web analytics

Drengemor.dk

Mit liv som drengemor

Jeg kommer til at savne den her slags dage…

Jeg vågnede klokken 7.53 i morges. Ingen børn var vågne endnu. De er alle tre ved at lade op til sommerferiestemning, tror jeg, for selv Lillebror er nu begyndt at sove længe. Jeg nyder, at jeg stadig går hjemme og kan give dem al den tid i verden, de har brug for til at sove længe, lege, hygge… og bare VÆRE uden at skulle tænke over så meget andet.
Hr. Arbejdsom skulle først møde lidt senere i dag, så han fik også sovet længe. Og det er nu noget ganske særligt alle fem at kunne sige godmorgen til hinanden, selvom det for i hvert fald tre af os var en ganske almindelig hverdag.
Børnene fik lov at spise morgenmad i stuen med Ramasjang kørende i baggrunden, og Badutten, som ELSKER at kigge billeder på de plakater, jeg har fået lavet af nogle af mine Instagram-billeder, fandt vi pludselig oppe på vores skænk helt optaget af et billede af ham selv på en lille motorcykel. Kongen nåede at komme ud at cykle, som han elsker, men han nåede desværre også at have et lille uheld, og måtte pyntes med fine Dora-plastre. Så sad han og slappede af til Ramasjang med benene oppe, mens jeg fik skiftet ble på først Badutten, så Lillebror, som begge lige havde fyldt den, inden vi skulle ud af døren. Der blev også tid til lidt leg med Badutten og Lillebrors elskede papkassehus, som efterhånden er ved at være temmelig ramponeret, og da klokken blev 10.00, var vi endelig ved at være klar til at gå ud af døren.
Kongen og Badutten blev afleveret, og Lillebror og jeg kørte mod byen, hvor jeg havde et kort ærinde. En dejlig bolle måtte der til på hjemturen 😉
Vi kørte fra byen mod Rema 1000 for at handle ind, og Lillebror ville bare IKKE sidde på sin numse i indkøbsvognen. Klokken var omkring 11.15, så der var ikke så travlt, og derfor fik han lov til at komme op at gå ved siden af vognen, og så løb han ellers rundt i butikken og hyggede sig gevaldigt. Heldigvis havde han mere travlt med højlydt at råbe “HEJ-EJ!” til alle folk end at pille ting ned fra hylderne – det var jo et kæmpe plus 😉
Vi fik blandt andet købt en vandkande, fordi vi “kun” havde to i forvejen herhjemme, og det er jo ikke nok, når der er tre drenge, der absolut helst skal vande samtidig. Jeg var både ved at købe en roulade og nogle jordbærstænger, men havde bestemt mig for, at jeg ville prøve at tage mig sammen igen fra i dag, og søreme om det ikke lykkedes mig kun at putte sunde, nødvendige varer i vognen. “Min” Rema 1000-kassedame spurgte mig, om vi skulle på ferie? Så måtte jeg jo svare, at nej, vi bor bare mange hjemme hos os, og handler så meget som muligt til en uge ad gangen 😉
Lillebror var ikke så tidligt træt i dag, da han jo havde sovet længe, så først da klokken nærmede sig 13.00, puttede jeg ham. Han sover indenfor for tiden, for der bliver så varmt i barnevognen, og vi har air condition på 1.sal, hvor drengenes værelser er. Han sov et par timer, så jeg fik både svaret på blogkommentarer (dog ikke alle endnu, da Blogger til sidst smed mig af igen og igen), slappet af og ryddet op.
Da Lillebror og jeg hentede Kongen og Badutten, kørte vi i Føtex, for vi manglede svømmebleer. For tiden bruger vi meget terrassen til en masse vandpjaskeri, og det er jo ikke så sjovt med ble på, men de sidste par dage har Badutten bevist flere gange, at han ikke kan sige til, når han skal tisse, selvom vi aftaler det, inden bleen ryger af, så svømmebleer måtte der til 😉 SHIT, en god tur i Føtex, på trods af tidspunktet på dagen! Drengene fik en bolle hver, og med Lillebror i den lille autostol, som han stadig bruger, når alle tre er med i bilen, Badutten på vognsædet og Kongen ved siden af, var der så meget styr på dem (og i øvrigt højt humør hos alle), at jeg ud over svømmebleerne også kom hjem med hele fire stykker tøj TIL MIG SELV, som Kongen hjalp mig med at vurdere ved, at vi holdt dem op foran mig. Tøjshopping med tre drenge under 5 år, SÅDAN – og her til aften er det prøvet rigtigt, og alt passer!
Svømmebleerne skulle selvfølgelig prøves af, da vi kom hjem, og for første gang i denne uge skulle Hr. Arbejdsom møde til sent, så aftensmaden bød på rugbrød til drengene og senere den lækre, sunde lasagne fra Åblomst til mig.
Alle tre drenge fik også et bad, og til sidst blev de plantet; helt rene, fine og søde, foran Ramasjang igen, mens mor her fik smurt madpakker, ryddet op og endda støvsuget!
Ja, det var både en god, afslappende og effektiv dag på barsel her i min tredjesidste uge alene hjemme med Lillebror. Det er (selvfølgelig) en meget anderledes barsel nu, end det var, da Lillebror var yngre. Jeg har beskrevet en helt almindelig dag tilbage i oktober sidste år, hvor Lillebror kun var 6 måneder gammel. Utroligt, så meget der sker på relativt kort tid!
Jeg vil savne de her barselsdage. De er både afslappende samtidig med, at jeg når noget. Nogle gange når jeg en masse, og andre gange når jeg bare det, som er nødvendigt. Men det er dejligt, at når jeg går i seng, så er det uden følelsen af stress, fordi vi ikke skal tidligt op næste dag. Vi har den tid, tingene tager, og vi skal ikke stille noget vækkeur. Det er virkelig fantastisk!

