web analytics

Drengemor.dk

Mit liv som drengemor

Sofasoveren

Jeg er blevet sådan en skidehyggelig en, der falder i søvn på sofaen mellem klokken 20 og 21 hver aften. Hvis det ikke var fordi, jeg lige havde haft menstruation, ville jeg sgu tro, jeg var gravid igen!
Jeg håber virkelig, det bliver bedre, når hverdagen ikke føles som en fjende mere, og vi er mere vant til den. For på den her måde når jeg ikke meget! Jeg er kun vågen nu, fordi jeg faldt i søvn på sofaen klokken 20 her til aften og vågnede, da Hr. Arbejdsom kom hjem klokken 23. Og jeg gaber alligevel, mens jeg skriver dette.
Fredag i sidste uge havde jeg jo fri, men Badutten var syg. Klokken 20 satte Hr. Arbejdsom og jeg os foran fjernsynet, og klokken 20.40 vågnede jeg ved, at han kærligt sagde til mig, at jeg skulle gå ind i seng. Der SAD jeg op og sov!
Lørdag morgen vågnede både Kongen og Lillebror klokken 6. Om formiddagen gik vi alle fem ned til Loop (en gåtur på 30-40 minutter), hvor jeg trænede, og tilbage igen. Om eftermiddagen fik vi besøg af min søster og hendes kæreste, og de blev og spiste og hyggede om aftenen. Vi endte med at spille et spil. Jeg var så træt derefter, at jeg havde en voldsom uro i kroppen, og da et nyt spil kom på bordet, måtte jeg lige ned og sidde i lænestolen for at strække benene ud på fodskamlen. Der var klokken 23, og jeg faldt åbenbart i søvn (endnu engang siddende) og vågnede først igen klokken 01.50 ved, at Hr. Arbejdsom nussede mig i håret. Der var vores gæster taget hjem, og han havde ryddet op. Virkelig selskabelig værtinde 😉
Please fortæl mig, at I trods tidlige morgener og lange arbejdsdage godt kan holde jer vågne på den anden side af klokken 21 om aftenen?!? Så er der da håb forude 😉
På ovenstående billede ER jeg rent faktisk gravid – meget nygravid med Lillebror; vidste det vist end ikke selv endnu. Jeg blundede en eftermiddag, og Kongen, som dengang lige var fyldt 3 år, tog dette billede af mig. Gaaaaab 😉

En mavepumper af hverdagen

Da jeg gik ned ad gangen den første mandag i skoleåret for lidt over to uger siden, en time før eleverne skulle møde ind; tungt belæsset med alverdens ting, tabte jeg et spejl, som jeg skulle hænge op på væggen i klasselokalet. Jeg spekulerede over, om det var et varsel, og om jeg mon nu skulle til at have 7 års ulykke (selvom jeg faktisk slet ikke er overtroisk).
Da jeg i den kommende uge både fik stjålet min iPhone (gys og gru!), gik fra en grædende Lillebror hver morgen i dagplejen, sov elendigt om natten OG stod TIDLIGT op hver morgen (også tidligere end nødvendigt – her tager Lillebror igen “æren”), fik seneskedehindebetændelse og havde en crappy weekend med sure børn, overvejede jeg seriøst, om det splintrede spejl alligevel spillede mig et puds.
Ugen efter klarede det dog op – min telefon var retur med “kun” 800 slettede billeder ud af 5300, Lillebror affandt sig med dagplejen (og nu er han endda helt glad for det og forstår udmærket, at jeg kommer igen efter ham og smiler og vinker, når jeg går). Natteroderiet fik også en ende de fleste nætter, men de tidlige morgener holdt ved. Vi snakker 4.50, 5.15, 5.20… gaaab! Efter en særligt lang og hård onsdag (hvor jeg har fri klokken 17.00), var mine batterier ved at være temmelig flade. Men så stod Hr. Arbejdsom der pludselig med alle vores drenge, da jeg havde fri, og jeg var ved at boble over indvendig af glæde! De blev vist rundt på skolen, og derefter gik vi sammen hjem:
På vej hjem fra mors arbejde

***

Jeg savner virkelig vores hyggelige morgener. Det er noget af det, jeg savner allermest nu. I denne uge er jeg på kursus, og skal derfor først møde klokken 9.00, så vi nyder en snert af morgenhyggefølelsen igen. Den time betyder alverden!
To morgentrætte drenge i sidste uge – Kongen og Lillebror <3

***

Det går ok på arbejdet. Mine kolleger er søde og flinke til at hjælpe. Jeg bruger enormt meget tankevirksomhed på at omstille min hjerne fra at tænke indskoling i stedet for udskoling. Og jeg tager mig selv i at savne at have de store klasser; det velkendte, hvor jeg er tryg. Det føles næsten som at komme som helt ny lærer fra seminariet at skulle arbejde med et område, hvor jeg intet har med i rygsækken; ingen erfaringer har at trække på. Jeg prøver mig frem og overraskes over, HVOR små de er i 1. klasse. Timerne over middag er hårde for dem. Og de skal være der helt til klokken 14.15!

Jeg savner også tiden før reformen, hvor man faktisk havde mulighed for at slippe ud fra skolen efter endt undervisning. Efter 6 timer med tryk på hos de små – og her mener jeg VIRKELIG tryk på, for der er hele tiden brug for en på alle mulige måder – skal man så med snurrende hoved direkte i gang med forberedelse, samtaler med forældre, møder… Her mangler jeg faktisk at kunne give hovedet ro, hente egne børn i ordentlig tid og derefter sætte mig med lidt arbejde om aftenen. Tit kommer ideerne til mig, når mit hoved får ro om aftenen. Der skal jeg lige lære at få mest muligt ud af tiden, efter eleverne er gået hjem, og lære at nyde, at der er FRI om aftenen.

