Så forsætter veninde-føljetonen; en hyldest til veninderne, og hvis du ikke har været med fra start, kan du læse om min ældste veninde her og min savnede veninde her. Men nu til min sjove veninde.

M er to år yngre end jeg, og vi har gået på samme folkeskole. Faktisk gik hendes mand P og Hr. Arbejdsom også samme sted og var gode venner. Men I ved… to år kan faktisk være ret meget, når man er barn/ung. Når man for eksempel selv går i 7., og den anden går i 5. FEMTE! Eller når man selv går i 9., er dem i 7. altså RET små 😉

Derfor vidste jeg dengang bare, hvem hun var. Og da hun var helt modsat mig – sådan én, der turde alt, sagde alt og var lidt vild på den sjove måde, så snakkede vi aldrig sammen. Hr. Arbejdsom og hendes (kommende) mand var der kun et år imellem klassemæssigt, så det var lidt noget andet.

Men da Hr. Arbejdsom og jeg efter skolen flyttede ind til byen, gled kontakten mellem ham og P ud i nogle år. De var bare forskellige steder i deres liv, andet var der ikke i det.

Fast forward til nytårsaften 2003, hvor Hr. Arbejdsom og jeg havde planlagt en dejlig, stille og rolig nytårsaften hos mine forældre. Vores lejlighed i byen havde igennem årene lagt rum til mange fester, også nytårsfester, og det var til tider gået vildt for sig. Hr. Arbejdsom er den fødte festabe, jeg selv knap så meget… så jeg var lidt træt af det. Og mine forældre elskede, at vi ville være hos dem, og havde gjort rigtig meget ud af det mht. pynt, hygge, mad og drikke. Skønt! Vi havde en dejlig og hyggelig aften, kom godt ind i 2004, og så ringede Hr. Arbejdsoms bror, som var til fest i nærheden for at høre, om vi ikke kom derhen. Det passede meget godt med, at mine forældre nok snart ville i seng, så vi takkede af og tog til fest. Her var tilfældigvis M og P, og Hr. Arbejdsom og P fandt straks hinanden og snakkede og snakkede om “gamle dage”. Jeg skævede til M, for jeg huskede hende jo godt fra folkeskolen… og vidste naturligvis ikke, hvordan hun var blevet siden. Men åben, ligefrem og ikke mindst ligetil, som hun var – og er – gik hun lige ind i mig med træsko på og snakkede og spurgte til en hel masse, og før vi vidste af det, var det blevet morgen, og vi fire sad stadig og snakkede og hyggede os. Deres lejlighed var lige i nærheden, og vi hentede morgenbrød og tog hjem til dem, indtil klokken var 9 om morgenen, og vi endelig mærkede trætheden komme snigende. Vi var året forinden flyttet i hus i gåafstand fra den lejlighed, de boede i på det tidspunkt, så vi gik hjem helt høje af en fantastisk nytårsaften og så den der følelse, man får, når man er helt glad og høj af godt selskab og gode snakke.

Det blev starten på et venskab, der næsten var, som når man er nyforelsket. Vi var sammen alle fire SÅ tit. Vi spiste sammen flere gange om ugen, og var stort set altid sammen i weekenderne. Og selvfølgelig planlagde vi at tage på ferie sammen om sommeren. Nytårsaften året efter fejrede vi selvfølgelig også sammen, og der kendte vi allerede hinanden helt utrolig godt. I årene, der fulgte, hyggede vi os utrolig meget sammen til fester, hyggeaftener, biografture, koncerter, restaurantbesøg, på ferier osv. Og en sommer, da vi var i Spanien, blev M og jeg standset af en sigøjnerdame på en strandpromenade i Malaga, der læste i vores hænder, at M ville få to børn, og at jeg ville få tre. Jeg tror ikke på sådan noget, men alligevel blev jeg glad, da jeg allerede havde aborteret én gang der. Og søreme om det ikke gik i opfyldelse, for M og P har nemlig to dejlige børn den dag i dag, mens vi jo som bekendt har tre 😉 Tænk, at vi på 5 år er gået fra at være fire mennesker til at være ni (NI!!!), når vi er sammen. Vildt!

Hr. Arbejdsom og P er begge tømrere, og de startede i 2006 et firma sammen. Desværre fik P efter et par år nok af livet som selvstændig, mens Hr. Arbejdsom som bekendt holdt ved. Da deres datter kom til verden i 2008 og Kongen året efter, blev hyppigheden af vores aftaler mindre, for så kunne vi jo ikke ses “hele” tiden. Men vi ses stadig, og vores børn leger rigtig godt sammen. Der er 14 måneder mellem deres datter og Kongen, og de to leger utrolig godt sammen, og så er der faktisk kun 5 måneder mellem deres søn og Badutten. Selvom der efterhånden kan gå længe imellem, at vi ses allesammen, så har vi det altid helt utrolig hyggeligt og sjovt, når vi ses, og det er så let at være sammen med dem, fordi vi kender hinanden så godt og går mange år tilbage. Når vi er sammen med dem, føler jeg virkelig, at jeg kan være mig selv 100%, og det er fantastisk dejligt og afslappende. Vi griner meget sammen, vi kender hinandens forældre og øvrige familie – faktisk er vi nok lidt som en slags udvidet familie for hinanden. Selvom hverdagen sørger for, at vi ikke ses så ofte, som vi gerne ville, så ved jeg, at vi er der for hinanden, lige meget hvad det gælder. Det er dejligt med mennesker i sit liv, som man kan regne med og omvendt, også selvom man ikke er bundet af blodets bånd!