Om at købe foran

Jeg har flere veninder, der er mestre i at købe både tøj og sko til børnene i fremadrettede størrelser. De har styr på, hvornår tingene er billige hos hvilke mærker, og således har de altid en lækker flyverdragt klar, når der bliver vinter, fine sandaler klar til sommerbrug osv., og størrelsen slår sjældent fejl.
Sådan er jeg ikke. Lige mht. tøjet ville jeg nok god kunne regne mig frem til næste størrelse uden alt for mange fejl, med mindre de pludselig tager et ordentligt ryk, men især med fodtøj synes jeg, det er MEGAsvært.
Vi har nogle forskellige sko og sandaler i de helt små størrelser herhjemme helt fra Kongens tid, som Badutten også har brugt, og som er brugt så lidt, at de sagtens kan bruges igen. Således ventede et par dejlige Bundgaard-sandaler i str. 23 på Lillebror, men efter at han har gået i dem nogle gange, måtte jeg indse, at der bare var FOR meget plads foran – også mere end voksetillægget. Så i denne uge gik jagten på et par nye sandaler til ham. Og det skulle vise sig at være noget af en opgave!
Jeg endte med at give næsten 500 kroner for det allersidste par, der kunne opdrives i str. 22 i Aalborg Storcenter i en ordentlig kvalitet, og som jeg syntes var pæne. Jeg synes, det er meget for et par, han kun vil have glæde af i få måneder, men de er virkelig SÅ fine til ham, og han går supergodt i dem. Han får meget hurtigt varme fødder, så jeg tænker, at selvom der kommer en dag her i sommermånederne, hvor der egentlig er for koldt til sandaler, kan han få dem på med strømper indeni (det er med at benytte sig af det, mens det stadig er nuttet og ikke kikset 😉 ) Han har også et par fine Nike-sko, han har arvet fra sine brødre, og dem får han selvfølgelig på, hvis der er for koldt til sandaler i det hele taget.
Ude på opdagelse i de nye sandaler, som blev taget i brug med det samme:
Da vi kom hjem, blev de også testet udendørs – jo, de er godkendt!

Men sig mig, er det bare mig, der først køber tøj og sko, når de faktisk har brug for det? Nu har vi jo også en masse herhjemme, der kan genbruges, så jeg skal ikke af sted så ofte som andre måske skal, og det gør mig nok lidt doven (= ikke-tilbudsjagtende) på det område – eller er I også ligesom mig?

To sikre tegn på sommer

I dag fik vi for første gang i år luft og vand i badebassinerne, og børnene nød en dag på terrassen med gode venner og MASSER af pjasken!
Sidst på eftermiddagen havde vi et ærinde nordpå, og kom forbi Føltveds lækre jordbærbod i Rærup. De jordbær er fantastiske! Jeg købte også af dem på allersidste dag i sæsonen sidste år, og at der nu allerede har været både efterår, vinter og forår og IGEN er sommer, går over min forstand. Men uanset – de var som altid LÆKRE!

En dejlig aften (#jegharværetibadioverenhalvtime!)

I aften har jeg haft god tid. Badutten og Lillebror sov allerede klokken 19, og da jeg havde badet og puttet Kongen klokken 20, overlod jeg hytten til Hr. Arbejdsom, som alligevel skulle lave kontorarbejde, og cyklede af sted mod Loop. Det var sådan en dejlig, solrig, helt vindstille aften, og jeg nød bare at cykle af sted i den friske luft og lytte til fuglekvidder imens. Ja, det var ren idyl 😉
Det går op og ned med træningen. Fra jeg startede i februar og frem til påske i april var jeg god til at komme af sted 2-3 gange om ugen, men efter vores påskeferie på 10 dage gik det lidt sløjt med det. Siden hen har der været nogle uger uden besøg og andre med et par stykker. Det er udelukket i dagtimerne, fordi jeg jo er hjemme med Lillebror, så det skal også passe med, at Hr. Arbejdsom er hjemme om aftenen, så jeg kan nå derned og få trænet, inden de lukker klokken 21. (Ja, jeg gad virkelig godt, at de lukkede lidt senere – bare en time? I weekenderne og på helligdage lukker de allerede klokken 15. De synes jeg også er træls, for der har jeg oftest først mulighed for at komme af sted om aftenen ligesom i hverdagene. Men konceptet er SÅ godt, og det er længe siden, jeg ikke er kørt sur i noget efter et par gange, så jeg lever med åbningstiderne og håber, de bliver bedre på sigt).

Træningen var fantastisk. Jeg kunne mærke, at jeg virkelig var i stødet til at give den gas – SÅ fedt! Og da jeg cyklede hjemad igen, knipsede jeg lige dette billede – SÅ smuk en aften!
Men det vildeste skete, da jeg kom hjem og gik i bad. Normalt bader jeg sjældent om aftenen, fordi jeg simpelthen ikke gider; specielt ikke, hvis jeg skal have vasket hår. Mit lange, tykke har tager en krig om at tørre, og om aftenen er jeg simpelthen for træt til at  døje med det i flere timer. Men jeg trængte virkelig til et bad inkl. hårvask efter at have givet den gas i Loop, så ind med mig… og så stod jeg ellers der og nød, at jeg ikke skulle lytte efter børnene, og tog mig både tid til bodyscrub, balsam osv. Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har været i bad i længere tid end 5 minutter! Oftest gør jeg det om morgenen, mens Lillebror står udenfor glasdøren og prøver på at komme ind, så jeg må bede Kongen om hjælp til at flytte ham, så jeg kan komme ud igen 😛 Det her var en noget anden oplevelse… det skulle jeg måske gøre noget oftere. På den anden side, så sparer jeg jo på vandet og skåner miljøet bedre på den sædvanlige måde 😉