I sidste uge blev jeg syg. Det var SÅ pinligt, for jeg havde snakket om sygdom med et par kolleger og proklameret, at jeg aldrig var syg. Herregud, jeg har været hjemme med Lillebror i halvandet år uden at være så syg, at jeg ikke kunne tage mig af ham! Faktisk har jeg ikke været så syg, mens vi har haft børn, at jeg ikke kunne rejse mig op og tage vare på deres behov (7-9-13). Jeg havde haft ondt i halsen i et par dage, og da jeg så kom hjem en aften, blev det helt tosset. Jeg frøs og rystede; jeg kunne næsten ikke synke, og mit hoved værkede. Senere på aftenen vågnede jeg badet i sved. Natten blev forfærdelig, men jeg var fuldt ud indstillet på at skulle op og på arbejde. Jeg stod op og gjorde børnene klar, men mens jeg stod ved puslebordet med Badutten, løb sveden så meget af mig på grund af feber, at det begyndte at dryppe ned på gulvet (!) Det svimlede for mig; Hr. Arbejdsom måtte køre børnene af sted, og jeg meldte mig syg. SÅ pinligt i anden uge tilbage! Og måske også en reaktion fra kroppen på, at det hele var ved at være lidt for meget, og nu sagde den så stop. Heldigvis går det bedre nu, selvom der stadig sidder en forkølelse og generer.
Hverdagen er sgu hård; især på de dage, hvor det er tidligt op og af sted, arbejde, hente, lave aftensmad, bade og i seng. Og det var så dén dag. Så føles det lidt som om, at hverdagen bare skal overleves, så man kan holde weekend. Heldigvis har jeg fri om fredagen på grund af nedsat tid. Det er meget tiltrængt. Indtil videre har børnene ikke holdt fri om fredagen – jeg har handlet ind, gjort rent, været hos frisøren osv., og så er de kommet senere af sted og er blevet hentet tidligere. Jeg tror sjældent, de vil komme til at holde fri alle tre på den samme fredag, men jeg vil helt klart også bruge fredagene på at holde fri med dem enkeltvis. Især Kongen elsker, når det bare er os to (og han er jo også den eneste af dem, der nogensinde har prøvet at bo alene uden søskende), og næste år er han jo en skoledreng og kan ikke bare sådan holde fridage, så vi skal i hvert fald benytte os af fredagsfridagene i år, ham og mig <3
Denne weekend var dog meget bedre, især søndag. Hr. Arbejdsom sov ud efter en lang og våd nat i byen; Lillebror kom ned til mormor og morfar, og så drog Kongen, Badutten og jeg ellers i Fårup Sommerland for at se Ramasjang Mysteriet (og selvfølgelig for at prøve en masse ting). Det blev en herlig dag! Så kan man lidt igen 😉
Kongen havde glædet sig meget til at opleve Kristian live
To brødre venter spændt
“Danse-Staffan var rigtig levende!”, sagde Kongen efter showet. “Syntes du ikke, han lignede Kristian?”, spurgte jeg og fik svaret: “Nej, for han har jo sådan nogle krøller!” Ha ha 😀
En tur på motorcyklerne er obligatorisk for Kongen og Badutten og vækker begejstring hver gang

Trippel-selfie – glad Konge, halv Badut og mor med dobbelthage…
… som her er dækket af børnene – tak for det ;P

***

Så alt i alt går det jo ok. Men når Lillebror synes, vi skal op, når klokken hedder noget med 5, så er jeg ikke meget værd om aftenen. Derfor er der også gået hele 16 dage siden sidste indlæg. Det skal blive bedre, for jeg VIL gerne en masse med bloggen, og det sker ikke af, at den står stille 😉 Eget domæne er købt og på vej, nyt design er i tænkeboksen, noter og kladder til en masse indlæg ligger og venter og nye give aways er på vej! Det samme er svar på jeres dejlige kommentarer på de seneste indlæg også… de er alle læst og SÅ værdsat, men de skal bestemt også svares på!

Hvis du er nået så langt, så har jeg også døjet med en masse S P A M i kommentarfeltet. De har gjort min indbakke til bloggens mail helt uoverskuelig og bragt nogle indlæg op i toppen af populære indlæg kun på grund af det. Jeg er egentlig ked af at sætte kommentarkoder på, for jeg forestiller mig, at det gør det mere besværligt for folk at kommentere, men nu er det altså gjort – for en stund, i hvert fald. Min indbakke trænger til ro (fra den side, i hvert fald – vil RIGTIG gerne høre fra jer!)

Hjemme igen (og tanker om tid)

Vi er hjemme fra sommerhus igen. Ville gerne lige have nogle dage herhjemme til at gøre klar til arbejdsstart (og børnehave/vuggestue/dagplejestart) på mandag. 
Jeg synes, de tre uger og én dag i sommerhuset er fløjet af sted, men da vi så kom hjem i dag, havde jeg det, som om vi havde været væk LÆNGE, da vi trådte ind i huset – SÅ mærkeligt! Tid er altid noget underligt noget. Så konkret, og så alligevel kan det føles utrolig forskelligt alt efter situationen. Det kan jeg godt filosofere lidt over engang imellem.
Jeg er helt mørbanket nu. Den stod selvfølgelig på oprydning og rengøring i sommerhuset både i går aftes og meget af dagen i dag.  Og da Lillebror havde hældt klodser ud over hele gulvet og Badutten derefter fik klemt to af Lillebrors fingre i en skuffe, så de blødte, tog Hr. Arbejdsom drengene med en tur på legepladsen, og så gik jeg ellers helt amok med støvsuger, klud, kost og spand i mellemtiden. 

