Når en far har fødselsdag…
… så skal der bages kage!
![]() |
Hr. Arbejdsom fyldte 33 år i dag! |
![]() |
Kongen er i gang med at tegne |
![]() |
Kongen viser stolt sin fine tegning frem <3 |
![]() |
Vinduespudsning på første parket 😉 |
![]() |
Inden Lillebror vågnede, lå han helt tosset i sengen 😉 |
Godnat, derude!
Pragteksemplaret Lillebror
Jeg fastholder stadig den rolige barsel, og det fungerer SÅ godt. Når Lillebror vågner om morgenen, ved man, at så er han træt igen to timer senere. Så på de to timer skal Kongen og Badutten gøres klar og afleveres. Når Lillebror så sover sin første lur, slapper jeg typisk af. Nogle gange sover jeg, andre gange ser jeg tv – det er forskelligt, men tit har jeg brug for at lade batterierne op. For nok nyder jeg mine drenge og min barsel, men det er ikke nogen hemmelighed, at det selvfølgelig er hårdt med tre små børn under 4 1/2. Der er altid nogle behov og ønsker, der skal passes og plejes, og under Lillebrors formiddagslur lades mine batterier op, så jeg også kan følge med. Derfor har jeg helst ikke planer der, men det kan selvfølgelig ske indimellem, som for eksempel i morgen, hvor Badutten skal til ørelægen klokken 10, og min mormor så kommer herhjem og lytter efter Lillebror, mens hans sover. Det er nemlig meget vigtigt for mig, at Lillebror får lov at sove sine lure i barnevognen udenfor i fred og ro. Og ikke mindst vigtigt for ham! Den tid, hvor han kunne sove godt både ude og inde og i både ro og larm, er for længst forbi.
Når han vågner, får han frokost, og så er han vågen i et par timer, inden han er træt til næste lur. Han er som sagt meget motorisk bevidst og bruger sin krop meget i vågentiden, så han har brug for sin søvn. Tidligere har jeg forsøgt at gå op for at hente Kongen og Badutten under Lillebrors eftermiddagslur, men så vågnede han altid, når vi kom derop. Så nu tager vi af sted, når han er færdig med eftermiddagsluren, selvom det betyder, at Kongen og Badutten altså ikke kan blive hentet klokken 15 hver eneste dag. Men de går samme sted og har hinanden, og de hygger sig og bliver desuden afleveret sent hver dag, så det er bedst på den her måde, for at resten af dagen glider.
Under Lillebrors anden lur får jeg ordnet praktiske ting og gør klar til resten af dagen og sørger for, at jeg er klar til at komme af sted efter Kongen og Badutten, når Lillebror vågner. Indimellem passer det med, at Hr. Arbejdsom kan tage dem med på hjemvejen, men det er ikke så tit. Og indimellem henter mine forældre dem. Men for det meste er det mig. Det er helt underligt at tænke på, hvor meget frihed, man havde i sin første barsel. Man skulle aldrig af sted efter noget! Til gengæld var der så meget andet, man var usikker på, fordi det var første barn, så alt i alt synes jeg stadig, denne barsel er den bedste hidtil, også selvom der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed. Det næste halve år behøver bestemt ikke flyve af sted 🙂
Taknemmelighed
Efterårsferie (hvor længe går der mon, før man er helt oppe i gear igen?)
![]() |
En dejlig dag herhjemme i ferien, der bød på masser af leg, hygge, afslapning og risengrød 🙂 |
![]() |
En frisk og en træt i bilen på vej fra Kolding til Odense 🙂 |
![]() |
Så kører vi over Lillebælt |
![]() |
Kongen er genial til at underholde Lillebror 😀 |
![]() |
Hos gode venner i Odense blev Badutten utrolig glad for legepladsens sansegynge… |
![]() |
… og den kunne da også bruges til at tage en slapper på! (Han sover ikke her, nyder bare at slappe af 😉 ) |
![]() |
Klatretid for Kongen og Badutten |
![]() |
Man hygger sig i sådan en ferie… rigtig meget! |
Det er altid trist, når en ferie er slut, som jeg også filosoferede over i sommerferien, da den var ved at være ved vejs ende. Men på den anden side ville ferier heller ikke være noget særligt, hvis man havde dem hele tiden!
