spammet. Og nu, jeg går tilbage til Marias indlæg for at linke, kan jeg se, at det har hun også gjort, så hun havde det måske på samme måde 😉
Onsdag den 9. oktober 2013 hos familien Drengemor:
Kl. 5.05: Lillebror var sulten kl. 23.15 i går aftes (dog uden at være vågen), så han vil først spise igen nu. Lige som han vil spise, skriger Badutten helt vildt inde fra sit værelse. Han plejer bestemt ikke at vågne så tidligt, og han er tydeligvis heller ikke frisk, så Hr. Arbejdsom går ind til ham, mens jeg giver Lillebror en flaske. Efter en del brok falder Badutten til ro igen, og Lillebror sover også videre umiddelbart efter flasken.
Klokken 6.00: Badutten græder igen, men falder også i søvn igen. Hvad mon der stikker ham i dag?
Kl. 6.15: Hr. Arbejdsom står op og tager på arbejde. Jeg er efterhånden så vågen, at jeg lige får tjekket facebook, Instagram og spillet lidt Wordfeud og Two Birds på telefonen. Lidt bloglæsning bliver det også til igennem Bloglovin’-app’en, inden søvnen igen overmander mig.
Kl. 7.30: Lillebror begynder at øffe ved siden af mig. Det samme gør Badutten på sit værelse, men nu på en glad måde. Han er endelig udhvilet, dejligt!
Kl. 7.30-8.00: Badutten og Lillebror bliver vasket, får tør ble og tøj på, og vi går nedenunder, hvor Badutten får morgenmad.
Kl. 8.00: Kongen vågner, og jeg sætter Postmand Per på til Badutten, så jeg kan gå ovenpå og finde tøj frem til Kongen, hjælpe ham med at blive vasket osv. Lillebror hygger også i stuen på sit legetæppe imens. Efter tøjet er på, kommer Kongen også ned og spiser morgenmad og ser Postmand Per. Han skal helst i tøjet med det samme, ellers er han meget svær at drive ovenpå senere – han ELSKER at beholde nattøjet på hele formiddagen, hvis han får lov!
Kl. 9.15: Vi er ved at være klar til afgang til børnehaven og vuggestuen (samme sted, heldigvis!) Kongen hjælper helt af sig selv Badutten med overtøjet. Lillebror kigger på fra autostolen, da min hjælp også bliver nødvendig. Men hvor bliver jeg glad og stolt over, at han er så omsorgsfuld og hjælpsom, at han begynder på det helt umotiveret! Vi kører af sted.
Kl. 9.45: Hjemme igen. Jeg får sendt en fødselsdagshilsen til min veninde M, der fylder 30 i dag. Jeg får også sendt en sms til vores svigerinde, Hr. Arbejdsoms brors kæreste. De har for præcis en måned siden fået deres søn nummer to, som har kolik, og jeg ser, at hun har skrevet på facebook, at natten har været forfærdelig. Jeg tilbyder hende at passe deres 2 1/2-årige i eftermiddag eller gå en tur med babyfætter i barnevognen og Lillebror i bæreselen, så de kan få lidt søvn. Hun bliver glad, men hun mener nok, der er basis for lidt søvn i løbet af dagen, og min svoger er også stadig hjemme på barsel. 
Lillebror er faldet i søvn i bilen på hjemturen. Han er nu næsten 6 måneder og bliver ret præcist træt efter to timers vågentid om  morgenen. Heldigvis er han nem at flytte fra autostol til barnevogn, når han kun lige er faldet i søvn. Jeg er flere gange ude at betragte ham, mens han sover. Jeg er fuldstændig betaget af så smuk og fredfyldt, min lille, dejlige baby ser ud!
Kl. 10-11.45: Lillebror tager en god, lang lur, og jeg er også lidt småtræt, så jeg lægger mig på sofaen med computeren foran mig og ser nogle afsnit af New Girl, som jeg er blevet ret bidt af, selvom jeg syntes, hovedpersonen var ret plat i de første par afsnit. Nu er jeg helt vild med hende og har det så sjovt med at se det, at jeg slet ikke falder i søvn trods trætheden. Først efter lang tid begynder jeg at blunde lidt, men så hører jeg selvfølgelig Lillebror i babyalarmen. Typisk 😉
Kl. 11.45: Lillebror er vågen og GLAD! Ligemeget hvor træt, jeg selv er, når han vågner på alle tider af døgnet, gør han mig så glad med sit altid glade ansigt og dejlige smil!
Kl. 11.45-12.15: Lillebror har en fest på legetæppet, som er fra Kongens og Baduttens babytid og netop hjemvendt til os efter at have stået i min mors og fars kolonihave sommeren over. Egentlig er Lillebror for stor til et legetæppe, men i forlængelse af hans legegulv har han en fest, som I ser 😉