Da vi kom hjem ved 15.30-tiden, skulle der jo så pakkes ud igen og findes til rette. Da vi havde været hjemme nogle timer, alt var pakket ud og drengene hyggede med at gense deres værelser og ting, føltes det nu alligevel meget godt at være hjemme igen. Lillebror havde kun sovet i bilen på vejen hjem, så han var hurtigt træt og brokkede sig som sædvanlig ikke over at blive puttet. Badutten derimod SKREG som en vanvittig. Hyggelig aften 😉 Jeg føler mig godt brugt og øm i alle led nu, så mon ikke, jeg skal finde i seng?
En lille scootertur på terrassen skulle der selvfølgelig til for de to små, mens Kongen hurtigt fandt sammen med sin bedste ven på vejen udenfor. Badutten er her ved at sige “Nøn NØØØN!” som en rigtig motorcykel – deraf det sjove ansigtsudtryk 😉

Om alenetid med sine børn

Kongen har altid været meget morsyg, og i en alder af næsten 5 vil han stadig allerhelst trøstes, puttes osv. af mig. Men som han er blevet ældre, er han også blevet mere og mere glad for at tilbringe tid med sin far, for hans far er altså bare sej! 

Hr. Arbejdsom har et stort værksted, som Kongen indimellem får lov at komme med på, og han har dermed lært en masse om alverdens værktøj. Hr. Arbejdsom er bidt af en gal motor og kører ud over bil også motorcykel, crosser og sejler motorbåd. Alt sammen ting, som siger mig absolut INTET, men som Kongen overvejende finder fascinerende. Man kan sige mange ting om Hr. Arbejdsom, men han er den direkte årsag til, at vores drenge ikke er helt vildt pylrede og godt tør nogle ting. Jeg ser nemlig verden sådan her:

Vi havde ikke planlagt det sådan, men tilfældet ville, at Lillebror en dag her i ferien, mens vi stadig var i sommerhus, var meget mærket af varmen og havde sovet dårligt både nat og dag i nogle dage. Han sover allerbedst indendøre i sin seng for tiden – barnevognen er ALT for varm. Men heller ikke i sengen sover han altid ret længe. Når vi har været på ture her i ferien, har vi selvfølgelig vognen med (vel vidende, at han så ikke får sovet så godt). Vi havde også haft mange gæster, og Lillebror trængte med andre ord bare til en rolig dag i sommerhuset inklusiv en lur indenfor i sengen. Hr. Arbejdsom ville gerne besøge Ørnereservatet, som ligger tæt på Skagen, og det ville blive en heldagstur, hvilket ikke er meget ved for/med Lillebror i den her varme. Det endte så med, at Hr. Arbejdsom tog Kongen med, og Badutten blev hjemme hos Lillebror og mig. Mine to ældste mænd havde en fantastisk dag, hvor de ud over et besøg hos ørnene også tog til Skagen og så den tilsandede kirke (så Kongen også oplevede lidt kultur, som Hr. Arbejdsom sagde, ha ha), kørte med Sandormen ud til Grenen og stod med én fod i Kattegat og én i Skagerak og gik turen tilbage igen, og de sluttede af med at se på både og spise på en fiskerestaurant ved havnen. De var først hjemme igen, da klokken var 21.30 om aftenen, og Kongen havde købt den fineste ørn på pind til mig. Det var tydeligt, at de havde haft en dejlig dag, og Hr. Arbejdsom havde også sendt mig nogle billeder, som I kan se her:

Det generer mig slet ikke, at de havde den oplevelse uden os andre, og jeg tror, at man i en børnefamilie med små børn nogle gange bare må acceptere at dele sig op for at tilgodese alle – eller for at alle får en god dag. Kongen fik så meget ud af dagen, fordi det var på hans præmisser, og der skulle ikke skulle tages hensyn til nogens lur, skiftes nogen bleer eller rendes efter små pilfingre, der er i alt og helst over alt 😉
En anden aften spiste vi alle fem på en restaurant tæt på sommerhuset, men Lillebror var temmelig sur, fordi han kun havde sovet 40 (!) minutter i middagsheden. Badutten har også svært ved at falde i søvn for tiden og havde virket træt længe, så da vi var færdige med at spise, gik jeg hjemad med de små, så de kunne blive badet og puttet. Kongen var ikke engang færdig med sin mad, da Lillebror trængte til at komme hjemad, men vi sad uden for, og det var ganske uformelt, så vi luntede af sted og lod Kongen og Hr. Arbejdsom blive siddende. Da de vendte hjem flere timer senere, havde de både spillet minigolf på den nærliggende campingplads og fået is, og jeg kunne mærke på Kongen, at han syntes, det var SEJT at have fået lov til som den eneste at blive sent oppe og lave spændende ting. 
Når jeg starter på arbejde, får jeg en ugentlig fridag på grund af nedsat tid, og selvom den også skal bruges på praktiske ting og MIG-tid, så skal den bestemt også bruges til at give drengene alenetid med mig. Det savner jeg nemlig virkelig meget!