En søndag af de helt gode

I går var en dag med plads til både hygge, leg og eftertænksomhed.
Lørdag aften, efter Hr. Arbejdsom var kommet hjem og næsten faldt i søvn i Kongens seng, gik vi begge nedenunder. Jeg lagde mig i sofaen med en bog, og Hr. Arbejdsom lagde sig ind på sengen. Vores soveværelse er jo i stuen pt., så vi kunne nemt snakke sammen. Så langt kom vi dog ikke, for jeg nåede ikke engang at bladre i bogen, før jeg sov som en sten klokken 21.00, og Hr. Arbejdsom faldt også i søvn – og jeg slog først øjnene op klokken 6 næste morgen, stadig på sofaen. Så er man altså træt! Selvom de tre fridage med drengene var virkelig gode, var jeg åbenbart mere brugt, end jeg lige regnede med 😉
Jeg lagde mig ind i sengen for at læse, for jeg var helt frisk. Det tror pokker med 9 timers søvn i træk! Inden længe vågnede Lillebror, og snart efter Kongen, så jeg gik i køkkenet med dem og gav dem morgenmad. Bagefter gik vi ovenpå for at lege. Jeg lod Hr. Arbejdsom sove ud – han trængte til det oven på den sindssyge arbejdsuge! Klokken var næsten 9.30, da han kom ovenpå, og der sov Badutten STADIG på trods af, at jeg legede med Kongen og Lillebror deroppe. Han har virkelig haft noget, han skulle sove ud i weekenden! Han tittede ud af døren, da klokken blev 9.40, og blev helt overvældet over, at vi allesammen sad og kiggede på ham. Så var mors favn selvfølgelig bedst 😉
Efter lidt tid gik jeg i køkkenet for at forberede noget morgenmad (runde to for nogens vedkommende 😉 ), og Hr. Arbejdsom blev ovenpå med drengene imens. De hyggede sig SÅ meget; grinede og legede, og jeg nød virkelig, at hele dagen lå foran os alle 5!
Frugtfad til morgenmaden. Sådan ser det bestemt ikke altid ud – men nu var der tid til lidt ekstra hygge 🙂
Lillebror blev puttet, og så cyklede Hr. Arbejdsom en tur med Kongen og Badutten. Ti minutter fra os ligger en skov, hvor der også er legeplads med svævebane, fitnessredskaber, sø osv., og der kørte de over. Imens nød jeg roen og at være alene sådan rigtigt for første gang i fire dage.
Lillebror trængte også til ro!
Da de kom hjem, vågnede Lillebror også – man skal jo ikke gå glip af noget 😉 Vi hyggede ude foran på vores vej, og i vores carport har vi et cafébordssæt, hvor vi voksne kan sidde og nyde synet af børnene, der leger have base, mens vi rejser os hvert andet sekund for at indfange Lillebror, så han ikke er til fare for sig selv 😉
Lillebror fik denne fine løbecykel af mormor og morfar i fødselsdagsgave. Der går dog lige et par dage, inden han kan mestre den selv 😉
Lillebror sover kun én lur nu, men i går var det for eksempel fra klokken 10.30-12.15, og så er han ikke putteklar igen før om aftenen, dog tidligt – men han bliver utrolig pylret ud på eftermiddagen. Efter at have grillet pølser med genboerne til frokost, valgte vi derfor at køre en tur. Når der sker lidt, går en pylredag altså lidt nemmere. Vi kørte ud til bådehavnen her i Aalborg, hvor der selvfølgelig er masser af fine både at kigge på samt en legeplads, som alle tre drenge synes er spændende – blandt andet med en gammel båd, man kan klatre på.
Lillebror pjevsede lidt på legepladsen, men gad heller ikke sidde i vognen, så Kongen tog sig kærligt af ham <3
Kongen syntes også, Lillebror skulle prøve legebilen, og dén sag kunne han da selv klare 😉
Mine tre drenge i legebilen. Hold op, hvor kan de blive tossede på hinanden over småting – ældre er de jo ikke  – men hvor er jeg taknemmelig over, at de har hinanden – og at vi har dem!
Udsigt over noget af legepladsen, hvor bådene kan anes i baggrunden
Når Lillebror fik lov at styre bilen, var humøret i top!

Mens vi havde været derhjemme, og børnene legede, havde vi snakket om, at nu var det allerede den 1. juni. Den 1. juni er Hr. Arbejdsoms morfar, som Kongen er opkaldt efters, fødselsdag, og i går ville han have været blevet 85 år. Han døde i 2006, kort inden sin 77-års fødselsdag. Det var et stort tab for Hr. Arbejdsom, som var ekstremt tæt knyttet til sin morfar – han var som en far for ham. Derfor besluttede vi at tage en tur på kirkegården efter turen i bådehavnen.

Vi havde købt et lys, som vi tog med derop. Han har sådan en sten i græsplænen med navn på, og rundt omkring den vokser mange margueritter. Børnenee (mest Kongen) og jeg plukkede så mange, at vi kunne binde 5 små buketter – en fra os hver – og lægge derpå. Imens rensede Hr. Arbejdsom gravstenen. Vi har ofte fortalt Kongen om hans oldefar, som han har sit navn fra, men som han desværre aldrig nåede at møde. Det er selvfølgelig meget abstrakt for ham, så mens Hr. Arbejdsom skrubbede stenen, spurgte Kongen: “Faaar? Kunne du godt lide ham, der er død?” “Ja”, svarede Hr. Arbejdsom og fortsatte: “Jeg elskede ham! Du kan tro, han hjalp mig med mange ting.” Hr. Arbejdsom og jeg havde allerede været kærester i mere end 10 1/2 år, da hans morfar døde, og derfor kendte jeg ham naturligvis også rigtig godt. Jeg ved, hvor stort et tomrum, han efterlod for Hr. Arbejdsom, og det var også et tab for mig. Derfor blev jeg helt utrolig rørt over denne lille samtale, og gik og snøftede ned i margueritterne, som jeg stadig plukkede der. Solen skinnede, og børnene løb glade omkring der på kirkegården og hjalp med blomsterne – så kontrastfyldt, ikke? Vi fik placeret de fem buketter rigtig fint og fik tændt lyset, og så begav vi os af sted derfra igen.