En festlig weekend
![]() |
2-års fødselaren |
![]() |
Fredag aften. Sidste billede af Badutten som 1-årig! |
![]() |
Ja, med sådan en frisure går man ikke uden for en dør 😉 |
![]() |
Ja, dette er altså Kongen på sin 2-års fødselsdag – men det kunne godt ligne Badutten til forveksling 😉 |
![]() |
Jo flere flag, jo bedre! |
![]() |
Virkelig kiksede billeder taget med den funktion på iPhone, hvor man vender kameraet om. Men min mor skulle lige se, hvordan det så ud 😉 |
![]() |
Bare rolig, der er både gjort brug af heldig vinkel og filter 😉 |
Nu skal der hygges resten af ferien, blandt andet med familiebesøg og besøg hos gode venner. På lørdag er det min fødselsdag, hvor Badutten også bliver fejret igen, og søreme om han ikke også skal have gæster søndag – HUAH! ;D
En helt almindelig dag

Kl. 12.25: Lillebror er blevet sulten, men han er begyndt at være lidt ukoncentreret ved nogle af sine måltider, og han vil meget gerne tage flasken fra mig 😉


Dagpleje vs. vuggestue
Denne skønne kvinde linkede i morges på facebook til denne artikel, der påstår, at vuggestuebørn klarer sig bedre i skolen end dagplejebørn. Jeg har længe haft i tankerne at skrive et indlæg om vuggestue vs. dagpleje, da vi herhjemme har erfaring med begge dele. Og har været utrolig glade for begge!
Da Kongen skulle skrives op til pasning, skrev jeg ham op til både dagpleje og vuggestue. Han skulle starte, da han var knap 13 måneder, og her i kommunen er det sådan, at vuggestuepladserne først går til dem, som er yngst, så der kom vi slet ikke i betragtning. Desuden er der langt flere dagplejere, kommunale som private, i denne del af landet, så vuggestuepladserne hænger ikke på træerne, hvorimod mit indtryk er, at de fleste københavnske børn går i vuggestue (?)
Vi havde ønsket en dagplejer uden dyr, da Hr. Arbejdsom er meget allergisk over for dyrepels, og gerne en, der boede i hus. Vi blev først tilbudt en i lejlighed med hund, som vi godt nok besøgte, fordi vi først fandt ud af det med hunden, da vi stod der. Der var stadig mulighed for at sove ude i barnevognen et trygt sted, selvom hun boede i lejlighed. Hun var okay sød, men det var et klart no go på grund af hunden. Desuden virkede hun meget øm over sine private ting, og der var meget i lejligheden, børnene ikke måtte. Hun passede i forvejen kun 2 piger (normalt passer dagplejerne 4-5 børn), da den ene talte for to grundet for tidlig fødsel, og de kunne på daværende tidspunkt ikke rejse sig op og komme omkring. Vi var på besøg, da Kongen var 10 måneder og rejste sig op ad alle hendes ting og gik langs med dem, hvilket tydeligt gjorde hende en kende nervøs 😉
Den næste, vi blev tilbudt, boede også i lejlighed. Og hun startede med at fortælle os, at Kongen altså ikke kunne sove ude, da der allerede var et andet barn, der sov på hendes altan. Hun var temmelig gammel og virkede utrolig livstræt. Og vi måtte først besøge hende, når børnene var blevet hentet – jeg kan jo ellers godt lide at se, hvordan vedkommende er over for børnene. Der lugtede også sådan lidt hengemt i hendes lejlighed. Alligevel overvejede jeg at takke ja, for jeg vidste jo ikke, om der fandtes noget bedre – og var jeg ikke også bare en pylret førstegangsmor? Hr. Arbejdsom mente også, at hun var fin nok, og antydede, at jeg måske i virkeligheden aldrig ville finde noget, som jeg syntes var godt nok til Kongen. Og jeg tænkte i mit stille sind, om han mon havde ret?
Det endte dog med, at vi takkede nej. Og jeg fik at vide af en kollega få dage efter, at vi var de femte, hun kendte, der havde takket nej til lige præcis den person. Og SÅ blev Pladsanvisningen mugne! De havde opfyldt deres pasningsgaranti, og det var ikke deres skyld, at vi sagde nej (sandt nok). De kunne så ikke tilbyde os en plads før en måned efter, jeg skulle starte på arbejde, og det var et godt stykke væk fra, hvor vi boede. Det ville betyde, at vi ville flytte ham, når der blev noget ledigt tættere på, og det var jeg bestemt ikke glad for, da det i forvejen kan være meget svært for et barn at starte i pasning uden at skulle skifte sted midt i det hele også.