Sommerperspektiv

Jeg kom til at tænke på noget i morges. Det er mærkeligt – eller måske nærmere forunderligt – som alting virker meget lettere her om sommeren. Men måske er det alligevel ikke så mærkeligt, når man tænker på, at man sjældent er mere afslappet og har bedre vejr, end der er nu!
Vi ved alle, at en enkelt fridag med mangel på overskud og sure børn nærmest kan føles som et ondt år. Og så den her sommerferie, hvor børnene holder ferie i en hel måned; der går tiden bare alt for stærkt!
Jeg føler mig slet ikke drænet, selvom jeg er på i døgndrift – og selvom jeg har været ene voksen på skansen i mere end et døgn nu. Vi er alle afslappede og hviler i feriestemningen. Det er sgu fantastisk!
I går, da vi var alene hjemme hele dagen, tog vi os god tid til morgenhygge. Lillebror var stået tidligt op, så da han sov lur, fladede Kongen, Badutten og jeg ud i sofaen. 
Da Lillebror vågnede, og vi konstaterede, at gulvet var beskidt, blev der stor jubel, fordi alle tre drenge ELSKER at “hjælpe” med at støvsuge… dog er det kun Kongen, der virkelig er til hjælp i den henseende 😉 Men jeg vil gerne dyrke, at de kan lide at hjælpe til, så alle fik selvfølgelig lov. 
Da vi havde spist frokost, kørte vi ind til Hals. Sommerhuset ligger mellem Hou og Hals, ikke så langt fra Lagunen. Inde i Hals er der i disse dage et stort legeland på Skansen. Her kan man for 60 kroner i to timer lege alt det, man har lyst til, og der er både karruseller, biler, hoppepuder, rutchebaner osv. Det bedste var, at selvom der var andre der, var der ikke propfyldt, så man fik gode, lange ture i alle forlystelserne, og ville man mere bagefter, tog man bare en tur mere. Det var det rene slaraffenland for børn, og alle tre drenge nød det i fulde drag.
Vi købte Kongens livret, pizza, med hjem til sommerhuset igen, og også Lillebror fik lov at smage – det var lidt sjovt, som I kan se:
Drengene var godt trætte til sidst (ikke på pylremåden, men på gnide i øjnene-måden – heldigvis!) Lillebror tog en stofble på hovedet og en fluesmækker i hånden og gik rundt sådan. Så kunne vi ikke lade være med at grine 😀
Til sidst var der badetid – tre fluer med ét smæk. Og så var der ellers tre drenge (og inden længe også en mor), der faldt hurtigt i søvn 😉
I dag havde jeg tænkt, at vi skulle på endnu et marked. Der er marked i Hou om mandagen, i Hals om onsdagen og på Lagunen om lørdagen. Så der er rigeligt at tage af 😉 Men som formiddagen skred frem, kunne jeg mærke, at drengene havde mere brug for bare at hygge i sommerhuset. Der behøver (heldigvis) ikke at være program på hele tiden – de hygger sig også uden, at vi “skal noget”. Så der blev tid til både vandpjask og sandkasseleg:
Lillebror er nu i gang med en ordentlig skraber, og Kongen og Badutten leger i haven. Hr. Arbejdsom er endnu ikke kommet tilbage efter gårsdagens koncert, men det kan ikke vare længe. Og så tager vi måske i legelandet igen – Kongen vil i hvert fald frygtelig gerne vise sin far det, men lad os nu se, hvor frisk, han er 😉 Det er sidste dag i morgen nemlig, men der har vi planer om en tur til Øster Hurup. 
Om to uger fra nu er jeg på arbejde lige nu for første gang i halvandet år. Det er slet ikke til at forstå! Derfor er det fantastisk dejligt med denne sommerferie, der overvejende består af glade børn, en masse kys og kram og også søvn, hvilket jo tit er lig med overskud. Det vil jeg gemme i hjertet og hive frem og tænke på, når hverdagen banker på og helt sikkert bliver en voldsom forandring for os alle!

Når far har ferie

Det er så dejligt, når far også har ferie. Vi har nu allerede været i sommerhuset i halvanden uge, og den første lille uges tid skulle Hr. Arbejdsom lige geare ned oven på nogle hektiske måneder, kunne jeg mærke. Vi skulle også lige vænne os til at være sammen 24/7, for det er vi jo slet ikke vant til. Men nu er kanterne slebet af, og vi nyder ferien i fulde drag. Og drengene? De ELSKER, når deres far har fri, og det er der kommet mange søde billeder ud af:
På trampolinen kan man sidde og hygge og kravle rundt på far 🙂
Det er dejligt at gå tur med far i hånden <3

Her sad jeg og nød synet af mine 4 mænd, der hyggede og legede ved den nærliggende fiskesø 
Afslapning med film i øverste køje på en gråvejrsdag 
Kongen og Badutten klar til fisketur med far (mens mor og Lillebror tog en lur – dobbelt win!)
Sandkassehygge
På marked, hvor Lillebror var ved at være træt, og INTET duede – han ville ikke sidde i klapvognen, ligge i klapvognen, løftes af mor eller gå selv. Men da han kom over til far, blev han glad <3 Dejligt for mig at opleve, for Kongen og Badutten har altid kun kunnet bruge mig i den alder (og til dels også nu).
Farmand med sin største og mindste dreng (Badutten kan helst kun bruge mor lige pt. 😉 )
Lillebror føler sig altid velkommen alle steder, også med numsen placeret lige ved (eller ovenpå) fars hoved 😉
***

I dag er Hr. Arbejdsom taget hjemad for at komme til Grøn Koncert sammen med en flok af vores venner. Jeg ville også gerne have været med, men verdens bedste børnepassere mormor og morfar er på ferie, og det ER trods alt også en lang dag at bede folk om at passe hele tre børn under 5 år, så det vil jeg ikke bede andre end dem om. Så drengene og jeg hygger alene i sommerlandet frem til i morgen op ad dagen, når Hr. Arbejdsom er udhvilet og kommer tilbage. Jeg har set et udendørs legeland ikke så langt herfra, som jeg tror, vi skal hen til i det lækre vejr 🙂
Håber I nyder juli måned rundt omkring 🙂