Kl. 12.25: Lillebror er blevet sulten, men han er begyndt at være lidt ukoncentreret ved nogle af sine måltider, og han vil meget gerne tage flasken fra mig 😉

Kl. 13.00: Lillebror får et bad. Det er dejligt at få gjort, mens Kongen og Badutten ikke er hjemme, for så kan Lillebror og jeg rigtig hygge omkring det – der er nok at se til, når de alle tre er hjemme, så hvad jeg kan få gjort om dagen med kun Lillebror hjemme, er både praktisk, smart og hyggeligt 🙂
Kl. 13.45: Lillebror er træt igen. Han kommer ud i barnevognen, og falder hurtigt i søvn.
Kl. 14-16: Nu har jeg jo dovnet og slappet af under Lillebrors første lur, så jeg må hellere få lidt fra hånden denne gang. Jeg finder støvsugeren frem og sætter min telefon fast i vores lille anlæg og tænder for den smarte app, jeg fandt i sidste uge, hvor man kan lave en spilleliste med alle sine yndlingsnumre fra YouTube. Jeg kommer til at spare mange penge, som jeg ellers ville have brugt på iTunes, på denne måde! Det er for sjældent, at jeg hører god (og lidt høj) musik, så mens jeg svinger støvsugeren, renser sutteflasker, skræller kartofler til aftensmaden, kigger opgivende på den kæmpe vasketøjsbunke, der ligger på vores seng og venter på at blive lagt sammen, kigger ud på regnen, der trommer ned, gør lidt overfladerent med de geniale rengøringsservietter fra Lidl og rydder op i legehjørnet i stuen, tænker jeg over, hvor nemt man får en masse fra hånden, når man har helt frie hænder og god musik i ørerne – herligt!
Jeg tømmer også postkasse. Deri ligger blandt andet en reklame for det fitnesscenter, der er åbnet ganske få minutter fra os. Og jeg overvejer, hvornår jeg får så meget tid og overskud, at jeg kan melde mig ind i det? 
Klokken er blevet næsten 16, og Kongen og Badutten er stadig i børnehave/vuggestue. De er der ikke så længe sædvanligvis, men i dag er jeg bundet af regnen, der nu er så voldsom, at jeg ikke vil gå derop med barnevognen, for der er en halv time hver vej. Og jeg vil heller ikke vække Lillebror fra sin lur. Da han var lille og sov næsten hele tiden, var det lidt noget andet (selvom jeg under alle omstændigheder hader at skulle vække en sovende baby – og børn, for den sags skyld), men nu sover han for det meste kun to lure (nogle gange tre, hvis han er vågnet meget tidligt eller har taget en for kort lur), og det vil jeg ikke afbryde ham i. Jeg får lige skrevet dette indlæg, mens jeg venter.
 