M er frisør med egen salon, og hun er vildt dygtig. Jeg har verdens tykkeste hår, som er møghamrende besværligt at have med at gøre. Men når det er passet, plejet og sat rigtigt, er det efter sigende virkelig flot. Jeg får i hvert fald tit kommentarer af den positive slags fra folk, og det er da også dejligt med et langt, tykt, sundt hår, man kan gøre alt muligt med – men det kræver virkelig meget tid, hvis det ikke skal ligne noget, der er løgn (tænk Monica fra Friends på Hawaii…), og tid er som bekendt ikke noget, småbørnsmødre har alt for meget af. I hvert fald ikke til sig selv! Men her er det (også) heldigt, at jeg har M. Hun har nemlig helt styr på mit hår, og ved nøjagtig, hvordan det skal klippes og hvordan striberne deri skal laves – men hun ved også, at det tager lang tid, og hun siger altid, at hvis jeg bestilte tid hos en frisør, der ikke kendte mig, ville de komme vildt meget bagefter i deres tidsplan. Engang havde jeg booket en tid i hendes online-bookingsystem til klip og farve, men vi nåede kun farven på den tid, systemet automatisk sætter af til den slags ting ved langt hår, så nu sætter hun altid ekstra tid af, for mit hår skal bearbejdes i mange lag, så tykt er det. Tro mig, jeg har forsøgt mig med kort/kortere hår, og min runde ansigtform passer SLET ikke til det, så jeg må arbejde med det, jeg har 😉 Selv en almindelig hårvask skal virkelig koordineres, for det tager ikke bare to sekunder at få vasket og tørret mit hår, og hvis det skal se bare nogenlunde ordentligt ud, så skal der også et glattejern igennem det (hvilket betyder, at jeg de sidste 4 år ikke har set ordentlig ud på håret tre måneder før hver fødsel og fire måneder efter ;P) Der kommer M ind i billedet, for når jeg er rigtig presset og slet ikke har tid til mit hår, tager jeg nogle gange ind til hende og får det vasket, tørret og glattet. Den rene luksus! Og så får vi vendt verdenssituationen samtidig 😉 Det skønne er nemlig, at vi ikke bare er veninder, men også de to kvinder i et vennepar, hvor også mændene er gode venner, og vi kender hinandens mænd rigtig godt. Det er rart, når man snakker, at man ikke behøver forklare så meget. (Jeg synes bestemt også, det er rart, at jeg har veninder, som bare er mine veninder, uden deres mænd skal være en del af det – hver ting til sin tid 😉 ). M og P har også været sammen i mange år ligesom Hr. Arbejdsom og jeg, og det er rart at være i samme båd på den måde – ofte synes folk nemlig, det er lidt mærkeligt, at jeg har fundet sammen med min kæreste i så ung en alder. Og det kan man godt blive LIDT træt af at høre på 😉

M er sådan en, der altid er glad og med på den værste. Man bliver i godt humør bare af at være i hendes selskab. Hun er tit sjov uden at anstrenge sig for det, og frisøren i hende er trænet i at vide alt om alle, og selv hvis vi er på restaurant, kan hun både følge med i samtalen ved bordet, samtidig med at hun lynhurtigt ved, hvad de snakker om ved de omkringstående borde, og om der eventuelt skulle være en lille krise under opsejling mellem parret lidt længere væk, som kunne være spændende at følge med i 😉

Både i udlandet og herhjemme på markeder en hun en haj til at prutte om prisen, og hun tør altid. Jeg tør aldrig.

Er man et sted henne med hende, og hun ser en forsamling mennesker, der står og kigger på noget, er hun lynhurtigt derhenne og har fundet ud af, hvad det drejer sig om.

Da vi var yngre og var i byen, havde jeg nogle af de sjoveste byture med hende. Jeg elsker at møde folk fra andre lande, fordi andre lande og kulturer fascinerer mig, og jeg elsker at udfordre mig selv ved at skulle tale med folk på et andet sprog. M er EKSPERT i at finde folk, jeg kan snakke for eksempel engelsk med, og har præsteret dette flere gange både i Jomfru Ane Gade (Gaden), til koncerter og til karneval i Aalborg, hvor der er samlet tusindvis af mennesker fra mange steder i verden.