Trætte, varme børn

På Instagram flyder det over med dejlige feriebilleder af glade sommerbørn for tiden, og vi bidrager bestemt også til sommerstemningen derinde. Det er fantastisk! Vi har det også godt i sommerhuset, men let’s be real: Selv på en ferie er der gode og dårlige dage. 
Alle vores drenge har som babyer tålt varmen meget dårligt. Af den grund har vi aldrig været udenlands med dem endnu. Især Kongen er helt vild for at komme ud at flyve (men jeg tror dog, en tur til København ville være alt rigeligt for ham – han er en meget utålmodig rejsende 😉 )
Der har været omkring 30 grader om dagen heroppe lige siden, vi kom. Nu er Kongen og Badutten så store, at de har det okay med varmen om dagen, mens Lillebror, som nu snart er 15 måneder, stadig har det lidt svært med den. Og jeg skal love for, at det er svært for dem alle tre at finde ro om aftenen her i sommerhuset! Derhjemme er deres værelser på 1. sal, som bliver meget varm om sommeren, hvorfor vi har installeret airconditionanlæg deroppe. De er derfor ikke vant til at skulle døje med varmen, når de skal sove. Oveni det havde vi prøvet at lade Badutten sove sammen med Kongen i køjesengen heroppe de første par nætter, hvor han ellers plejer at sove i en weekendseng, men han er altså dårlig til at sove sammen med andre og vågner alt for tidligt. Det har resulteret i, at han har pylret det meste af dagen uden at ville have en lur, og da vi så ville putte ham tidligt her til aften, blev han ved med at stå op. Først nu her klokken 21.45 er der blevet ro. Nu er han puttet i husets nederste rum længt væk fra stuen OG i weekendsengen igen, så nu håber vi, han får en god – og lang – nattesøvn! Det gælder i øvrigt dem alle tre, for hold op, hvor kunne man bare mærke på dem i løbet af dagen, at de var i søvnunderskud. 
Lillebror skreg stik mod sædvane helt vildt, da han blev puttet, så han måtte op igen. Kongen blev godt nok i sengen, som han skulle (min pligtopfyldende førstefødte!), men havde svært ved at finde ro i varmen. 
***
På et tidspunkt i dag kom de indendøre, som I ser her, og så blev der sat Postmand Per på – så var der ro og ingen tårer i lidt tid 😉
***
Nu ER jeg jo sådan en, der ser positivt på tingene, så mon ikke det bliver bedre i morgen (og måske bare EN SMULE køligere, tak?) Og HELT skidt har det da heller ikke været i dag. Da Lillebror skulle sove til middag, tog Hr. Arbejdsom Kongen og Badutten med på legepladsen i over to timer, og så fik jeg både læst i en god bog og taget en lur. SÅ tiltrængt – og dejligt!
Badutten og Lillebror hyggede sig også i badet sammen her til aften. Kort efter dette billede blev taget, dunkede Badutten dog Lillebror lige i hovedet med den røde vandkande, og så var den fornøjelse ligesom ovre…
Jeg håber, at I kan holde til varmen derude 🙂

Sommerferien er nu skudt i gang for alvor!

Vi er nu draget ud i sommerlandet i det varmeste døgn i vores by i meget lang tid – både tropenat- OG dag, pyha!

Det tog selvfølgelig det meste af dagen at pakke, og Hr. Arbejdsom havde også en del kontorarbejde, der skulle fra hånden, inden vi kunne tage af sted. Så vi havde sådan en dag, hvor der skiftevis blev pakket, leget og for Lillebrors vedkommende sovet en middagslur på 3 1/2 time – det må vist være ny rekord! Vi har indbygget aircondition derhjemme, så det sikrer en dejlig, kølig lur indendøre. Det kommer vi nok til at mangle til Lillebror her i sommerhuset, men pyt 😉

Vel ankommet ved aftentide var der to små, der straks gik i gang med at bruge de legesager, de har heroppe. Det vækker altid gensynsglæde!
Badutten tog sig også en lille hoppetur i aftensolens stråler kun iført ble – så er der altså sommer i Danmark, når man kan det!
… og for Lillebror er det så rigeligt at få lov at kigge på 😉
Kongen var den BEDSTE hjælper! Han hjalp Hr. Arbejdsom med at rive græs sammen og putte i sække og ellers gøre haven klar til brug. Seje snart 5-årige!
Badutten cyklede omkring på græsset på løbecyklen og råbte: “ELSKER sommerhus!” Det var lige til at blive helt glad i låget af!
Imens var Lillebror helt selv kravlet op i Hr. Arbejdsoms arbejdsbil. Vi gik nemlig og pakkede ud, så bilerne stod åbne. Han har helt styr på, at man ikke skal smide sig ud over kanter, så jeg blev ikke nervøs, da jeg så ham – snarere imponeret over, at han selv havde fået sin blemås trukket helt derop. (Men efter billedet var det dog ned igen 😉 )
Aftenen var så dejlig og lys, og børnene var glade, så det var lidt svært at finde i seng. 
Da vi endelig kom ind, blev de små igen optaget af alle legesagerne indenfor. Det er skønt med ting, de kun ser heroppe, for så vækker det altid stor gensynsglæde!
Til sidst måtte vi dog lade fornuften råde og hoppe i bad, så det kunne blive sengetid. Også her var der hygge og leg; ja, faktisk et helt teselskab i gang: 

Nu er en ny dag startet, og jeg håber, den bliver GOD! God dag til jer alle ude i sommerlandet (eller hvor I nu befinder jer) 🙂

JA, jeg har overskud – for jeg får sovet!