Kl. 16: Hr. Arbejdsom kommer hjem, og Lillebror vågner. Jeg tager ham med, så Hr. Arbejdsom kan bade i fred. Han er tit ret beskidt, når han kommer hjem fra arbejde, og vil gerne i bad med det samme. Og nu kan jeg ikke vente med at få hentet mine to store guldklumper længere! På vej ud ser jeg, at posten har stillet en pakke til mig op ad barnevognen. Det er noget, jeg har vundet i en auktion i den geniale facebookgruppe Alt til børn – auktionsgruppe via mobil. I skal tage kigge forbi den, hvis I ikke kender den – man kan VIRKELIG gøre et godt kup, hvis man gider sætte sig ind i reglerne (og de er ikke svære!) Og potentielt også tjene en god skilling på sine egne varer.
Jeg handler hurtigt et par småting i Rema 1000, som ligger tæt på børnehaven/vuggestuen, og kl. 16.15 bliver de endelig hentet. Jeg er lidt flov over at være på barsel og komme så sent, og det sker bestemt heller ikke tit  – og den var jo også først 9.30, da de kom derop. Drengene er glade for at se mig og deres lillebror, og vi kører hjemad.
Kl. 16.30-17.30: Drengene (alle 4!) ser Dora. Kongen går lidt til og fra og leger også med Lillebror på legetæppet, indtil denne bliver sulten, og Hr. Arbejdsom giver ham en flaske, mens jeg laver mad. Det er stort set altid mig, der giver ham flaske, og sådan vil jeg også helst have det, men lige i dag beder jeg Hr. Arbejdsom om det, så jeg kan få lavet mad. Og Badutten er som sædvanlig meget utålmodig, som kun en næsten-2-årig kan være, når han er sulten. Han piver og piver og vil kun være i køkkenet hos mig, selvom hans far og brødre sidder i stuen til hans fulde rådighed. Så er det lidt svært at være effektiv i køkkenet! Men maden bliver klar, og Badutten gider så ikke spise ret meget. Det ligner ham heller ikke, men han havde spist vildt meget i vuggestuen i dag og er også træt, så det er nok derfor.
Kl. 17.45: Badetid for de “store” drenge. Kongen er først, og begge hans lillebrødre kigger på. Bagefter er der god tid til at lege, for klokken er ikke engang 18.30. Kongen laver diskotek på sit værelse for sin far og sine brødre. Jeg får ryddet op i køkkenet og vil gå i krig med vasketøjsbunken, som jeg til min glæde opdager, at Hr. Arbejdsom har ordnet det meste af, mens jeg hentede drengene.
Kl. 20.00: Der er Rita-tid, og Kongen og Badutten er kommet i seng. Men de sover vist ikke helt endnu. Lillebror sover i hvert fald heller ikke! Men han får en flaske og falder i søvn kl. 20.30. Jeg nyder afsnittet af Rita, som jeg synes er skidesjovt og i øvrigt det eneste, jeg tænder det rigtige fjernsyn for pt. Bagefter får jeg igen tjekket diverse ting på min telefon, inden jeg falder i søvn. En ny dag venter i morgen – ja, faktisk skal jeg jo også op i nat 😉

Det var altså lidt skægt sådan at fotografere og skrive om sin hverdag i detaljer, som ellers aldrig ville nå bloggen. Tak for ideen, Maria – jeg er glad for, jeg måtte være med 🙂

Dagpleje vs. vuggestue

Denne skønne kvinde linkede i morges på facebook til denne artikel, der påstår, at vuggestuebørn klarer sig bedre i skolen end dagplejebørn. Jeg har længe haft i tankerne at skrive et indlæg om vuggestue vs. dagpleje, da vi herhjemme har erfaring med begge dele. Og har været utrolig glade for begge!

Da Kongen skulle skrives op til pasning, skrev jeg ham op til både dagpleje og vuggestue. Han skulle starte, da han var knap 13 måneder, og her i kommunen er det sådan, at vuggestuepladserne først går til dem, som er yngst, så der kom vi slet ikke i betragtning. Desuden er der langt flere dagplejere, kommunale som private, i denne del af landet, så vuggestuepladserne hænger ikke på træerne, hvorimod mit indtryk er, at de fleste københavnske børn går i vuggestue (?)

Vi havde ønsket en dagplejer uden dyr, da Hr. Arbejdsom er meget allergisk over for dyrepels, og gerne en, der boede i hus. Vi blev først tilbudt en i lejlighed med hund, som vi godt nok besøgte, fordi vi først fandt ud af det med hunden, da vi stod der. Der var stadig mulighed for at sove ude i barnevognen et trygt sted, selvom hun boede i lejlighed. Hun var okay sød, men det var et klart no go på grund af hunden. Desuden virkede hun meget øm over sine private ting, og der var meget i lejligheden, børnene ikke måtte. Hun passede i forvejen kun 2 piger (normalt passer dagplejerne 4-5 børn), da den ene talte for to grundet for tidlig fødsel, og de kunne på daværende tidspunkt ikke rejse sig op og komme omkring. Vi var på besøg, da Kongen var 10 måneder og rejste sig op ad alle hendes ting og gik langs med dem, hvilket tydeligt gjorde hende en kende nervøs 😉

Den næste, vi blev tilbudt, boede også i lejlighed. Og hun startede med at fortælle os, at Kongen altså ikke kunne sove ude, da der allerede var et andet barn, der sov på hendes altan. Hun var temmelig gammel og virkede utrolig livstræt. Og vi måtte først besøge hende, når børnene var blevet hentet – jeg kan jo ellers godt lide at se, hvordan vedkommende er over for børnene. Der lugtede også sådan lidt hengemt i hendes lejlighed. Alligevel overvejede jeg at takke ja, for jeg vidste jo ikke, om der fandtes noget bedre – og var jeg ikke også bare en pylret førstegangsmor? Hr. Arbejdsom mente også, at hun var fin nok, og antydede, at jeg måske i virkeligheden aldrig ville finde noget, som jeg syntes var godt nok til Kongen. Og jeg tænkte i mit stille sind, om han mon havde ret?