M og Hr. Arbejdsom er ens på mange områder. De tør alt, siger, hvad der passer dem og får for det meste tingene, som de vil have dem. P og jeg er helt modsat dem og minder meget om hinanden, og vi har tit krummet tæer over vores respektive partnere. Sjovt, som modsætninger mødes 😉

M og P blev gift på rådhuset i 2008 fire måneder før deres datter kom til verden. De havde ikke nogen med, og kun deres forældre og os vidste det. Men næste lørdag holder de det helt store kirkebryllup. Jeg skal være toastmaster. Spændende (og nervepirrende!)

M er sådan en, som har en masse sider, jeg ikke selv har, og det er nok blandt andet derfor, det er så sjovt at være sammen med hende. På grund af sit arbejde har hun også altid en masse gode historier, og hun kender vitterligt 2/3 af byen. Og den er stor! Samtidig er hun sød, kærlig og omsorgsfuld, og hun arbejder hårdt. Både i salonen, men også hvis hun sætter sig for, at hun vil noget. For eksempel havde hun trænet op til et halvmarathon for nylig, men blev skadet kort forinden på grund af en lidt for ivrig træningsiver. M er sgu en ener! Både topmoderne og vildt smart og fiks at se på både på hår, makeup, tøj og krop selv efter to børnefødsler – og samtidig er hun ikke bleg for en tur i bankohallen med sin mor. Hun er altid så befriende ligeglad med, hvad andre tænker om hende. Der har jeg MEGET at lære endnu!

 

Veninder. Dem har jeg heldigvis nogle rigtig dejlige nogle af, og de skal hyldes i denne uge. Desværre ser jeg ikke nogen af dem så ofte, som jeg gerne ville. Sådan er det nok bare, når man har fået børn? I hvert fald mens de stadig er små; man har tusind ting om ørerne, og tiden flyver af sted.

Vi starter med C, som er min ældste veninde, og hun kommer i dag. Altså ældste på den måde, at vi har kendt hinanden siden 3. klasse, hvor min familie flyttede til en ny by, jeg flyttede skole og kom i parallelklasse med hende. Det er helt særligt, når man har en person i sit liv, der har kendt en så længe. Der er ikke noget, vi kan snakke om, som den anden ikke ved, hvad drejer sig om, for vi har helt sikkert været en del af hinandens liv, da det skete. Det er utrolig nemt og befriende – og virkelig, virkelig rart!

C er selv mor, som de fleste af mine veninder efterhånden er. Til to dejlige børn, en dreng og en pige. Faktisk var hun den første af mine veninder, der fik børn, så hendes ældste går allerede i 1. klasse. Vildt! Han er født samme år, som vi ville have fået vores første barn, hvis jeg ikke havde aborteret.

C er sådan en person, der vil gøre alt for en – også uden at blive spurgt. Engang, da Kongen var baby og meget syg, så lavede hun lige aftensmad og kom med til os. Længere tilbage i tiden, en af de gange jeg havde aborteret, satte hun en hyggepakke uden for vores dør med det slik, jeg allerbedst kan lide, en god film og det sødeste, personlige, håndskrevne kort fra hende. Hun ved nemlig også godt, hvornår man har brug for at være alene, men stadig finder det utrolig rart at vide, at man er tænkt på. Hun kan finde på at sy noget, for eksempel et par bukser til en af drengene, bare fordi (og hun er vildt god til det!) Da Lillebror var knap to måneder gammel, og min farfar døde, kom hun og passede ham, så hele familien kunne komme til begravelse. I øvrigt en af de eneste ud over mine forældre, som jo også skulle til begravelse, som jeg ville være tryg ved at overlade min meget lille baby til! Og har man brug for at snakke, kan hun altid få det passet ind. Jeg VED, at hvis jeg fortæller hende noget i fortrolighed, så kommer det aldrig videre. Hun er meget empatisk, en god lytter og har et hjerte af guld. Og så er hun en af de sejeste, jeg kender, fordi hun i dén grad har brudt den sociale arv og har fået både uddannelse, job, et velfungerende familieliv og et dejligt sted at bo. Der går tit lang tid imellem, at vi ses, selvom vi bor et kvarters tid i bil fra hinanden – der kan godt gå nogle måneder, og det er virkelig så åndssvagt. Men vi har 5 børn til sammen, hun arbejder og jeg har en mand, der arbejder meget, og den ene dag tager jo bare den anden. Men når vi ses, hvad enten der er gået en uge eller en måned, så er det altid SÅ dejligt at se hende, og jeg ville ikke undvære hende i mit liv for noget.

I dag, når hun kommer, vil jeg foreslå hende, at vi skal have en fast aftale om at ses hver gang, vi skilles. Så den ene dag ikke bare får lov til at tage den anden, og der til sidst er gået flere måneder. Sidst, vi sås, er præcis en måned og 12 dage siden. Der var vi i sommerhus, og hende og hendes mand og børn kom på besøg. De kom om formiddagen og skulle blive til frokost, men det endte med, at de først kørte til børnenes sengetid, og det var en virkelig dejlig dag i godt selskab og fantastisk vejr!

Hun er lige på trapperne nu. Jeg glæder mig!