Selvfølgelig bliver vores liv herhjemme ikke altid levet på en lyserød sky. Jeg synes, at mange på Instagram og her i Blogland for tiden funderer over det “perfekte” liv, andre tilsyneladende lever. Jeg håber og tror, at vi alle inderst inde godt ved, at INGENS liv er perfekte! Men jeg mener stadig alt det, jeg skrev om her, og der vil også altid være langt imellem indlæg som dette. Jeg er nemlig født med ja-hatten på. Og jeg oplever også oftest, at glasset er halvt fyldt (modsat halvt tomt). Jeg er et overvejende positivt menneske, der som udgangspunkt tror det bedste om andre!
Vi viser alle det, vi selv vælger at vise frem. Nok bliver vi indimellem personlige, men vi bliver sjældent private. Og selvfølgelig er der mange ting, der aldrig finder vej til bloggen her, men for mit vedkommende er det faktisk sjældent ting, der handler om børnene. For de er sgu dejlige! (Og så er det nu, jeg forventes at skrive, at de også er irriterende nogle gange, for SÅ godt må man heller ikke have det, vel? 😉 )
I går havde jeg en oplevelse, der satte nogle tanker i gang. Jeg havde Lillebror med ovre for at hilse på de elever, jeg skal have efter sommerferien, når jeg skal starte på arbejde igen, og da de fik frikvarter, snakkede jeg med nogle af de andre lærere, jeg skal arbejde sammen med næste år. Spørgsmålene til mig lød: “Er det ikke HÅRDT med tre børn? Er der ikke meget LARM hjemme hos jer? (Den var ny!) Var det MENINGEN, I skulle have dem så tæt i alder?” Jeg kunne mærke, at jeg helst skulle beklage mig over,  at jeg var nedslidt, havde fået nedsat hørelse og at nogle af dem var en smutter, men helt ærligt så gider jeg ikke stå og beklage mig over problemer, jeg ikke har, bare fordi folk forventer, at det er det, de skal høre. Hvorfor spørger ingen, om det ikke er DEJLIGT med tre så fantastiske drenge, og om de ikke har meget glæde af hinanden, når de er født så tæt? Jeg ved godt, at det ikke var ment på nogen træls måde, for de er faktisk rigtig søde, dem jeg skal til at arbejde sammen med. Men alligevel kunne jeg ikke slippe følelsen af, at det blev forventet, at jeg ville fortælle om, at det var HÅRDT!
De fleste dage kan jeg sagtens få tid til et bad, selvom jeg er alene hjemme med børnene, og jeg forundres ofte over den ro, der kan være i huset, selvom der bor tre børn her. De er gode til at fordybe sig i ting og ved, at de ikke skal løbe som vilde dyr igennem huset og råbe og skrige. (Og så er der selvfølgelig også de dage indimellem, hvor jeg ikke når så meget som at komme i nærheden af et bad, og hvor mit hoved er ved at sprænges – men så går vi UD, for det hjælper på magisk vis altid på selv den mest pylrede, lille dreng herhjemme at komme ud under åben himmel. Heldigvis har vejret her i byen i ugevis indbudt til, at man opholder sig meget ude).
Jeg tror, at når man har tre børn, så har man efterhånden lært nogle ting både om sig selv som forældre og det at få det hele til at køre rent praktisk. Man har fundet nogle rutiner, som fungerer med (i vores tilfælde) tre små børn under 5 år. For eksempel var jeg til et blogevent i sidste weekend med dem alle tre, som I snart skal høre mere om, og ærligt så var jeg i tvivl om, hvordan det ville gå. For jeg vidste, at der ville komme en oplægsholder, og ligemeget hvor søde, børn er, så kan man ikke forvente af små børn, at de kan være stille under et helt oplæg. Men jeg tog chancen og var SÅ stolt over mine drenge, som var eksemplariske og hyggede sig hele dagen trods nye omgivelser, ukendte ansigter og en mor, der også skulle bruge tid på andet end lige dem.
Jeg er nu HELT afklaret med, at vi har haft vores sidste baby her i huset, for nu er vi velsignet med tre fantastiske drenge, som er sunde og raske, og hvor tingene bare FUNGERER. Det vil jeg ikke sætte over styr – heller ikke “for at prøve at få en pige”, ha ha 😀
Men det korte af det lange er, at det slog mig, at en af grundene til, at det kører så godt må være, at vi har børn, der SOVER godt. De falder i søvn af sig selv – faktisk er husets 1-årige beboer den, der nemmest og hurtigst falder i søvn. Og så sover de igennem. Hver nat. Selvfølgelig kan én vågne på grund af en drøm, én kan være blevet syg (og ja, sygdom er som hos alle andre også noget, der trækker tænder ud her), én kan ikke finde sutten… men det er jo småting, og det er (7-9-13) længe siden, nogle af dem har været rigtig syge. Langt de fleste nætter hører vi ikke noget fra nogen af dem. Og er det ikke rigtigt, at man SÅ meget er den allerbedste version af sig selv, når man får sin nattesøvn? Det er min påstand, at søvn er alfa og omega for at have overskud, hvad enten man har små børn eller ej. Jeg forstår sgu godt alle dem, der hænger i bremsen, fordi de aldrig får sovet (ordentligt)! I dag vågnede jeg af mig selv klokken 7.30. Lillebror vågnede klokken 8.00, og jeg vækkede Kongen klokken 8.45, fordi han ellers kan have svært ved at falde i søvn i ordentlig tid om aftenen. Klokken blev 9.45, før Badutten vågnede! Han sover jo ikke lur mere, og tager et ordentligt stræk om natten. Okay, i dag sov han også usædvanligt længe, men indtil 8.30/9.00 er helt almindeligt for ham. Ja, vi kan sagtens – for man kan jo nærmest udrette mirakler, når man har fået sin nattesøvn! Eneste (luksus)problem er, at de alle får et chok, når hverdagen viser sit grimme ansigt til august. Mon Badutten så kan klare sig igennem dagen uden en lur? Det virker bare fjollet, hvis han skal til at sove lur igen efter et halvt år uden. Men det må vi tage til den tid.
Hele formiddagen har gledet som smut i olie. Hr. Arbejdsom er på arbejde i dag, men alligevel har jeg fået lagt tre store kurve vasketøj sammen og på plads samt fået ryddet op i skabene og sorteret tøj, mens drengene legede omkring mig. Da Lillebror blev puttet til middagslur, gik jeg i bad, mens Kongen og Badutten, der faktisk ikke har haft særlig meget glæde af hinanden i et stykke tid, virkelig hyggede sig med at lege arbejdsmænd SAMMEN inde på deres værelser. Lillebror sover stadig as we speak, Kongen leger nu med genboens dreng inde hos dem, og Badutten flader ud til et afsnit af Diego.
Efter ferien går vi en tid i møde, som vi ikke har kendt til meget længe, fordi jeg har været på barsel. Der kommer tidlige morgenvækninger, stress med at nå ud af døren, lange dage på arbejde og i pasning og kort tid til at få lavet mad, bade og putte. Og man skal jo også lige nå at være sammen på den gode måde! Heldigvis har jeg valgt at gå på nedsat tid, når jeg starter igen, så vi får en 4-dages uge og så tre dage fri. I træk, endda! Så kan man vist godt lige bide tænderne sammen og klare de fire dage på bedste vis. Det håber jeg i hvert fald! For jeg kan godt lide det liv, vi har fået bygget op nu. For hvert barn, vi har fået, er det blevet bedre og bedre, og Lillebror satte virkelig prikken over i’et på allerbedste vis.
Måske det hele vender, når jeg starter på arbejde igen, og det kan være, at jeg vil kigge på det her indlæg om tre måneder og tænke: “Gid, det stadig var sådan!” Men er det ikke okay, at jeg lige for nu nyder det (og ikke undskylder, at det er – forholdsvist – nemt at have tre børn?) 😉 