Det endte dog med, at vi takkede nej. Og jeg fik at vide af en kollega få dage efter, at vi var de femte, hun kendte, der havde takket nej til lige præcis den person. Og SÅ blev Pladsanvisningen mugne! De havde opfyldt deres pasningsgaranti, og det var ikke deres skyld, at vi sagde nej (sandt nok). De kunne så ikke tilbyde os en plads før en måned efter, jeg skulle starte på arbejde, og det var et godt stykke væk fra, hvor vi boede. Det ville betyde, at vi ville flytte ham, når der blev noget ledigt tættere på, og det var jeg bestemt ikke glad for, da det i forvejen kan være meget svært for et barn at starte i pasning uden at skulle skifte sted midt i det hele også.

Min frustration var stor, og jeg anede faktisk ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde ikke rigtig turde lede efter en privat dagplejer, fordi jeg vidste, at hvis hun var syg, så havde man igen et problem, fordi der så ingen gæsteplejer var. Men jeg var efterhånden så desperat, at jeg gav mig til at kigge på denne side, og jeg mailede til nogle forskellige. Nogle hørte jeg aldrig fra, andre svarede efter lang tid, mens andre igen ikke var specielt imødekommende i deres svar. Men én fik jeg hurtigt svar fra – og det var det sødeste, mest positive svar! Hun boede ikke særlig langt fra os og havde en søn, der var et par måneder ældre end Kongen. Det var mit første forbehold. Kunne hun finde ud af ikke at gøre forskel (for ville jeg selv kunne det?) Det næste var, at hun var meget ung. Faktisk 4 år YNGRE end os selv. Havde hun mon nok styr på det? Men jeg tænkte, at det ikke ville skade at besøge hende. Og da vi ringede på døren, åbnede det dejligste, gladeste menneske døren med et stort smil. Jeg følte mig SÅ godt tilpas, tryg og velkommen med det samme, og jeg havde næsten tårer i øjnene, fordi jeg havde været så bange for, hvad vi mon skulle stille op, og så pludselig stod svaret der! Hun var virkelig værd at vente på.

Kongen havde meget svært ved at blive afleveret. Rigtig meget! Det var et mareridt. De første fire måneder skreg han som en sindssyg, når jeg gik. Hans søde dagplejemor S var altid sød at sende mig en besked, når han var stoppet igen, hvilket altid var hurtigt – tit inden jeg overhovedet nåede på arbejde. Og han var altid glad og havde ikke travlt med at komme med hjem, når jeg hentede ham. Det blev bedre efter de fire måneder, men så kom juleferien, og så var det skidt igen. Sådan var det efter hver ferie. Og nogle gange også weekenderne. (Og det fortsatte faktisk, indtil han havde gået i børnehave et halvt år).

S var fantastisk. God til at sidde på gulvet og lege med børnene, god til at komme ud med dem hver dag, god til at holde styr på fire små krudtugler, god til at få Kongen til at falde i søvn i barnevognen uden at skulle vugge ham, god til at bage brød til dem, når de vågnede fra lur, god til at give dem tryghed, kys og kram, god til at åbne sit hjem for dem og at få både børn og forældre til at føle sig velkomne… vi var VIRKELIG tilfredse! Hun havde sådan en tavle, hvor der stod på, hvornår hvert barn havde sovet, og de havde hver deres skab og skuffe med et billede af dem selv på. Hun gav god information i form af forældrebreve, så vi kendte til hendes planer et næste stykke tid, holdt hyggearrangementer for alle børn og forældre indimellem, printede billeder ud af dagligdagen, så vi kunne følge med, og lavede ofte kreative ting med børnene. Og vi mærkede ALDRIG, at det var hendes egen søn, som var et af børnene – utroligt nok!