Tæt på kirkegården bor min søsters kæreste, og ham har hun været sammen med i et halvt års tid. Hun bor allerede nærmest hos ham, selvom hun også har sin egen lejlighed, men det var kun Lillebror og mig, der havde set den. Derfor gik vi spontant ned for at sige hej, og var heldige, at de kom hjem i samme øjeblik, som vi ankom, så Hr. Arbejdsom, Kongen og Badutten også kunne få set, hvor moster opholder sig meget af tiden 🙂

Da vi kom hjem, fik børnene noget at spise – bare en rugbrød, for de havde jo fået varm mad til frokost. Kongen spiste tre hele rugbrødsmadder og en rugbrødssandwich og bad endda om mere – han spiser SÅ meget for tiden, hvilket han ellers ikke plejer, så måske han snart vokser endnu mere? Jeg ved det ikke, men han er allerede meget høj – højere end de fleste andre i børnehaven, selvom han først skal i skole til næste sommer.

Da børnene sov, lavede jeg mad til Hr. Arbejdsom og jeg, som vi nød på terrassen. Og vi fik snakket – mere, end vi har gjort længe. Kender I ikke det med, at når man har små børn, bliver mange af ens samtaler af meget praktisk karakter? Men i går kom vi omkring en masse ting og grinede og hyggede os. Til sidst gik Hr. Arbejdsom hen til genboen, som er ved at lave ny terrasse, for at se, hvordan det gik, og jeg tændte for computeren (stadig på terrassen i terrassevarmerens skær – gotta love summer!) for at blogge om mine tre fridage med drengene, hvor Hr. Arbejdsom ikke var hjemme.

For mig var den 1. juni også markeringen af starten på den sidste måned, Lillebror og jeg har alene sammen herhjemme. Det er utrolig mærkeligt at tænke på. Om to måneder og to dage starter han i dagpleje, og det er også den dag, jeg starter på arbejde – og vi ved jo alle, hvor hurtigt sådan et par måneder kan flyve af sted! Det er med meget blandede følelser, at jeg tænker på det. Jeg tror helt sikkert, at Lillebror er klar, og han er da også kun ti dage fra at fylde 16 måneder, når han skal starte. Det er de færreste babyer i dagens Danmark forundt at kunne blive hjemme så længe, og det er jeg glad og taknemmelig over har kunnet lade sig gøre! Jeg selv lider af det vildeste tankemylder over at skulle på arbejde igen efter halvandet år hjemme (og i virkeligheden har jeg jo kun arbejdet halvandet år i de sidste 5 år på grund af tre barsler meget tæt på hinanden. VILDT!) Men mere om det en anden dag 🙂

Fire fridage til mor og drengene, én til far…

Hr. Arbejdsom har travlt for tiden, og kunne derfor kun holde en enkelt fridag i denne forlængede Kr. Himmelfartsferie, hvor vi andre havde fire fridage i træk. Heldigvis blev vi beriget med skønt vejr fra morgen til aften, og drengene og jeg har haft tre virkelig dejlige dage alene sammen, hvor jeg ikke ret mange gange måtte finde den meget alvorlige stemme frem 😉