Min frustration var stor, og jeg anede faktisk ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde ikke rigtig turde lede efter en privat dagplejer, fordi jeg vidste, at hvis hun var syg, så havde man igen et problem, fordi der så ingen gæsteplejer var. Men jeg var efterhånden så desperat, at jeg gav mig til at kigge på denne side, og jeg mailede til nogle forskellige. Nogle hørte jeg aldrig fra, andre svarede efter lang tid, mens andre igen ikke var specielt imødekommende i deres svar. Men én fik jeg hurtigt svar fra – og det var det sødeste, mest positive svar! Hun boede ikke særlig langt fra os og havde en søn, der var et par måneder ældre end Kongen. Det var mit første forbehold. Kunne hun finde ud af ikke at gøre forskel (for ville jeg selv kunne det?) Det næste var, at hun var meget ung. Faktisk 4 år YNGRE end os selv. Havde hun mon nok styr på det? Men jeg tænkte, at det ikke ville skade at besøge hende. Og da vi ringede på døren, åbnede det dejligste, gladeste menneske døren med et stort smil. Jeg følte mig SÅ godt tilpas, tryg og velkommen med det samme, og jeg havde næsten tårer i øjnene, fordi jeg havde været så bange for, hvad vi mon skulle stille op, og så pludselig stod svaret der! Hun var virkelig værd at vente på.
Kongen havde meget svært ved at blive afleveret. Rigtig meget! Det var et mareridt. De første fire måneder skreg han som en sindssyg, når jeg gik. Hans søde dagplejemor S var altid sød at sende mig en besked, når han var stoppet igen, hvilket altid var hurtigt – tit inden jeg overhovedet nåede på arbejde. Og han var altid glad og havde ikke travlt med at komme med hjem, når jeg hentede ham. Det blev bedre efter de fire måneder, men så kom juleferien, og så var det skidt igen. Sådan var det efter hver ferie. Og nogle gange også weekenderne. (Og det fortsatte faktisk, indtil han havde gået i børnehave et halvt år).
S var fantastisk. God til at sidde på gulvet og lege med børnene, god til at komme ud med dem hver dag, god til at holde styr på fire små krudtugler, god til at få Kongen til at falde i søvn i barnevognen uden at skulle vugge ham, god til at bage brød til dem, når de vågnede fra lur, god til at give dem tryghed, kys og kram, god til at åbne sit hjem for dem og at få både børn og forældre til at føle sig velkomne… vi var VIRKELIG tilfredse! Hun havde sådan en tavle, hvor der stod på, hvornår hvert barn havde sovet, og de havde hver deres skab og skuffe med et billede af dem selv på. Hun gav god information i form af forældrebreve, så vi kendte til hendes planer et næste stykke tid, holdt hyggearrangementer for alle børn og forældre indimellem, printede billeder ud af dagligdagen, så vi kunne følge med, og lavede ofte kreative ting med børnene. Og vi mærkede ALDRIG, at det var hendes egen søn, som var et af børnene – utroligt nok!
Efter sommerferien 2011 var jeg gravid med Badutten, og Kongen og jeg tog ud og besøgte børnehaver i området. Nu var han jo fyldt to år, og jeg ville skrive ham op de steder, hvor jeg fik den bedste fornemmelse. Badutten blev født i oktober 2011, og da han var få uger gammel, Hr. Arbejdsom arbejdede mere end nogensinde på grund af et kæmpe projekt, og Kongen lige havde fået hånd,- mund- og fodsyge, brast idyllen. For S var blevet gravid. Og jeg stortudede! Selvfølgelig var jeg glad på hendes vegne, men det betød jo, at Kongen ikke kunne gå der, indtil han skulle i børnehave. Og vi var enige om, at 7-8 måneder hjemme sammen med mig og Badutten ikke ville gavne ham, fordi han stadig havde meget svært ved at blive afleveret, og det ville sikkert ikke blive bedre efter så lang tid hjemme og så endda med en børnehaveopstart bagefter. Desuden havde Badutten jo også krav på mor-tid bare ham og mig alene.
Det slog mig, at vi kunne forsøge at få ham i en vuggestue, hvor han måske ville være heldig at kunne fortsætte i børnehave samme sted bagefter. Og vi var heldige, for det lykkedes! Endda et dejligt, lille sted med kun 10 vuggestuebørn og 12 børnehavebørn.
Kongen startede der, da han var 2 år og 4 måneder. Ikke en perfekt alder til et skift, og selvom han syntes, det var spændende at være der, fortsatte de svære afleveringer. Og han stoppede også med at sove middagslur. Det var bestemt ikke et led i planen! Men hvor S havde været ude med børnene hver formiddag, så de sov godt til middag, var vuggestuen ikke god til at komme ud. De gik slet ikke ture med dem, men de havde en stor legeplads, som Kongen i starten ikke oplevede så meget, fordi der var koldt, sne og vuggestuebørnene havde mange forskellige aldre, så det hang svært sammen med at få dem med ud i samlet flok, fordi nogle altid sov osv. Som foråret kom, og vi fik vished omkring, at han fra august var sikret en plads i børnehaven samme sted, begyndte han dog at være mere og mere sammen med børnehaven, og var ude sammen med dem, når de andre vuggestuebørn sov til middag.