Efter sommerferien 2011 var jeg gravid med Badutten, og Kongen og jeg tog ud og besøgte børnehaver i området. Nu var han jo fyldt to år, og jeg ville skrive ham op de steder, hvor jeg fik den bedste fornemmelse. Badutten blev født i oktober 2011, og da han var få uger gammel, Hr. Arbejdsom arbejdede mere end nogensinde på grund af et kæmpe projekt, og Kongen lige havde fået hånd,- mund- og fodsyge, brast idyllen. For S var blevet gravid. Og jeg stortudede! Selvfølgelig var jeg glad på hendes vegne, men det betød jo, at Kongen ikke kunne gå der, indtil han skulle i børnehave. Og vi var enige om, at 7-8 måneder hjemme sammen med mig og Badutten ikke ville gavne ham, fordi han stadig havde meget svært ved at blive afleveret, og det ville sikkert ikke blive bedre efter så lang tid hjemme og så endda med en børnehaveopstart bagefter. Desuden havde Badutten jo også krav på mor-tid bare ham og mig alene.

Det slog mig, at vi kunne forsøge at få ham i en vuggestue, hvor han måske ville være heldig at kunne fortsætte i børnehave samme sted bagefter. Og vi var heldige, for det lykkedes! Endda et dejligt, lille sted med kun 10 vuggestuebørn og 12 børnehavebørn.

Kongen startede der, da han var 2 år og 4 måneder. Ikke en perfekt alder til et skift, og selvom han syntes, det var spændende at være der, fortsatte de svære afleveringer. Og han stoppede også med at sove middagslur. Det var bestemt ikke et led i planen! Men hvor S havde været ude med børnene hver formiddag, så de sov godt til middag, var vuggestuen ikke god til at komme ud. De gik slet ikke ture med dem, men de havde en stor legeplads, som Kongen i starten ikke oplevede så meget, fordi der var koldt, sne og vuggestuebørnene havde mange forskellige aldre, så det hang svært sammen med at få dem med ud i samlet flok, fordi nogle altid sov osv. Som foråret kom, og vi fik vished omkring, at han fra august var sikret en plads i børnehaven samme sted, begyndte han dog at være mere og mere sammen med børnehaven, og var ude sammen med dem, når de andre vuggestuebørn sov til middag.

Vi var heldig at få plads til Badutten samme sted, så han har udelukkende været et vuggestuebarn. Og det gode ved det er, at vi kender stedet, de er utrolig søde og gode til at lave spændende ting sammen med børnene. Og Badutten er i sandhed en lille charmør, så alle vuggestuepædagogerne er fuldstændig forelskede i ham, som en af dem fortalte mig i sidste uge 😉 Det er også nemt for mig, at de begge skal afleveres samme sted. Selvom der er sygdom, så skal de aldrig andre steder hen, og de skal ikke have at vide, hvornår man kommer og går. Hos dagplejeren følte jeg mig forpligtet til at fortælle, hvornår jeg cirka kom og hentede, og det var tit svært at sige helt præcist, især med en lille en på barsel, så jeg måtte alligevel ofte skrive til hende og ændre det. Til gengæld blev sygdom aldrig et problem hos S i de 16 1/2 måned, Kongen nåede at gå der – hun havde kun én sygedag på så lang tid, og der tog jeg Kongen med på arbejde, hvor vi tilfældigvis havde juleklippedag 🙂 Og havde muligheden været der for gæstepleje, så havde jeg ikke benyttet mig af den alligevel, fordi Kongen var så svær at aflevere selv til kendte ansigter.

Kongen var hurtigt rigtig rigtig god til at snakke. Langt foran andre på sin alder. Allerede som 1 1/2-årig kunne man snakke med ham, og inden han fyldte 2, talte han i lange sætninger. Da han var 2 år og 2 måneder, og Badutten blev født, skiftede han fra den ene dag til den anden fra at sige “Mig vil gerne have…” til “Jeg vil gerne have…” osv. Badutten fylder to år på lørdag, og han kan måske sige 10 ord korrekt – resten er volapyk, men han er vældig god til at gøre sig forståelig ved hjælp af tegn, tonefald og armbevægelser 😉 Det er virkelig specielt at opleve en så markant forskel, men det bekymrer mig ikke. Børn er forskellige – og det mener jeg ikke har noget at gøre med, om de går i vuggestue eller dagpleje!

En anden fordel ved dagplejen er, at Kongen meget hurtigt blev god til at gå ture. På en pæn måde 😉 I ved, der hvor de går ved siden af en klapvogn/barnevogn og holder ved – og bliver der! Det mangler Badutten helt klart i sin “opdragelse”. Han bliver stadig helt hysterisk, når vi insisterer på, at han skal holde os i hånden over vejen, og han kunne da aldrig drømme om at gide holde ved barnevognen, når vi går tur!

