Jeg går hos den bedste kosmetolog ever. Bor du i Aalborg og mangler en af slagsen, så tjek hende her ud. Jeg har brugt hende de sidste 7-8 år, også før hun blev selvstændig, og hun er virkelig dejlig – det føles næsten, som om hun er en slags veninde nu, fordi jeg kommer der cirka hver måned, og fordi hun desuden udfører en behandling på mig, som er noget intim… nemlig en braziliansk voksbehandling. Ja, nu kommer jeg ud på et sidespor, inden jeg overhovedet er nået til sagen, men andre hårfjerningsmetoder end voks fungerer ikke for mig, så det er det, jeg gør. Men i denne barselstid er jeg somme tider nødt til at være kreativ, når jeg skal vokses, fordi jeg jo er sammen med min dejlige baby 24/7. Ofte kan min mor passe Lillebror på dage, hvor hun har tidligt fri, mens jeg lige bliver vokset, men sidst, jeg havde en tid, kunne hun ikke. Heldigvis kunne min søster gå fra arbejdet, så det lige passede med tiden, så imens jeg led for skønheden, gik Lillebror og hans moster en dejlig tur med barnevognen i Kildeparken her i Aalborg. Det var en dejlig dag, og min søster tog dette fantastiske billede af Lillebror:
Hurra for barsel, hurra for dejlige, glade babyer, hurra for søstre og hurra for solskin!