Allerede torsdag startede godt ud med sofahygge, inden solen for alvor kom frem. Lillebror, der oftest vågner først her i huset, bliver altid ellevild af glæde, når storebrødrene står op – og gider de lege, hygge og måske endda kilde som her, så er lykken gjort:
Jeg fik endda tid til at lave en lækker skål morgenmad til mig selv (hvilket minder mig om, at jeg virkelig skylder en update mht. kost og vægt – den kommer i den kommende uge!)
Imens sad mine tre guldklumper og hyggede sig med bøger og Ramasjang:
Badutten hyggede sig også på Lillebrors værelse, og på et tidspunkt, da jeg var ude på badeværelset (der ligger lige op til Lillebrors værelse) for at skifte Lillebror, hørte jeg Badutten råbe: “Hva’ vaver du, mormor? Go gigænd!” Jeg måtte selvfølgelig kigge derind efter endt bleskift, og så ham sidde sådan her og “snakke” med sin mormor (oversættelse: “Hvad laver du, mormor? God weekend!”)
Vejret var dejligt, og vi nød frokosten på terrassen. Jeg nød faktisk, at ingen af Kongens legekammerater på vejen var hjemme, for så havde jeg ham for mig selv, og der var en anden ro. Kender I mon det?
Vi havde købt et hyggeligt “stable doughnuts”-spil i Netto, som også skulle prøves:
Og da aftenen faldt på, og alle mine drenge sov sødeligt i deres senge – her Badutten – tænkte jeg ved mig selv, at hvis en fridag alene gik så godt, ville jeg virkelig se frem til de to næste!
Næste dag skulle vi have besøg af min moster, onkel og kusine om eftermiddagen. De var kommet til Aalborg (fra Kolding) dagen før, og havde spist hos mine forældre, hvor også min søster og hendes kæreste var. På grund af børnenes sengetid havde vi takket nej til at være med om aftenen, og det kunne min mor selvfølgelig sagtens forstå, men jeg kunne også fornemme på hende, at hun var ked af, at vi ikke alle var samlet. Min søster og min kusine er født det samme år (7 år efter mig), og indtil de kom til verden, var jeg enebarn i begge familier. Derfor har jeg altid haft et tæt forhold til min moster og onkel, og som barn var jeg også med dem på ferie nogle gange. Da min mor fredag morgen skrev til mig, om jeg ikke kom ned til fælles morgenmad sammen med drengene, blev jeg glad, for det var lige et tidspunkt på døgnet, der passede godt ind for en med små børn 🙂 Alle tre drenge elsker min kusine, der netop er blevet uddannet pædagog, og er sådan en, der bare sætter sig ned på gulvet og leger med dem med det samme. Så får man point i bogen hos børn! Og morgenmaden var bare så hyggeligt og jeg NØD virkelig meget at være sammen med mange af dem, jeg elsker allemest <3
Senere på dagen besøgte de så os, og mine forældres kolonihave ligger lige ved siden af, hvor vi bor, og der endte vi allesammen med at gå op sidst på eftermiddagen. Lillebror nød en hyggestund i solvognen:
Der blev igen leget, denne gang i haven:
I haven er der en mølle, som drengene elsker – her inspicerer Badutten den:
Og så kom Kongen selvfølgelig også og kiggede med:
Dagen endte hjemme på terrassen, hvor vi grillede. Jeg følte mig temmelig sej, sådan at grille hotdogs helt selv til mine drenge 😉 Jeg har ikke altid været så fortrolig med grillen, som jeg er nu. MEN det er så også en gasgrill, hvilket gør det meget nemmere 😉
Igen blev der ro, fred og hygge – og jeg kan slet ikke lade være med at tage billeder af mine nuttede drenge, når de sover:
Tredje fridag startede også godt ud. Badutten sov helt til klokken 9.20, og der havde Lillebror ventet på ham LÆÆÆÆNGE – så gensynsglæden var stor:
Vi startede dagen med at køre en tur for at hente nogle ting, jeg havde set på Reshopper, og da vi kom hjem, var der rift om de nye sager:
Senere øvede Badutten sig i at låse døre…
…og efter Lillebrors lur begav vi os mod en legeplads i nærheden.
Kongen og Badutten var ellevilde…
… og det så Lillebror, så han ville også være med 😀
Det blev da også til et mor/baby-selfie i solen (der virkelig vidnede om, at Lillebror hat haft rigeligt med solcreme på her i foråret 😉 ):
Gyng-gang, seje vippedyr:
Kongen tog også et bilede af de små og mig – de var dog ikke videre samarbejdsvillige 😉
Vi hyggede os så meget, at jeg besluttede, at vi skulle blive der og spise. Hr. Arbejdsom ville ikke nå hjem til maden, og der ligger et pizzaria og en Brugs tæt på legepladsen, så usund aftensmad blev det (til børnenes store glæde 😉 ):
Lillebror fik sit første møde med saftevand… han skulle egentlig bare have haft vand, men han SKREG op, fordi han så Kongen og Badutten drikke noget andet, så jeg overgav mig for ikke at tiltrække ALLE andre på legepladsens opmærksomhed 😉 Og det var godt givet ud, for han hyggede sig med den i den næste time; også efter den var tom 😉
De første to dage var Hr. Arbejdsom kommet SENT hjem – så sent, at drengene for længst sov. Men lørdag kom han hjem, mens jeg var i gang med at bade nummer to ud af tre, så det blev til lidt hygge i Kongens seng – træt hygge, men dejlig hygge! Nogen havde savnet deres far meget – og så var det godt, at vi havde søndagen sammen alle fem. Men den historie må I høre i morgen 🙂

De iPad-løse

Jeg deltager sjældent i debatter, der handler om børns brug af iPad. Simpelthen fordi vores børns brug af iPad aldrig har nærmest sig et niveau, hvor der var brug for hverken bekymring eller regler til at mindske det. De bruger den, når de bruger den, men sidder aldrig med den ret længe ad gangen. Vi behøver ikke bede dem om at lægge den væk, for det gør de selv, inden vi overhovedet når at tænke, at det er på tide. Da Badutten for en måneds tid siden fik ødelagt skærmen PÅ TRODS af, at den var i det topsikre etui fra Fisher Price*, troede jeg dog alligevel, den ville blive svær at undvære. Men der gik faktisk nogle uger, før jeg fik den indleveret til reparation, fordi jeg slet ikke kunne danne mig et overblik over, hvor dyrt, det ville blive, og selvom man godt kunne bruge den trods skaden, gjorde vi det ikke af frygt for at gøre det endnu værre. Hr. Arbejdsom mente, det slet ikke ville kunne svare sig at få skærmen repareret, men heldigvis fandt jeg frem til Din PC Partner her i Aalborg, som satte ny skærm på vores iPad 3 for 749,-, hvilket jeg synes er meget rimeligt, da jeg havde set mange priser mellem 1000,- og 1500,- andre steder på nettet.
Da jeg så fik den hentet, kunne jeg ikke gendanne den, så den måtte derind igen. Da vi endelig fik den tilbage, havde vi ikke haft den i brug i en måneds tid, og Kongen og Badutten havde ikke savnet den overhovedet. Det må da være et tegn på, at de har mange andre andre gode interesser 😉 Badutten var faktisk den, der var mest glad for den, inden den gik i stykker, men nu gider han den næsten slet ikke.
De her billeder er taget i løbet af de sidste 10 måneder, hvor der dog har været masser af tid til hygge med iPad’en. Måske det kommer helt naturligt, at de gider den mindre, når der er lyst og dejligt udenfor.
* Vi ER virkelig, virkelig glade for etuiet fra Fisher Price. Jeg ved, at mange er trætte af, at man ikke kan lade den op, når iPad’en er deri, men det skyldes jo, at den netop er utrolig sikret deri. Man skal bruge en mønt for at lukke det op, og så er det heller ikke mere besværligt 😉 Den har været tabt mindst en meter MANGE gange, og der sker aldrig noget. Skaden skete, fordi Badutten havde fået nogle gamle bilnøgler til at lege med af Hr. Arbejdsom, og så havde han (ifølge Kongen) hamret spidsen af en nøglen ned i skærmen. På selve skærmdelen sidder “kun” noget tykt plastic – og det er i alle andre tilfælde mere end rigeligt 😉 Den er allerede tilbage i etuiet igen, og Badutten leger ikke med nøgler i nærheden af den mere 😉
Hvad med jer, bruger jeres børn iPads? Og har I haft uheld med dem ligesom os? Hvad bruger I til at beskytte jeres iPad?