Jeg kan nærmest få knopper, når folk har den holdning, at kun pædagoguddannet personale er i stand til at passe små børn ordentligt. Jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg er fuldstændig ligeglad med pædagogikken, hvis “bare” vedkommende er sød, omsorgsfuld og i stand til at tage ordentligt vare på mine børn på en måde, så de føler sig glade og trygge. Nu er vi heldige med Baduttens lille vuggestue, hvor normeringen er god, men jeg vil da langt hellere have mine børn i en dagpleje i hjemlige omgivelser, hvor der en en voksen til 4-5 børn, end en vuggestue med 100 børn og virkelig dårlig normering. Man behøver ikke være uddannet for at kunne udrette fantastiske ting inden for et område. Det er min mening! Og da det ikke ser ud til, at Lillebror kan få plads der hvor Kongen og Badutten går, er vi heldigvis i den situation, at S er tilbage på arbejdsmarkedet, er flyttet til et større hus endnu tættere på os OG har en plads til august 2014, hvor Lillebror skal starte i pasning – yay! Der er heldigvis LÆNGE til endnu, men det er en tryghed at vide, at dén del er sikret. Så kan barslen nydes endnu mere. Og så kan jeg jo bare håbe på, at det var rigtigt, da S mens hun var gravid med nummer to sagde, at derefter skulle hun ikke have flere børn 😉

Nattesøvn?

Der har været lidt stille herinde i nogle uger. Som Karoline-med-K for nylig skrev på sin engelske blog, så er der virkelig gået Instagram i Blogland. Og også for mig. Tit uploader jeg et billede derinde og knytter en lille historie til, som jeg måske ikke synes er stor nok til et blogindlæg. Det skal jeg nok blive bedre til, for det behøver jo ikke være kæmpestort eller langt for at skrive om det herinde, men “bare” hyggeligt og hverdagsagtigt 🙂
Men jeg må sige, at det også skyldes træthed. Når Lillebror sover om dagen, ordner jeg enten praktiske ting eller tager en slapper selv. For det er efterhånden mange måneder siden, jeg har fået en god nattesøvn. Jeg tog et billede af Lillebror og jeg i sidste uge, og SHIT, hvor havde jeg kæmpestore, mørke rander under øjnene! Det billede forbliver vist bare på min telefon 😉
I den forgangne weekend havde vi to nætter i træk, der var rigtig slemme. Alle tre drenge (og mig) er blevet forkølede, og for Lillebror er det første gang. Det er svært at være en baby på 5 måneder og ikke kunne forstå, hvorfor man pludselig hoster, snotter og har en smule feber, så han vågnede med jævne mellemrum natten igennem – og han plejer ellers altid kun at vågne én gang for at spise og så sove hurtigt igen. Kongen og Badutten var også vågne og kede af det flere gange, og Badutten sover ellers også altid rigtig godt, og 99 ud af 100 nætter hører vi ikke et kvæk fra ham. Kongen vågner om natten flere gange om ugen og vil egentlig altid kun småting som at have en tår vand, puttes godt ind under dynen osv., og han falder også hurtigt i søvn igen, men når man først har været vågen en 7-8 gange på en nat, bliver man helt stresset til sidst, kender I ikke det? Så tænker man: “Fald nu i søvn, fald nu i søvn, fald nu i SØVN, inden der vågner en igen!”, og så kan man SLET ikke. Så da vi nåede søndag her i weekenden, var vi godt møre. 
Drengenes mormor og morfar har lige været en uge på Kreta, og havde nogle ekstra feriedage, efter de kom hjem. Så de spurgte, om Kongen måtte sove hos dem fra søndag til mandag og holde fri fra børnehave og hygge med dem i går, mandag. Han er så stor, at det betyder utrolig meget for ham at få lov til kun at være ham engang imellem – de andre to har jo aldrig prøvet andet end at have brødre omkring sig 🙂 Og det måtte han selvfølgelig! Så skete det vilde, at både Badutten og Lillebror sov igennem den nat (de var nok trætte af de foregående dages natteroderi 😉 ), så da Hr. Arbejdsoms vækkeur ringede klokken 5.30, og vi havde sovet siden klokken var 22.30, var vi helt rundt på gulvet – og meget, meget friske og veludhvilede 😉 Lillebror vågnede først klokken 6.40, og Badutten en time senere, så jeg var godt nok veloplagt i går 🙂 Kongen derimod havde ikke sovet igennem hos mormor og morfar, fordi han havde hostet en del, så jeg er virkelig taknemmelig for den nat; sådan en gør virkelig underværker og får én til at føle sig som et helt nyt menneske!
Apropos søvn, så så Lillebror noget så sød og nuttet ud i dag, da vi havde været ude at køre, og han var faldet i søvn med sutten i hånden…
… men han så nu mindst lige så skøn og dejlig ud, da han vågnede igen <3

Sidste aften i sommerhus (og sentimental som bare pokker!)

