Havde glædet mig til i dag. Er altid lidt ekstra træt efter weekenden, der ikke byder på så meget ro og hvile, som hverdagen gør (hvis baby arter sig). Og lige nu er vi stadig i startfasen af babylivet, hvor det ofte er i mine tanker, hvornår jeg mon kan få sovet et par timer igen; der hvor nogle af de helt store glæder er, når man får 2-3 timers søvn i træk. Fordi man bare er så BRUGT oven på al natteroderiet og alt det andet, der følger med i kølvandet på en ny baby i huset.
Det startede godt. Lillebror og jeg fik afleveret Kongen og Badutten, kom hjem, hyggede, spiste, Lilllebror fik lavet en ordentlig ble, I ved… de vigtige ting, man interesserer sig for i barselslivet 😉 Lillebror faldt i søvn ved middagstid, og jeg var ikke sen til at følge trop. Fik i hvert fald en god times tid på øjet, inden vuggestuen ringede og sagde, at Badutten havde feber og var ked af det :'( Samtidig vågnede Lillebror og krævede mad. Heldigvis har vi en sød genbo, som jeg var i mødregruppe med med Badutten, og hun har fri om mandagen og trådte til som Lillebror-passer, så jeg kunne hente min syge Badut og Kongen hurtigere, end jeg ville kunne med Lillebror “på slæb”.
Kongen og Badutten går jo samme sted, men jeg lokaliserede først Badutten, som heldigvis var gladere, end jeg havde frygtet, men som straks (og naturligvis) indtog min favn. Kort efter opdagede Kongen, at jeg var kommet, og kom glad løbende, men da han opdagede, at Badutten hang på min arm og at han dermed ikke kunne komme op, var jeg DUM, og han gemte sig under en sofa. Hvor han bestemt IKKE gad komme ud fra. Heller ikke, da en pædagog forsøgte sig. Jeg forsøgte at lade en anden pædagog holde Badutten, så jeg kunne få Kongen ud, for jeg vidste jo godt, at det var det, han ville have. Badutten syntes dog IKKE, at jeg skulle give slip på ham, men kunne heldigvis distraheres med et spændende musikinstrument. Jeg fik Kongen ud, der pludselig ikke kunne (ville) gå selv, tage sandaler på selv, finde sin madkasse selv…for selvfølgelig ville han også gerne være lille og løftes, lige når hans lillebror havde allermest brug for det. Heldigvis kom institutionens fantastiske leder mig til undsætning og spurgte, hvem hun helst skulle løfte ud, og da Badutten stort set alle dage har været nemmere og mere tilpasningsdygtig end Kongen, fik hun ham, og han tog det pænt, fordi hun gentog over for ham: “Såååååå, du skal med mor hjem, jeg løfter dig bare ud til bilen”.
Vi kom hjem, og Kongen blev lidt mere medgørlig, da han blev plantet i sin seng med iPad’en, som han for tiden elsker at høre musik på (fra mit iTunes-bibliotek endda) og nogle kiks. Jamen altså, what else to do med baby, der åbenlyst ikke kan klare sig selv og virkelig syg halvandetårig med 40 i feber og mand på arbejde til sent? Tror dog, dagen ville være forløbet endnu værre, hvis ikke min mor var kommet mig til undsætning klokken 16.30, da hun havde fri fra arbejde. For Badutten var virkelig slatten, og Lillebror bliver mere og mere krævende henad aften. Han har ikke haft en seriøs skrigetur siden forrige fredag, men jeg skal da lige love for, han tog sig en i dag. Så min mor og jeg havde nok at gøre, selvom vi var to, med at få puttet en noget vrangvillig Kongen, en Badut, der endte med at gå kold i vores seng med mig ved siden af sig til at nusse, og en Lillebror, der bare var SUR.
Da jeg startede dette indlæg, sad jeg og vuggede Lillebror i liften på mine lår. Nu sover han endelig, og jeg sidder nu her med en let snorkende og meget varm Badut ved siden af mig.
I morgen skal jeg egentlig til 8-ugers undersøgelse hos lægen, men jeg tror, jeg vil bede om at få tiden udskudt, så Badutten kan få min tid og blive tjekket i stedet. Han var så hæs i eftermiddag og lyder noget rallende i sin vejrtrækning, så måske han har brug for penicillin. Så I må gerne krydse fingre for, at Lillebror er sød at have med på tur til lægen i morgen, når Badutten nu skal med og er syg samtidig.
I må også gerne krydse fingre for, at Badutten er frisk igen onsdag. Min farfar døde desværre i sidste uge og skal begraves på onsdag. Min fantastiske veninde C har sagt ja til at komme her og passe Lillebror imens, og da jeg ikke har bilen hjemme den dag, kan jeg endda tage hendes bil frem og tilbage. Men jeg vil næsten ikke byde hende at skulle passe Badutten også. Samtidig ved jeg også, at jeg er nødt til at få taget den sidste afsked med min farfar.
Så ja, der sker en del her for tiden, og det var egentlig rart at få skrevet det ned. Det var også kun muligt på grund af den lur, jeg fik, inden kaos brød løs – ellers var jeg drattet omkuld for længst!
Sure sure Lillebror, der var utrolig længe om at overgive sig i dag – det var vist bare ikke vores dag her på matriklen!