Hvis du hader mig lige nu og tænker, at jeg er en skid, fordi dit barn måske aldrig sover og skaber sig fuldstændig hysterisk for tiden, så tænk på, at mine børn heller ikke er perfekte, og så har jeg andre ting at slås med. Vi har ALLE noget at slås med! Øverst på ønskelisten hos mig er for eksempel en 30 kilo lettere krop og en mere romantisk mand. You can’t have it all 😉

De sovende brødre <3

En søndag af de helt gode

I går var en dag med plads til både hygge, leg og eftertænksomhed.
Lørdag aften, efter Hr. Arbejdsom var kommet hjem og næsten faldt i søvn i Kongens seng, gik vi begge nedenunder. Jeg lagde mig i sofaen med en bog, og Hr. Arbejdsom lagde sig ind på sengen. Vores soveværelse er jo i stuen pt., så vi kunne nemt snakke sammen. Så langt kom vi dog ikke, for jeg nåede ikke engang at bladre i bogen, før jeg sov som en sten klokken 21.00, og Hr. Arbejdsom faldt også i søvn – og jeg slog først øjnene op klokken 6 næste morgen, stadig på sofaen. Så er man altså træt! Selvom de tre fridage med drengene var virkelig gode, var jeg åbenbart mere brugt, end jeg lige regnede med 😉
Jeg lagde mig ind i sengen for at læse, for jeg var helt frisk. Det tror pokker med 9 timers søvn i træk! Inden længe vågnede Lillebror, og snart efter Kongen, så jeg gik i køkkenet med dem og gav dem morgenmad. Bagefter gik vi ovenpå for at lege. Jeg lod Hr. Arbejdsom sove ud – han trængte til det oven på den sindssyge arbejdsuge! Klokken var næsten 9.30, da han kom ovenpå, og der sov Badutten STADIG på trods af, at jeg legede med Kongen og Lillebror deroppe. Han har virkelig haft noget, han skulle sove ud i weekenden! Han tittede ud af døren, da klokken blev 9.40, og blev helt overvældet over, at vi allesammen sad og kiggede på ham. Så var mors favn selvfølgelig bedst 😉
Efter lidt tid gik jeg i køkkenet for at forberede noget morgenmad (runde to for nogens vedkommende 😉 ), og Hr. Arbejdsom blev ovenpå med drengene imens. De hyggede sig SÅ meget; grinede og legede, og jeg nød virkelig, at hele dagen lå foran os alle 5!
Frugtfad til morgenmaden. Sådan ser det bestemt ikke altid ud – men nu var der tid til lidt ekstra hygge 🙂
Lillebror blev puttet, og så cyklede Hr. Arbejdsom en tur med Kongen og Badutten. Ti minutter fra os ligger en skov, hvor der også er legeplads med svævebane, fitnessredskaber, sø osv., og der kørte de over. Imens nød jeg roen og at være alene sådan rigtigt for første gang i fire dage.
Lillebror trængte også til ro!
Da de kom hjem, vågnede Lillebror også – man skal jo ikke gå glip af noget 😉 Vi hyggede ude foran på vores vej, og i vores carport har vi et cafébordssæt, hvor vi voksne kan sidde og nyde synet af børnene, der leger have base, mens vi rejser os hvert andet sekund for at indfange Lillebror, så han ikke er til fare for sig selv 😉
Lillebror fik denne fine løbecykel af mormor og morfar i fødselsdagsgave. Der går dog lige et par dage, inden han kan mestre den selv 😉
Lillebror sover kun én lur nu, men i går var det for eksempel fra klokken 10.30-12.15, og så er han ikke putteklar igen før om aftenen, dog tidligt – men han bliver utrolig pylret ud på eftermiddagen. Efter at have grillet pølser med genboerne til frokost, valgte vi derfor at køre en tur. Når der sker lidt, går en pylredag altså lidt nemmere. Vi kørte ud til bådehavnen her i Aalborg, hvor der selvfølgelig er masser af fine både at kigge på samt en legeplads, som alle tre drenge synes er spændende – blandt andet med en gammel båd, man kan klatre på.
Lillebror pjevsede lidt på legepladsen, men gad heller ikke sidde i vognen, så Kongen tog sig kærligt af ham <3
Kongen syntes også, Lillebror skulle prøve legebilen, og dén sag kunne han da selv klare 😉
Mine tre drenge i legebilen. Hold op, hvor kan de blive tossede på hinanden over småting – ældre er de jo ikke  – men hvor er jeg taknemmelig over, at de har hinanden – og at vi har dem!
Udsigt over noget af legepladsen, hvor bådene kan anes i baggrunden
Når Lillebror fik lov at styre bilen, var humøret i top!