Jeg ligger her i sengen i vores sommerhus, og det er sidste nat, vi sover her i denne omgang. I morgen har vi været her i tre uger! Det har været helt fantastisk. Hele familien er kommet helt ned i gear, og det har været skønt at være sammen alle fem i så lang tid, hvor vi ikke har skullet andet end at nyde livet og hinanden. Glæden og friheden har føltes ekstra vidunderlig for mig, fordi tanken om, at jeg først starter på arbejde næste år ved denne tid, er utrolig dejlig og befriende. 
Inden ferien startede, var jeg lidt bekymret over, hvordan det ville gå at have Kongen og Badutten hjemme i 5 uger, mens Lillebror stadig var så lille. Jeg var bange for, om der nu blev tid nok til ham, når de to store jo faktisk også er ret små og kræver meget. Og på det tidspunkt var Lillebror jo vant til rolige hverdage kun med mig i dagtimerne. Nu har jeg det lige omvendt, for det er simpelthen gået SÅ godt, og tanken om, at Kongen og Badutten ikke er hjemme om dagen fra på mandag, gør mig helt trist til mode. For hvor har vi hygget os! Vi har leget, kysset, krammet, sovet længe, badet, gået ture, haft besøg af familie og venner… og det føles som SÅ længe siden, at mine to store drenge sidst var i børnehave og vuggestue! De fem uger er fløjet af sted, og alligevel har vi oplevet utrolig meget. 
For eksempel fyldte Kongen i sidste uge 4 år. 4 år!!! Jeg synes, det er helt vildt. Se lige, hvor meget der sker på 4 år – og så føles det alligevel, som om de er fløjet af sted!
Kongen har lært at cykle rigtigt her i ferien. Eller lært og lært… det tog cirka ét sekund 😉 Min mor, der arbejder i en børnehave, havde fortalt, at børn, der har godt styr på løbecyklen, ofte sætter sig direkte op på en rigtig cykel og bare cykler af sted. Jeg syntes, det lød lidt vildt, og havde ikke troet, det ville ske for Kongen, der er meget forsigtig omkring nye ting. Men vi var på loppemarked en dag heroppe, hvor vi købte en brugt cykel (uden støttehjul) meget billigt, som skulle være Kongens øvecykel heroppe i sommerhuset, og så er meningen, at han skal have en helt ny, når vi kommer hjem. Vi havde lige købt cyklen, og Kongen blev hjulpet op – og kørte så af sted med det samme uden den mindste tøven. Vi var målløse – og meget meget stolte! Få dage senere lærte han også at sætte i gang selv, og her i ferien har ham og Hr. Arbejdsom cyklet flere ture sammen. Det er da vildt! Vi har en af de helt store trampoliner her i sommerhuset, og den har han også lært en masse tricks på. Det er tydeligt, at det gør ham glad og stolt, når han pludselig kan – og tør – en masse med sin krop!
Som tidligere nævnt har Kongen haft voldsomme problemer med maven og med at komme af med afføring i toilettet (kan desværre ikke finde ud af at linke fra telefonen – sætter det på, når vi kommer hjem). I flere måneder op til ferien har vi forberedt ham på, at det skulle læres i ferien, og søreme om det ikke også er lykkedes – SÅ skønt!
Mine drenge er meget kærlige, og de får selvfølgelig mange nus, kys og kram hver dag. Det får vi virkelig igen BIG time – som for eksempel den anden dag, hvor Kongen var meget optaget af et nyt spil på iPad’en, Lolas ABC-fest. Han sad og lavede balloner formet som hjerter, som I kan se nedenfor, og sagde: “Moar, ved du, hvorfor jeg har lavet så mange hjerter heri? Fordi jeg elsker dig SÅ meget!” Behøver jeg sige, at jeg blev meget rørt og lidt våd i øjenkrogene?
Senere samme dag, mens Badutten sov til middag, var Hr. Arbejdsom kørt et ærinde. Jeg var ved at skifte Lillebror, da jeg hørte Badutten vågne. Kongen ville MEGET gerne gå ind til ham, og mens jeg skiftede Lillebror færdig, undrede jeg mig lidt over, hvorfor der blev ved med at være så stille. Jeg kom ind på Baduttens værelse til dette syn: 
Kongen sagde: “Når jeg gør sådan her ved Badutten (han nussede ham), så ligger han helt stille!” Igen blev jeg utrolig rørt. Det er så stort at se sine børn være så åbenlyst glade og kærlige over for hinanden!