Vi var heldig at få plads til Badutten samme sted, så han har udelukkende været et vuggestuebarn. Og det gode ved det er, at vi kender stedet, de er utrolig søde og gode til at lave spændende ting sammen med børnene. Og Badutten er i sandhed en lille charmør, så alle vuggestuepædagogerne er fuldstændig forelskede i ham, som en af dem fortalte mig i sidste uge 😉 Det er også nemt for mig, at de begge skal afleveres samme sted. Selvom der er sygdom, så skal de aldrig andre steder hen, og de skal ikke have at vide, hvornår man kommer og går. Hos dagplejeren følte jeg mig forpligtet til at fortælle, hvornår jeg cirka kom og hentede, og det var tit svært at sige helt præcist, især med en lille en på barsel, så jeg måtte alligevel ofte skrive til hende og ændre det. Til gengæld blev sygdom aldrig et problem hos S i de 16 1/2 måned, Kongen nåede at gå der – hun havde kun én sygedag på så lang tid, og der tog jeg Kongen med på arbejde, hvor vi tilfældigvis havde juleklippedag 🙂 Og havde muligheden været der for gæstepleje, så havde jeg ikke benyttet mig af den alligevel, fordi Kongen var så svær at aflevere selv til kendte ansigter.
Kongen var hurtigt rigtig rigtig god til at snakke. Langt foran andre på sin alder. Allerede som 1 1/2-årig kunne man snakke med ham, og inden han fyldte 2, talte han i lange sætninger. Da han var 2 år og 2 måneder, og Badutten blev født, skiftede han fra den ene dag til den anden fra at sige “Mig vil gerne have…” til “Jeg vil gerne have…” osv. Badutten fylder to år på lørdag, og han kan måske sige 10 ord korrekt – resten er volapyk, men han er vældig god til at gøre sig forståelig ved hjælp af tegn, tonefald og armbevægelser 😉 Det er virkelig specielt at opleve en så markant forskel, men det bekymrer mig ikke. Børn er forskellige – og det mener jeg ikke har noget at gøre med, om de går i vuggestue eller dagpleje!
En anden fordel ved dagplejen er, at Kongen meget hurtigt blev god til at gå ture. På en pæn måde 😉 I ved, der hvor de går ved siden af en klapvogn/barnevogn og holder ved – og bliver der! Det mangler Badutten helt klart i sin “opdragelse”. Han bliver stadig helt hysterisk, når vi insisterer på, at han skal holde os i hånden over vejen, og han kunne da aldrig drømme om at gide holde ved barnevognen, når vi går tur!
Jeg kan nærmest få knopper, når folk har den holdning, at kun pædagoguddannet personale er i stand til at passe små børn ordentligt. Jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg er fuldstændig ligeglad med pædagogikken, hvis “bare” vedkommende er sød, omsorgsfuld og i stand til at tage ordentligt vare på mine børn på en måde, så de føler sig glade og trygge. Nu er vi heldige med Baduttens lille vuggestue, hvor normeringen er god, men jeg vil da langt hellere have mine børn i en dagpleje i hjemlige omgivelser, hvor der en en voksen til 4-5 børn, end en vuggestue med 100 børn og virkelig dårlig normering. Man behøver ikke være uddannet for at kunne udrette fantastiske ting inden for et område. Det er min mening! Og da det ikke ser ud til, at Lillebror kan få plads der hvor Kongen og Badutten går, er vi heldigvis i den situation, at S er tilbage på arbejdsmarkedet, er flyttet til et større hus endnu tættere på os OG har en plads til august 2014, hvor Lillebror skal starte i pasning – yay! Der er heldigvis LÆNGE til endnu, men det er en tryghed at vide, at dén del er sikret. Så kan barslen nydes endnu mere. Og så kan jeg jo bare håbe på, at det var rigtigt, da S mens hun var gravid med nummer to sagde, at derefter skulle hun ikke have flere børn 😉
Nattesøvn?
![]() |
Apropos søvn, så så Lillebror noget så sød og nuttet ud i dag, da vi havde været ude at køre, og han var faldet i søvn med sutten i hånden… |
![]() |
… men han så nu mindst lige så skøn og dejlig ud, da han vågnede igen <3 |
Sidste aften i sommerhus (og sentimental som bare pokker!)
Ferien er næsten slut. Det er vemodigt, men selvfølgelig kan man ikke holde ferie altid. Så ville det jo slet ikke være noget særligt. Og det har den her ferie virkelig været!