Dengang vi havde skoldkopper herhjemme

I sidste uge stod jeg over for valget, om jeg ville udsætte Lillebror for skoldkoppesmitte eller ej. Vi skulle besøge hans kommende dagplejemor, som vi kender godt i forvejen, og hun fortalte os aftenen inden, at de havde skoldkopper i huset, men at vi godt måtte komme alligevel, hvis vi ville, fordi de ikke var syge-syge af dem. Jeg valgte ikke at gøre det. 
I forvejen skal der ikke så meget til, før Lillebror bliver sur for tiden – det er, som om det at blive 1 år virkelig har fået hans øjne op for, at der er så meget, man gerne vil, men det er ikke alt, man KAN… eller MÅ! 
Det kan jo tage pippet fra selv den bedste sådan at få nej til ting som at tømme skabe for service, smide mad og drikke på gulvet, kravle op på stole og skamler for derefter at rejse sig op i den tro, at man ikke kan falde ned og slå sig, spise jord, tage mad ud af munden på sin mor, mens hun spiser, lege midt ude på vejen, tage skrald op af skraldespanden, lege med toiletbørsten, ikke at kunne komme i bad HVER gang, man opholder sig på badeværelset osv. osv. osv. – hårde vilkår! Så selvom det måske kunne anses for smart at få skoldkopperne overstået, mens jeg stadig er på barsel, så valgte jeg at lade være med at skulle døje med det i flere uger (velvidende, at det eller anden sygdom selvfølgelig kunne overgå os alligevel), for nu er der kun en god måneds tid tilbage kun ham og mig inden ferie i en måned, og det ville næsten være ærgerligt, hvis han skulle være syg der.
Kongen og Badutten har haft skoldkopper begge to, og dem fik jeg selv skaffet til huse. I oktober 2012 var jeg omkring 3 måneder henne med Lillebror, men kun de allernærmeste vidste det endnu – og mit arbejde havde ikke fået det at vide. Jeg var lidt beklemt ved at skulle fortælle dem, at jeg skulle gå fra igen efter kun at have arbejdet i 6 måneder efter sidste barsel, så det var tophemmeligt, indtil jeg havde fået det sagt der. Da vores genbo, som jeg var i mødregruppe med med Badutten, fortalte mig, at hendes datter, Baduttens gode veninde, havde fået skoldkopper, fik jeg den tanke, at det ville være SÅ godt at få dem overstået, inden jeg stod med en nyfødt, som både kunne risikere at blive smittet, men i særdeleshed også at mangle opmærksomhed, hvis jeg samtidig skulle tage mig af to skoldkoppesyge storebrødre. Der havde nemlig ret ofte været opslag i Kongens børnehave om skoldkopper, uden han havde fået dem, så jeg tænkte, at det lige kunne passe, at de så bed på, når der lige var kommet en ny lillebror til huse.
Min genbo syntes, det var SÅ mærkeligt, at jeg bevidst ville have mine børn smittet. Jeg vil være ærlig at sige, at jeg heller ikke ville have gjort det, hvis ikke Lillebror var på vej, men jeg følte, det ville være bedst sådan. Jeg kunne ikke fortælle hende hvorfor, fordi graviditeten stadig var hemmelig på det tidspunkt, og selvom Hr. Arbejdsom selvfølgelig godt vidste det, så syntes han stadig, at det var fuldstændig vanvittigt, at jeg bevidst ville gøre børnene syge. Men det ville jo være mig, der stod alene med tre børn, potentielt en nyfødt og to syge, mens han stadig skulle på arbejde, så det var nemt for ham at sige! Og de skulle jo have dem før eller siden alligevel.
Vi tog derfor på besøg hos genboen. Badutten var lige fyldt 1 år og legede med sin lille veninde i stuen, mens Kongen smuttede op og legede med hendes storebror ovenpå. Jeg gjorde intet for, at det skulle ske nemmere (ved at lade dem sutte på det samme legetøj, f.eks.), og jeg tænkte, at blev han smittet, så var det fint, men hvis ikke, så var det ikke meant to be lige der. Faktisk gik jeg derfra med følelsen af, at vi nok ikke havde hevet noget med os hjem, for pigen var så meget på højkant igen, at hun glad legede med Badutten, og der var sår på mange af hendes skoldkopper. Men præcis 14 dage efter begyndte små blærer at komme frem på Baduttens krop, og inden længe så han sådan her ud:
Han var der blevet 13 måneder (Lillebrors alder nu), og han havde VIRKELIG mange! Han var faktisk temmelig syg af dem, men på den “gode” måde, hvis man kan sige det sådan. Han havde feber og sov rigtig meget – han har altid været god til at sove sygdom væk. Han var ikke specielt generet af kløe. Når han var vågen, ville han allerhelst sidde hos mig. Ikke ret meget andet var godt nok. Der var jeg glad for, at Lillebror stadig lå i maven! 
Godt, han lige selv kan dække for de ædlere dele her 😉 :
Der gik rigtig lang tid, før man slet ikke kunne se skoldkopperne på ham mere, og den dag i dag, hvor han er 2 år og 7 måneder, kan man stadig ane nogle få ar på hans bryst. Jeg vil ikke sige, det var et mildt forløb, for han VAR virkelig meget syg af dem, men det, at han sov så meget fra det, hjalp gevaldigt på det!
Præcis 14 dage efter, at Baduttens første skoldkop tittede frem, startede de hos Kongen. Han var 3 år der. Først tænkte jeg, at det var typisk, de ikke kunne få dem på samme tid, for jeg havde kun været tilbage på arbejdet i ganske få måneder (og skulle jo snart gå fra igen), og det var noget af et puslespil at få alt det sygdom til at gå op – og jeg havde jo lige været væk med Badutten. Heldigvis har jeg både barnets første og anden sygedag, og jeg havde også en del omsorgsdage til gode, så det gik alt sammen. Det SKULLE det jo! Og det er helt sikkert, at jeg VIL være hjemme hos mine børn uanset hvad, når de er syge. Der er ikke nogen på arbejdet, der har brug for mig lige så meget, som mine børn har – så vigtigt et arbejde har jeg ikke 😉 Men da jeg opdagede, hvor meget de hver især havde brug for mig, mens de var syge, så var jeg glad for, at de ikke fik dem samtidig.
Kongen blev nemlig MEGET syg af skoldkopperne. Han var utrolig generet af dem, og han kunne IKKE sove fra det. Han kløede og græd så meget, at jeg fik det forfærdelig dårligt med, at jeg havde sørget for, at han havde fået dem i første omgang. Men igen: Lillebror var i maven, og Badutten var rask og i vuggestue igen, så Kongen havde mig helt for sig selv. Jeg har ikke så mange vellykkede billeder af ham med skoldkopper, men her kan I alligevel få en fornemmelse af, hvor mange, han havde:
Min mor talte dem en dag – eller gik i gang. Da hun nåede til 200, opgav hun!
Problemet med Kongen var, at den spray, vi havde købt på apoteket fra Aderma, som lindrede kløen og virkede godt til Badutten, fik Kongen til at hyle op ved hvert eneste lille sprøjt. Det var, som hvis man puttede salt i et sår for ham. Så det måtte vi opgive til sidst. Han havde massevis af bittesmå, generende skoldkopper både på tissemanden og testiklerne, og han skreg, hver gang han skulle tisse, fordi de sad helt nede på spidsen også og sviede helt vildt. I 17 timer i træk tissede han ikke OVERHOVEDET – han nægtede simpelthen og kunne ikke engang give slip, mens han sov og havde ble på (det havde han ikke om dagen). Jeg var alvorligt bekymret, men endelig tissede han efter 17 timer uden. Jeg fyldte på ham af alle de drikkevarer, han elsker, så til sidst kunne han ikke holde sig mere – heldigvis!
Den dag i dag har han stadig nogle ar fra dengang, blandt andet et i panden og et på brystet. Og jeg tænker stadig tilbage på hans skoldkoppeuger som dengang, han har været allermest syg.
Det er ikke til at vide, hvornår Lillebror får dem, men med dette i rygsækken besluttede jeg mig for, at det i hvert fald ikke behøver at blive lige nu. Hver gang, snakken falder på skoldkopper, siger folk jo godt nok, at jo yngre, de er, jo mildere et forløb får de, men det eneste, der gjorde Baduttens forløb bedre end Kongens, var hans evne til at sove meget igennem det. Han havde lige så mange skoldkopper og lige så meget feber. Så det holder nok ikke stik altid. Nu må vi se, hvornår det sker for ham – denne gang lader vi det være op til tilfældighederne 🙂
Tilføjelse: I dag mødte vi så lige vores nabo, hvis datter er født 14 dage før Lillebror. Og hun havde skoldkopper! Lillebror var heldigvis indenfor, men i sidste uge legede han en del med hende udenfor. Så måske vi ikke går fri alligevel, hvis hun allerede havde det i kroppen der :/