Og apropos glade for hinanden, så var vi på Oceanariet i Hirtshals den anden dag, og mens der var sælfodring, stod Kongen og Badutten sådan her helt af sig selv:
Jeg nåede også lige at knipse et billede en dag, de lå sådan her:

Selvfølgelig ryger de også i totterne på hinanden indimellem. Men det tager jeg som regel ikke billeder af 😉
Badutten er der også sket en masse med her i sommer. Fra den ene dag til den anden holdt han op med at savle – og han har altså savlet som en vanvittig, siden han var to måneder gammel! Vi har mindst 50 savlesmække til ham, og på “gode” dage har vi brugt 20. Nu har han ikke brugt dem i over to uger, og man ser slet ikke så babyagtig ud, når man ikke bruger savlesmæk mere 😉 (Til gengæld begyndte Lillebror så at savle så meget, at smækkene blev nødvendige til ham – meget praktisk, at de lige afløste hinanden der 😉 )

Han kan også sige lidt mere, selvom (forståelige) ord stadig ikke er hans stærkeste side. Han har smagt is for første gang her i ferien, fordi han nu viste interesse for det, når vi andre fik, og er blevet så glad for det, at han selv går hen til fryseren her i sommerhuset og siger “Ijsch!” Han er den mest nuttede, charmerende spasmager, og han får os alle til at grine hver dag. Som en dag inden restaurantbesøg på havnen, hvor vi stod og kiggede uden for en butik, og han vendte sig om mod os og så sådan her ud:
Han har også pludselig forstået, hvad man bruger en iPad til. Det er fascinerende at se så lille et menneske sidde og manøvrere (rigtigt) rundt på en skærm, og det har været et rart afbræk i skyggen på meget varme eftermiddage. 
Samtidig er han kærlig ud over alle grænser, og vi får alle mange kys og kram af ham hver dag. Ofte kalder han “Maaaaa!” (mor) og vil så lige give mig et kys eller kram. Tror aldrig, han bliver “det klemte midterbarn” – han gør opmærksom på sig selv i en grad, man hverken kan eller vil overse 😉
I starten af ferien gik han rundt på trampolinen, men efterhånden lærte han at hoppe rigtigt på den. Vi kommer godt nok til at savne den, når vi kommer hjem, hvor vi kun har en lille en – der er slet ikke plads til en stor. Her et billede fra allerførste dag heroppe, hvor vejret var dejligt, som det i øvrigt har været hele ferien, bortset fra enkelte byger i ny og næ, men aldrig en hel regnvejrsdag – det giver altså også virkelig sådan en ferie prikken over i’et! 
Lillebror er der også sket en masse med. En af de første dage heroppe trillede han pludselig fra ryg til mave (mave til ryg kunne han i forvejen). Og jeg skal lige love for, at der er kommet gang i bevægeligheden siden da! Vi tog hjemmefra med en baby, der lå, hvor han blev lagt, og kommer hjem med en, man VIRKELIG skal holde øje med, når man lægger ham. Alene dét gør, at det føles, som om vi har været væk meget længe. Derudover er Lillebror så sød, nem og glad, og jeg føler virkelig, jeg kender ham nu. Jeg er aldrig i tvivl om, hvad han vil, og han har virkelig fået øjnene op for begge sine storebrødre nu, som kan bringe et stort smil frem hos ham til hver en tid. Det er, som om, at han virkelig er blevet en rigtig lille personlighed heroppe – helt fantastisk! Se lige, hvor skøn, han er:

Ferien er næsten slut. Det er vemodigt, men selvfølgelig kan man ikke holde ferie altid. Så ville det jo slet ikke være noget særligt. Og det har den her ferie virkelig været!

Hr. Arbejdsom med Kongen og Badutten hhv. i vandet og ude at gå tur – billeder, jeg virkelig bliver varm om hjertet af at kigge på!