Mens vi havde været derhjemme, og børnene legede, havde vi snakket om, at nu var det allerede den 1. juni. Den 1. juni er Hr. Arbejdsoms morfar, som Kongen er opkaldt efters, fødselsdag, og i går ville han have været blevet 85 år. Han døde i 2006, kort inden sin 77-års fødselsdag. Det var et stort tab for Hr. Arbejdsom, som var ekstremt tæt knyttet til sin morfar – han var som en far for ham. Derfor besluttede vi at tage en tur på kirkegården efter turen i bådehavnen.

Vi havde købt et lys, som vi tog med derop. Han har sådan en sten i græsplænen med navn på, og rundt omkring den vokser mange margueritter. Børnenee (mest Kongen) og jeg plukkede så mange, at vi kunne binde 5 små buketter – en fra os hver – og lægge derpå. Imens rensede Hr. Arbejdsom gravstenen. Vi har ofte fortalt Kongen om hans oldefar, som han har sit navn fra, men som han desværre aldrig nåede at møde. Det er selvfølgelig meget abstrakt for ham, så mens Hr. Arbejdsom skrubbede stenen, spurgte Kongen: “Faaar? Kunne du godt lide ham, der er død?” “Ja”, svarede Hr. Arbejdsom og fortsatte: “Jeg elskede ham! Du kan tro, han hjalp mig med mange ting.” Hr. Arbejdsom og jeg havde allerede været kærester i mere end 10 1/2 år, da hans morfar døde, og derfor kendte jeg ham naturligvis også rigtig godt. Jeg ved, hvor stort et tomrum, han efterlod for Hr. Arbejdsom, og det var også et tab for mig. Derfor blev jeg helt utrolig rørt over denne lille samtale, og gik og snøftede ned i margueritterne, som jeg stadig plukkede der. Solen skinnede, og børnene løb glade omkring der på kirkegården og hjalp med blomsterne – så kontrastfyldt, ikke? Vi fik placeret de fem buketter rigtig fint og fik tændt lyset, og så begav vi os af sted derfra igen.

Tæt på kirkegården bor min søsters kæreste, og ham har hun været sammen med i et halvt års tid. Hun bor allerede nærmest hos ham, selvom hun også har sin egen lejlighed, men det var kun Lillebror og mig, der havde set den. Derfor gik vi spontant ned for at sige hej, og var heldige, at de kom hjem i samme øjeblik, som vi ankom, så Hr. Arbejdsom, Kongen og Badutten også kunne få set, hvor moster opholder sig meget af tiden 🙂

Da vi kom hjem, fik børnene noget at spise – bare en rugbrød, for de havde jo fået varm mad til frokost. Kongen spiste tre hele rugbrødsmadder og en rugbrødssandwich og bad endda om mere – han spiser SÅ meget for tiden, hvilket han ellers ikke plejer, så måske han snart vokser endnu mere? Jeg ved det ikke, men han er allerede meget høj – højere end de fleste andre i børnehaven, selvom han først skal i skole til næste sommer.

Da børnene sov, lavede jeg mad til Hr. Arbejdsom og jeg, som vi nød på terrassen. Og vi fik snakket – mere, end vi har gjort længe. Kender I ikke det med, at når man har små børn, bliver mange af ens samtaler af meget praktisk karakter? Men i går kom vi omkring en masse ting og grinede og hyggede os. Til sidst gik Hr. Arbejdsom hen til genboen, som er ved at lave ny terrasse, for at se, hvordan det gik, og jeg tændte for computeren (stadig på terrassen i terrassevarmerens skær – gotta love summer!) for at blogge om mine tre fridage med drengene, hvor Hr. Arbejdsom ikke var hjemme.

For mig var den 1. juni også markeringen af starten på den sidste måned, Lillebror og jeg har alene sammen herhjemme. Det er utrolig mærkeligt at tænke på. Om to måneder og to dage starter han i dagpleje, og det er også den dag, jeg starter på arbejde – og vi ved jo alle, hvor hurtigt sådan et par måneder kan flyve af sted! Det er med meget blandede følelser, at jeg tænker på det. Jeg tror helt sikkert, at Lillebror er klar, og han er da også kun ti dage fra at fylde 16 måneder, når han skal starte. Det er de færreste babyer i dagens Danmark forundt at kunne blive hjemme så længe, og det er jeg glad og taknemmelig over har kunnet lade sig gøre! Jeg selv lider af det vildeste tankemylder over at skulle på arbejde igen efter halvandet år hjemme (og i virkeligheden har jeg jo kun arbejdet halvandet år i de sidste 5 år på grund af tre barsler meget tæt på hinanden. VILDT!) Men mere om det en anden dag 🙂