Sommeren ER bare fantastisk!

Kan vi ikke godt NÆSTEN kalde det sommer nu? I hvert fald var vi meget tæt på i weekenden. 
Vi havde haft en hård uge i sidste uge med sygdom, så weekenden var virkelig tiltrængt!
Lørdagen startede ellers ud med en nervøs mor, der var bange for, om nogen nu skulle kaste op. Det havde Kongen nemlig brugt hele dagen inden på, og jeg selv aftenen inden – ja, og Lillebror er par dage forinden da. Men alt åndede fred og ro, og drengene nød en god film på Ramasjang:
Efter et par timer indendøre turde jeg godt begive mig ud med dem. Dagen før havde vi haft lyn, torden og skybrud, så det var også dejligt endelig at kunne komme ud. Hr. Arbejdsom havde arbejdet 80+ timer i ugens løb, og dagen før fra 7-22, så jeg lod ham bare sove.
Udenfor var humøret højt:
Da Hr. Arbejdsom stod op og havde spist, tog han Kongen og Badutten med på en tur til hans værksted i nogle timer, og da Lillebrors lur nærmede sig, så jeg i dén grad frem til at få slappet af ovenpå fredagens strabadser. Nu var det min tur til afslapning, fred og ro! Jeg skulle bare liiiiige rydde lidt op… men efter knap tre kvarter, inden jeg overhovedet havde sat mig ned, græd Lillebror fra vognen og ville IKKE sove mere. Det sker ellers yderst sjældent. Han sover kun én lur nu, typisk fra klokken er 10-11-stykker til den er 12-13-stykker, og så er han ikke træt igen (pylret, JO – træt til at sove – NEJ 😉 ) før omkring klokken 18.30/19.00. Men TRE KVARTER var jo alt for kort tid! Og udsigten til en times fred og ro til mor her var pist væk 😉
Først var han en lille pylrefis, der lå og puttede med sin elskede Cirkeline i hyggehjørnet i stuen…
… men hurtigt var han oppe igen og fuld af pep som sædvanlig!
Vi gik uden for på terrassen, for der skulle ikke meget til, før han blev gnaven. Cirkeline er ALTID en god ven i nøden:
Jeg gik faktisk og længtes efter, at resten af husets mænd ville komme hjem, for er der noget, der kan gøre en sur Lillebror glad, er det hans storebrødre – og det lykkedes dem da også til fulde:
Badutten var også blevet træt og nød, at hængekøjen var kommet op på terrassen. Han sov dog ikke her, men gemte sig for kameraet 😉 Vores terrasse er faktisk større end vores stue, og man kommer ud på den fra stuen. Det nyder vi godt af om sommeren – dejligt med ekstra plads!
Jeg forsøgte at putte Lillebror til endnu en lur senere på dagen, men når han først er vågnet fra sin lur én gang, så går den altså ikke. Han venter gerne, til det er sengetid om aftenen, om det så skal koste både mange tårer og sure miner 😉
Men han kom tidligt i seng, og Badutten hjalp derefter mig med at lave aftensmad til os andre – eller hjalp og hjalp; han kiggede i hvert fald på 😉 Han bruger KUN sut, når han sover, og nægter faktisk at kendes ved den på alle andre tider af døgnet – han tror, at man vil have ham til at sove, hvis man tilbyder ham den, når han er ked af det eller træt 😉 Derfor var min overraskelse stor, da han selv bad om den i køkkenet. Men fordi han ellers ikke er afhængig af den, fik han lov – så sutten røg i munden og solbrillerne om maven 😉
Da der blev aften, trængte jeg i dén grad til at slappe af. Selvom jeg ikke synes, det er hårdt at have tre børn sådan generelt set, må I ikke tro, at jeg ikke også nyder roen, når de sover om aftenen 😉 Jeg elsker den ro: Jeg hviler i, at mine tre små elskede mennesker sover trygt og godt i deres senge, og når jeg slapper af om aftenen enten med en god bog, en god serie eller film, med bloggen eller Instagram eller hvad jeg nu kan finde på, så føler jeg, at den afslapning er ekstra meget fortjent, hvis det giver mening? Altså ligesom at man elsker ferie, men hvis man havde det hele tiden, så ville det ikke være noget særligt. Jeg ville heller ikke elske at kunne sidde i fred og ro og slappe af hele tiden, men fordi jeg har hygget mig/knoklet (alt efter hvilken dag, det er ;D), føler jeg virkelig, at jeg har gjort mig fortjent til den ro og afslapning. Og den fik jeg i stor stil lørdag aften, hvor jeg tog dynen med ud på terrassen, tændte terrassevarmeren og sad der og læste en bog, som jeg ellers tit fravælger (desværre!) til fordel for Netflix. Hr. Arbejdsom var der skam også noget af tiden, men han havde så en masse ting, han skulle ordne, apropos den hårde arbejdsuge. Fuglene kvidrede, der var lyst frem til efter klokken 22, jeg havde en kølig drink ved min side; jeg frøs ikke på grund af dynen og terrassevarmeren og markisen var rullet ud, så jeg sad trygt og god i min varme hule – SÅ fantastisk en lørdag aften! 
Sommeren kan bare komme an – vi er klar!

Badutten, det nye snakkechatol

Den her skæppeskønne dreng er ved at være en rigtig snakkemaskine. Det har i dén grad hjulpet ham at få dræn i ørerne! Han snakkede også meget før, men det var mest volapyk. Nu forstår både vi og især andre meget mere af, hvad han siger 😉
Jeg vil stadig ikke kalde ham alderssvarende rent sprogligt. Han er trods alt 2 1/2 år, og Kongen i den alder talte fuldstændig rent. Han sagde endda ikke “Mig vil gerne…” men JEG – han var SÅ dygtig, kan jeg godt se nu! For der er godt nok ikke mange på 2 1/2 år, der har så godt et sprog, som Kongen havde dengang – og længe før også. Derfor skal jeg også passe på med ikke at sammenligne Badutten med ham, for alle børn er forskellige og skal have lov til at tage tingene i eget tempo. 
Der kan stadig ske misforståelser, når man først for alvor er ved at få hul på sproget og hører mange ting ordentligt for første gang, og i morges fandt følgende ordveksling sted: 
Mig: “I dag skal du til tandlægen! Hun skal kigge på dine tænder”.
Badutten: “Tæer?” (Peger ned på sine fødder).
Mig: “Nej, TÆNDERNE – hun skal kigge ind i din mund og se, om du har fået børstet tænderne ordentligt!”
På vej i bilen måtte vi lige repetere: 
Mig: “Hvor er det, vi skal hen nu?”
Badutten: “Nej?” (Badutsk for “det ved jeg ikke” 😉 )
Mig: “Vi skal til tandlægen! Og hvad skal hun kigge på?”
Badutten: “Ikke fødder!” (Blev udtalt “ik føjjer”). 
Da vi kom op i vuggestuen, spurgte en pædagog, hvordan det var gået ved tandlægen. Badutten svarede: “Ikke fødder. Ikke ører. TÆNDER!”
Ha ha ha ha ha, SÅ godt – alle besøgene ved ørelægen har åbenbart også sat sine spor 😉 Heldigvis var hans tænder overordentligt fine, og han åbnede glad munden og lod dem tælle. Og de vil først se ham igen, når han bliver 5 år, hvis ikke der bliver noget! Vildt at tænke på, at det er om lige så lang tid, som han allerede har levet nu. 
Jeg nyder virkelig at opleve hans sprog blomstre på tætteste hold, og ser frem til mange flere guldkorn 😀